Guldet på gaden

Debatten om flere kvinder i danske bestyrelser blussede rutinemæssigt op forud for kvindernes internationale kampdag i torsdags. Og der er al mulig grund til at sætte fokus på, hvorfor landets største selskaber er så langsommelige til at lukke kompetente kvinder ind i varmen. Forskningen viser, at flere kvinder i bestyrelserne kan forbedre virksomhedernes bundlinje. Og et selskab som Carlsberg fortjener stor ros for at gå forrest i kampen for at skabe bedre kønsbalance i bestyrelseslokalerne.

Men som Mandag Morgen kan afdække i en analyse i denne uge, har landets 40.000 aktieselskaber en langt større udfordring, end kvindedebatten afspejler.

Analysen viser, at bestyrelserne tæller langt flere kvinder, end debatten giver indtryk af – omkring 20.000, svarende til 27 pct. af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Men under 1.000 af dem har erfaring med virksomhedsledelse på direktørniveau.

Nu behøver man ikke partout at kunne skrive direktør på sit cv for at bestride en bestyrelsespost. En økonomichef kan sagtens være et dygtigt bestyrelsesmedlem i et mellemstort selskab. Men tallene indikerer, at tantebestyrelser befolket af ægtefæller af begge køn, sønner og døtre, onkler og tanter stadig er voldsomt udbredte trods et stigende pres for mere professionelle bestyrelser fra politikere, banker og advokater.

Og det er bekymrende i en tid, hvor der er større behov end nogensinde for bestyrelser, der kan udfylde rollen som kritisk vagthund og anlægge de overordnede strategier, der skal bringe selskaberne ud af krisen.

Blandt de 1.200 kvindelige direktører, der udgør toppen af kvinder i dansk erhvervsliv, er det paradoksalt nok kun seks ud af ti, der har prøvet kræfter med bestyrelsesarbejde. Hvis danske virksomheder skal undgå kvindekvoter ved lov, kunne de passende begynde med at udnytte dette enorme lederpotentiale. Det er guld, der ligger på gaden – lige til at samle op.