Søndag den 15. marts 2020 var en ekstraordinær dag i en ekstraordinær tid. Mens de globale finansmarkeder sank mod bunden som et blylod på en fiskesnøre, indkaldte chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, til et pressemøde.

”Vi kommer til at rykke stærkt ind i morgen,” bebudede han, med opkøbsprogrammer af en ubegrænset størrelse. Med de ord var der tændt for seddelpressen.

Dagen efter begyndte centralbankens ansatte i New York at købe ind på det amerikanske marked. Nu skulle der sendes penge i omløb. Der blev indkøbt digitale værdipapirer, og balancerne på centralbankens kontohavere blev forøget. Pengeinstitutter, pensionskasser, kapitalforvaltere og andre markedsaktører modtog notifikationer på deres computere og kunne se tallene flimre på skærmen. 

Signalet var klart: The Fed ikke havde tænkt sig at lade denne krise komme ud af kontrol. De globale markeder ville ikke ramme bunden på Powells vagt.

Det er et enormt privilegium at sidde på et lands pengeprinter. Især for Jerome Powell, som med den amerikanske dollar sidder med den mest efterspurgte valuta i hele verden. Federal Reserve-chefen er ikke bare medansvarlig for at holde hånden under USA, men hele verdensøkonomien. Fra Danmark til Australien, Tyrkiet til Japan bliver Jerome Powells bevægelser fulgt nøje.

Med magt af den størrelse følger et lige så stort ansvar. Et ansvar, som Jerome Powel ifølge Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, til fulde har levet op til. Milhøj følger bevægelserne i de amerikanske finansielle markeder på nærmeste hold, og han er mildest talt imponeret. 

”Powell skriver sig ind i historiebøgerne som en af de stærkeste centralbankchefer, vi nogensinde har haft,” siger han.  

Evnen til at genkende en trussel og tage den i opløbet er blandt en centralbankchefs vigtigste. Det er ikke svært at trykke på knappen, men at gøre det hurtigt og kraftigt nok. Det evner han. Og så kan han tale. 

”Han kommunikerer tydeligt og meget mindre teknokratisk end sine forgængere. Og så er han ydmyg nok til at sige, når der sker noget, som de ikke kan forklare. Den ydmyghed klæder ham,” siger Milhøj.  

Når man står midt i en krise af historiske dimensioner, er ydmyghed og professionel kommunikation dog ikke nok. Den amerikanske centralbank har i løbet af de sidste halve år fungeret som verdens største økonomiske brandslukker. Nye rentesænkninger og opkøbsprogrammer af hidtil uset størrelse er blevet annonceret med en nærmest svimlende hast og effekt.  

Ingen ved, hvor verden i dag ville have været uden en hyperaktiv amerikansk centralbank. Har den amerikanske centralbank reddet den globale økonomi fra kollaps, eller er dens indflydelse begrænset til at redde et par virksomheder fra konkurs og sikre de i forvejen riges afkast på aktiemarkederne?

Investeringsikonet Warren Buffett er ikke i tvivl. Mens de amerikanske finansmarkeder begyndte at zigzagge, spredte der sig en stemning af frygt i hele systemet. “Frygt er den mest smitsomme sygdom, du kan forestille dig,” sagde han under et pressemøde i maj og konkluderede: “Vi skylder [Fed] en kæmpestor tak.”

Den 23. marts lignede USA et land på vej mod den økonomiske afgrund, men bare en måned senere var det amerikanske aktiemarked vokset med 30 procent. I dag er coronakrisens aktietab mere end indhentet. S&P 500-indekset for USA’s store virksomheder satte rekord midt i august og oversteg det historisk høje niveau, de ramte i februar. Se figur 1.  

Markederne er begyndt at tro på fremtiden igen, og en af de hovedansvarlige for den udvikling er Jerome Powell. Det mener Lars Christensen, som er selvstændig økonom og finanskommentator med et særligt øje på de amerikanske markeder og The Federal Reserve.

”Jerome Powell er en væsentlig grund til, at det ikke har udviklet sig denne gang, som det gjorde i 2008,” konkluderer Christensen, der under forrige krise fulgte USA’s centralbank fra sin stol som chefanalytiker i Danske Bank. 

Vildere end Trumps fantasi 

Da det stod klart, at USA og verden var havnet hovedkulds i en historisk økonomisk nedtur, stoppede pengepolitik med kun at være noget for finansnørder. Derfor inviterede Jerome Powell det legendariske nyhedsprogram 60 Minutes på besøg i en halvtom og hjemmearbejdsramt amerikansk centralbank, mens frygten for et regulært økonomisk kollaps begyndte at sprede sig udenfor.  

Markederne styrtblødte, og arbejdsløshedstallene slog rekorder. Med rolige, utvetydige vendinger ville Powell sætte en retorisk prop i spekulationerne.

”Vi er ikke i nærheden af at være løbet tør for ammunition. Der er faktisk ingen grænser for, hvad vi kan gøre med disse låneprogrammer,” sagde centralbankchefen. 

Det er store ord, og det ved Powell godt, vurderer Mikael Olai Milhøj.  

”Det, markederne har brug for, er klar tale,” siger bankanalytikeren. ”Vi skal forstå, hvad centralbanken gør, og hvad der vil ske. Der har han været meget klar i mælet, og det gør hans politik meget effektiv.” 

Siden dengang er det kun gået én vej. Niels Thygesen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og har fulgt Federal Reserve i flere årtier, forventede ligesom mange observatører at se en meget forsigtig og konservativ centralbankchef i Jerome Powell.  

”Men man må nok sige, at han har været dristig,” siger Thygesen. Powell har med professorens ord været ekstremt ekspansiv og innovativ. ”Han har lavet operationer, der går ud over, hvad man tidligere har set i Federal Reserve.” 

USA’s præsident, Donald Trump, havde efter sigende et udmærket personligt forhold til Powells forgænger, Janet Yellen, men hun var tilknyttet det ”forkerte” parti, Demokraterne. Samtidig var hun for forsigtig og konservativ til den iltre newyorker i Det Hvide Hus. Trump ville have en meget ekspansiv centralbank, og derfor var USA’s mere traditionelle økonomer både overraskede og lettede, da valget faldt på Jerome Powell.  

Stik imod forventningerne har Powell dog vist sig nærmest at overgå Trumps fantasi, vurderer Niels Thygesen. ”Powell har ikke bare imødekommet den ekspansive retning, han er faktisk gået endnu videre, end selv Trump kunne have forestillet sig.” 

En ’street smart’, selvlært økonomisk analytiker 

At Trump skulle udpege en moderat Republikaner, som oprindelig blev udnævnt til centralbankens bestyrelse af Barack Obama, er påfaldende i sig selv. På mange måder er Powell billedet på den Washington-elite, som Trump har mobiliseret hele sit præsidentskab på at harcelere imod.  

I 2011 blev Jerome Powell udnævnt af Barack Obama til Federal Reserves rådgivende bestyrelse. Powell er tilknyttet det Republikanske parti og kaldte sig ’økonomisk konservativ’ i et interview med Bloomberg i forbindelse med udnævnelsen.  
I årene forinden var han blevet kendt i Washingtons korridorer som en tværpolitisk ildsjæl. Med en årlig aflønning på én dollar arbejdede Powell for tænketanken Bipartisan Policy Center, blandt andet for at overbevise Republikanske kongresmedlemmer om at løfte USA’s gældsloft og droppe den statslige nedlukning i 2011, som holdt Obama-administrationen i en skruetvinge. Den indsats skulle Obama have sat særdeles stor pris på. 

Før det var Powell både højtstående embedsmand i det amerikanske finansministerium under George Bush Sr. og partner i det multinationale investeringsselskab Carlyle Group. Særligt sidstnævnte job, som han bestred mellem 1997 og 2005, har været medvirkende til, at Powells formue i dag anslås til at være på cirka 350 millioner kroner, hvilket gør ham til den rigeste centralbankchef siden 1948. 

Det mest usædvanlige ved Jerome Powell er måske hans uddannelse. Han har i modsætning til forgængerne Janet Yellen, Ben Bernanke og Alan Greenspan ikke en ph.d. i økonomi, men har læst jura på Georgetown University Law Center. 
Det er interessant, at Powell har fået sin økonomiske ekspertise i felten og ikke på et universitet, mener Lars Christensen. Powell er ikke ligefrem hevet ind fra gaden, men i modsætning til sine mere dogmatiske forgængere han ifølge Lars Christensen en intellektuel åbenhed, som kan være ganske brugbar, når man står i en vanvittig situation som coronakrisen.  

”Det har hjulpet ham, at han ikke er bundet af nogen bestemt økonomisk skole,” siger Christensen, der ved udnævnelsen af Powell frygtede, at han ville blive en administrator uden fingeren på den pengepolitiske puls. 

Selv om Powell ikke er den fagligt stærkeste centralbankchef, er han meget fleksibel og fokuseret på, hvad der sker lige nu. Han er ”street smart” og god til at ”observere og læse de historier, som markederne fortæller ham”, som Lars Christensen formulerer det.  

Disse egenskaber betød blandt andet, at han var forberedt, da ansatsen til en stor krise begyndte at forme sig i finansmarkederne, allerede en måned inden verdens lande begyndte den kollektive nedlukning i marts.  

”Vi holder skarpt øje med fremkomsten af coronavirussen, som kan medføre forstyrrelser i Kina, der breder sig til resten af den globale økonomi,” sagde Jerome Powell på et møde d. 11. februar. 

Med kombinationen af rettidig omhu og pengepolitisk mod har Powell tilsyneladende formået at placere sig et sted, hvor han stiller de fleste nogenlunde tilfredse. Forholdet mellem Powell og præsident Trump har dog ikke været uden kurrer på tråden.  

Den amerikanske centralbank er politisk uafhængig, men Trump har flere gange åbent kritiseret Powells lederskab. I juni 2019 skrev Bloomberg, at Trump-administrationen ligefrem undersøgte muligheden for at degradere Powell til menigt medlem i centralbankens komité og indsætte en ny formand. Det kan dog ikke lade sig gøre uden Senatets godkendelse og en tungtvejende årsag, og angivelig derfor blev det droppet. Det ville have været første gang nogensinde, en amerikansk centralbankchef blev fyret. 

Powell har måttet vænne sig til at lede The Fed under betydeligt pres, også før krisen. I et tweet fra august sidste år konkluderede præsidenten, at dollaren var stærk, men centralbanken svag. ”Mit eneste spørgsmål er, hvem er vores største fjende, Jay Powell eller formand Xi?” skrev præsidenten med henvisning til Kinas politiske leder Xi Jinping. 

Intellektuel nysgerrighed på Twitter og ro på geledderne 

Jerome Powell har endnu til gode at kommentere præsidentens angreb. Til gengæld viger han heller ikke fra sin linje. Mens han ikke lader sig provokere på Twitter, er Powell ifølge kilder i The Fed dog ganske velorienteret om de seneste økonomiske trends fra netop dette sociale medie. I den økonomiske forskningsverden er flere alternative skoler begyndt at melde sig på banen med nye analyser af tidens store spørgsmål. Dele af den akademiske debat, der før primært foregik på universiteterne, til konferencer og netværksmøder, er rykket til internettet og især Twitter. Det har Jerome Powell tilsyneladende opdaget. 

Fra en anonym profil skulle centralbankchefen efter sigende følge den økonomiske debat og forskning på hashtagget #EconTwitter. Ifølge Lars Christensen fortæller det om en pragmatisk og moderne leder, som har en finger på den økonomiske puls, men ingen særlig skole at være tro mod.

”Det har hjulpet ham rigtig meget, at han ikke er bange for det utraditionelle,” vurderer han og peger på den hurtighed og kraft, The Fed satte ind med, da finansmarkederne dykkede under forårets nedlukninger.

Siden sidste finanskrise er der også begyndt at komme udpræget ro og orden internt i den amerikanske centralbank. Når Lars Christensen taler med sine bekendte i og omkring Federal Reserve, beretter de om en stabil organisation, hvor der er åben debat om pengepolitikken. Den tradition fører Powell videre fra både Bernanke og Yellen, men i modsætning til under de to forgængere er der ingen murren i krogene og støj omkring den førte politik.  

”En del af det skyldes måske, at Trump er præsident. Det har nok lagt en dæmper på tendensen til at lægge sig på højre- og venstrefløjen i amerikansk pengepolitik. Trumps vilde populisme og adfærd har nok givet en dosis fornuft som modreaktion,” vurderer Lars Christensen og konkluderer: ”Heldigvis er det Jerome Powell og ikke Trump, som er verdens vigtigste person for økonomien.”

På den måde illustrerer Powell også styrken i det amerikanske demokratis institutioner, mener Christensen, som tvivler på, at ret mange europæiske lande kunne håndtere Donald Trump som præsident. USA kan tilmed blive ramt af en pandemi og stadig gennemføre en massiv finanspolitisk aftale i Kongressen med støtte fra begge partier. "I Europa siger vi, at de er skøre, de amerikanere, men altså, de leverer jo varen," konkluderer Lars Christensen grinende. 

Det er også værd at bemærke stabiliteten i Powells lederskab, vurderer Mikael Milhøj. Sammenlignet med finanskrisen i 2008, hvor Ben Bernanke ikke var i stand til at overbevise sin bestyrelse om hurtigt at sætte skub i de kvantitative lempelser, har Powell rykket bemærkelsesværdigt hurtigt. 

Et eksempel på Powells gennemslagskraft kom i april, da The Fed annoncerede, at de ville gå ind på markedet for såkaldte ’junk bonds’ – obligationer med lav kreditværdighed.  

Ifølge Niels Thygesen er det modigt for den amerikanske centralbank at opkøbe kommercielle papirer og erhvervsobligationer i så vid udstrækning.  

”Federal Reserve er gået meget vidt i at tage disse aktiver med ind på sin balance. Det medfører en kreditrisiko, som går videre, end hvad vi har set her i Europa,” siger han.  

Ifølge Thygesen er det svært at sige, om The Fed er gået for vidt. Vi har stadig til gode at se de fulde konsekvenser af indgrebet, og Jerome Powells historie er langtfra skrevet færdig endnu.  

Håndteringen af coronakrisen var effektiv brandslukning, men hvis den amerikanske økonomi ikke er genoprettet i løbet af 2021, og arbejdsløshedstallene sætter sig fast omkring otte procent, så har vi balladen. Dollaren har også tabt terræn og havde i juli sin dårligste måned siden 2011. Fornuften i at handle på junk bond-markedet kan vi endnu ikke vurdere.  

Det er med andre ord uvist, om vi er ovre det værste. Lars Christensen har dog tiltro til, at Powell er den rette mand til at føre verdensøkonomien hele vejen igennem krisen: 

”Jeg tror, han kommer igennem det her og bliver genudpeget af den siddende præsident, når den første fireårsperiode løber ud – uanset hvem det er til den tid.”