Han får æren for at have holdt den globale økonomi i live

ØKONOMI Jerome Powell er symbolet på den moderne økonomi, hvor stærke centralbankchefer spiller lige så vigtige roller som præsidenter og finansministre. Han får ros for sin håndtering af coronakrisen, men måske har han overspillet sine kort.

Centralbankcheferne

Jerome Hayden “Jay” Powell

Søndag den 15. marts 2020 var en ekstraordinær dag i en ekstraordinær tid. Mens de globale finansmarkeder sank mod bunden som et blylod på en fiskesnøre, indkaldte chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, til et pressemøde.

”Vi kommer til at rykke stærkt ind i morgen,” bebudede han, med opkøbsprogrammer af en ubegrænset størrelse. Med de ord var der tændt for seddelpressen.

Dagen efter begyndte centralbankens ansatte i New York at købe ind på det amerikanske marked. Nu skulle der sendes penge i omløb. Der blev indkøbt digitale værdipapirer, og balancerne på centralbankens kontohavere blev forøget. Pengeinstitutter, pensionskasser, kapitalforvaltere og andre markedsaktører modtog notifikationer på deres computere og kunne se tallene flimre på skærmen. 

Signalet var klart: The Fed ikke havde tænkt sig at lade denne krise komme ud af kontrol. De globale markeder ville ikke ramme bunden på Powells vagt.

Det er et enormt privilegium at sidde på et lands pengeprinter. Især for Jerome Powell, som med den amerikanske dollar sidder med den mest efterspurgte valuta i hele verden. Federal Reserve-chefen er ikke bare medansvarlig for at holde hånden under USA, men hele verdensøkonomien. Fra Danmark til Australien, Tyrkiet til Japan bliver Jerome Powells bevægelser fulgt nøje.

Med magt af den størrelse følger et lige så stort ansvar. Et ansvar, som Jerome Powel ifølge Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, til fulde har levet op til. Milhøj følger bevægelserne i de amerikanske finansielle markeder på nærmeste hold, og han er mildest talt imponeret. 

”Powell skriver sig ind i historiebøgerne som en af de stærkeste centralbankchefer, vi nogensinde har haft,” siger han.  

Evnen til at genkende en trussel og tage den i opløbet er blandt en centralbankchefs vigtigste. Det er ikke svært at trykke på knappen, men at gøre det hurtigt og kraftigt nok. Det evner han. Og så kan han tale. 

”Han kommunikerer tydeligt og meget mindre teknokratisk end sine forgængere. Og så er han ydmyg nok til at sige, når der sker noget, som de ikke kan forklare. Den ydmyghed klæder ham,” siger Milhøj.  

Når man står midt i en krise af historiske dimensioner, er ydmyghed og professionel kommunikation dog ikke nok. Den amerikanske centralbank har i løbet af de sidste halve år fungeret som verdens største økonomiske brandslukker. Nye rentesænkninger og opkøbsprogrammer af hidtil uset størrelse er blevet annonceret med en nærmest svimlende hast og effekt.  

Ingen ved, hvor verden i dag ville have været uden en hyperaktiv amerikansk centralbank. Har den amerikanske centralbank reddet den globale økonomi fra kollaps, eller er dens indflydelse begrænset til at redde et par virksomheder fra konkurs og sikre de i forvejen riges afkast på aktiemarkederne?

Investeringsikonet Warren Buffett er ikke i tvivl. Mens de amerikanske finansmarkeder begyndte at zigzagge, spredte der sig en stemning af frygt i hele systemet. “Frygt er den mest smitsomme sygdom, du kan forestille dig,” sagde han under et pressemøde i maj og konkluderede: “Vi skylder [Fed] en kæmpestor tak.”

Den 23. marts lignede USA et land på vej mod den økonomiske afgrund, men bare en måned senere var det amerikanske aktiemarked vokset med 30 procent. I dag er coronakrisens aktietab mere end indhentet. S&P 500-indekset for USA’s store virksomheder satte rekord midt i august og oversteg det historisk høje niveau, de ramte i februar. Se figur 1.  

Markederne er begyndt at tro på fremtiden igen, og en af de hovedansvarlige for den udvikling er Jerome Powell. Det mener Lars Christensen, som er selvstændig økonom og finanskommentator med et særligt øje på de amerikanske markeder og The Federal Reserve.

”Jerome Powell er en væsentlig grund til, at det ikke har udviklet sig denne gang, som det gjorde i 2008,” konkluderer Christensen, der under forrige krise fulgte USA’s centralbank fra sin stol som chefanalytiker i Danske Bank. 

Vildere end Trumps fantasi 

Da det stod klart, at USA og verden var havnet hovedkulds i en historisk økonomisk nedtur, stoppede pengepolitik med kun at være noget for finansnørder. Derfor inviterede Jerome Powell det legendariske nyhedsprogram 60 Minutes på besøg i en halvtom og hjemmearbejdsramt amerikansk centralbank, mens frygten for et regulært økonomisk kollaps begyndte at sprede sig udenfor.  

Markederne styrtblødte, og arbejdsløshedstallene slog rekorder. Med rolige, utvetydige vendinger ville Powell sætte en retorisk prop i spekulationerne.

”Vi er ikke i nærheden af at være løbet tør for ammunition. Der er faktisk ingen grænser for, hvad vi kan gøre med disse låneprogrammer,” sagde centralbankchefen. 

Det er store ord, og det ved Powell godt, vurderer Mikael Olai Milhøj.  

”Det, markederne har brug for, er klar tale,” siger bankanalytikeren. ”Vi skal forstå, hvad centralbanken gør, og hvad der vil ske. Der har han været meget klar i mælet, og det gør hans politik meget effektiv.” 

Siden dengang er det kun gået én vej. Niels Thygesen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og har fulgt Federal Reserve i flere årtier, forventede ligesom mange observatører at se en meget forsigtig og konservativ centralbankchef i Jerome Powell.  

”Men man må nok sige, at han har været dristig,” siger Thygesen. Powell har med professorens ord været ekstremt ekspansiv og innovativ. ”Han har lavet operationer, der går ud over, hvad man tidligere har set i Federal Reserve.” 

USA’s præsident, Donald Trump, havde efter sigende et udmærket personligt forhold til Powells forgænger, Janet Yellen, men hun var tilknyttet det ”forkerte” parti, Demokraterne. Samtidig var hun for forsigtig og konservativ til den iltre newyorker i Det Hvide Hus. Trump ville have en meget ekspansiv centralbank, og derfor var USA’s mere traditionelle økonomer både overraskede og lettede, da valget faldt på Jerome Powell.  

Stik imod forventningerne har Powell dog vist sig nærmest at overgå Trumps fantasi, vurderer Niels Thygesen. ”Powell har ikke bare imødekommet den ekspansive retning, han er faktisk gået endnu videre, end selv Trump kunne have forestillet sig.” 

En ’street smart’, selvlært økonomisk analytiker 

At Trump skulle udpege en moderat Republikaner, som oprindelig blev udnævnt til centralbankens bestyrelse af Barack Obama, er påfaldende i sig selv. På mange måder er Powell billedet på den Washington-elite, som Trump har mobiliseret hele sit præsidentskab på at harcelere imod.  

I 2011 blev Jerome Powell udnævnt af Barack Obama til Federal Reserves rådgivende bestyrelse. Powell er tilknyttet det Republikanske parti og kaldte sig ’økonomisk konservativ’ i et interview med Bloomberg i forbindelse med udnævnelsen.  
I årene forinden var han blevet kendt i Washingtons korridorer som en tværpolitisk ildsjæl. Med en årlig aflønning på én dollar arbejdede Powell for tænketanken Bipartisan Policy Center, blandt andet for at overbevise Republikanske kongresmedlemmer om at løfte USA’s gældsloft og droppe den statslige nedlukning i 2011, som holdt Obama-administrationen i en skruetvinge. Den indsats skulle Obama have sat særdeles stor pris på

Før det var Powell både højtstående embedsmand i det amerikanske finansministerium under George Bush Sr. og partner i det multinationale investeringsselskab Carlyle Group. Særligt sidstnævnte job, som han bestred mellem 1997 og 2005, har været medvirkende til, at Powells formue i dag anslås til at være på cirka 350 millioner kroner, hvilket gør ham til den rigeste centralbankchef siden 1948

Det mest usædvanlige ved Jerome Powell er måske hans uddannelse. Han har i modsætning til forgængerne Janet Yellen, Ben Bernanke og Alan Greenspan ikke en ph.d. i økonomi, men har læst jura på Georgetown University Law Center. 
Det er interessant, at Powell har fået sin økonomiske ekspertise i felten og ikke på et universitet, mener Lars Christensen. Powell er ikke ligefrem hevet ind fra gaden, men i modsætning til sine mere dogmatiske forgængere han ifølge Lars Christensen en intellektuel åbenhed, som kan være ganske brugbar, når man står i en vanvittig situation som coronakrisen.  

”Det har hjulpet ham, at han ikke er bundet af nogen bestemt økonomisk skole,” siger Christensen, der ved udnævnelsen af Powell frygtede, at han ville blive en administrator uden fingeren på den pengepolitiske puls. 

Selv om Powell ikke er den fagligt stærkeste centralbankchef, er han meget fleksibel og fokuseret på, hvad der sker lige nu. Han er ”street smart” og god til at ”observere og læse de historier, som markederne fortæller ham”, som Lars Christensen formulerer det.  

Disse egenskaber betød blandt andet, at han var forberedt, da ansatsen til en stor krise begyndte at forme sig i finansmarkederne, allerede en måned inden verdens lande begyndte den kollektive nedlukning i marts.  

”Vi holder skarpt øje med fremkomsten af coronavirussen, som kan medføre forstyrrelser i Kina, der breder sig til resten af den globale økonomi,” sagde Jerome Powell på et møde d. 11. februar

Med kombinationen af rettidig omhu og pengepolitisk mod har Powell tilsyneladende formået at placere sig et sted, hvor han stiller de fleste nogenlunde tilfredse. Forholdet mellem Powell og præsident Trump har dog ikke været uden kurrer på tråden.  

Den amerikanske centralbank er politisk uafhængig, men Trump har flere gange åbent kritiseret Powells lederskab. I juni 2019 skrev Bloomberg, at Trump-administrationen ligefrem undersøgte muligheden for at degradere Powell til menigt medlem i centralbankens komité og indsætte en ny formand. Det kan dog ikke lade sig gøre uden Senatets godkendelse og en tungtvejende årsag, og angivelig derfor blev det droppet. Det ville have været første gang nogensinde, en amerikansk centralbankchef blev fyret. 

Powell har måttet vænne sig til at lede The Fed under betydeligt pres, også før krisen. I et tweet fra august sidste år konkluderede præsidenten, at dollaren var stærk, men centralbanken svag. ”Mit eneste spørgsmål er, hvem er vores største fjende, Jay Powell eller formand Xi?” skrev præsidenten med henvisning til Kinas politiske leder Xi Jinping. 

Intellektuel nysgerrighed på Twitter og ro på geledderne 

Jerome Powell har endnu til gode at kommentere præsidentens angreb. Til gengæld viger han heller ikke fra sin linje. Mens han ikke lader sig provokere på Twitter, er Powell ifølge kilder i The Fed dog ganske velorienteret om de seneste økonomiske trends fra netop dette sociale medie. I den økonomiske forskningsverden er flere alternative skoler begyndt at melde sig på banen med nye analyser af tidens store spørgsmål. Dele af den akademiske debat, der før primært foregik på universiteterne, til konferencer og netværksmøder, er rykket til internettet og især Twitter. Det har Jerome Powell tilsyneladende opdaget. 

Fra en anonym profil skulle centralbankchefen efter sigende følge den økonomiske debat og forskning på hashtagget #EconTwitter. Ifølge Lars Christensen fortæller det om en pragmatisk og moderne leder, som har en finger på den økonomiske puls, men ingen særlig skole at være tro mod.

”Det har hjulpet ham rigtig meget, at han ikke er bange for det utraditionelle,” vurderer han og peger på den hurtighed og kraft, The Fed satte ind med, da finansmarkederne dykkede under forårets nedlukninger.

Siden sidste finanskrise er der også begyndt at komme udpræget ro og orden internt i den amerikanske centralbank. Når Lars Christensen taler med sine bekendte i og omkring Federal Reserve, beretter de om en stabil organisation, hvor der er åben debat om pengepolitikken. Den tradition fører Powell videre fra både Bernanke og Yellen, men i modsætning til under de to forgængere er der ingen murren i krogene og støj omkring den førte politik.  

”En del af det skyldes måske, at Trump er præsident. Det har nok lagt en dæmper på tendensen til at lægge sig på højre- og venstrefløjen i amerikansk pengepolitik. Trumps vilde populisme og adfærd har nok givet en dosis fornuft som modreaktion,” vurderer Lars Christensen og konkluderer: ”Heldigvis er det Jerome Powell og ikke Trump, som er verdens vigtigste person for økonomien.”

På den måde illustrerer Powell også styrken i det amerikanske demokratis institutioner, mener Christensen, som tvivler på, at ret mange europæiske lande kunne håndtere Donald Trump som præsident. USA kan tilmed blive ramt af en pandemi og stadig gennemføre en massiv finanspolitisk aftale i Kongressen med støtte fra begge partier. "I Europa siger vi, at de er skøre, de amerikanere, men altså, de leverer jo varen," konkluderer Lars Christensen grinende. 

Det er også værd at bemærke stabiliteten i Powells lederskab, vurderer Mikael Milhøj. Sammenlignet med finanskrisen i 2008, hvor Ben Bernanke ikke var i stand til at overbevise sin bestyrelse om hurtigt at sætte skub i de kvantitative lempelser, har Powell rykket bemærkelsesværdigt hurtigt. 

Et eksempel på Powells gennemslagskraft kom i april, da The Fed annoncerede, at de ville gå ind på markedet for såkaldte ’junk bonds’ – obligationer med lav kreditværdighed.  

Ifølge Niels Thygesen er det modigt for den amerikanske centralbank at opkøbe kommercielle papirer og erhvervsobligationer i så vid udstrækning.  

”Federal Reserve er gået meget vidt i at tage disse aktiver med ind på sin balance. Det medfører en kreditrisiko, som går videre, end hvad vi har set her i Europa,” siger han.  

Ifølge Thygesen er det svært at sige, om The Fed er gået for vidt. Vi har stadig til gode at se de fulde konsekvenser af indgrebet, og Jerome Powells historie er langtfra skrevet færdig endnu.  

Håndteringen af coronakrisen var effektiv brandslukning, men hvis den amerikanske økonomi ikke er genoprettet i løbet af 2021, og arbejdsløshedstallene sætter sig fast omkring otte procent, så har vi balladen. Dollaren har også tabt terræn og havde i juli sin dårligste måned siden 2011. Fornuften i at handle på junk bond-markedet kan vi endnu ikke vurdere.  

Det er med andre ord uvist, om vi er ovre det værste. Lars Christensen har dog tiltro til, at Powell er den rette mand til at føre verdensøkonomien hele vejen igennem krisen: 

”Jeg tror, han kommer igennem det her og bliver genudpeget af den siddende præsident, når den første fireårsperiode løber ud – uanset hvem det er til den tid.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Statskundskabsuddannet fra Aarhus Universitet. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor udebliver elbilrevolutionen Derfor udebliver elbilrevolutionen Næste artikel Vedvarende energi er ikke cirkulær Vedvarende energi er ikke cirkulær
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.