Han får æren for at have holdt den globale økonomi i live

ØKONOMI Jerome Powell er symbolet på den moderne økonomi, hvor stærke centralbankchefer spiller lige så vigtige roller som præsidenter og finansministre. Han får ros for sin håndtering af coronakrisen, men måske har han overspillet sine kort.

Centralbankcheferne

Jerome Hayden “Jay” Powell

Søndag den 15. marts 2020 var en ekstraordinær dag i en ekstraordinær tid. Mens de globale finansmarkeder sank mod bunden som et blylod på en fiskesnøre, indkaldte chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, til et pressemøde.

”Vi kommer til at rykke stærkt ind i morgen,” bebudede han, med opkøbsprogrammer af en ubegrænset størrelse. Med de ord var der tændt for seddelpressen.

Dagen efter begyndte centralbankens ansatte i New York at købe ind på det amerikanske marked. Nu skulle der sendes penge i omløb. Der blev indkøbt digitale værdipapirer, og balancerne på centralbankens kontohavere blev forøget. Pengeinstitutter, pensionskasser, kapitalforvaltere og andre markedsaktører modtog notifikationer på deres computere og kunne se tallene flimre på skærmen. 

Signalet var klart: The Fed ikke havde tænkt sig at lade denne krise komme ud af kontrol. De globale markeder ville ikke ramme bunden på Powells vagt.

Det er et enormt privilegium at sidde på et lands pengeprinter. Især for Jerome Powell, som med den amerikanske dollar sidder med den mest efterspurgte valuta i hele verden. Federal Reserve-chefen er ikke bare medansvarlig for at holde hånden under USA, men hele verdensøkonomien. Fra Danmark til Australien, Tyrkiet til Japan bliver Jerome Powells bevægelser fulgt nøje.

Med magt af den størrelse følger et lige så stort ansvar. Et ansvar, som Jerome Powel ifølge Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, til fulde har levet op til. Milhøj følger bevægelserne i de amerikanske finansielle markeder på nærmeste hold, og han er mildest talt imponeret. 

”Powell skriver sig ind i historiebøgerne som en af de stærkeste centralbankchefer, vi nogensinde har haft,” siger han.  

Evnen til at genkende en trussel og tage den i opløbet er blandt en centralbankchefs vigtigste. Det er ikke svært at trykke på knappen, men at gøre det hurtigt og kraftigt nok. Det evner han. Og så kan han tale. 

”Han kommunikerer tydeligt og meget mindre teknokratisk end sine forgængere. Og så er han ydmyg nok til at sige, når der sker noget, som de ikke kan forklare. Den ydmyghed klæder ham,” siger Milhøj.  

Når man står midt i en krise af historiske dimensioner, er ydmyghed og professionel kommunikation dog ikke nok. Den amerikanske centralbank har i løbet af de sidste halve år fungeret som verdens største økonomiske brandslukker. Nye rentesænkninger og opkøbsprogrammer af hidtil uset størrelse er blevet annonceret med en nærmest svimlende hast og effekt.  

Ingen ved, hvor verden i dag ville have været uden en hyperaktiv amerikansk centralbank. Har den amerikanske centralbank reddet den globale økonomi fra kollaps, eller er dens indflydelse begrænset til at redde et par virksomheder fra konkurs og sikre de i forvejen riges afkast på aktiemarkederne?

Investeringsikonet Warren Buffett er ikke i tvivl. Mens de amerikanske finansmarkeder begyndte at zigzagge, spredte der sig en stemning af frygt i hele systemet. “Frygt er den mest smitsomme sygdom, du kan forestille dig,” sagde han under et pressemøde i maj og konkluderede: “Vi skylder [Fed] en kæmpestor tak.”

Den 23. marts lignede USA et land på vej mod den økonomiske afgrund, men bare en måned senere var det amerikanske aktiemarked vokset med 30 procent. I dag er coronakrisens aktietab mere end indhentet. S&P 500-indekset for USA’s store virksomheder satte rekord midt i august og oversteg det historisk høje niveau, de ramte i februar. Se figur 1.  

Markederne er begyndt at tro på fremtiden igen, og en af de hovedansvarlige for den udvikling er Jerome Powell. Det mener Lars Christensen, som er selvstændig økonom og finanskommentator med et særligt øje på de amerikanske markeder og The Federal Reserve.

”Jerome Powell er en væsentlig grund til, at det ikke har udviklet sig denne gang, som det gjorde i 2008,” konkluderer Christensen, der under forrige krise fulgte USA’s centralbank fra sin stol som chefanalytiker i Danske Bank. 

Vildere end Trumps fantasi 

Da det stod klart, at USA og verden var havnet hovedkulds i en historisk økonomisk nedtur, stoppede pengepolitik med kun at være noget for finansnørder. Derfor inviterede Jerome Powell det legendariske nyhedsprogram 60 Minutes på besøg i en halvtom og hjemmearbejdsramt amerikansk centralbank, mens frygten for et regulært økonomisk kollaps begyndte at sprede sig udenfor.  

Markederne styrtblødte, og arbejdsløshedstallene slog rekorder. Med rolige, utvetydige vendinger ville Powell sætte en retorisk prop i spekulationerne.

”Vi er ikke i nærheden af at være løbet tør for ammunition. Der er faktisk ingen grænser for, hvad vi kan gøre med disse låneprogrammer,” sagde centralbankchefen. 

Det er store ord, og det ved Powell godt, vurderer Mikael Olai Milhøj.  

”Det, markederne har brug for, er klar tale,” siger bankanalytikeren. ”Vi skal forstå, hvad centralbanken gør, og hvad der vil ske. Der har han været meget klar i mælet, og det gør hans politik meget effektiv.” 

Siden dengang er det kun gået én vej. Niels Thygesen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og har fulgt Federal Reserve i flere årtier, forventede ligesom mange observatører at se en meget forsigtig og konservativ centralbankchef i Jerome Powell.  

”Men man må nok sige, at han har været dristig,” siger Thygesen. Powell har med professorens ord været ekstremt ekspansiv og innovativ. ”Han har lavet operationer, der går ud over, hvad man tidligere har set i Federal Reserve.” 

USA’s præsident, Donald Trump, havde efter sigende et udmærket personligt forhold til Powells forgænger, Janet Yellen, men hun var tilknyttet det ”forkerte” parti, Demokraterne. Samtidig var hun for forsigtig og konservativ til den iltre newyorker i Det Hvide Hus. Trump ville have en meget ekspansiv centralbank, og derfor var USA’s mere traditionelle økonomer både overraskede og lettede, da valget faldt på Jerome Powell.  

Stik imod forventningerne har Powell dog vist sig nærmest at overgå Trumps fantasi, vurderer Niels Thygesen. ”Powell har ikke bare imødekommet den ekspansive retning, han er faktisk gået endnu videre, end selv Trump kunne have forestillet sig.” 

En ’street smart’, selvlært økonomisk analytiker 

At Trump skulle udpege en moderat Republikaner, som oprindelig blev udnævnt til centralbankens bestyrelse af Barack Obama, er påfaldende i sig selv. På mange måder er Powell billedet på den Washington-elite, som Trump har mobiliseret hele sit præsidentskab på at harcelere imod.  

I 2011 blev Jerome Powell udnævnt af Barack Obama til Federal Reserves rådgivende bestyrelse. Powell er tilknyttet det Republikanske parti og kaldte sig ’økonomisk konservativ’ i et interview med Bloomberg i forbindelse med udnævnelsen.  
I årene forinden var han blevet kendt i Washingtons korridorer som en tværpolitisk ildsjæl. Med en årlig aflønning på én dollar arbejdede Powell for tænketanken Bipartisan Policy Center, blandt andet for at overbevise Republikanske kongresmedlemmer om at løfte USA’s gældsloft og droppe den statslige nedlukning i 2011, som holdt Obama-administrationen i en skruetvinge. Den indsats skulle Obama have sat særdeles stor pris på

Før det var Powell både højtstående embedsmand i det amerikanske finansministerium under George Bush Sr. og partner i det multinationale investeringsselskab Carlyle Group. Særligt sidstnævnte job, som han bestred mellem 1997 og 2005, har været medvirkende til, at Powells formue i dag anslås til at være på cirka 350 millioner kroner, hvilket gør ham til den rigeste centralbankchef siden 1948

Det mest usædvanlige ved Jerome Powell er måske hans uddannelse. Han har i modsætning til forgængerne Janet Yellen, Ben Bernanke og Alan Greenspan ikke en ph.d. i økonomi, men har læst jura på Georgetown University Law Center. 
Det er interessant, at Powell har fået sin økonomiske ekspertise i felten og ikke på et universitet, mener Lars Christensen. Powell er ikke ligefrem hevet ind fra gaden, men i modsætning til sine mere dogmatiske forgængere han ifølge Lars Christensen en intellektuel åbenhed, som kan være ganske brugbar, når man står i en vanvittig situation som coronakrisen.  

”Det har hjulpet ham, at han ikke er bundet af nogen bestemt økonomisk skole,” siger Christensen, der ved udnævnelsen af Powell frygtede, at han ville blive en administrator uden fingeren på den pengepolitiske puls. 

Selv om Powell ikke er den fagligt stærkeste centralbankchef, er han meget fleksibel og fokuseret på, hvad der sker lige nu. Han er ”street smart” og god til at ”observere og læse de historier, som markederne fortæller ham”, som Lars Christensen formulerer det.  

Disse egenskaber betød blandt andet, at han var forberedt, da ansatsen til en stor krise begyndte at forme sig i finansmarkederne, allerede en måned inden verdens lande begyndte den kollektive nedlukning i marts.  

”Vi holder skarpt øje med fremkomsten af coronavirussen, som kan medføre forstyrrelser i Kina, der breder sig til resten af den globale økonomi,” sagde Jerome Powell på et møde d. 11. februar

Med kombinationen af rettidig omhu og pengepolitisk mod har Powell tilsyneladende formået at placere sig et sted, hvor han stiller de fleste nogenlunde tilfredse. Forholdet mellem Powell og præsident Trump har dog ikke været uden kurrer på tråden.  

Den amerikanske centralbank er politisk uafhængig, men Trump har flere gange åbent kritiseret Powells lederskab. I juni 2019 skrev Bloomberg, at Trump-administrationen ligefrem undersøgte muligheden for at degradere Powell til menigt medlem i centralbankens komité og indsætte en ny formand. Det kan dog ikke lade sig gøre uden Senatets godkendelse og en tungtvejende årsag, og angivelig derfor blev det droppet. Det ville have været første gang nogensinde, en amerikansk centralbankchef blev fyret. 

Powell har måttet vænne sig til at lede The Fed under betydeligt pres, også før krisen. I et tweet fra august sidste år konkluderede præsidenten, at dollaren var stærk, men centralbanken svag. ”Mit eneste spørgsmål er, hvem er vores største fjende, Jay Powell eller formand Xi?” skrev præsidenten med henvisning til Kinas politiske leder Xi Jinping. 

Intellektuel nysgerrighed på Twitter og ro på geledderne 

Jerome Powell har endnu til gode at kommentere præsidentens angreb. Til gengæld viger han heller ikke fra sin linje. Mens han ikke lader sig provokere på Twitter, er Powell ifølge kilder i The Fed dog ganske velorienteret om de seneste økonomiske trends fra netop dette sociale medie. I den økonomiske forskningsverden er flere alternative skoler begyndt at melde sig på banen med nye analyser af tidens store spørgsmål. Dele af den akademiske debat, der før primært foregik på universiteterne, til konferencer og netværksmøder, er rykket til internettet og især Twitter. Det har Jerome Powell tilsyneladende opdaget. 

Fra en anonym profil skulle centralbankchefen efter sigende følge den økonomiske debat og forskning på hashtagget #EconTwitter. Ifølge Lars Christensen fortæller det om en pragmatisk og moderne leder, som har en finger på den økonomiske puls, men ingen særlig skole at være tro mod.

”Det har hjulpet ham rigtig meget, at han ikke er bange for det utraditionelle,” vurderer han og peger på den hurtighed og kraft, The Fed satte ind med, da finansmarkederne dykkede under forårets nedlukninger.

Siden sidste finanskrise er der også begyndt at komme udpræget ro og orden internt i den amerikanske centralbank. Når Lars Christensen taler med sine bekendte i og omkring Federal Reserve, beretter de om en stabil organisation, hvor der er åben debat om pengepolitikken. Den tradition fører Powell videre fra både Bernanke og Yellen, men i modsætning til under de to forgængere er der ingen murren i krogene og støj omkring den førte politik.  

”En del af det skyldes måske, at Trump er præsident. Det har nok lagt en dæmper på tendensen til at lægge sig på højre- og venstrefløjen i amerikansk pengepolitik. Trumps vilde populisme og adfærd har nok givet en dosis fornuft som modreaktion,” vurderer Lars Christensen og konkluderer: ”Heldigvis er det Jerome Powell og ikke Trump, som er verdens vigtigste person for økonomien.”

På den måde illustrerer Powell også styrken i det amerikanske demokratis institutioner, mener Christensen, som tvivler på, at ret mange europæiske lande kunne håndtere Donald Trump som præsident. USA kan tilmed blive ramt af en pandemi og stadig gennemføre en massiv finanspolitisk aftale i Kongressen med støtte fra begge partier. "I Europa siger vi, at de er skøre, de amerikanere, men altså, de leverer jo varen," konkluderer Lars Christensen grinende. 

Det er også værd at bemærke stabiliteten i Powells lederskab, vurderer Mikael Milhøj. Sammenlignet med finanskrisen i 2008, hvor Ben Bernanke ikke var i stand til at overbevise sin bestyrelse om hurtigt at sætte skub i de kvantitative lempelser, har Powell rykket bemærkelsesværdigt hurtigt. 

Et eksempel på Powells gennemslagskraft kom i april, da The Fed annoncerede, at de ville gå ind på markedet for såkaldte ’junk bonds’ – obligationer med lav kreditværdighed.  

Ifølge Niels Thygesen er det modigt for den amerikanske centralbank at opkøbe kommercielle papirer og erhvervsobligationer i så vid udstrækning.  

”Federal Reserve er gået meget vidt i at tage disse aktiver med ind på sin balance. Det medfører en kreditrisiko, som går videre, end hvad vi har set her i Europa,” siger han.  

Ifølge Thygesen er det svært at sige, om The Fed er gået for vidt. Vi har stadig til gode at se de fulde konsekvenser af indgrebet, og Jerome Powells historie er langtfra skrevet færdig endnu.  

Håndteringen af coronakrisen var effektiv brandslukning, men hvis den amerikanske økonomi ikke er genoprettet i løbet af 2021, og arbejdsløshedstallene sætter sig fast omkring otte procent, så har vi balladen. Dollaren har også tabt terræn og havde i juli sin dårligste måned siden 2011. Fornuften i at handle på junk bond-markedet kan vi endnu ikke vurdere.  

Det er med andre ord uvist, om vi er ovre det værste. Lars Christensen har dog tiltro til, at Powell er den rette mand til at føre verdensøkonomien hele vejen igennem krisen: 

”Jeg tror, han kommer igennem det her og bliver genudpeget af den siddende præsident, når den første fireårsperiode løber ud – uanset hvem det er til den tid.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor udebliver elbilrevolutionen Derfor udebliver elbilrevolutionen Næste artikel Vedvarende energi er ikke cirkulær Vedvarende energi er ikke cirkulær

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.