Han får æren for at have holdt den globale økonomi i live

ØKONOMI Jerome Powell er symbolet på den moderne økonomi, hvor stærke centralbankchefer spiller lige så vigtige roller som præsidenter og finansministre. Han får ros for sin håndtering af coronakrisen, men måske har han overspillet sine kort.

Centralbankcheferne

Jerome Hayden “Jay” Powell

Søndag den 15. marts 2020 var en ekstraordinær dag i en ekstraordinær tid. Mens de globale finansmarkeder sank mod bunden som et blylod på en fiskesnøre, indkaldte chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, til et pressemøde.

”Vi kommer til at rykke stærkt ind i morgen,” bebudede han, med opkøbsprogrammer af en ubegrænset størrelse. Med de ord var der tændt for seddelpressen.

Dagen efter begyndte centralbankens ansatte i New York at købe ind på det amerikanske marked. Nu skulle der sendes penge i omløb. Der blev indkøbt digitale værdipapirer, og balancerne på centralbankens kontohavere blev forøget. Pengeinstitutter, pensionskasser, kapitalforvaltere og andre markedsaktører modtog notifikationer på deres computere og kunne se tallene flimre på skærmen. 

Signalet var klart: The Fed ikke havde tænkt sig at lade denne krise komme ud af kontrol. De globale markeder ville ikke ramme bunden på Powells vagt.

Det er et enormt privilegium at sidde på et lands pengeprinter. Især for Jerome Powell, som med den amerikanske dollar sidder med den mest efterspurgte valuta i hele verden. Federal Reserve-chefen er ikke bare medansvarlig for at holde hånden under USA, men hele verdensøkonomien. Fra Danmark til Australien, Tyrkiet til Japan bliver Jerome Powells bevægelser fulgt nøje.

Med magt af den størrelse følger et lige så stort ansvar. Et ansvar, som Jerome Powel ifølge Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, til fulde har levet op til. Milhøj følger bevægelserne i de amerikanske finansielle markeder på nærmeste hold, og han er mildest talt imponeret. 

”Powell skriver sig ind i historiebøgerne som en af de stærkeste centralbankchefer, vi nogensinde har haft,” siger han.  

Evnen til at genkende en trussel og tage den i opløbet er blandt en centralbankchefs vigtigste. Det er ikke svært at trykke på knappen, men at gøre det hurtigt og kraftigt nok. Det evner han. Og så kan han tale. 

”Han kommunikerer tydeligt og meget mindre teknokratisk end sine forgængere. Og så er han ydmyg nok til at sige, når der sker noget, som de ikke kan forklare. Den ydmyghed klæder ham,” siger Milhøj.  

Når man står midt i en krise af historiske dimensioner, er ydmyghed og professionel kommunikation dog ikke nok. Den amerikanske centralbank har i løbet af de sidste halve år fungeret som verdens største økonomiske brandslukker. Nye rentesænkninger og opkøbsprogrammer af hidtil uset størrelse er blevet annonceret med en nærmest svimlende hast og effekt.  

Ingen ved, hvor verden i dag ville have været uden en hyperaktiv amerikansk centralbank. Har den amerikanske centralbank reddet den globale økonomi fra kollaps, eller er dens indflydelse begrænset til at redde et par virksomheder fra konkurs og sikre de i forvejen riges afkast på aktiemarkederne?

Investeringsikonet Warren Buffett er ikke i tvivl. Mens de amerikanske finansmarkeder begyndte at zigzagge, spredte der sig en stemning af frygt i hele systemet. “Frygt er den mest smitsomme sygdom, du kan forestille dig,” sagde han under et pressemøde i maj og konkluderede: “Vi skylder [Fed] en kæmpestor tak.”

Den 23. marts lignede USA et land på vej mod den økonomiske afgrund, men bare en måned senere var det amerikanske aktiemarked vokset med 30 procent. I dag er coronakrisens aktietab mere end indhentet. S&P 500-indekset for USA’s store virksomheder satte rekord midt i august og oversteg det historisk høje niveau, de ramte i februar. Se figur 1.  

Markederne er begyndt at tro på fremtiden igen, og en af de hovedansvarlige for den udvikling er Jerome Powell. Det mener Lars Christensen, som er selvstændig økonom og finanskommentator med et særligt øje på de amerikanske markeder og The Federal Reserve.

”Jerome Powell er en væsentlig grund til, at det ikke har udviklet sig denne gang, som det gjorde i 2008,” konkluderer Christensen, der under forrige krise fulgte USA’s centralbank fra sin stol som chefanalytiker i Danske Bank. 

Vildere end Trumps fantasi 

Da det stod klart, at USA og verden var havnet hovedkulds i en historisk økonomisk nedtur, stoppede pengepolitik med kun at være noget for finansnørder. Derfor inviterede Jerome Powell det legendariske nyhedsprogram 60 Minutes på besøg i en halvtom og hjemmearbejdsramt amerikansk centralbank, mens frygten for et regulært økonomisk kollaps begyndte at sprede sig udenfor.  

Markederne styrtblødte, og arbejdsløshedstallene slog rekorder. Med rolige, utvetydige vendinger ville Powell sætte en retorisk prop i spekulationerne.

”Vi er ikke i nærheden af at være løbet tør for ammunition. Der er faktisk ingen grænser for, hvad vi kan gøre med disse låneprogrammer,” sagde centralbankchefen. 

Det er store ord, og det ved Powell godt, vurderer Mikael Olai Milhøj.  

”Det, markederne har brug for, er klar tale,” siger bankanalytikeren. ”Vi skal forstå, hvad centralbanken gør, og hvad der vil ske. Der har han været meget klar i mælet, og det gør hans politik meget effektiv.” 

Siden dengang er det kun gået én vej. Niels Thygesen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og har fulgt Federal Reserve i flere årtier, forventede ligesom mange observatører at se en meget forsigtig og konservativ centralbankchef i Jerome Powell.  

”Men man må nok sige, at han har været dristig,” siger Thygesen. Powell har med professorens ord været ekstremt ekspansiv og innovativ. ”Han har lavet operationer, der går ud over, hvad man tidligere har set i Federal Reserve.” 

USA’s præsident, Donald Trump, havde efter sigende et udmærket personligt forhold til Powells forgænger, Janet Yellen, men hun var tilknyttet det ”forkerte” parti, Demokraterne. Samtidig var hun for forsigtig og konservativ til den iltre newyorker i Det Hvide Hus. Trump ville have en meget ekspansiv centralbank, og derfor var USA’s mere traditionelle økonomer både overraskede og lettede, da valget faldt på Jerome Powell.  

Stik imod forventningerne har Powell dog vist sig nærmest at overgå Trumps fantasi, vurderer Niels Thygesen. ”Powell har ikke bare imødekommet den ekspansive retning, han er faktisk gået endnu videre, end selv Trump kunne have forestillet sig.” 

En ’street smart’, selvlært økonomisk analytiker 

At Trump skulle udpege en moderat Republikaner, som oprindelig blev udnævnt til centralbankens bestyrelse af Barack Obama, er påfaldende i sig selv. På mange måder er Powell billedet på den Washington-elite, som Trump har mobiliseret hele sit præsidentskab på at harcelere imod.  

I 2011 blev Jerome Powell udnævnt af Barack Obama til Federal Reserves rådgivende bestyrelse. Powell er tilknyttet det Republikanske parti og kaldte sig ’økonomisk konservativ’ i et interview med Bloomberg i forbindelse med udnævnelsen.  
I årene forinden var han blevet kendt i Washingtons korridorer som en tværpolitisk ildsjæl. Med en årlig aflønning på én dollar arbejdede Powell for tænketanken Bipartisan Policy Center, blandt andet for at overbevise Republikanske kongresmedlemmer om at løfte USA’s gældsloft og droppe den statslige nedlukning i 2011, som holdt Obama-administrationen i en skruetvinge. Den indsats skulle Obama have sat særdeles stor pris på

Før det var Powell både højtstående embedsmand i det amerikanske finansministerium under George Bush Sr. og partner i det multinationale investeringsselskab Carlyle Group. Særligt sidstnævnte job, som han bestred mellem 1997 og 2005, har været medvirkende til, at Powells formue i dag anslås til at være på cirka 350 millioner kroner, hvilket gør ham til den rigeste centralbankchef siden 1948

Det mest usædvanlige ved Jerome Powell er måske hans uddannelse. Han har i modsætning til forgængerne Janet Yellen, Ben Bernanke og Alan Greenspan ikke en ph.d. i økonomi, men har læst jura på Georgetown University Law Center. 
Det er interessant, at Powell har fået sin økonomiske ekspertise i felten og ikke på et universitet, mener Lars Christensen. Powell er ikke ligefrem hevet ind fra gaden, men i modsætning til sine mere dogmatiske forgængere han ifølge Lars Christensen en intellektuel åbenhed, som kan være ganske brugbar, når man står i en vanvittig situation som coronakrisen.  

”Det har hjulpet ham, at han ikke er bundet af nogen bestemt økonomisk skole,” siger Christensen, der ved udnævnelsen af Powell frygtede, at han ville blive en administrator uden fingeren på den pengepolitiske puls. 

Selv om Powell ikke er den fagligt stærkeste centralbankchef, er han meget fleksibel og fokuseret på, hvad der sker lige nu. Han er ”street smart” og god til at ”observere og læse de historier, som markederne fortæller ham”, som Lars Christensen formulerer det.  

Disse egenskaber betød blandt andet, at han var forberedt, da ansatsen til en stor krise begyndte at forme sig i finansmarkederne, allerede en måned inden verdens lande begyndte den kollektive nedlukning i marts.  

”Vi holder skarpt øje med fremkomsten af coronavirussen, som kan medføre forstyrrelser i Kina, der breder sig til resten af den globale økonomi,” sagde Jerome Powell på et møde d. 11. februar

Med kombinationen af rettidig omhu og pengepolitisk mod har Powell tilsyneladende formået at placere sig et sted, hvor han stiller de fleste nogenlunde tilfredse. Forholdet mellem Powell og præsident Trump har dog ikke været uden kurrer på tråden.  

Den amerikanske centralbank er politisk uafhængig, men Trump har flere gange åbent kritiseret Powells lederskab. I juni 2019 skrev Bloomberg, at Trump-administrationen ligefrem undersøgte muligheden for at degradere Powell til menigt medlem i centralbankens komité og indsætte en ny formand. Det kan dog ikke lade sig gøre uden Senatets godkendelse og en tungtvejende årsag, og angivelig derfor blev det droppet. Det ville have været første gang nogensinde, en amerikansk centralbankchef blev fyret. 

Powell har måttet vænne sig til at lede The Fed under betydeligt pres, også før krisen. I et tweet fra august sidste år konkluderede præsidenten, at dollaren var stærk, men centralbanken svag. ”Mit eneste spørgsmål er, hvem er vores største fjende, Jay Powell eller formand Xi?” skrev præsidenten med henvisning til Kinas politiske leder Xi Jinping. 

Intellektuel nysgerrighed på Twitter og ro på geledderne 

Jerome Powell har endnu til gode at kommentere præsidentens angreb. Til gengæld viger han heller ikke fra sin linje. Mens han ikke lader sig provokere på Twitter, er Powell ifølge kilder i The Fed dog ganske velorienteret om de seneste økonomiske trends fra netop dette sociale medie. I den økonomiske forskningsverden er flere alternative skoler begyndt at melde sig på banen med nye analyser af tidens store spørgsmål. Dele af den akademiske debat, der før primært foregik på universiteterne, til konferencer og netværksmøder, er rykket til internettet og især Twitter. Det har Jerome Powell tilsyneladende opdaget. 

Fra en anonym profil skulle centralbankchefen efter sigende følge den økonomiske debat og forskning på hashtagget #EconTwitter. Ifølge Lars Christensen fortæller det om en pragmatisk og moderne leder, som har en finger på den økonomiske puls, men ingen særlig skole at være tro mod.

”Det har hjulpet ham rigtig meget, at han ikke er bange for det utraditionelle,” vurderer han og peger på den hurtighed og kraft, The Fed satte ind med, da finansmarkederne dykkede under forårets nedlukninger.

Siden sidste finanskrise er der også begyndt at komme udpræget ro og orden internt i den amerikanske centralbank. Når Lars Christensen taler med sine bekendte i og omkring Federal Reserve, beretter de om en stabil organisation, hvor der er åben debat om pengepolitikken. Den tradition fører Powell videre fra både Bernanke og Yellen, men i modsætning til under de to forgængere er der ingen murren i krogene og støj omkring den førte politik.  

”En del af det skyldes måske, at Trump er præsident. Det har nok lagt en dæmper på tendensen til at lægge sig på højre- og venstrefløjen i amerikansk pengepolitik. Trumps vilde populisme og adfærd har nok givet en dosis fornuft som modreaktion,” vurderer Lars Christensen og konkluderer: ”Heldigvis er det Jerome Powell og ikke Trump, som er verdens vigtigste person for økonomien.”

På den måde illustrerer Powell også styrken i det amerikanske demokratis institutioner, mener Christensen, som tvivler på, at ret mange europæiske lande kunne håndtere Donald Trump som præsident. USA kan tilmed blive ramt af en pandemi og stadig gennemføre en massiv finanspolitisk aftale i Kongressen med støtte fra begge partier. "I Europa siger vi, at de er skøre, de amerikanere, men altså, de leverer jo varen," konkluderer Lars Christensen grinende. 

Det er også værd at bemærke stabiliteten i Powells lederskab, vurderer Mikael Milhøj. Sammenlignet med finanskrisen i 2008, hvor Ben Bernanke ikke var i stand til at overbevise sin bestyrelse om hurtigt at sætte skub i de kvantitative lempelser, har Powell rykket bemærkelsesværdigt hurtigt. 

Et eksempel på Powells gennemslagskraft kom i april, da The Fed annoncerede, at de ville gå ind på markedet for såkaldte ’junk bonds’ – obligationer med lav kreditværdighed.  

Ifølge Niels Thygesen er det modigt for den amerikanske centralbank at opkøbe kommercielle papirer og erhvervsobligationer i så vid udstrækning.  

”Federal Reserve er gået meget vidt i at tage disse aktiver med ind på sin balance. Det medfører en kreditrisiko, som går videre, end hvad vi har set her i Europa,” siger han.  

Ifølge Thygesen er det svært at sige, om The Fed er gået for vidt. Vi har stadig til gode at se de fulde konsekvenser af indgrebet, og Jerome Powells historie er langtfra skrevet færdig endnu.  

Håndteringen af coronakrisen var effektiv brandslukning, men hvis den amerikanske økonomi ikke er genoprettet i løbet af 2021, og arbejdsløshedstallene sætter sig fast omkring otte procent, så har vi balladen. Dollaren har også tabt terræn og havde i juli sin dårligste måned siden 2011. Fornuften i at handle på junk bond-markedet kan vi endnu ikke vurdere.  

Det er med andre ord uvist, om vi er ovre det værste. Lars Christensen har dog tiltro til, at Powell er den rette mand til at føre verdensøkonomien hele vejen igennem krisen: 

”Jeg tror, han kommer igennem det her og bliver genudpeget af den siddende præsident, når den første fireårsperiode løber ud – uanset hvem det er til den tid.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor udebliver elbilrevolutionen Derfor udebliver elbilrevolutionen Næste artikel Vedvarende energi er ikke cirkulær Vedvarende energi er ikke cirkulær
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.