Statsminister Mette Frederiksen (S) kan gå på juleferie om få uger med stor tilfredshed.

Ikke siden Venstres Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2001 har en statsminister stået så stærkt efter et valg.

LÆS OGSÅ: Wammen blev den rødgrønne julemand

Men efter nytår venter nye store udfordringer.

En af Mette Frederiksens allerstørste udfordringer i 2020 bliver at gennemføre sit meget omdiskuterede valgløfte om at give de mest nedslidte ret til tidligere pension. Det bliver med garanti en ømtålelig sag til efteråret.

Her er de 6 benspænd, der venter regeringen i det nye år:

#1: Pensionsreform

Regeringen håber selvfølgelig på, at overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked lander til foråret uden konflikt. Det er dog langtfra sikkert, at det kommer til at gå sådan. Herefter kan forhandlingerne om tidlig folkepension til Arne og andre nedslidte gå i gang hen over efteråret, samtidig med at partierne efter planen hæver folkepensionsalderen til 69 år fra og med år 2035, som det er aftalt i Velfærdsforliget. En sand sursød ret.

Til den tid vil det vise sig, hvor dybt vreden stikker i store dele af fagbevægelsen med udsigt til, at folk skal blive endnu længere tid på arbejdsmarkedet. Det kan blive et sandt mareridt for regeringen.

#2: Kommunal udligning

Foråret byder også på en kommunal udligningsreform efter sammenbruddet i 2018. Den vil traditionelt være gjort af et stof, hvor få er glade, og mange er sure. De borgmestre, som får flere penge, mener som regel, de skulle have haft endnu flere. Og dem, som skal aflevere flere penge, er rigtig sure.

#3: Ydelser til indvandrere

Også sagen eventuelt højere ydelser til flygtninge og indvandrere bliver en politisk gyser til næste år. Regeringen har udskudt sagen indtil sommer. Uanset hvad den kommende ydelseskommission vil anbefale, er det et sprængfarligt tema for regeringen. De øvrige partier i rød blok vil have højere ydelser. Sker det, vil det medføre en storm af anklager fra partierne i blå blok om løftebrud, og at regeringen har droppet den stramme udlændingepolitik.

Udgangspunktet er godt

Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hun står på en meget solid platform.   

Hun har bevaret sit meget store forspring i meningsmålingerne. Økonomien er grundlæggende sund. Ømtålelige sager, som Donald Trumps pludselige interesse i at købe Grønland, er blevet tacklet, før de voksede sig til langvarige kriser.

Regeringen har med succes gjort danskernes højst prioriterede valgtema – kampen mod klimaforandringer – til en grøn vækstdagsorden. Og med finanslovsaftalen i sidste uge kan hun sætte flueben ud for en stor bunke af de 340 forslag, hun lancerede før valget: flere lærere i folkeskolen, bedre forhold i psykiatrien, afskaffelse af uddannelsesloftet, flere uddannede sygeplejersker og en grøn fremtidsfond på 25 milliarder kroner.

Selv om der er sat flere penge af til et andet af valgkampens helt store slagnumre − bedre normeringer i daginstitutioner − er regeringen langtfra i mål. Og spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til at kunne indfri de enorme forventninger blandt forældre, de ansatte i landets daginstitutioner og deres faglige organisationer.

#4: Økonomisk 2030-plan

Regeringen vil også lancere en økonomisk 2030-plan. Det bliver en politisk drejebog for, hvordan den vil prioritere ressourcerne i resten af sin valgperiode, og hvilke reformer der skal gennemføres, for at få økonomien til at hænge sammen. Det kan blive besværligt. Se bare, hvordan det gik Løkkes 2025-plan – helhedsplanen – som faldt på gulvet, da der ikke var flertal for den.

#5: Nærhedsreform  

Ligesom alle regeringer siden Poul Schlüters i 1980’erne vil Mette Frederiksen også gennemføre en stor reform af den offentlige sektor. Målet er, at reformen skal give offentligt ansatte mere frihed til at løse opgaverne, mulighed for flerårige budgetter, og så skal der ryddes op i krav om dokumentation.

Det er hørt før. Mange andre regeringer har prøvet det tidligere uden at komme i mål. Og spørgsmålet er, om det vil lykkes Mette Frederiksen og dermed indfri forventningerne blandt store dele af velfærdens kernemedarbejdere.

#6: Sundhedsreform

På Mette Frederiksens to-do-liste står også en sundhedsreform. Det kan også blive en kilden sag. En ting står fast. Regionerne er fredede. Men hvor meget S-regeringen vil botanisere i Lars Løkke Rasmussen sundhedsreform med 21 lokale sundhedsfælleskaber og bedre samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne, vil fremtiden vise.

Testen kommer i 2020

Mette Frederiksen har med finansloven fået en smagsprøve på, at hendes støttepartier – og især De Radikale – kan være svære at bokse med, selv når der er tale om at give store velfærdsgaver ud til danskerne.

Med de mange reformer i støbeskeen vil 2020 derfor blive et afgørende år for, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok, og for alvor teste Mette Frederiksens evner som landets yngste statsminister nogensinde.