Hjerte og hjerne i uddannelsesvalget

Der er ikke nogen modsætning mellem at bruge hjertet og hjernen, når man skal vælge den rette uddannelse. Men det er vigtigt, at vi gør alt for at vække de unges interesse – ikke mindst for det naturfaglige område.

Skal unge vælge uddannelse med hjertet eller hjernen?

Spørgsmålet stilles igen og igen i den offentlige debat, og det besvares med stor energi af henholdsvis fortalerne for ”hjertevalg” – at de unge skal vælge efter lyst og interesse – og fortalerne for ”hjernevalg” – at der skal tages hensyn til beskæftigelsesmuligheder, livsindtægt m.m.

Med mit udgangspunkt som interessevaretager for erhvervslivet hører jeg naturligt til blandt fortalerne for hjernevalget. Men grundlæggende mener jeg, at modsætningen mellem hjerte og hjerne er falsk – i særdeleshed set fra erhvervslivets synspunkt.

Selvfølgelig har vores virksomheder brug for medarbejdere, der er begejstrede for deres arbejde og oplever arbejdet som et væsentligt og positivt element i deres liv. Medarbejdere, der har hjertet med.

Men det er ikke en naturkonstant, hvad det enkelte menneske kan blive interesseret i og glad for. Vi kan i meget høj grad påvirke, hvordan interesser og nysgerrighed opstår, igennem de oplevelser vi tilrettelægger for vores unge.

Vi har derfor som samfund et helt grundlæggende ansvar for at sikre, at de unge oplever mange betydningsfulde sejre på de områder, hvor vi ønsker at nære deres interesse, og at der er progression i dette forløb.

Følg Lars B. Goldschmidt

Sejr på sejr

Og hvad betyder det så?

En betydningsfuld sejr er en succes, der er opnået, efter at man har satset sig selv, mødt modstand og måske endda nederlag på vejen. En betydningsfuld sejr er noget, man er stolt af, og som understøtter ens selvforståelse som et potent væsen.

Progression i sejrene betyder, at der skal være en udvikling mod det stadig vanskeligere. Det er en forudsætning for, at sejrene hver især opleves fantastiske, og for at den enkelte unge får troen på, at der på langt sigt ikke er en øvre grænse for den personlige vækst.

Er det ikke elementært? Jo. Det burde det i hvert fald være. Men vi arbejder alt for sjældent systematisk efter at indfri dette i vores grundskole.

Mange piger bliver mødt med forventningen om, at de ikke har evnerne eller interessen for matematik og naturfag. Unge med svære sociale kår eller unge med anden etnisk baggrund bliver mødt med forventningen om, at de ikke kan komme ret langt i livet.

Resultatet er, at der opstår en meget begrænset interesse for netop de fag, hvor vi ved, at virksomhederne efterspørger dygtige unge. Tilbage står vi med et samfund, hvor nyuddannede unge søger forgæves efter job, og hvor mange virksomheder søger forgæves efter kandidater.

[quote align="right" author=""]Når man undersøger, hvad der bestemmer de unges uddannelsesvalg, viser det sig med tydelighed, at de unge fravælger fag, som de ikke tror, de kan klare. Læs: matematik og naturfag.[/quote]

Men det har fantastisk stor betydning for hele Danmarks udvikling, vækst og beskæftigelse, hvordan vores unge vælger at uddanne sig. Den værdi, vi kan skabe i vores samfund, er bundet op på de kompetencer, vi har til rådighed.

Interessen skal vækkes

I virksomhedernes værdikæde, fra ide til produkt eller service, er der eksempelvis brug for ingeniører, økonomer og faglærte af forskellige slags. Hvis én af disse medarbejdergrupper mangler eller er begrænset, svækker det hele værdikæden.

Virksomhederne kan ikke erstatte en ingeniør med en antropolog – eller omvendt. Desværre viser alle fremskrivninger, at vi går en udbredt mangel på faglærte og akademikere med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund i møde. Det er en udvikling, som vil gøre os alle fattigere.

Hvad skal der så til?

Når man undersøger, hvad der bestemmer de unges uddannelsesvalg, viser det sig med tydelighed, at de unge fravælger fag, som de ikke tror, de kan klare. Læs: matematik og naturfag.

Det er jo egentlig en ganske god begrundelse for at vælge et fag fra – og ikke en logik, som kan modvirkes gennem reklame for uddannelsernes fortræffelighed. Skal vi derimod påvirke de unge, kræver det, at vi tager langt mere grundlæggende fat og gennem hele grundskolen giver de unge erfaringer med, at det er fag, som man bestemt kan lykkes med, hvis interessen vækkes.

Når jeg er overbevist om, at det er muligt at vende udviklingen, er det, fordi vi i Danmark præsterer middelmådigt inden for disse fag og ser meget få unge vælge denne vej sammenlignet med andre lande. Der er mildt sagt rum for forbedring.

Vi skal kort sagt påvirke de unge hjerter til at bruge hjernen for at sikre, at de får mere livskvalitet ud af de fag, vi gerne vil have dem til at interessere sig for.

Og det er der vel også en del hjerte i?

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fem design, som kan ændre verden Næste artikel Hvad er djøf’erens kald?