Hjerte og hjerne i uddannelsesvalget

Der er ikke nogen modsætning mellem at bruge hjertet og hjernen, når man skal vælge den rette uddannelse. Men det er vigtigt, at vi gør alt for at vække de unges interesse – ikke mindst for det naturfaglige område.

Skal unge vælge uddannelse med hjertet eller hjernen?

Spørgsmålet stilles igen og igen i den offentlige debat, og det besvares med stor energi af henholdsvis fortalerne for ”hjertevalg” – at de unge skal vælge efter lyst og interesse – og fortalerne for ”hjernevalg” – at der skal tages hensyn til beskæftigelsesmuligheder, livsindtægt m.m.

Med mit udgangspunkt som interessevaretager for erhvervslivet hører jeg naturligt til blandt fortalerne for hjernevalget. Men grundlæggende mener jeg, at modsætningen mellem hjerte og hjerne er falsk – i særdeleshed set fra erhvervslivets synspunkt.

Selvfølgelig har vores virksomheder brug for medarbejdere, der er begejstrede for deres arbejde og oplever arbejdet som et væsentligt og positivt element i deres liv. Medarbejdere, der har hjertet med.

Men det er ikke en naturkonstant, hvad det enkelte menneske kan blive interesseret i og glad for. Vi kan i meget høj grad påvirke, hvordan interesser og nysgerrighed opstår, igennem de oplevelser vi tilrettelægger for vores unge.

Vi har derfor som samfund et helt grundlæggende ansvar for at sikre, at de unge oplever mange betydningsfulde sejre på de områder, hvor vi ønsker at nære deres interesse, og at der er progression i dette forløb.

Følg Lars B. Goldschmidt

Sejr på sejr

Og hvad betyder det så?

En betydningsfuld sejr er en succes, der er opnået, efter at man har satset sig selv, mødt modstand og måske endda nederlag på vejen. En betydningsfuld sejr er noget, man er stolt af, og som understøtter ens selvforståelse som et potent væsen.

Progression i sejrene betyder, at der skal være en udvikling mod det stadig vanskeligere. Det er en forudsætning for, at sejrene hver især opleves fantastiske, og for at den enkelte unge får troen på, at der på langt sigt ikke er en øvre grænse for den personlige vækst.

Er det ikke elementært? Jo. Det burde det i hvert fald være. Men vi arbejder alt for sjældent systematisk efter at indfri dette i vores grundskole.

Mange piger bliver mødt med forventningen om, at de ikke har evnerne eller interessen for matematik og naturfag. Unge med svære sociale kår eller unge med anden etnisk baggrund bliver mødt med forventningen om, at de ikke kan komme ret langt i livet.

Resultatet er, at der opstår en meget begrænset interesse for netop de fag, hvor vi ved, at virksomhederne efterspørger dygtige unge. Tilbage står vi med et samfund, hvor nyuddannede unge søger forgæves efter job, og hvor mange virksomheder søger forgæves efter kandidater.

[quote align="right" author=""]Når man undersøger, hvad der bestemmer de unges uddannelsesvalg, viser det sig med tydelighed, at de unge fravælger fag, som de ikke tror, de kan klare. Læs: matematik og naturfag.[/quote]

Men det har fantastisk stor betydning for hele Danmarks udvikling, vækst og beskæftigelse, hvordan vores unge vælger at uddanne sig. Den værdi, vi kan skabe i vores samfund, er bundet op på de kompetencer, vi har til rådighed.

Interessen skal vækkes

I virksomhedernes værdikæde, fra ide til produkt eller service, er der eksempelvis brug for ingeniører, økonomer og faglærte af forskellige slags. Hvis én af disse medarbejdergrupper mangler eller er begrænset, svækker det hele værdikæden.

Virksomhederne kan ikke erstatte en ingeniør med en antropolog – eller omvendt. Desværre viser alle fremskrivninger, at vi går en udbredt mangel på faglærte og akademikere med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund i møde. Det er en udvikling, som vil gøre os alle fattigere.

Hvad skal der så til?

Når man undersøger, hvad der bestemmer de unges uddannelsesvalg, viser det sig med tydelighed, at de unge fravælger fag, som de ikke tror, de kan klare. Læs: matematik og naturfag.

Det er jo egentlig en ganske god begrundelse for at vælge et fag fra – og ikke en logik, som kan modvirkes gennem reklame for uddannelsernes fortræffelighed. Skal vi derimod påvirke de unge, kræver det, at vi tager langt mere grundlæggende fat og gennem hele grundskolen giver de unge erfaringer med, at det er fag, som man bestemt kan lykkes med, hvis interessen vækkes.

Når jeg er overbevist om, at det er muligt at vende udviklingen, er det, fordi vi i Danmark præsterer middelmådigt inden for disse fag og ser meget få unge vælge denne vej sammenlignet med andre lande. Der er mildt sagt rum for forbedring.

Vi skal kort sagt påvirke de unge hjerter til at bruge hjernen for at sikre, at de får mere livskvalitet ud af de fag, vi gerne vil have dem til at interessere sig for.

Og det er der vel også en del hjerte i?

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fem design, som kan ændre verden Næste artikel Hvad er djøf’erens kald?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.