Hjerte og hjerne i uddannelsesvalget

Der er ikke nogen modsætning mellem at bruge hjertet og hjernen, når man skal vælge den rette uddannelse. Men det er vigtigt, at vi gør alt for at vække de unges interesse – ikke mindst for det naturfaglige område.

Skal unge vælge uddannelse med hjertet eller hjernen?

Spørgsmålet stilles igen og igen i den offentlige debat, og det besvares med stor energi af henholdsvis fortalerne for ”hjertevalg” – at de unge skal vælge efter lyst og interesse – og fortalerne for ”hjernevalg” – at der skal tages hensyn til beskæftigelsesmuligheder, livsindtægt m.m.

Med mit udgangspunkt som interessevaretager for erhvervslivet hører jeg naturligt til blandt fortalerne for hjernevalget. Men grundlæggende mener jeg, at modsætningen mellem hjerte og hjerne er falsk – i særdeleshed set fra erhvervslivets synspunkt.

Selvfølgelig har vores virksomheder brug for medarbejdere, der er begejstrede for deres arbejde og oplever arbejdet som et væsentligt og positivt element i deres liv. Medarbejdere, der har hjertet med.

Men det er ikke en naturkonstant, hvad det enkelte menneske kan blive interesseret i og glad for. Vi kan i meget høj grad påvirke, hvordan interesser og nysgerrighed opstår, igennem de oplevelser vi tilrettelægger for vores unge.

Vi har derfor som samfund et helt grundlæggende ansvar for at sikre, at de unge oplever mange betydningsfulde sejre på de områder, hvor vi ønsker at nære deres interesse, og at der er progression i dette forløb.

Følg Lars B. Goldschmidt

Sejr på sejr

Og hvad betyder det så?

En betydningsfuld sejr er en succes, der er opnået, efter at man har satset sig selv, mødt modstand og måske endda nederlag på vejen. En betydningsfuld sejr er noget, man er stolt af, og som understøtter ens selvforståelse som et potent væsen.

Progression i sejrene betyder, at der skal være en udvikling mod det stadig vanskeligere. Det er en forudsætning for, at sejrene hver især opleves fantastiske, og for at den enkelte unge får troen på, at der på langt sigt ikke er en øvre grænse for den personlige vækst.

Er det ikke elementært? Jo. Det burde det i hvert fald være. Men vi arbejder alt for sjældent systematisk efter at indfri dette i vores grundskole.

Mange piger bliver mødt med forventningen om, at de ikke har evnerne eller interessen for matematik og naturfag. Unge med svære sociale kår eller unge med anden etnisk baggrund bliver mødt med forventningen om, at de ikke kan komme ret langt i livet.

Resultatet er, at der opstår en meget begrænset interesse for netop de fag, hvor vi ved, at virksomhederne efterspørger dygtige unge. Tilbage står vi med et samfund, hvor nyuddannede unge søger forgæves efter job, og hvor mange virksomheder søger forgæves efter kandidater.

[quote align="right" author=""]Når man undersøger, hvad der bestemmer de unges uddannelsesvalg, viser det sig med tydelighed, at de unge fravælger fag, som de ikke tror, de kan klare. Læs: matematik og naturfag.[/quote]

Men det har fantastisk stor betydning for hele Danmarks udvikling, vækst og beskæftigelse, hvordan vores unge vælger at uddanne sig. Den værdi, vi kan skabe i vores samfund, er bundet op på de kompetencer, vi har til rådighed.

Interessen skal vækkes

I virksomhedernes værdikæde, fra ide til produkt eller service, er der eksempelvis brug for ingeniører, økonomer og faglærte af forskellige slags. Hvis én af disse medarbejdergrupper mangler eller er begrænset, svækker det hele værdikæden.

Virksomhederne kan ikke erstatte en ingeniør med en antropolog – eller omvendt. Desværre viser alle fremskrivninger, at vi går en udbredt mangel på faglærte og akademikere med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund i møde. Det er en udvikling, som vil gøre os alle fattigere.

Hvad skal der så til?

Når man undersøger, hvad der bestemmer de unges uddannelsesvalg, viser det sig med tydelighed, at de unge fravælger fag, som de ikke tror, de kan klare. Læs: matematik og naturfag.

Det er jo egentlig en ganske god begrundelse for at vælge et fag fra – og ikke en logik, som kan modvirkes gennem reklame for uddannelsernes fortræffelighed. Skal vi derimod påvirke de unge, kræver det, at vi tager langt mere grundlæggende fat og gennem hele grundskolen giver de unge erfaringer med, at det er fag, som man bestemt kan lykkes med, hvis interessen vækkes.

Når jeg er overbevist om, at det er muligt at vende udviklingen, er det, fordi vi i Danmark præsterer middelmådigt inden for disse fag og ser meget få unge vælge denne vej sammenlignet med andre lande. Der er mildt sagt rum for forbedring.

Vi skal kort sagt påvirke de unge hjerter til at bruge hjernen for at sikre, at de får mere livskvalitet ud af de fag, vi gerne vil have dem til at interessere sig for.

Og det er der vel også en del hjerte i?

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fem design, som kan ændre verden Næste artikel Hvad er djøf’erens kald?

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.