Mindstelønninger ingen kan leve af, vold og trusler på arbejdspladsen og ansatte, der ikke kender deres egne rettigheder, udgør den slags udfordringer, ingen virksomhed alene kan komme helt til livs.

[quote align="right" author="Karl-Johan Persson. Adm. dir. H&M"]Som storspiller er vi nødt til at være det gode eksempel, og vi kan også opnå en masse. Men en varig og systematisk forandring kan ét firma ikke stå for alene.[/quote]

Løsninger på den slags systemiske problemer i verdens fattigste lande skal løses sammen med den øvrige modebranche, regeringer, ngo’er og fagforeningsfolk. Men samarbejde tager tid. Derfor skal branchens store spillere gå forrest og være gode eksempler. For first movers kan rykke meget alene. Især når de har en størrelse som den svenske modegigant H&M. Det mener adm. direktør Karl-Johan Persson fra H&M.

Når H&M rykker CSR-barren i modebranchen, gungrer ekkoet fra de mange initiativer i resten af branchen. Koncernen har mere end 3.000 butikker i 54 lande og mere end 80.000 ansatte. H&M har ingen egenproduktion, men får produkterne lavet på fabrikker, der tilsammen beskæftiger 1,6 mio. mennesker, primært i lande som Kina, Bangladesh, Indien og Cambodia.

[graph title="Modebranchens CSR-frontløber" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ff31-msk_fix0x_modebranchens-csr-frontlober.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/70825-msk_fix0x_modebranchens-csr-frontlober.png" text="H&M har iværksat en række ambitiøse frontløberprojekter inden for de store CSR-udfordringer i modebranchen."]Kilde: H&M. [/graph]

For præcis en måned siden offentliggjorde H&M sin tolvte bæredygtighedsrapport. Selv om modegiganten får kritik for ikke at gøre nok, ikke at rykke hurtigt nok og for at være for ukonkret på de mange målsætninger, bringer CSR-tiltagene H&M op i modebranchens CSR-elite.

Selskabet er eksempelvis verdens største aftager af økologisk bomuld. Inden for forbrug af vand i leverandørkæden har H&M indgået samarbejde med WWF om at minimere de negative konsekvenser af, at to tredjedele af H&M’s varer produceres i områder, hvor vand er en knap ressource. Og på genanvendelse af udtjent tøj er selskabet på vej mod ambitiøse mål om at kunne producere i et lukket kredsløb, hvor genanvendte fibre løser problemerne med knappe ressourcer. Der er masser af uforløste udfordringer, men problemerne er sat på dagsordenen, og der er konkrete mål og deadlines for udviklingen.  

H&M er også gået forrest med at finde en løsning på problemet med lave lønninger, som syerskerne ikke kan leve for. Initiativet går under navnet Roadmap for Fair Living Wage. Foreløbig testes forsøg på at forbedre lønforholdene hos enkelte af selskabets største leverandører. Men i 2018 skal arbejdet være rullet ud til alle strategiske leverandører. Se figur.

Ngo’er og eksperter diskuterer, om de mange tiltag fra H&M udgør konturer af reelle løsninger, og om det overhovedet hænger sammen at tale om bæredygtighed for et modeselskab, der leverer fast fashion med stribevis af nye kollektioner hvert år. Men selskabet anerkendes for at forsøge og for at gå forrest med innovative tiltag.