Hormoner afgør mandlige lederes succes
Mandag Morgen
Virksomheder og organisationer, der ønsker, at deres ledere skal kunne performe på et vedvarende højt niveau, bør overveje at indføre stressforebyggende frynsegoder som f.eks. yogaundervisning, meditation, fleksible ferie- og orlovsperioder og andre aktiviteter, der kan virke afstressende.
Det er konklusionen på et mindre, videnskabeligt studie fra Harvard University, der har undersøgt sammenhængen mellem 78 mandlige lederes niveau af de to hormoner testosteron og kortisol i kroppen, og hvor mange medarbejdere de bestemmer over. Forskerne fokuserede udelukkende på mænd, fordi kvinders testosteronniveau generelt er lavere og ikke varierer lige så meget.
Deltagerne i forsøget var i alderen 33-65 år, besad alle lederstillinger i primært den offentlige sektor, herunder statsadministrationen, militæret, politiet og forsvarsministeriet, mens nogle få var ansat i private virksomheder. Fælles for dem var, at de alle var alle en del af et ledelseskursus på Harvard og i den forbindelse indvilligede i at være med i undersøgelsen. Hormonniveauerne blev målt ud fra spytprøver.
Kortisol udskilles af binyrebarken og virker på mange organsystemer. Effekterne er af samme type og med samme formål som adrenalins. Kortisol er et vigtigt hormon, og uden det ville vi ikke kunne klare at blive såret i kamp mod en fjende, eller i vore dage f.eks. at overleve en simpel operation. Kortisol er imidlertid ikke godt i større mængder. Det virker langsommere men i længere tid end adrenalin og er derfor vigtigt i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom.
I studiet fandt forskerne en klar sammenhæng mellem en leders status og kroppens niveau af testosteron og kortisol. I denne sammenhæng er status defineret som det antal medarbejdere, vedkommende bestemmer over eller har under sig. Jo flere, jo højere status. Testosteron forbindes blandt andet med maskulinitet, aggressivitet, konkurrencelyst, reduktion af frygt og øget risikovillighed – egenskaber, der i mange sammenhænge anses for at være positive for en leder – mens et højt indhold af kortisol kan være et udtryk for stress.
På trods af de myriader af ikke-hormonelle faktorer, der er med til at afgøre, om en person overhovedet bliver leder og senere forfremmes eller ej, viser undersøgelsen, at et højt indhold af det mandlige kønshormon testosteron i kombination med et lavt indhold af stresshormonet kortisol er den bedste forudsætning for at opnå høj status. De ledere, der havde et højt indhold af testosteron og et lavt indhold af kortisol, havde flest ansatte under sig og dermed størst ledelsesansvar.
Omvendt havde de ledere i undersøgelsen med både et højt indhold af testosteron og et højt indhold af kortisol færre medarbejdere under sig og dermed mindre ledelsesansvar. Med andre ord: Et højt niveau af stresshormonet kortisol i kroppen har en hæmmende indvirkning på testosterons positive adfærds- og ledelsesmæssige effekter.
Og hvad kan man så bruge den viden til? For det første, at stressnedsættende aktiviteter har betydning for udøvelsen af lederskab hos den enkelte. Og for det andet, at aktiviteterne kan være med til at frigøre lederpotentiale i medarbejdere, der ellers ikke ville vise det.
Kilder – ”The Interaction of Testosterone and Cortisol Is Associated with Attained Status in Male Executives”, Journal of Personality and Social Psychology, og sundhedsguiden.dk.
