Danmark topper ranglisterne som verdens bedst digitaliserede land. Vi kan underskrive kontrakter og formularer, der er afgørende for vores økonomi og helbred, med MitID.

Men til valgene skal vi stadig møde op i gymnastiksalen på den lokale skole for at sætte kryds på et stykke papir med en blyant.

I Estland kan man klare det foran sin computer. I det lille land med 1,3 millioner indbyggere har man siden 2005 kunnet stemme via internettet. Ved seneste valg – kommunalvalget i efteråret 2021 – blev knap 47 procent af stemmerne afgivet online.

Andre lande har prøvet i det små. I Frankrig, Panama og Pakistan kan borgere, der bor i udlandet, stemme online. Også Schweiz, Australien og Canada har eksperimenteret med at give nogle grupper – eksempelvis ældre og handicappede, der har besvær med transport – adgang til at stemme elektronisk.

Men kun i Estland er det lykkedes i stor skala. Succesen bygger på den offensive digitalisering af den offentlige sektor, der har været hjørnestenen i landets modernisering siden Sovjettiden. 

Når man er vant til at klare al kontakt til det offentlige digitalt, er det ikke så anderledes også at stemme via internettet

Arne Koitmäe
Chef for Estlands valgkontor

Nøglen er det meget sikre e-ID-kort, som alle estere har, og som giver adgang til alle offentlige tjenester. Indtil videre kan man kun stemme fra en egentlig computer, men der arbejdes på at udvikle en løsning, der kan bruges fra smartphones. Det når dog ikke at blive klar til næste parlamentsvalg i marts 2023, fortæller Arne Koitmäe. 

Bekvemt

Der har indtil nu været afholdt 12 valg med mulighed for at stemme online, og resultaterne er blevet grundigt analyseret undervejs.

Blandt konklusionerne er, at den større bekvemmelighed ikke øger valgdeltagelsen, men det gør det lettere og mere fleksibelt for folk, der alligevel har tænkt sig at stemme. I gennemsnit tager det under to minutter for folk at afgive deres stemme elektronisk. 

Forskningen viser også, at det ikke kun bruges af bestemte, særligt it-kyndige grupper. Systemet bruges bredt, uanset alder, køn, uddannelse og indkomst.

Kommunalvalget i 2021 blev afholdt, mens coronapandemien stod på, og myndighederne informerede borgerne om, at det sikreste var at stemme hjemmefra.

”Hvis ikke valget havde været i en periode, hvor smittetallene var relativt lave, ville vi nok ikke have kunnet gennemføre valget fysisk,” påpeger Arne Koitmäe. 

Lidt overraskende måske har cyberangreb ikke været et væsentligt problem – til trods for at Estland er meget udsat på grund af det anstrengte forhold til Rusland. 

”Estland er under konstant angreb fra hackere, det er helt normalt her, og vi beskytter valgsystemet på samme måde som alle andre kritiske offentlige systemer. Der er mange komponenter involveret, fra kryptering og sikring af serverne til de mekanismer, vi har indbygget for at sikre, at alle stemmer er registreret og verificeret – men på en måde, der gør det umuligt at ændre resultaterne eller bryde anonymiteten,” siger Arne Koitmäe.

En af sikkerhedsforanstaltningerne er, at man kun kan stemme digitalt indtil fire dage før valgdagen. Dermed sikrer man, at der er tid til at gennemføre valget uden elektronik, hvis der skulle opstå problemer. 

Digitalt demokrati

Teoretisk vil det være muligt at anvende systemet til at inddrage borgerne på helt nye måder.

Arne Koitmäe peger på, at politiske partier og organisationer kunne bruge det til interne afstemninger, eller til når universiteter afholder valg blandt de studerende til bestyrelsen.

Det kunne også gøre det enklere og billigere at holde afstemninger i lokalområder oftere og om mindre emner. 

”Vi kunne have konstante afstemninger, meningsmålinger, høringer og konsultationer. Det er ikke et spørgsmål om teknologi, det er spørgsmål om, hvad man har lyst til – og indtil videre er der ikke politikere, der har presset på for at udnytte mulighederne for et mere direkte demokrati,” konstaterer Koitmäe.