"Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene"

KOMMENTAR: Skal verdensmålene indfries, er erhvervslivets aktive medvirken en absolut nødvendighed. Og så kan det faktisk blive nødvendigt med mere lovgivning og regulering på området, mener erhvervslivet selv.

Toplederne i dansk erhvervsliv forstår alvoren i klima- og bæredygtighedsdagsordenen. De er bekymrede for fremtiden og har et stort ønske om at tage et globalt medansvar.

Men en nødvendig forudsætning for, at erhvervslivet reelt kan bidrage med løsninger, er, at løsningerne kan blive forretning for virksomhederne. Og for at det kan ske, kan det blive nødvendigt med et fundament af regulering og lovgivning.

Det blev tydeligt på et møde, som for nylig blev afholdt af Dansk Industri som en del af projektet ’Fra filantropi til forretning’, der omhandler inddragelse af erhvervslivet i opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål.

Mødet var for projektets High Level Advisory Board, der udgøres af en gruppe danske topledere, forskere m.fl., og hvor vi begge er medlemmer.

En bunden opgave

Den ubekymrede og kortsigtede tænkning om ubegrænset vækst, der bar 1900-tallets industrielle udvikling, har bragt os i en situation, som fremtiden nu kræver af os, at vi meget hurtigt ændrer. Vi skal ændre kurs. Vi kan ikke længere praktisere business as usual. Det gamle paradigme er ved at være brændt ud.

"Verdensmålene kan opfattes som en indkøbsordre fra fremtiden," blev det sagt på mødet.

Verdensmålene handler om fremtiden, men det er ikke en fremtid, som vi selv kan bestemme karakteren af. I virkeligheden bestemmer vi nok ikke selv så meget, som vi er vant til at tro.

Verdensmålene handler om at se nutiden med fremtidens briller – mere konkret den vision for en anden verden, som FN’s 17 verdensmål repræsenterer. Det er denne vision og disse mål, vi skal orientere os ud fra.

At omtale verdensmålene som en indkøbsordre fra fremtiden, er et signal om, at lederne forstår, at de i et vist omfang står med en bunden opgave.

Men selv om opgaven er klar, og lederne har beslutningskraften, er deres råderum begrænset. Fortidens beslutninger bestemmer i et vist omfang deres fremtidige beslutningsmuligheder.

Opgaven er derfor at anvende deres ledelses-, organisations- og innovationsevner til at se og skabe nye handlemuligheder

Vi skal finde morgendagens kapitalisme

Det gamle paradigme, bl.a. repræsenteret af den store, gamle og meget indflydelsesrige nationaløkonom og nobelpristager Milton Friedman (1912-2006), blev drøftet på mødet.

Hans sætning "the business of business is business" blev repeteret, og det stod lysende klart, at sætningen i dag lyder "the business of business is much more than business".

Milton Friedman repræsenterer en forsimplet og primitiv tænkning, der i løbet af nogle få årtier har vist sig at være helt ude af trit med den virkelige verden.

Vi står midt i et paradigmeskifte i ordets oprindelige forstand – ikke i den udvandede brug, der har bredt sig i politik. Det handler om grundlæggende og store ændringer. Opgaven lyder – med ordene fra den FN-resolution, der indeholder verdensmålene – ’Transforming our world".

Og derfor handler det også om det spørgsmål, der ligeledes blev stillet på mødet: Hvordan ser morgendagens kapitalisme ud?

Lovgivning skal drive forandringer

Man skal ikke tro, at denne gruppe topledere befinder sig i en tankeverden, hvor de frabeder sig al regulering og lovgivning fra for eksempel EU’s og Folketingets side.

For det forholder sig modsat: "Hvis ikke der kommer lovgivning, kommer de nødvendige forandringer ikke," sagde en deltager på mødet.

Og det er ikke småting, der efterlyses.

"Vi har mange steder, for eksempel i Folketinget, så travlt med små, ofte symbolske og i praksis betydningsløse justeringer og indgreb, at vi aldrig kommer til at diskutere de store reformer, de store indgreb og reguleringer, som der er et så alarmerende stort behov for," sagde én af deltagerne i den sammenhæng.

Det står altså klart for alle, at lovgivning, regulering og nye krav er nødvendige. Markedet og virksomhederne alene kan ikke klare det.

En af lederne sagde det lysende klart: "Jeg bliver hvert kvartal holdt ansvarlig for min virksomheds økonomiske bundlinje og regnskab, ikke bare af mine aktionærer og revisorer, men også af lovgivningen – samfundet. Men jeg bliver ikke holdt ansvarlig for den indvirkning, som min virksomhed har på de 17 verdensmål."

Det var ikke en undskyldning for ikke at gøre noget. Det var en klar opfordring til Folketinget og EU om at stille krav. Tydeligere kan det ikke siges.

Der er ingen tvivl om, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering har stor betydning for alt, hvad der kan og skal ske på disse områder.

Der blev derfor ikke kun talt med respekt, men også med en vis forundring om politikerne. "Mange af de gamle politikere har mistet forbindelsen med virkeligheden," blev der sagt.  

"Vi gør for lidt, og vi gør det for langsomt," sagde en anden deltager med henvisning nok både til forsamlingen selv og til politikerne på Christiansborg.

Går vi radikalt nok til værks?

Gennem hele mødet blev spørgsmålet stillet: Er vi radikale nok? Man er klar over, at det ikke handler om at kradse lidt i overfladen. Det er nye tider. Der er behov for nye forretningsmodeller. Ny forretningstænkning. Ny lovgivning.

Der var to meget tydelige spor i drøftelserne på mødet: Det ene spor handlede om at se indad, se på os selv i Danmark, se ind i vore egne virksomheder. Hvad gør vi selv? Her er nok at tage fat på.

Det andet spor handlede om verden uden for Danmark. Danmark er langt fra selv i hus med verdensmålene. Vi er ganske vist flot placeret i forskellige internationale og meget usikre målinger, men som det blev nævnt: Der er ikke meget ved at være nummer to i et felt af lande, der er langt fra mål.

Så i stedet for at tale om aktuelle placeringer skulle man måske tale om, hvor lang afstand der er fra den nuværende tilstand og til mål?

Vedrørende den øvrige verden, var gruppen – og hele tiden med bevidsthed om risikoen for at falde ned i en dyb grøft af selvtilfredshed og selvforherligelse – optaget af, at Danmark og dansk erhvervsliv har meget at tilbyde.

Og derfor handlede det andet spor om nye produkter, nye virksomheder og nye forretningsmuligheder for Danmark. I sin yderste konsekvens den betragtning, at Danmark har potentiale til at blive et verdensmålsland.

Som én spurgte: "Hvis ikke Danmark – og Norden – skal gå foran med at løse sine egne og verdens problemer, hvem skal så?"



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Næste artikel Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.