John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Af John Wagner
Adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, tidl. generalsekretær for Konservative

Lad mig lægge ud med at sige det uden omsvøb: Danmark har brug for bedre ministre end flere af de nuværende og mange af de forhenværende.

Det er ganske enkelt blevet et problem for formuleringen og udmøntningen af politik i Danmark, at ministre – i disse dage eksemplificeret ved fødevareminister Mogens Jensen (S) – skal være glade for bare halvandet år i samme ministerium.

Hertil kommer den ekstra udfordring, at afstanden mellem de ministre, der kommer og går sammen med et stigende antal politisk valgte særlige rådgivere, og de bestående, sædvanligvis dybt professionelle embedsmænd, bliver større og større.

Jeg fik syn for sagn, da jeg for nylig kunne fejre 25-årsjubilæum som brancheforeningsdirektør og kom til at tænke på, HVOR mange ministre jeg har haft kontakt med i disse år:

14 erhvervsministre fra Mimi Jakobsen (CD) til Simon Kollerup (S), heraf 5 socialdemokrater, 5 konservative, 2 SF’ere, 1 fra Venstre og 1 fra CD.

14 skatteministre fra Carsten Koch (S) til Morten Bødskov (S), heraf 5 socialdemokrater, 5 fra Venstre, 3 SF’ere og 1 radikal.

13 fødevareministre fra Henrik Dam Kristensen (S) til – indtil videre – Mogens Jensen (S), heraf 7 fra Venstre og 6 socialdemokrater, hvortil kan lægges 3 konservative forbrugerministre.

11 miljøministre fra Svend Auken (S) til Lea Wermelin (S), heraf 6 fra Venstre, 3 socialdemokrater, 1 konservativ og 1 SF’er.

Tilsammen har jeg altså på 25 år haft kontakt til 55 forskellige ministre (fra seks forskellige partier) – på bare disse fire for købmændenes brancheorganisation vigtigste ministerområder. Hertil kommer knap så intense kontakter til et mindre antal finansministre, justitsministre, sundhedsministre, beskæftigelsesministre med mere.

Hvad er så fordelene – hvis der er nogle – og ulemperne ved den hastige udskiftning af ministre?

Det er i hvert fald helt klart de ministre, som har siddet længst, der huskes for de fleste politiske initiativer – på godt og ondt, vil man sige, afhængigt af holdning til initiativerne; daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, daværende skatteminister Kristian Jensen og daværende miljømister Svend Auken.

Bendt Bendtsens indflydelse kan også hænge sammen med, at han var partileder i det næststørste regeringsparti og dermed vicestatsminister, ligesom Svend Aukens muligheder for at opbygge et magtfuldt miljøministerium kan tilskrives hans position som tidligere partiformand.

Fagministres indflydelse afhænger altså ikke alene af holdninger, indsigt og netværk, men også af position i partiet og for eksempel medlemskab af regeringens koordinationsudvalg og/eller økonomiudvalg. Formentlig mere det sidste, position, end det første, politik!

Stærke ministre kan omsætte visioner til praksis

For erhvervsorganisationer og en lobbyist som mig er det så klart at foretrække at have så stærk en ressortminister som muligt, det vil sige en minister med lang parlamentarisk erfaring, en fremtrædende position i sit parti, stort netværk og dyb indsigt i politikområdet. Det er svært at tilskrive Mogens Jensen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) det sidste.

Med svage ministre risikerer at følge en ørkenvandring, hvor der intet modspil er til overimplementering af nye EU-regler, finansministerielt hysteri mod enhver merudgift og total ideologisk styring fra samme, altså Finansministeriet, i de seneste par årtier – og måske Statsministeriet (igen) i de kommende år, hvis Mette Frederiksen yderligere forstærker sin magt, som hun har agt.

Derfor er det – normalt – guds gave, når en statsminister fastholder en velfungerende fagminister med et par års ministererfaring, mange års medlemskab af Folketinget og dermed både det politiske netværk til at fremkalde brede politiske forlig og den indsigt, som er nødvendig for at omsætte regeringens, partiets og egne holdninger til praktisk politik.

Og derfor er de utallige ministerrokader i utide en uskik. Regeringers afgang som følge af valgnederlag er en parlamentarisk selvfølge, og dem har der de seneste 25 år været fire af, mens ”gennemsnitslevetiden” for mange ministre på den samme post er under to år.

Måske statsministre synes, at det er sjovt med ”nyt blod”, at udvise handlekraft ved at fyre og hyre og flytte opmærksomheden væk fra egne eller et kollektivs uformåenhed. Måske også en departementschef til tider ånder lettet op. Men ofte har det forsinket konkrete politiske reformer og forringet indholdet.

Uerfarne ministre risikerer at blive marionetdukker

Uerfarne politikere på ministerposter kan koste Danmark dyrt. Fordi det i for høj grad bliver andre hensyn end de faglige og ideelle, som afgør sagen. Fordi samspillet med ministeriet med departementschefen i spidsen tager tid at designe. Og mens det skal opbygges, sætter Finansministeriet og Statsministeriet sig tykt på politikken, og en eller flere særlige rådgivere på ministerens offentlige fremtræden, hvorefter ministeren mere eller mindre fremstår som en marionet.

Resultatet er endnu en hurtig udskiftning på udskiftning på udskiftning …

Mit håb er derfor en større stabilitet på ministertaburetterne, så vi fremover får flere ministre med netop ministererfaring, med flere års parlamentarisk erfaring og dybere indsigt i ressortområdet.

Men ikke nok med dét: Måske skulle vi også overveje, om der med udnævnelse af ”juniorministre” og/eller med en ”videreuddannelse” af nye parlamentarikere i regi af Folketinget kan udvikles stærkere ministre. Ingen nævnt, ingen glemt!

I erhvervslivet kræves det i dag, at man tager en bestyrelsesuddannelse for at få kendskab til ledelsens ansvar. På en ”ministeruddannelse” kunne man for eksempel lære, hvad det vil sige at have lovhjemmel – og at kvaliteten af nye love, bekendtgørelser og vejledninger er vigtigere end pressemeddelelser.

Med stærke ministre følger – efter min mening – også både bedre og bredere politiske løsninger. Og dermed endnu større respekt for folkestyret. Vi har de seneste år – ikke mindst i ét-parti-regeringerne, og når unge partier pludselig har fået ministerposter – haft for mange ministre, som ikke har skabt respekt for deres gerning, hverken på Christiansborg eller blandt de erhvervsorganisationer, i den fagbevægelse og blandt de NGO’er, som også over for medierne og dermed offentligheden tegner billedet af ministeren.

Folkestyret lider altså lige så meget under svage ministre som den sag, de svage ministre er blevet bedt om at tjene. Vi er alle sammen ofre, når ministre ikke får succes. For private virksomheder kan det handle om succes eller fiasko – helt afhængigt af politiske beslutninger. For den offentlige virksomhed, statslig eller kommunal, kan det handle om mulighederne for at rekruttere endnu bedre medarbejdere og få midler til udvikling.

Nye ministre kan ikke nøjes med en tv-serie som introduktion

På den baggrund burde det være indiskutabelt, at vi – når vi får tid til at diskutere andet end sexisme, corona, mink og Trump – tager en diskussion om, hvordan vi får endnu bedre ministre end flere af de nuværende og forhenværende.

Det burde gerne være sådan, at når ministerbilen kører op foran forsamlingshuset, foran kongressalen, foran den store erhvervsorganisations domicil, men også foran gården, butikken, restauranten, uddannelsesinstitutionen, kulturhuset, plejehjemmet med mere, er det ikke ”bare” limousinen, der skaber opmærksomhed, men ministeren, som vækker dyb respekt for ægte interesse, indlevelse, indsigt, evne og vilje til at handle. Og at man ikke kommer i tvivl om ministerens magt! I dag, i morgen og ikke bare frem til førstkommende rokade.

For år tilbage – i Schlüters tid – var den fremragende britiske tv-serie ”Javel, hr. minister” en del af introduktionen til de nye ministre i den daværende Firkløverregering.

Forhåbentlig har Mette Frederiksens ministre ikke i stedet fået ”House of Cards”. De bør i hvert fald fra begyndelsen have mere med på den fremtidige rejse end udsigten til snarlig afskedigelse.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal tale mere om magt og underkastelse Vi skal tale mere om magt og underkastelse Næste artikel Panikminister Frederiksen Panikminister Frederiksen
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.