Klanlederen Bondo og herskeren Corydon

Det aktuelle kamp mellem Danmarks Lærerforening og centralmagten på Slotsholmen er en strid mellem to grundlæggende forskellige syn på verden. Arbejdstiderne er et afgørende strategisk højdedrag.

Hvorfor eskalerer den aktuelle konflikt mellem Danmarks Lærerforening og KL? Hvorfor laver regeringen ikke blot en mindelig studehandel med Bondo & Co. om lidt ekstra i lønningsposen samt en milliard til efteruddannelse til gengæld for afskaffelse af de omstridte arbejdstidsregler?

Og hvis det nuværende arbejdstidssystem virkelig er så destruktivt, hvorfor er det så ikke blevet afskaffet for længe siden?

Lad os gå på jagt efter et par svar …

I et klassisk sociologisk perspektiv kan samfundsudviklingen anskues som en kamp mod accelererende kompleksitet, hvor vi gennem organisering forsøger at fastholde mening, styring og sammenhæng. Et centralt element i organiseringen er principper for arbejdsdeling. Hvordan afgør vi, hvem der skal forholde sig til hvad? Hvordan tager vi bindende beslutninger? Og hvor ligger ansvaret?

Groft skitseret kan man løse arbejdsdelingen efter tre principper:

  1. Opdeling i ens enheder (familien, stammen, bystaten, teamet), hvor hver enhed kun forholder sig til sig selv.
  2. Opdeling i et hierarki af over- og underordnede, hvor ansvaret sendes op i systemet, i sidste ende til den øverste hersker.
  3. Opdeling efter funktionelt speciale, hvor ansvaret er udsondret efter fagligt speciale – juristerne forholder sig til jura, økonomerne til økonomi etc.

Bondo er klanlederen

I alle organisationer vil alle tre principper være til stede parallelt, men der vil være ét princip, som dominerer. Således er opdeling i ens enheder udbredt i servicesektoren, hierarkiet er stadigvæk herskende i dele af det traditionelle erhvervsliv, og den funktionelle opdeling har overtaget i projektorienterede matrix-organisationer.

Striden på skoleområdet gælder i dette perspektiv kampen mellem stammen og herskeren:

Danmarks Lærerforening med Anders Bondo som klanleder forholder sig til sig selv og sin omverden som en stamme, der er under angreb. Gennem generationers faglig positionering og dygtig forhandling har lærerne etableret en monopolstatus, som et uangribeligt og lukket fagfælleskab, der påberåber sig eneret på sit felt.

Følg Ask Agger

Loyaliteten over for fagstanden er den ed, som lukker stammens medlemmer ind i fællesskabet, og man kæmper med næb og kløer for at bevare gamle privilegier. Samtidig kæmper man indædt for at holde andre faggrupper ude af skolen, særligt pædagogerne.

Corydon er herskeren

På den anden fløj har vi herskeren, der ser verden som et hierarki, der lader sig detaljestyre gennem målinger, test, kontrol og planer. Den autoritære centralmagt, med finansminister Bjarne Corydon som patriark og new public management som biblen, dikterer, i hvilken retning hæren skal marchere.

Mens stammen kræver loyalitet, forlanger og belønner herskeren lydighed – at planer bliver fulgt, at handlinger bliver dokumenteret, og at resultater bliver målt og sat i skema. Der er således tale om en eksistentiel kamp mellem forskellige verdens- og styringssyn. Det er en kulturkamp mellem kravet om mekanisk rationel lydighed og stammens stærke loyalitet i et os-mod-de-andre-sammenhold.

De to modsætninger spiller elegant rollen som hinandens gensidige fjendebilleder. Og for begge parter er der så meget på spil, at tilbagetog lige nu er næsten utænkeligt.

I den kamp er arbejdstidsreglerne en strategisk bakketop, som de stridende parter forsøger at bemægtige sig. Magten over arbejdstidsreglerne giver Lærerforeningen en permanent bastion, hvorfra den kan udfordre ledelsesretten i folkeskolen. Lærerforeningen ser arbejdstidsreglerne som en kronjuvel, hvis tab kan underminere årtiers nøjsom faglig positionering.

På den anden side har centralmagten på Slotsholmen erkendt, at medmindre kontrollen over lærernes arbejdstid bliver fravristet Lærerforeningen, så vil centralmagtens reformambitioner om en mere effektiv og målrettet folkeskole aldrig komme ud af starthullerne.

Farvel til fælles løsninger

Det tragiske er, at ingen af parterne i sig selv har den løsning, som Danmark har brug for. Hverken stammens konservative pindsvinestrategi eller Slotsholmens naive styringsrationale kan løfte folkeskolens udfordringer.

I stedet er der brug for at etablere en funktionel differentiering med langt større frihedsgrader, større tværfaglighed og tillid som bærende kulturelement i stedet for loyalitet eller lydighed.

Til dette vil både stammen og herskeren oprigtigt hævde, at man skam ønsker tillid og frihed. Men det er desværre en løgn. For stammen kan kun rumme tillid internt blandt sine edsvorne medlemmer, og herskeren tror fejlagtigt, at tillid kommer af troværdighed.

Ingen af dem forstår i kampens hede, at tillid bygger på åbenhed og modet til at blotte sig. Og netop derfor kommer vi desværre længere og længere væk fra de nødvendige løsninger for hver dag krigstrommerne buldrer og kamphanerne puster sig op ved forhandlingsbordet.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vækstplan DK er en snuptagsløsning Næste artikel 20 procent bedre og 20 procent billigere

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.