Krig i vor tid

I stedet for, at vi har fået en mere fredelig verden, er tiden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror blevet mere uforudsigelig og krigshærget. For mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Verden trænger i stedet til holdbare politiske løsninger frem for flere militære indsatser.

Da Bush overdrog sit præsidentembede til Obama, var vi mange, der håbede på en mere fredelig verdensorden. På samarbejde og fordragelighed frem for amerikansk enegang og invasionslyst. Vi var trætte af CIA’s torturfængsler, de militære overgreb i Irak, benægtelse af den globale opvarmning samt særligt det krigsliderlige makkerpar Cheney og Rumsfeld. Vi var klar til positive forandringer.

Nu står vi så halvanden præsidentperiode senere og er vidner til en verden i krig og opbrud:

Borgerkrigen i Syrien raser på tredje år og har snart krævet 200.000 ofre. På trods af klare beviser for brug af kemiske våben og talrige overgreb på civile har USA og Europa antaget en afventende rolle, der har ladet konflikten eskalere. Krigen har nu spredt sig til Irak, hvor den islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) med lynets hast er blevet en regional magtfaktor, der truer den svage regering i Bagdad. Truslen fra IS har skabt den groteske situation, at styrker fra USA, Assads regime i Syrien samt Iran i dag kæmper på samme side.     

Libyen er blevet en anden krudttønde, der er godt i gang med at springe i luften. Efter at Vesten i kølvandet på Det Arabiske Forår hjalp med at vælte Gadaffis styre i Tripoli, er landet forfaldet til interne stammeopgør mellem militante militser. Senest har en islamistisk milits taget kontrollen med lufthavnen i Tripoli, hvilket har fået Egypten og De Arabiske Emirater til at blande sig aktivt i borgerkrigen med luftangreb. For det sydlige Europa er et borgerkrigshærget Libyen et mareridt, og den franske præsident Hollande har erklæret, at han er mere optaget af udviklingen i Libyen end i Ukraine eller Syrien.     

[quote align="left" author=""]Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?[/quote]

 

Langt mod syd har den accelererende Ebola-epidemi føjet nye rædsler til et Afrika, der i forvejen er hårdt ramt af borgerkrige og regionale konflikter. Ebola-virussen er ikke kun en dræber i sig selv, i dens kølvand følger frygt og mistillid, der truer med at lamme hele sundhedssystemer for millioner af mennesker med ubegribelige ulykker til følge. Katastrofen er nu så slem, at den overgår flere af de scenarier, som vi kender fra katastrofefilm om emnet.       

Og mod øst fortsætter eskaleringen af skyggekrigen mellem Ukraine og Rusland. I flere uger har russisk artilleri og russiske kampfly beskudt ukrainske styrker fra russisk territorium, men nu lader det til, at også regulære russiske kampvognsenheder har benyttet forvirringen omkring Ruslands påståede humanitære konvoj til at krydse grænsen og blande sig i konflikten. Tusinder er allerede døde, og over en million er flygtet fra ødelæggelserne.

I kontrast til de andre konflikter, der ofte overgår både fantasi og Hollywood-fortolkninger, er krigen i Gaza anderledes velkendt, ja næsten rituel. En asynkron konflikt, hvor Israel bomber det besatte Gaza som gengældelse for de relativt ineffektive raketter, der affyres af Hamas ind i Israel. Der forhandles fortsat om en varig våbenhvile, imens dødstallet på palæstinensisk side nærmer sig 2.100 dræbte, hvoraf mindst 700 er kvinder og børn.        

Drop fejlindvesteringer

Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?

Et bud er, at vi kan kaste os ind i kampen. Bombe de dumme, hjælpe de gode og indsætte bæredygtige demokratiske regeringer. Mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Problemet er blot, at en stor del af de blodige konflikter i verden direkte kan føres tilbage til Vestens fejlslagne militære aktioner. Vi har gang på gang vist, at vi kan vinde krigen, men aldrig freden. Fra Irak over Afghanistan til Libyen har Danmark deltaget i forsøget på at bombe udvikling og demokratisering frem. Og altid med et tragisk efterspil til følge.    

Den tidligere britiske officer og Afghanistan-ekspert Mike Martin har netop udgivet en bog om NATO’s indsats i Helmandprovinsen, og det er kras læsning. Den militære indsats, som har kostet Danmark knap 15 milliarder skattekroner, 38 døde soldater og tusindvis af lokale dræbte, fremstår som en eklatant fejlinvestering, der pga. manglende forståelse for den lokale kultur og de sindrige lokale magtspil om opium og bestikkelse er endt med at gøre mere skade end gavn. Glem Amanda, IC-4 eller Melodi Grand Prix 2014 – den danske indsats i Helmand er vor tids største og mest tragiske offentlige fejlinvestering.        

En af mine gode bekendte er pensioneret officer fra det tyske luftvåben. Han var bl.a. med til at planlægge luftangrebene i den første Irakkrig, og hans dom over den langsigtede effekt af Vestens militære indsatser er trist. Han ser tilbage på de militære interventioner som en balje med vand, hvori vi kan plaske og sjaske med vores bomber og tanks, men hvor vandet vender tilbage til sin oprindelige form, så snart vi tager hånden op af baljen igen. Det kan godt være, at der pga. drab og ødelæggelser er lidt mindre vand i baljen, end før vi startede, men de grundlæggende konflikter, problemer og kulturer er uforandrede.         

Summa summarum viser historien igen og igen, at der er brug for politiske løsninger frem for militære. Vi skal være meget ydmyge omkring, hvilken varig forskel et par tanks eller F-16-fly fra et lille land på toppen af Tyskland reelt kan gøre ude i den store verden, og vi skal være ekstra kritiske over for politikere, der synes, det er sjovt at plaske med vand.

Læs flere indlæg af Ask Agger her 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien? Næste artikel Mere menneske, mindre system

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.