Krig i vor tid

I stedet for, at vi har fået en mere fredelig verden, er tiden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror blevet mere uforudsigelig og krigshærget. For mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Verden trænger i stedet til holdbare politiske løsninger frem for flere militære indsatser.

Da Bush overdrog sit præsidentembede til Obama, var vi mange, der håbede på en mere fredelig verdensorden. På samarbejde og fordragelighed frem for amerikansk enegang og invasionslyst. Vi var trætte af CIA’s torturfængsler, de militære overgreb i Irak, benægtelse af den globale opvarmning samt særligt det krigsliderlige makkerpar Cheney og Rumsfeld. Vi var klar til positive forandringer.

Nu står vi så halvanden præsidentperiode senere og er vidner til en verden i krig og opbrud:

Borgerkrigen i Syrien raser på tredje år og har snart krævet 200.000 ofre. På trods af klare beviser for brug af kemiske våben og talrige overgreb på civile har USA og Europa antaget en afventende rolle, der har ladet konflikten eskalere. Krigen har nu spredt sig til Irak, hvor den islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) med lynets hast er blevet en regional magtfaktor, der truer den svage regering i Bagdad. Truslen fra IS har skabt den groteske situation, at styrker fra USA, Assads regime i Syrien samt Iran i dag kæmper på samme side.     

Libyen er blevet en anden krudttønde, der er godt i gang med at springe i luften. Efter at Vesten i kølvandet på Det Arabiske Forår hjalp med at vælte Gadaffis styre i Tripoli, er landet forfaldet til interne stammeopgør mellem militante militser. Senest har en islamistisk milits taget kontrollen med lufthavnen i Tripoli, hvilket har fået Egypten og De Arabiske Emirater til at blande sig aktivt i borgerkrigen med luftangreb. For det sydlige Europa er et borgerkrigshærget Libyen et mareridt, og den franske præsident Hollande har erklæret, at han er mere optaget af udviklingen i Libyen end i Ukraine eller Syrien.     

[quote align="left" author=""]Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?[/quote]

 

Langt mod syd har den accelererende Ebola-epidemi føjet nye rædsler til et Afrika, der i forvejen er hårdt ramt af borgerkrige og regionale konflikter. Ebola-virussen er ikke kun en dræber i sig selv, i dens kølvand følger frygt og mistillid, der truer med at lamme hele sundhedssystemer for millioner af mennesker med ubegribelige ulykker til følge. Katastrofen er nu så slem, at den overgår flere af de scenarier, som vi kender fra katastrofefilm om emnet.       

Og mod øst fortsætter eskaleringen af skyggekrigen mellem Ukraine og Rusland. I flere uger har russisk artilleri og russiske kampfly beskudt ukrainske styrker fra russisk territorium, men nu lader det til, at også regulære russiske kampvognsenheder har benyttet forvirringen omkring Ruslands påståede humanitære konvoj til at krydse grænsen og blande sig i konflikten. Tusinder er allerede døde, og over en million er flygtet fra ødelæggelserne.

I kontrast til de andre konflikter, der ofte overgår både fantasi og Hollywood-fortolkninger, er krigen i Gaza anderledes velkendt, ja næsten rituel. En asynkron konflikt, hvor Israel bomber det besatte Gaza som gengældelse for de relativt ineffektive raketter, der affyres af Hamas ind i Israel. Der forhandles fortsat om en varig våbenhvile, imens dødstallet på palæstinensisk side nærmer sig 2.100 dræbte, hvoraf mindst 700 er kvinder og børn.        

Drop fejlindvesteringer

Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?

Et bud er, at vi kan kaste os ind i kampen. Bombe de dumme, hjælpe de gode og indsætte bæredygtige demokratiske regeringer. Mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Problemet er blot, at en stor del af de blodige konflikter i verden direkte kan føres tilbage til Vestens fejlslagne militære aktioner. Vi har gang på gang vist, at vi kan vinde krigen, men aldrig freden. Fra Irak over Afghanistan til Libyen har Danmark deltaget i forsøget på at bombe udvikling og demokratisering frem. Og altid med et tragisk efterspil til følge.    

Den tidligere britiske officer og Afghanistan-ekspert Mike Martin har netop udgivet en bog om NATO’s indsats i Helmandprovinsen, og det er kras læsning. Den militære indsats, som har kostet Danmark knap 15 milliarder skattekroner, 38 døde soldater og tusindvis af lokale dræbte, fremstår som en eklatant fejlinvestering, der pga. manglende forståelse for den lokale kultur og de sindrige lokale magtspil om opium og bestikkelse er endt med at gøre mere skade end gavn. Glem Amanda, IC-4 eller Melodi Grand Prix 2014 – den danske indsats i Helmand er vor tids største og mest tragiske offentlige fejlinvestering.        

En af mine gode bekendte er pensioneret officer fra det tyske luftvåben. Han var bl.a. med til at planlægge luftangrebene i den første Irakkrig, og hans dom over den langsigtede effekt af Vestens militære indsatser er trist. Han ser tilbage på de militære interventioner som en balje med vand, hvori vi kan plaske og sjaske med vores bomber og tanks, men hvor vandet vender tilbage til sin oprindelige form, så snart vi tager hånden op af baljen igen. Det kan godt være, at der pga. drab og ødelæggelser er lidt mindre vand i baljen, end før vi startede, men de grundlæggende konflikter, problemer og kulturer er uforandrede.         

Summa summarum viser historien igen og igen, at der er brug for politiske løsninger frem for militære. Vi skal være meget ydmyge omkring, hvilken varig forskel et par tanks eller F-16-fly fra et lille land på toppen af Tyskland reelt kan gøre ude i den store verden, og vi skal være ekstra kritiske over for politikere, der synes, det er sjovt at plaske med vand.

Læs flere indlæg af Ask Agger her 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien? Næste artikel Mere menneske, mindre system

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.