Krig i vor tid

I stedet for, at vi har fået en mere fredelig verden, er tiden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror blevet mere uforudsigelig og krigshærget. For mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Verden trænger i stedet til holdbare politiske løsninger frem for flere militære indsatser.

Da Bush overdrog sit præsidentembede til Obama, var vi mange, der håbede på en mere fredelig verdensorden. På samarbejde og fordragelighed frem for amerikansk enegang og invasionslyst. Vi var trætte af CIA’s torturfængsler, de militære overgreb i Irak, benægtelse af den globale opvarmning samt særligt det krigsliderlige makkerpar Cheney og Rumsfeld. Vi var klar til positive forandringer.

Nu står vi så halvanden præsidentperiode senere og er vidner til en verden i krig og opbrud:

Borgerkrigen i Syrien raser på tredje år og har snart krævet 200.000 ofre. På trods af klare beviser for brug af kemiske våben og talrige overgreb på civile har USA og Europa antaget en afventende rolle, der har ladet konflikten eskalere. Krigen har nu spredt sig til Irak, hvor den islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) med lynets hast er blevet en regional magtfaktor, der truer den svage regering i Bagdad. Truslen fra IS har skabt den groteske situation, at styrker fra USA, Assads regime i Syrien samt Iran i dag kæmper på samme side.     

Libyen er blevet en anden krudttønde, der er godt i gang med at springe i luften. Efter at Vesten i kølvandet på Det Arabiske Forår hjalp med at vælte Gadaffis styre i Tripoli, er landet forfaldet til interne stammeopgør mellem militante militser. Senest har en islamistisk milits taget kontrollen med lufthavnen i Tripoli, hvilket har fået Egypten og De Arabiske Emirater til at blande sig aktivt i borgerkrigen med luftangreb. For det sydlige Europa er et borgerkrigshærget Libyen et mareridt, og den franske præsident Hollande har erklæret, at han er mere optaget af udviklingen i Libyen end i Ukraine eller Syrien.     

[quote align="left" author=""]Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?[/quote]

 

Langt mod syd har den accelererende Ebola-epidemi føjet nye rædsler til et Afrika, der i forvejen er hårdt ramt af borgerkrige og regionale konflikter. Ebola-virussen er ikke kun en dræber i sig selv, i dens kølvand følger frygt og mistillid, der truer med at lamme hele sundhedssystemer for millioner af mennesker med ubegribelige ulykker til følge. Katastrofen er nu så slem, at den overgår flere af de scenarier, som vi kender fra katastrofefilm om emnet.       

Og mod øst fortsætter eskaleringen af skyggekrigen mellem Ukraine og Rusland. I flere uger har russisk artilleri og russiske kampfly beskudt ukrainske styrker fra russisk territorium, men nu lader det til, at også regulære russiske kampvognsenheder har benyttet forvirringen omkring Ruslands påståede humanitære konvoj til at krydse grænsen og blande sig i konflikten. Tusinder er allerede døde, og over en million er flygtet fra ødelæggelserne.

I kontrast til de andre konflikter, der ofte overgår både fantasi og Hollywood-fortolkninger, er krigen i Gaza anderledes velkendt, ja næsten rituel. En asynkron konflikt, hvor Israel bomber det besatte Gaza som gengældelse for de relativt ineffektive raketter, der affyres af Hamas ind i Israel. Der forhandles fortsat om en varig våbenhvile, imens dødstallet på palæstinensisk side nærmer sig 2.100 dræbte, hvoraf mindst 700 er kvinder og børn.        

Drop fejlindvesteringer

Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?

Et bud er, at vi kan kaste os ind i kampen. Bombe de dumme, hjælpe de gode og indsætte bæredygtige demokratiske regeringer. Mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Problemet er blot, at en stor del af de blodige konflikter i verden direkte kan føres tilbage til Vestens fejlslagne militære aktioner. Vi har gang på gang vist, at vi kan vinde krigen, men aldrig freden. Fra Irak over Afghanistan til Libyen har Danmark deltaget i forsøget på at bombe udvikling og demokratisering frem. Og altid med et tragisk efterspil til følge.    

Den tidligere britiske officer og Afghanistan-ekspert Mike Martin har netop udgivet en bog om NATO’s indsats i Helmandprovinsen, og det er kras læsning. Den militære indsats, som har kostet Danmark knap 15 milliarder skattekroner, 38 døde soldater og tusindvis af lokale dræbte, fremstår som en eklatant fejlinvestering, der pga. manglende forståelse for den lokale kultur og de sindrige lokale magtspil om opium og bestikkelse er endt med at gøre mere skade end gavn. Glem Amanda, IC-4 eller Melodi Grand Prix 2014 – den danske indsats i Helmand er vor tids største og mest tragiske offentlige fejlinvestering.        

En af mine gode bekendte er pensioneret officer fra det tyske luftvåben. Han var bl.a. med til at planlægge luftangrebene i den første Irakkrig, og hans dom over den langsigtede effekt af Vestens militære indsatser er trist. Han ser tilbage på de militære interventioner som en balje med vand, hvori vi kan plaske og sjaske med vores bomber og tanks, men hvor vandet vender tilbage til sin oprindelige form, så snart vi tager hånden op af baljen igen. Det kan godt være, at der pga. drab og ødelæggelser er lidt mindre vand i baljen, end før vi startede, men de grundlæggende konflikter, problemer og kulturer er uforandrede.         

Summa summarum viser historien igen og igen, at der er brug for politiske løsninger frem for militære. Vi skal være meget ydmyge omkring, hvilken varig forskel et par tanks eller F-16-fly fra et lille land på toppen af Tyskland reelt kan gøre ude i den store verden, og vi skal være ekstra kritiske over for politikere, der synes, det er sjovt at plaske med vand.

Læs flere indlæg af Ask Agger her 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien? Næste artikel Mere menneske, mindre system

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE. Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.