Krig i vor tid

I stedet for, at vi har fået en mere fredelig verden, er tiden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror blevet mere uforudsigelig og krigshærget. For mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Verden trænger i stedet til holdbare politiske løsninger frem for flere militære indsatser.

Da Bush overdrog sit præsidentembede til Obama, var vi mange, der håbede på en mere fredelig verdensorden. På samarbejde og fordragelighed frem for amerikansk enegang og invasionslyst. Vi var trætte af CIA’s torturfængsler, de militære overgreb i Irak, benægtelse af den globale opvarmning samt særligt det krigsliderlige makkerpar Cheney og Rumsfeld. Vi var klar til positive forandringer.

Nu står vi så halvanden præsidentperiode senere og er vidner til en verden i krig og opbrud:

Borgerkrigen i Syrien raser på tredje år og har snart krævet 200.000 ofre. På trods af klare beviser for brug af kemiske våben og talrige overgreb på civile har USA og Europa antaget en afventende rolle, der har ladet konflikten eskalere. Krigen har nu spredt sig til Irak, hvor den islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) med lynets hast er blevet en regional magtfaktor, der truer den svage regering i Bagdad. Truslen fra IS har skabt den groteske situation, at styrker fra USA, Assads regime i Syrien samt Iran i dag kæmper på samme side.     

Libyen er blevet en anden krudttønde, der er godt i gang med at springe i luften. Efter at Vesten i kølvandet på Det Arabiske Forår hjalp med at vælte Gadaffis styre i Tripoli, er landet forfaldet til interne stammeopgør mellem militante militser. Senest har en islamistisk milits taget kontrollen med lufthavnen i Tripoli, hvilket har fået Egypten og De Arabiske Emirater til at blande sig aktivt i borgerkrigen med luftangreb. For det sydlige Europa er et borgerkrigshærget Libyen et mareridt, og den franske præsident Hollande har erklæret, at han er mere optaget af udviklingen i Libyen end i Ukraine eller Syrien.     

[quote align="left" author=""]Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?[/quote]

 

Langt mod syd har den accelererende Ebola-epidemi føjet nye rædsler til et Afrika, der i forvejen er hårdt ramt af borgerkrige og regionale konflikter. Ebola-virussen er ikke kun en dræber i sig selv, i dens kølvand følger frygt og mistillid, der truer med at lamme hele sundhedssystemer for millioner af mennesker med ubegribelige ulykker til følge. Katastrofen er nu så slem, at den overgår flere af de scenarier, som vi kender fra katastrofefilm om emnet.       

Og mod øst fortsætter eskaleringen af skyggekrigen mellem Ukraine og Rusland. I flere uger har russisk artilleri og russiske kampfly beskudt ukrainske styrker fra russisk territorium, men nu lader det til, at også regulære russiske kampvognsenheder har benyttet forvirringen omkring Ruslands påståede humanitære konvoj til at krydse grænsen og blande sig i konflikten. Tusinder er allerede døde, og over en million er flygtet fra ødelæggelserne.

I kontrast til de andre konflikter, der ofte overgår både fantasi og Hollywood-fortolkninger, er krigen i Gaza anderledes velkendt, ja næsten rituel. En asynkron konflikt, hvor Israel bomber det besatte Gaza som gengældelse for de relativt ineffektive raketter, der affyres af Hamas ind i Israel. Der forhandles fortsat om en varig våbenhvile, imens dødstallet på palæstinensisk side nærmer sig 2.100 dræbte, hvoraf mindst 700 er kvinder og børn.        

Drop fejlindvesteringer

Vi, der håbede og troede på en mere fredelig og forudsigelig verden efter Den Kolde Krig og Krigen mod Terror, er blevet svært skuffede. Vi har fået flere dræbte, mere konflikt og større usikkerhed. Men hvad kunne vi ha’ gjort, og hvad kan vi gøre?

Et bud er, at vi kan kaste os ind i kampen. Bombe de dumme, hjælpe de gode og indsætte bæredygtige demokratiske regeringer. Mange politikere er forfaldne til at vise handlekraft gennem militær magtdemonstration. Problemet er blot, at en stor del af de blodige konflikter i verden direkte kan føres tilbage til Vestens fejlslagne militære aktioner. Vi har gang på gang vist, at vi kan vinde krigen, men aldrig freden. Fra Irak over Afghanistan til Libyen har Danmark deltaget i forsøget på at bombe udvikling og demokratisering frem. Og altid med et tragisk efterspil til følge.    

Den tidligere britiske officer og Afghanistan-ekspert Mike Martin har netop udgivet en bog om NATO’s indsats i Helmandprovinsen, og det er kras læsning. Den militære indsats, som har kostet Danmark knap 15 milliarder skattekroner, 38 døde soldater og tusindvis af lokale dræbte, fremstår som en eklatant fejlinvestering, der pga. manglende forståelse for den lokale kultur og de sindrige lokale magtspil om opium og bestikkelse er endt med at gøre mere skade end gavn. Glem Amanda, IC-4 eller Melodi Grand Prix 2014 – den danske indsats i Helmand er vor tids største og mest tragiske offentlige fejlinvestering.        

En af mine gode bekendte er pensioneret officer fra det tyske luftvåben. Han var bl.a. med til at planlægge luftangrebene i den første Irakkrig, og hans dom over den langsigtede effekt af Vestens militære indsatser er trist. Han ser tilbage på de militære interventioner som en balje med vand, hvori vi kan plaske og sjaske med vores bomber og tanks, men hvor vandet vender tilbage til sin oprindelige form, så snart vi tager hånden op af baljen igen. Det kan godt være, at der pga. drab og ødelæggelser er lidt mindre vand i baljen, end før vi startede, men de grundlæggende konflikter, problemer og kulturer er uforandrede.         

Summa summarum viser historien igen og igen, at der er brug for politiske løsninger frem for militære. Vi skal være meget ydmyge omkring, hvilken varig forskel et par tanks eller F-16-fly fra et lille land på toppen af Tyskland reelt kan gøre ude i den store verden, og vi skal være ekstra kritiske over for politikere, der synes, det er sjovt at plaske med vand.

Læs flere indlæg af Ask Agger her 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien? Næste artikel Mere menneske, mindre system

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.