”Udenrigspolitik og fodbold må vi skille ad. I aften fejrer vi fodbolden, og det kommer vi også til at gøre til VM,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) den aften i Parken i 2021, hvor Danmarks herrelandshold kvalificerede sig til VM i Qatar med en 1-0-sejr over Østrig.

Det var før fiaskoen. For i ørkensandet kunne sport og politik ikke holdes adskilt på de nybyggede stadions, som tusindvis af migrantarbejdere havde mistet livet på at opføre, og hvor vestlige idealer om ligestilling og frihed var suspenderet for at behage de olierige værter.

DBU’s planer om politiske manifestationer endte sågar med at forstyrre fodboldspillet så meget, at det, man solgte ud værdimæssigt, ikke blev opvejet af sportslige resultater.

Indtrykket, der står tilbage i offentligheden, er, at VM i Qatar var en kæmpemæssig fiasko for dansk fodbold – sportsligt såvel som politisk. Også selvom DBU selv foretrækker at tale om ”en skuffelse”.

Det er på den baggrund, at DBU har set sig om efter en ny direktør med større geopolitisk tække end embedsmanden Jakob Jensen.

Han er kort sagt en af diplomatiets mest erfarne kriseindsatsledere, der i årevis har vist stærke kompetencer til at navigere i oprørte politiske vande under højt pres. Det får han også brug for i DBU, hvor erkendelsen af, at politik og fodbold kan være svære at adskille, efterhånden synes at have bundfældet sig.

Og det har man muligvis fundet i den krisevante topdiplomat Erik Brøgger Rasmussen, der i dag har en prestigefuld ambassadørpost i Genève, inden han 1. oktober bliver ny administrerende direktør for DBU.

Erik Brøgger Rasmussen har gjort sig bemærket som en klart kommunikerende og særdeles krisevant leder under coronapandemien, hvor han som direktør for borgerservice i Udenrigsministeriet tonede frem på skærmen som en afart af Søren Brostrøm med nyeste pandemiramte rejsevejledninger til de danske statsborgere. Evakueringen fra Afghanistan har han også været sat til at håndtere. Og før det talrige andre kriser i sin livslange karriere i Udenrigsministeriet.

Han er kort sagt en af diplomatiets mest erfarne kriseindsatsledere, der i årevis har vist stærke kompetencer til at navigere i oprørte politiske vande under højt pres. Det får han også brug for i DBU, hvor erkendelsen af, at politik og fodbold kan være svære at adskille, efterhånden synes at have bundfældet sig.

Lige så meget som VM i Qatar var en dansk og europæisk fiasko, var det en sejr for autokraterne og oliepengenes invasion af international fodbold. En kurs, den genvalgte FIFA-præsident, Gianni Infantino, næppe viger fra. Næste udfordring kommer med Saudi-Arabiens bejlen til VM-værtskabet i 2030. Men samtidig er det internationale politiske miljø blevet mere geopolitisk fintfølende efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skal Erik Brøgger Rasmussen nu navigere DBU igennem.