Kunstig intelligens angår os alle

EU har taget førertrøjen på med hensyn til at sætte skub i en balanceret tilgang til udviklingen af kunstig intelligens og andre autonome teknologier. Men husk de etiske dilemmaer, og at få befolkningen med.

MM Special: Kunstig intelligens er den nye elektricitet

Kunstig intelligens med større datakapacitet end den menneskelige hjerne. Robotter, som afspejler og kopierer menneskelige attituder og lærer sig at handle på baggrund af en bestemt tænkning. Algoritmer, som styrer vores hverdag, vores forbrug, vores liv på baggrund af indsamling af data og aflæsning af datamønstre.

Kunstig intelligens er ikke science fiction. Det er her nu, når vi anvender virtuelle, personlige assistenter til at strukturere vores dagligdag, eller når vi taler til vores mobiltelefoners digitale assistenter for at finde den bedste rute. Ud over at gøre vores liv lettere hjælper intelligente systemer os med at løse nogle af verdens største udfordringer: at behandle kroniske sygdomme, styre energiforbrug, forudsige tsunamier og opdage trusler mod cybersikkerheden. Kunstig intelligens er en af det 21. århundredes mest strategiske teknologier.

De såkaldte "autonome" teknologier rejser en lang række komplekse moralske spørgsmål. Der er for det første brug for, at vi hurtigst muligt finder nogle svar på de etiske, samfundsmæssige og juridiske udfordringer, som disse teknologier udgør. Kun på den måde kan vi få det bedste ud af dem til gavn for både erhvervslivet og samfundet som helhed. For det andet er der brug for, at vi som mennesker bevarer kontrollen over teknologierne og sikrer fastholdelsen af de værdier, som vi ønsker skal præge vores samfund. Herunder hvilken rolle de nye teknologier skal spille i det.

Det er ikke altid, vi finder den mest progressive tilgang til tingene i EU-systemet, men på det her område, er der faktisk grund til at hilse velkommen, at EU ikke alene har interesseret sig for de markedsmæssige og samfundsmæssige potentialer i ny teknologi, men også for de etiske og moralske dilemmaer, som de autonome teknologier skaber.

Kommissionen har i april foreslået en trestrenget strategi, der skal øge de offentlige og private investeringer, forberede os på de socioøkonomiske ændringer af jobfunktioner og uddannelseskompetencer, der vil være en følge af kunstig intelligens, og udarbejde etiske og retlige rammer. Danmark er blandt det store flertal af medlemsstater, der har underskrevet planen.

Inden udgangen af 2018 kommer Kommissionen efter planen med etiske retningslinjer for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. De kommer til at bygge på EU's charter om grundlæggende rettigheder. Kommissionen har samlet en lang række interessenter i en alliance kaldet "European AI Alliance", og den har udpeget ikke mindre end 52 eksperter, som skal udarbejde forslaget om de moralske og etiske principper.

Kunstig intelligens og autonome teknologier har fuld opmærksomhed i industrien, hos regeringerne i EU, hos Kommissionen og blandt fageksperterne inden for området. Men har det befolkningens opmærksomhed? Har vi en mere folkelig diskussion om, hvordan de intelligente teknologier forandrer vores samfund og vores liv? Nej, desværre.

Hvad handler det her f.eks. om? Hvor meget må algoritmerne opsamle om os og vores datamønstre? Skal vi informeres om det, når vi taler med en intelligent assistent og ikke et menneske i en kundeservicefunktion? Skal vi bruge den kunstige intelligens til at forudsige en social deroute eller et fremtidigt potentielt sygdomsforløb? Hvad er menneskelig værdighed i det her nye miljø? Hvilket moralsk ansvar har de autonome maskiner, som har lært at begå sig med menneskelige funktioner? Hvordan undgår vi, at de intelligente maskiner bliver mål for fjendtlig overtagelse og dermed redskaber til ubemandede terroraktioner. Hvordan forhindrer vi, at de intelligente maskiner kan blive oplært med racistiske attituder eller til voldelige handlinger?

Udvikling af kunstig intelligens bør ske under forhold, der beskytter de menneskelige frihedsrettigheder, og som respekterer menneskelig værdighed. Det handler om at designe teknologierne, så de udvikler og forbedrer vores samfund og ikke det modsatte.

Regeringen har besluttet at oprette en såkaldt digital hub, som skal fokusere på udviklingen af nye teknologier. Det er en slags platform, som får sin egen hjemmeside og et sekretariat, hvor virksomheder og iværksættere kan udveksle viden og byde ind med opgaver og løsninger. Et "kompetencedatingsite" har erhvervsministeren kaldt det. Hertil kommer et forskningscenter, der bl.a. skal fokusere på kunstig intelligens og Big Data. Alt sammen fint. Men hvem har vi med som spydspids i de etiske diskussioner i EU-arbejdet, og skulle vi lige se at få inddraget danskerne i diskussionen. Det handler trods alt om vores fremtid.

Forrige artikel Drop sortsynet på Afrika Drop sortsynet på Afrika Næste artikel Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen? Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.