Kunstig intelligens angår os alle

EU har taget førertrøjen på med hensyn til at sætte skub i en balanceret tilgang til udviklingen af kunstig intelligens og andre autonome teknologier. Men husk de etiske dilemmaer, og at få befolkningen med.

MM Special: Kunstig intelligens er den nye elektricitet

Kunstig intelligens med større datakapacitet end den menneskelige hjerne. Robotter, som afspejler og kopierer menneskelige attituder og lærer sig at handle på baggrund af en bestemt tænkning. Algoritmer, som styrer vores hverdag, vores forbrug, vores liv på baggrund af indsamling af data og aflæsning af datamønstre.

Kunstig intelligens er ikke science fiction. Det er her nu, når vi anvender virtuelle, personlige assistenter til at strukturere vores dagligdag, eller når vi taler til vores mobiltelefoners digitale assistenter for at finde den bedste rute. Ud over at gøre vores liv lettere hjælper intelligente systemer os med at løse nogle af verdens største udfordringer: at behandle kroniske sygdomme, styre energiforbrug, forudsige tsunamier og opdage trusler mod cybersikkerheden. Kunstig intelligens er en af det 21. århundredes mest strategiske teknologier.

De såkaldte "autonome" teknologier rejser en lang række komplekse moralske spørgsmål. Der er for det første brug for, at vi hurtigst muligt finder nogle svar på de etiske, samfundsmæssige og juridiske udfordringer, som disse teknologier udgør. Kun på den måde kan vi få det bedste ud af dem til gavn for både erhvervslivet og samfundet som helhed. For det andet er der brug for, at vi som mennesker bevarer kontrollen over teknologierne og sikrer fastholdelsen af de værdier, som vi ønsker skal præge vores samfund. Herunder hvilken rolle de nye teknologier skal spille i det.

Det er ikke altid, vi finder den mest progressive tilgang til tingene i EU-systemet, men på det her område, er der faktisk grund til at hilse velkommen, at EU ikke alene har interesseret sig for de markedsmæssige og samfundsmæssige potentialer i ny teknologi, men også for de etiske og moralske dilemmaer, som de autonome teknologier skaber.

Kommissionen har i april foreslået en trestrenget strategi, der skal øge de offentlige og private investeringer, forberede os på de socioøkonomiske ændringer af jobfunktioner og uddannelseskompetencer, der vil være en følge af kunstig intelligens, og udarbejde etiske og retlige rammer. Danmark er blandt det store flertal af medlemsstater, der har underskrevet planen.

Inden udgangen af 2018 kommer Kommissionen efter planen med etiske retningslinjer for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. De kommer til at bygge på EU's charter om grundlæggende rettigheder. Kommissionen har samlet en lang række interessenter i en alliance kaldet "European AI Alliance", og den har udpeget ikke mindre end 52 eksperter, som skal udarbejde forslaget om de moralske og etiske principper.

Kunstig intelligens og autonome teknologier har fuld opmærksomhed i industrien, hos regeringerne i EU, hos Kommissionen og blandt fageksperterne inden for området. Men har det befolkningens opmærksomhed? Har vi en mere folkelig diskussion om, hvordan de intelligente teknologier forandrer vores samfund og vores liv? Nej, desværre.

Hvad handler det her f.eks. om? Hvor meget må algoritmerne opsamle om os og vores datamønstre? Skal vi informeres om det, når vi taler med en intelligent assistent og ikke et menneske i en kundeservicefunktion? Skal vi bruge den kunstige intelligens til at forudsige en social deroute eller et fremtidigt potentielt sygdomsforløb? Hvad er menneskelig værdighed i det her nye miljø? Hvilket moralsk ansvar har de autonome maskiner, som har lært at begå sig med menneskelige funktioner? Hvordan undgår vi, at de intelligente maskiner bliver mål for fjendtlig overtagelse og dermed redskaber til ubemandede terroraktioner. Hvordan forhindrer vi, at de intelligente maskiner kan blive oplært med racistiske attituder eller til voldelige handlinger?

Udvikling af kunstig intelligens bør ske under forhold, der beskytter de menneskelige frihedsrettigheder, og som respekterer menneskelig værdighed. Det handler om at designe teknologierne, så de udvikler og forbedrer vores samfund og ikke det modsatte.

Regeringen har besluttet at oprette en såkaldt digital hub, som skal fokusere på udviklingen af nye teknologier. Det er en slags platform, som får sin egen hjemmeside og et sekretariat, hvor virksomheder og iværksættere kan udveksle viden og byde ind med opgaver og løsninger. Et "kompetencedatingsite" har erhvervsministeren kaldt det. Hertil kommer et forskningscenter, der bl.a. skal fokusere på kunstig intelligens og Big Data. Alt sammen fint. Men hvem har vi med som spydspids i de etiske diskussioner i EU-arbejdet, og skulle vi lige se at få inddraget danskerne i diskussionen. Det handler trods alt om vores fremtid.

Forrige artikel Drop sortsynet på Afrika Drop sortsynet på Afrika Næste artikel Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen? Ny chefredaktør: Hvad er meningen med Mandag Morgen?

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.