Ledernes moralske dilemma

Trumps mange dekreter har udfordret amerikanske erhvervsledere og afdækket et dilemma, der kan vise sig at blive kronisk, medmindre lederne accepterer helt nye spilleregler. Der er fire grunde til, at erhvervsledere overalt i verden skal nytænke deres fremtidige rolle og ansvar.

Det er en kendsgerning, at historikerne vil huske 2016 som året med de store opbrud i det internationale politiske landskab. Men meget tyder på, at ledelseseksperterne også vil referere til 2016, når de i fremtiden skal forklare et paradigmeskifte, som for alvor slog igennem i 2017 og årene derefter, men også havde rod i 2016. Det kan beskrives som ”Trump-syndromet”. Ikke fordi det kun handler om Trump, men fordi han blev en personificering af og et symbol på de nye tilstande.

De handler om erhvervsledernes involvering i aktuelle og ofte betændte politiske dagsordener. Udfordringen blev især åbenbar, da præsident Donald Trump udstedte sit berømte indrejseforbud for statsborgere fra 7 muslimske lande. Det var kulminationen på en række andre udmeldinger om ophævelse af internationale handelsaftaler, lukning af grænsen til Mexico med høje betonmure og et forsvar for et protektionistisk Amerika. Alt sammen en voldsom provokation over for et erhvervsliv, der er svoren tilhænger af globalisering og arbejdskraftens frie bevægelighed. Men det var udstedt af en præsident, som lederne af forretningsmæssige grunde gerne ville stå på god fod med, og som var kendt for at svine modstandere og kritikere til på Twitter.

Den situation konfronterede mange erhvervsledere med det eksistentielle spørgsmål: Hvilken værdi vejer mest – præsidenten og den magt, han repræsenterer, eller virksomhedernes forretningsmæssige frihedsgrader? Corporate America var så meget i vildrede med sig selv i starten af januar, at New York Times’ verdensberømte skribent Thomas Friedman i en åben klumme til landets topchefer opfordrede dem til kraftigt at tage afstand fra Trumps politik. Det skete under overskriften: ”To C.E.O s of America: Please help”.

Om det var den udløsende årsag, vides ikke, men sidenhen har en række amerikanske virksomheder med de store teknologiske koncerner i spidsen forholdt sig kritisk til det indrejseforbud, der efterfølgende blev erklæret for at være i strid med amerikansk lovgivning. Men hvor følsomt og betændt emnet er, fremgår også af et rundspørge, som erhvervsmagasinet Fortune har foretaget til en række af USA’s største virksomheder om indrejseforbuddet. Flere ønsker ikke at forholde sig til problemet, nogle drister sig til at være lodret imod, men mange udtaler sig i undvigende og meget diplomatiske vendinger og afslører ledernes moralske dilemmaer. Det er også symptomatisk for situationen, at mange af de erhvervsledere, som bl.a. Financial times og New York Times har talt med om udfordringen, foretrækker at være anonyme.

Men anonymiteten og de diplomatiske ytringer er en stakket frist. Den taktik holder ikke i længden. Erhvervsledere – især de der, sidder i toppen af store selskaber – må erkende og indstille sig på, at den klassiske skillelinje mellem forretning og politik ikke længere holder. De tvinges til at forholde sig til de store politiske dagsordener. Det skaber åbenbare risici, men det gør tavsheden også. Vi lever i verden, hvor de færreste – hvis nogen – kan påberåbe sig uafhængighed, neutralitet og objektivitet. Og jo større magt og indflydelse, des mindre er muligheden for at holde sig fri af de følsomme dagsordener.

Det er der bl.a. fire grunde til:

1. En ny verdensorden

2016 blev eksemplet på, at vi er på vej ind i meget turbulente politiske og samfundsøkonomiske tilstande – tilstande, der på mange niveauer udfordrer de værdier og regelsæt, vi hidtil har levet efter. Der er tale om de berømte perfekte storme, hvor en række udfordringer forstærker hinanden. Det kan være kombinationen af geo- og sikkerhedspolitisk usikkerhed, accelererende klimaforandringer, voksende social ulighed, flygtningekriser, stigende frygt for robottisering af arbejdsmarkederne, øget protektionisme etc. etc. Det er alle udfordringer, der dominerer den offentlige debat, og hvor virksomhederne – direkte som indirekte – kan være en del af såvel problemerne som løsningerne. I USA udløste Donald Trump stormen bl.a. med sit indrejseforbud og kastede erhvervslederne ud i et moralsk dilemma, som de kun halvhjertet har håndteret.

Men Trump er blot udtryk for, at de politiske klimaforandringer også vil accelerere og på mange områder udfordre virksomhedernes topchefer. Det er ikke nok passivt at acceptere gældende politiske vilkår, især ikke hvis de strider mod de værdier og betingelser, virksomhederne skal bygge på. Lederne vil have en forpligtelse til at sige fra – på samme måde som en gruppe amerikanske foretagender med bl.a. Google, Apple, Facebook m.fl. gjorde det efter indførelsen af rejseforbuddet.

Eksemplerne fra USA er blot udtryk for en ny normalitet og en udvikling, hvor begivenhederne griber ind i hinanden i et stadig mere komplekst mønster, og hvor det bliver umuligt at trække grænsen mellem politik og forretning, og hvor alle kan blive stillet til regnskab for deres handlinger og holdninger når som helst. Det lyder ikke umiddelbart behageligt, men det er den virkelighed, en topleder må agere i. Derfor bliver det i fremtiden lige så vigtigt at have politiske fornemmelser som fornemmelser for at drive forretninger. De bliver hinandens forudsætninger og ikke modsætninger.

2. En ny offentlighed

Hertil kommer, at de sociale medier gennemgribende har ændret det offentlige rum og muligheden for at ytre sig. For virksomhedernes vedkommende betyder det, at såvel medarbejdere som kunder vil have meninger om virksomhedernes adfærd. Medarbejderne, fordi de føler sig som medansvarlige, og kunderne, fordi deres beslutninger i stigende grad bygger på værdier og følelser. Her leverede Trump-dynastiet også et skoleeksempel på de nye tider. Det skete, da stormagasinet Nordstrom efter pres fra store kundegrupper fjernede Ivanka Trumps luksusprodukter fra hylderne. Det udløste straks en kraftig modreaktion fra andre kunder, og det hjalp ikke, at Nordstrom undskyldte beslutningen med, at Ivanka Trumps varer ikke solgte godt nok. Men begivenheden har medført et veritabelt forbrugeropgør – for og imod Trump – og fanget en række butikker og varehuse i krydsilden

En professor i forbrugeradfærd fra University of Pennsylvania, Maurice Schweitzer, forklarer over for New York Times, at virksomheder i et helt nyt omfang må forberede sig på at blive indblandet i forbrugeraktivisme. I samme artikel er en ledelsesekspert citeret for, at stadig flere virksomheder nu etablerer ”war rooms” for at kunne imødegå ”shitstorms” på de sociale medier.

I disse tilfælde forventer såvel medarbejdere som kunder, at virksomhederne og deres topchefer har klare holdninger og ikke er bange for at bekende dem. Men som eksemplet fra USA viser, bliver det en uhyre svær balancegang, og ”war rooms” bliver det nødvendige svar på en stadig mere uoverskuelig og turbulent offentlighed.

3. Et nyt image

Topledernes nye udfordringer kommer på et kritisk tidspunkt. Deres troværdighed er i forvejen i bund og har aldrig været lavere – ifølge en global undersøgelse foretaget af den internationale kommunikationsvirksomhed Edelman. Deres ”Trust Barometer” tester jævnligt forskellige institutioners troværdighed i et globalt panel på over 30.000 mennesker. Et rundspørge fra januar i år viser, at topledernes troværdighed er faldet med 12 pct. Det betyder, at kun 37 pct. mener, at de er til at stole på.

Det får også alarmklokkerne til at ringe i Business & Sustainable Development Commission, der består af en bred gruppe af verdens førende topledere fra store virksomheder og multinationale institutioner. I deres nye rapport ”Better Business, Better World” påpeger de behovet for, at erhvervslivet genvinder, hvad de kalder ”license to operate”. Kommissionen forudser et stærkt stigende pres på erhvervslivet for at bevise sit sociale ansvar – bevise, at virksomhederne betaler deres skat, hvor pengene er tjent, og integrerer såvel sociale som miljømæssige faktorer i alle investeringer m.v. Dermed anføres også at virksomhederne selv bærer et medansvar for, at globaliseringen opleves som en udvikling, der har gavnet de få og skadet de mange. Der er heller ingen tvivl om, hvem der har scoret de største gevinster under globaliseringen, nemlig virksomhederne og deres chefer – alt imens de fleste mennesker har oplevet en stagnation eller et direkte fald i realindkomsten.

Den kendsgerning gør ledernes position langt mere udsat og stiller store krav til at navigere i politisk turbulente farvande. Her er det selvsagt fristende, at de også følger en protektionistisk linje, nemlig at holde meget lav profil, i håb om at stormene driver over. Men det er ikke realistisk. Stormene risikerer tværtimod at tage til i styrke, og derfor handler det mere om at få blæsten i ryggen og udnytte den positivt.

Trods det bratte fald på troværdighedsskalaen kan lederne trøste sig med, at de deler nedturen med andre institutioner som bl.a. regeringer og medier, men især at de trods alt er den institution, der er størst tillid til – om end den er lav. I en kommentar til undersøgelsen påpeger Edelman også behovet for, at erhvervslivet og dets ledere har en høj troværdighed, netop fordi de kommer til at spille en meget vigtig rolle i udviklingen af morgendagens samfund. De beskrives som troværdighedens sidste bastion.

4. Et nyt socialt ansvar

Den bastion kan også vise sig at få stor betydning og er dermed vigtig at forsvare. Det er det centrale budskab i rapporten ”Better Business, Better World”. Den handler netop om den helt centrale rolle, virksomhederne skal spille ved gennemførelsen af FN’s 17 verdensmål frem mod 2030. Ud over de store markedsmuligheder, verdensmålene åbner, forventes virksomhederne også at engagere sig i løsningen af de store sociale konflikter som at reducere den stigende ulighed, at håndtere flygtningeproblemer, bekæmpe fattigdom, løse fødevareproblemer etc. Her er det afgørende, at virksomhederne netop demonstrerer et troværdigt lederskab og kan optræde som rollemodeller for det øvrige samfund.

Det er også forventningen i Edelmans undersøgelse. Tre ud af fire respondenter mener, at virksomhederne både kan og bør øge såvel indtjening som støtte til den sociale og økonomiske udvikling i deres lande. De skal med andre ord opjustere deres støtte til den sociale og økonomiske udvikling i deres lande og regioner. I modsat fald truer shitstorme på de sociale medier.

Men meget tyder på, at erhvervsledernes mindset allerede er i drift. De er måske morgendagens sociale aktivister. Det er i hvert fald en af konklusionerne på sidste to års udgaver af ”Global Opportunity Report”, der udgives af Sustaina i samarbejde med UN Global Compact og DNV GL. Konklusionerne bygger på undersøgelser blandt mere end 5.000 internationale erhvervsledere. I 2016 toppede ungdomsarbejdsløsheden som den største globale risiko, og i 2017 anser erhvervslederne den stigende sociale ulighed som den alvorligste risiko. De er også bedt om at pege på løsninger, og det er symptomatisk, at de alle peger på brede systemiske initiativer og ikke på hurtige økonomiske reformer. Fællesnævneren er troen på, at ny teknologi og digitalisering åbner for de mest effektive og mest langsigtede svar.

Andre grunde til lederskabets nye vilkår kunne sikkert nævnes, men bundlinjen taler sit eget klare sprog: Erhvervslivets ledere må forberede sig på et paradigmeskifte – et skifte, der bl.a. handler om at demonstrere en langt større social og politisk musikalitet og evne og vilje til at forholde sig til udfordringer, der rækker ud over de normale grænser for at drive virksomhed. Men i stedet for at frygte udviklingen skal de omfavne den, bl.a. fordi de hermed også kan opnå større troværdighed og indflydelse – og dermed vende udfordringen til en oplagt mulighed.

Men ét er sikkert: Disse år vil også blive skrevet ind i erhvervshistorien som en periode, der ændrede vilkårene for at udøve lederskab.

Forrige artikel Se verden med friske øjne Næste artikel Vi burde ikke have en mærkedag for social retfærdighed
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.