Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Velfærdsfesten er forbi
  • Siden 2010 har skiftende regeringer foretaget en historisk hård opbremsning af væksten i det offentlige forbrug.
  • De offentlige kasser mangler mindst 16 mia. kr. i 2025, hvis velfærden skal følge den generelle samfundsudvikling.
  • Målt pr. borger har sundhedssektoren fået tilført ressourcer på bekostning af områder som uddannelse og hjælp til ældre.
  • Vi risikerer at opdele borgerne i dem, der selv kan betale for at holde velfærdsniveauet, og dem, der ikke kan, påpeger KL-formand.

Danmark i historisk opbremsning af velfærden

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Danmark har en voldsom udfordring.

Uanset om statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) efter næste valg, er der ikke ret mange penge at gøre godt med til velfærd.

Hvis velfærdsudgifterne skal følge den almindelige velstandsfremgang i samfundet – og dermed borgernes forventninger – vil det lægge beslag på 43 milliarder kr. frem mod 2025. Det fremgår af beregninger foretaget af Finansministeriet. Se figur 1.

Den astronomiske regning er langt højere end det beløb, som regeringen har i sit økonomiske råderum. Selv hvis Løkke dropper alle drømme om nye skattelettelser og bruger hele det finanspolitiske råderum på velfærd, mangler han fortsat 16 milliarder kr. for at få enderne til at mødes.

Ud af den ekstra regning på 43 milliarder kr. står kommunerne for de 24 milliarder. Det sætter landets borgmestre i en alvorlig økonomisk klemme og får nu formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), til at slå alarm.

Han efterlyser en debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover, i takt med at det stigende antal børn og ældre presser budgetterne til det yderste.

”Kommunerne har gjort en enorm indsats for at effektivisere. Det skal vi blive ved med. Men det kan ikke løse det hele. Vi er nødt til at have en grundlæggende diskussion i Folketinget om, hvordan vi skal finansiere opgaverne fremadrettet,” siger Jacob Bundsgaard.

Det store hul

Regeringen har i dag et finanspolitisk råderum på 27,5 milliarder kr. frem mod 2025 til at finansiere nye initiativer.

Men beregninger fra Finansministeriet viser, at alene befolkningsudviklingen i de kommende år betyder en vækst i ’det demografiske træk’ på 0,6-0,7 pct. årligt. Det svarer til 23,5 milliarder kr. i 2025 og altså næsten lige så meget som hele det økonomiske råderum. Se figur 2.

Dertil skal der lægges den almindelige velstandsfremgang. Det handler f.eks. om, at det offentlige kan følge med den teknologiske udvikling, så sygehuse har råd til at købe nyt udstyr, og folkeskolen kan have tidssvarende computere, så eleverne ikke er tvunget til at sidde med gammeldags hakkebrætter, og de offentlige it-løsninger kan leve op til borgernes forventninger. Det får regningen til at svulme endnu mere op.

Som innovationsminister Sophie Løhde (V) forklarede, da hun i sidste uge lancerede regeringens strategi til at digitalisere den offentlige sektor:

”Det offentlige skal ikke være det sidste, som du slæber rundt på i din pung. Derfor vil vi tage initiativ til at digitalisere vores id-beviser.”

De økonomiske vismænd har anslået, at der er brug for en vækst på 1,1-1,2 pct. om året frem mod 2025, hvis den offentlige sektor skal følge med både det voksende antal børn og ældre og sikre en kvalitet svarende til resten af samfundet.

Men som finansminister Kristian Jensen (V) skrev for nylig i et svar til Enhedslistens Rune Lund:

”En udgiftsvækst på 1,2 pct. årligt frem mod 2025 vil lægge beslag på 43,5 milliarder kr. frem mod 2025, hvilket er ca. 16 milliarder kr. mere end der aktuelt er af råderum i 2025.”

Jagten på økonomiske gevinster

Nu findes der selvfølgelig også andre måder at finansiere velfærden på end bare at skrue op for de offentlige udgifter.

Regeringen håber på, at øget konkurrenceudsættelse kan mindske noget af presset. Det samme kan smart ny velfærdsteknologi og øget brug af digitale løsninger.

Uanset hvem der vinder næste valg, er der dog lagt op til benhårde prioriteringer.

De røde partier og Dansk Folkeparti vil hæve det offentlige forbrug lidt mere end Venstre. Men ingen er i nærheden af vismændenes niveau på op mod 1,2 pct. Det kan få flere danskere til at vende den offentlige velfærd ryggen og i stedet vælge at købe sig til private løsninger.

Det er en udvikling, som KL-formand Jacob Bundsgaard ikke ser positivt på.

”Hvis vi skal nå i mål, vil det i praksis betyde, at vi skal tage det fulde økonomiske råderum i anvendelse. Det fylder alt for lidt i den offentlige debat. Alternativet er, at den service, vi leverer, bliver tyndere og ringere. Nogle af dem, som har råd, vil formentlig ty til løsninger, hvor de betaler sig til det serviceniveau, de gerne vil have. Men der vil også være en meget stor del af den danske befolkning, som ikke har den mulighed.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu