Medicinalindustriens nye billionmarked
Markedet for lægemidler når svimlende 1,6 billioner dollar i 2020. Men selv om fremtiden tegner både lys og lovende, skal medicinalindustrien have rettet op på både intern forskningskrise og kundernes betalingsvilje over for den nyeste medicin, hvis potentialerne til fulde skal indfries. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af medicinalindustrien baseret på analysemodellen 4D Foresight. Mens veloplyste patienter stiller krav om de nyeste lægemidler, aftager de vestlige lande ikke længere per automatik de dyreste og nyeste lægemidler. I vækstøkonomierne vil behovet for medicin stige – især til kronikere.
Marianne Kristensen Schacht
JournalistMed en årsomsætning på 78 mia. kr. og et resultat på 21,4 mia. kr. understreger torsdagens succesårsregnskab fra Novo Nordisk, at der fortsat er masser af vækst at hente for medicinalindustrien.
Baggrunden er de globale megatrends såsom øget velstand og et stigende antal ældre, der lever længere med kroniske og medicinkrævende sygdomme. Og der er intet, som tyder på, at det vil ændre sig i de kommende år.
Tilsammen med en massivt voksende middelklasse i verdens vækstøkonomier, der står til at få de samme sygdomme som i Vesten, og som fremover vil have råd til at købe bedre medicin, tegner der sig et billede af en industri, der går en guldrandet forretning i møde.
Men selv om de globale megatrends nok skal sikre fremtiden for medicinalindustrien, er platformen udfordret, og der er behov for at træffe afgørende strategiske valg og beslutninger nu.
Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af medicinalindustrien baseret på analysemodellen 4D Foresight. Analysen bygger på en kobling af de megatrends, begivenheder, værdier og holdninger, der vil påvirke medicinalindustrien i de kommende 5-10 år. Se figur 1.
4D Foresight – Medicinalindustrien" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/27d2b-mak_fig2_ondt_i_innovatione.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/00812-mak_fig2_ondt_i_innovatione.png | Forstør Luk
Medicinalindustrien har fået sværere ved at omsætte forskning til nye produkter.
Udfordringerne består først og fremmest i, at den nuværende forretningsmodel er under pres. En række patentudløb vil føre til omsætningsfald i milliardklassen, og kriseramte regeringer i de vestlige lande forsøger at begrænse sundhedsudgifterne. Selv om veloplyste patienter stiller krav om de nyeste lægemidler, aftager landene ikke længere per automatik de dyreste og nyeste lægemidler. I vækstøkonomierne vil behovet for medicin stige – især til kronikere. Men det vil overvejende komme de billige, generiske lægemidler til gode. Og i verdens fattigste lande sælges medicin stadig til kostpris. Som Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Rebien, for nylig udtalte i et interview med den engelske avis The Telegraph: ”Problemet er, at Europa er i bakgear, og at sundhedsmyndigheder af økonomiske årsager i stigende grad ønsker at vedblive med at bruge gamle, generiske produkter. Politikere siger, de vil have deres lande til at være ledende på videnskab og videnstunge brancher, men når du så vil sælge dem nye produkter, så siger de, at de gamle er gode nok. Det går i hver sin retning,” sagde Novo-direktøren. Lige nu kæmper Novo Nordisk sammen med en række andre medicinalvirksomheder med, at kriseramte lande i Europa, såsom Grækenland, Italien, Irland, Portugal og Spanien, kun vil købe de innovative, nyeste lægemidler, hvis de kan få dem markant billigere. Og hvis de lande kan få den bedste medicin billigere, vil resten af de krisetrængte vestlige økonomier stille samme krav, hvilket vil medføre massive omsætningstab for medicinalindustrien. Læg dertil, at medicinalindustrien med ti års innovationskrise stadig ikke har fået løst udfordringerne med ineffektive forsknings- og udviklingsafdelinger. Det tager længere tid og koster mere at udvikle innovative, nye lægemidler. Al for meget ”me-too”-medicin – medicin med kun en mindre forbedring i forhold til eksisterende produkter på markedet – har givet branchen et dårligt ry og presser industrien ud i nye, værdibaserede forretningsmodeller, hvor det er kundens og patientens oplevede værdi af produktet, der afgør betalingen, frem for industriens faktiske omkostninger. Samtidig er branchen under tiltagende pres for stadig mere transparens og åbenhed – både i forhold til forskningen og resultatet af kliniske forsøg, bivirkninger m.v. og i forhold til branchens samarbejde med læger. De medicinalvirksomheder, der forstår at knække de brancheinterne udfordringer, vil til gengæld kunne sikre sig både nye markeder og medvind fra de gamle fra stærke patienter, der vil presse på for at få den nyeste og dyreste medicin. ”Der er ingen tvivl om, at lægemiddelindustrien har fremtiden for sig. Alle kurver peger kun op for de områder, vores danske virksomheder er i. Men der er en række store udfordringer,” konstaterer Ida Sofie Jensen, der er administrerende direktør for den danske lægemiddelindustris brancheforening, Lif. Branchens helt store udfordring er, at forskning og udvikling kaster stadig mindre af sig. I gennemsnit tager det 12 til 13 år fra en ny, aktiv substans udvindes, og til den kommer på markedet som et lægemiddel. Kun et enkelt eller to ud af hver 10.000 aktive stoffer, der udvindes, går succesfuldt gennem alle udviklingsfaser og ender som lægemiddel. Både omkostninger og spild er dermed enormt. Gennemsnitsprisen for at udvikle en ny substans til et lægemiddel anslås af den europæiske lægemiddelorganisation EFPIA til at udgøre 1.059 millioner dollar. Omkostningerne ved at få godkendt et molekyle til et lægemiddel har de sidste fem år i snit ligget 1,4 milliarder kr. højere end i starten af 00’erne. Se figur 2.
Kilde: Mandag Morgen [/graph]
Ineffektiv og dyr forskning
Note: 1 Godkendt af den amerikanske godkendelsesmyndighed FDA., Kilde: PwC: From vision to decision.
Op gennem 1990’erne lød paradigmet, at automatisering af de komplekse forsknings- og udviklingsmodeller i storskala ville løse problemet. Trods massive investeringer skete det ikke.
Op gennem 00’erne har mange i industrien derfor sat bredt ind for at ændre deres F&U-afdelinger, der er blevet splittet op i mindre og mere iværksættermindede enheder. Dertil kommer, at op mod 50 pct. af innovationen i dag hentes udefra – hos mindre lægemiddelselskaber og biotekvirksomheder. Den tendens vil fortsætte.
Ifølge en rapport fra konsulenthuset Deloitte bruger lægemiddelindustrien i dag allerede færre ressourcer både i forhold til tid, personale og penge på forskning og udvikling. Verdens største medicinalvirksomhed, Pfizer, har annonceret, at F&U-budgettet skal skæres med en tredjedel. GlaxoSmithKline har splittet F&U op i en række små enheder, og AstraZeneca har afskediget 2.200 forskere.
I 2010 brugte den samlede branche ifølge Deloitte omkring 68 milliarder dollar på forskning og udvikling, hvilket var 3 pct. mindre end begge de foregående år.
Også afkastet på forskningen er faldet. Ifølge en anden rapport fra Deloitte er den interne rente i branchens investeringer i F&U faldet for andet år i træk. Den interne rente siger noget om, hvor god en forretning en investering er eller forventes at blive.
”Der kommer mere gennem industriens pipelines nu. Men det er for tidligt at sige, at den har fundet løsningen. Industriens F&U er ikke i mål endnu. De lavthængende frugter er plukket i 1980’erne og 1990’erne, og det er bare meget sværere at ramme de nuværende komplekse sygdomme som f.eks. cancer,” siger Jon Howells, konsulent hos PA Consulting med speciale i medicinalindustrien.
Patentudløb og øget pres fra konkurrenter
Alene i perioden fra nu til 2018 står den globale medicinalindustri til at miste omkring 148 milliarder dollar i omsætning, når generiske lægemidler overtager pladserne efter dyrere medicin med udløbede patenter. Se figur 3.
Den døende guldkalv" caption="Figur 3
" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/d8d3e-mak_fig4_medicinalmarked_for_1_6_billioner_dollar.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2fd25-mak_fig4_medicinalmarked_for_1_6_billioner_dollar.png | Forstør Luk
Om tre år vil en tredjedel af medicinalbranchens omsætning komme fra vækstlande.
Ifølge Deloitte står 2013 til at blive et af de værste år for branchen, hvor amerikanske og europæiske medicinalvirksomheder risikerer at miste op til 29 milliarder dollar i tabt omsætning på patentudløb. Patentudløb har været kendt og forberedt længe af industrien. Udviklingen har sat skub i opkøb og fusioner – en tendens, der står til at fortsætte. Ifølge PA Consulting vil der være markant færre spillere blandt de største om 5-10 år. Når patenterne udløber, står andre selskaber fra især billigere produktionslande til at tage over med billigere alternativer. De billigere konkurrenter er efterhånden også så langt fremme, at de også selv forsker og udvikler til nye produkter. Den intensive konkurrence på den dyre forskning har bl.a. betydet, at en stor mængde klinisk forskning er flyttet fra Vesten til vækstmarkederne. Herhjemme er andelen af klinisk forskning nu faldet så markant, at regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger råber vagt i gevær i det udspil, der kom i sidste uge. For uden den kliniske forskning og udviklingen siver også hele fundamentet for en stærk medicinalindustri i Danmark. Danmark har verdens næststørste lægemiddelindustri målt i forhold til befolkningens størrelse – kun overgået af Schweiz. Branchen herhjemme beskæftiger 35.000 mennesker, og eksporten af lægemidler står for næsten 10 pct. af den samlede danske eksport. Men en ny og endnu ikke offentliggjort rapport, som Boston Consulting Group har lavet for Medicon Valley Alliance, viser, at den styrkeposition, som den danske lægemiddelbranche har i dag, er truet. En række af de områder, vi hidtil har været førende på, finder ikke plads i rapporten blandt de udpegede såkaldte ”beacons” – dvs. områder, hvor vi har særlig fordel og er globalt i front. ”Det, vi troede, vi var gode til, står faktisk skidt til. Vi står til at have svært ved at tage konkurrencen op, hvis vi gerne vil være det hub, hvor andre placerer deres investeringer,” konstaterer Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen. Omkring årtusindeskiftet kom de såkaldte biologiske lægemidler på markedet. De har gjort det muligt, om ikke at kurere, så behandle en række kroniske sygdomme, så patienterne stort set ikke har symptomer. Også inden for behandling af cancer har de biologiske lægemidler revolutioneret markedet. Men biologiske lægemidler er kostbare, og da de gør det muligt at behandle sygdomme, vi ikke tidligere kunne kurere, er de med til at sætte økonomien over styr. De syv forbundne megakriser udgør en kæmpe udfordring for en række af Danmarks vigtigste erhverv. Mandag Morgen vil i de kommende uger kortlægge, hvordan en række brancher og virksomheder i de næste 5-10 år vil blive påvirket af de syv megakriser og den store økonomiske turbulens, som de vil skabe. Med anvendelse af Mandag Morgens strategiske analysemodel, vores såkaldte 4D-foresight-model, vil vi undersøge, hvilke udfordringer, trends og skelsættende forandringer der kan ramme finanssektoren i Danmark, fødevarebranchen, medicinal- industrien og andre af de tunge økonomiske erhverv. Vi går helt tæt på de vigtigste virksomheder og brancher, som udgør rygraden i dansk økonomi. Og vi vurderer, hvilke handle- muligheder lederne og beslutningstagerne har for at vende megakriserne til nye forretningsmuligheder. Følg med hver mandag på mm.dk. En rapport fra konsulenthuset PwC estimerer, at en gennemsnitsbehandling af en patient med biologisk medicin koster 17.750 dollar pr. person, mens behandling med konventionelle lægemidler kan gøres for 700 dollar. Lige nu står de biologiske lægemidler til at falde i pris. Dels fordi konkurrencen stiger og flere producenter melder sig på banen. Og dels fordi myndigheder nægter at finansiere lægemidlerne, hvis ikke de bliver billigere. ”Det er en særlig situation, at man i dag kan behandle sygdomme, der ikke før kunne behandles, men som samfundet ikke vil finansiere behandlingen af. I disse år oplever vi, at der er lande, der skærer i deres brug af lægemidler. Enten vil de have store rabatter, eller også vil de slet ikke anvende lægemidlerne,” fortæller Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen. Overskrifter som ”Læger i kamp mod interessekonflikt”, ”Farligt hemmelighedskræmmeri” og ”Lægers råd om medicin er ikke sunde” vidner om, at debatten om etik og åbenhed stadig fylder meget blandt de emner, industrien har været involveret i det seneste år. Læger efterlyser regler for, hvordan de må samarbejde med industrien, og for hvordan samarbejdet skal deklareres og offentliggøres. Fra politisk side er der pres på for åbenhed i de kliniske forsøg, der ikke offentliggøres. Selv om branchen beskriver sig selv som den mest gennemregulerede industri – kun overgået af olieindustrien – så er der udsigt til mere regulering og krav om mere dokumentation. Herhjemme er et regelsæt undervejs for, hvornår en læge er inhabil i forhold til industrien og bestemte lægemidler. Reglerne ventes klar til foråret og står til at indebære, at lægen skal deklarere sine økonomiske forhold i relation til industrien, herunder også medikoindustrien. De mange pres udløser tilsammen behov for at gå den eksisterende, gamle forretningsmodel efter og afsøge nye muligheder i tide, for at kunne omstille sig til branchens nye virkelighed. ”Det er nu, der bør handles, fordi de udfordringer, der truede for ti år siden, er blevet forstærket under den økonomiske krise. Den samlede effekt for medicinalindustrien er større end nogensinde,” siger Torben Jensen, der er partner og ekspert i medicinalindustrien hos PwC. Men mulighederne er værd at gå efter i et marked, som PwC anslår vil løbe op i 1,6 billioner dollar i 2020. Se figur 4.
Note: 1 Estimerede tab baseret på top-500 inden for medicinal- og biotekselskaber., Kilde: PwC: Pharma 2020. [/graph]
Dyrere biologisk medicin og fokus på etik
Behov for omstilling
Note: 1 Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien., Note: 2 Estimeret salg., Kilde: PwC: Pharma 2020, og IMS: The Global use of Medicines: Outlook Through 2016.
I takt med at verdens befolkning bliver ældre, vil flere blive syge og leve med sygdomme i længere tid. Antallet af kronikere vil stige markant. Alene antallet af mennesker med diabetes forventes at stige til 550 millioner i 2030. Samtidig vokser middelklassen i udviklingslandene og med et krav om mere og bedre medicin.
Fordelingen af det globale forbrug af medicin står samtidig til at ændre sig markant de kommende år. I 2016 står vækstøkonomierne til at aftage næsten lige så meget medicin som verdens nuværende største lægemiddelmarked, USA. Se figur 5.
En anden stor megatrend er den teknologiske udvikling, der gør industrien i stand til at udvikle medicin, som kan behandle sygdomme, der ikke i dag lader sig behandle. Endnu er det de få, som for alvor har sat ind på udvikling af skræddersyede lægemidler, der er målrettet mindre gruppers genprofiler. Men i takt med at teknologien tillader at behandle stadig større mængder af data og kombinere data om patienter og sygdomme på nye måder, åbner sig en række muligheder for medicinske innovationer med biomarkører og medicin, der matcher den enkeltes genprofil.
[graph title="Mere kopimedicin til vækstlande" caption="Figur 5 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/c68a7-mak_fig5_mere_kopimedicin_til_vaekstlande.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9b134-mak_fig5_mere_kopimedicin_til_vaekstlande.png" text="Der er ikke udsigt til at hente omkostninger til patentbeskyttet medicin hjem fra udviklingslande."]Note: 1 Estimeret salg., Kilde: PwC: From Vision to Decision. [/graph]Konsulenthuset PwC anslar, at medicinalindustrien i 2020 vil bruge op mod 20 pct. af forsknings- og udviklingsbudgetterne på forskning i genomer og skræddersyet medicin.
Kursændring
Eksperter og branchekendere er da også enige om, at medicinalindustrien trods de åbenlyse udfordringer går en gylden fremtid i møde. Men skal potentialet forløses, kræver det, at man træffer beslutninger i dag.
”Når det bliver dyrere og sværere at udvikle nye lægemidler, og der samtidig er pres på prisen, så vil indtjeningen falde. Det presser på for nye forretningsmodeller. Men det er branchen selv, der skal ændre sig, og det er svært at se lige nu, hvor det ender,” konstaterer Torben Jensen fra PwC.
Den helt store udfordring handler om at fastholde muligheden for at få myndigheder til at betale for ny, innovativ medicin. Det kræver en ny form for dokumentation og samarbejde med myndighederne.
Jon Howells, konsulent hos PA Consulting, mener, at medicinalindustrien skal blive bedre til at demonstrere faktisk værdi for samfundet. Især i lyset af den nuværende finanskrise er der, vurderer han, behov for nye typer af lægemidler, som er sikre og effektive mod sygdomme, frem for fokus på mindre forbedringer i me-too-produkter:
”Der er lang vej endnu. Men det er muligt at levere både bedre resultater i industrien og værdi for samfundet. Det kræver fokus på, at betaling afhænger af resultaterne, og en mere holistisk tilgang til sygdomsbehandling bl.a. ved at måle med biomarkører. Det vil hjælpe industrien til at opnå større tillid fra kunder og patienter,” siger Jon Howells.
Hvis betalingen afhænger af patienter og medicinindkøberes tilfredshed, skal industrien i gang med at monitorere og levere data på, at deres produkter gør en forskel ved at gøre livet bedre for patienterne, mindske dødeligheden ved en sygdom og spare samfundet for udgifter til behandling.
Det kræver mere omfattende dataindsamling og -behandling, end industrien gør i dag, fordi industriens ansvar i så fald ikke længere stopper ved den færdige pille.
”I stedet for at fokusere på det kommercielle potentiale, skal F&U fokusere på at skabe værdi for kunderne, når man skal beslutte, hvilken medicin der skal gennem pipelinen,” lyder det i PwC-rapporten From Vision to Decision.
I yderste konsekvens betyder det en forretningsmodel, hvor salg og pris afhænger af evnen til at dokumentere værdi for kunden, når produktet er købt. Det betyder, at alle i branchen må kunne levere præcise data om de virkninger, deres produkter giver.
Amerikanske Incyte er et eksempel på en af de endnu få medicinalvirksomheder, der systematisk måler og bruger patienternes erfaring med deres lægemiddel. Data fra brugerne var ifølge den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, en væsentlig årsag til, at myndighederne godkendte selskabets produkt Jakafi.
Har man infrastruktur og systemer til at monitorere mere og længere end til blot at levere pillen, ligger der en række muligheder videre i bl.a. e-sundhed – både til verdens fattigste områder og til de vestlige markeder, hvor der kan spares og effektiviseres ved at få flere til at tage deres medicin rigtigt.
Referencer:
- Deloitte: 2013 Global life sciences outlook.
- Deloitte og Thomson Reuters: Measuring the return from pharmaceutical innovation 2012, Is R&D earning its investment?
- EFPIA: The Pharmaceutical Industry in Figures.
- EFPIA: Annual Review of 2011 and Outlook for 2012.
- IMS Insitute for Healthcare Informatics: The Global Use of Medicines: Outlook Through 2016.
- PwC: Pharma 2020 – From Vision to decision.
- Thomson Reuters: Knowledge-based Drug Repositioning to drive R&D Productivity.
