Medierne står ikke over domstolene

Politikens optryk af bogen ’Syv år for PET’ er oplagsspekulation og misforstået aktivisme, som kan skade hele mediebranchens troværdighed. Der var ingen grund til at begå selvtægt i forhold til domstolene. Der var ingen store principper på spil, og derfor var der ingen grund til hastværket med at få bogen ud.

Det er særdeles bekymrende og bestemt ikke hverdagskost, når medierne gungrer i takt og råber: censur. Og det er endnu mere bekymrende, når de så gør det, og det faktisk ikke er rigtigt, at det er det, der foregår.

Det er slemt, når en chefredaktør overtræder loven og negligerer et fogedforbud med påstand om ikke at vide, at hans medie var omfattet af forbuddet, selv om det faktisk står sort på hvidt at læse i rettens kendelse, at det er tilfældet. Og det er stødende, når en tidligere PET-chef, Jakob Scharf, efter syv år på posten som leder af den hemmelige tjeneste, der skal beskytte os alle, føler sig kaldet til at henvende sig til et forlag for at sælge sin historie om tjenestens arbejde, samtidig med at han selv forsøger at køre et privat sikkerhedsfirma op, som netop lever af hjælpe virksomheder og andre i kampen mod terrortrusler og andre trusler.

Selv om Politikens journalist Morten Skjoldager, som er forfatter til bogen, helt åbent fortæller om kontrakten mellem forlaget, Scharf og ham selv, så stilles der i medierne ikke kritiske spørgsmål til Scharfs motiver for åbenheden, efter at han forlod PET med en hård exit efter intern ballade.

Og allerværst bliver det, når størstedelen af den danske mediebranche med meget få undtagelser kan blive enige om at hylde og klappe kolleger på skulderen, der bevidst vælger at sætte sig ud over retsstatens fundamentale principper og respekt for domstolenes afgørelser.

Alt sammen under påberåbelse af mere bedreviden vedrørende statens sikkerhed end eksperterne på området, og et for journalistikken tilsyneladende helt nødvendigt korstog for ytringsfriheden, må man forstå, for en bog, der i øvrigt samtidig karakteriseres som uden særlig nyhedsværdi.

Hvordan i alverden skal medierne bevare troværdigheden på dette grundlag?

Ikke tale om censur

Det handler selvfølgelig om bogen ’Syv år for PET’, som dagbladet Politiken trykte i et særtillæg i søndags, på trods af at der var nedlagt midlertidigt fogedforbud mod at offentliggøre bogen, indtil retten og PET havde haft mulighed for at læse den og vurdere, om den indeholder fragmenter, der kan være potentielt skadelige for statens sikkerhed, som kan bringe menneskeliv i fare eller skade samarbejdet med sikkerhedstjenester i andre lande. Det er altså ikke helt ligegyldige ting, der er på spil her.

PET havde ved Københavns Byret fået rettens medhold i det midlertidige fogedforbud på baggrund af en nok lidt hårdtpumpet reklametekst på bogens bagside og en beskrivelse af bogens indhold bl.a. på forlaget People’s Press’ hjemmeside.  Det fremgår bl.a. af beskrivelsen, at Jakob Scharf i bogen ”blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler”.

Et alt for tyndt grundlag til en fogedsag er PET blevet kritiseret for. Men i mangel af mere og bedre var det vel den nødvendige løsning, da bogens indhold var begyndt at blive spredt til anmeldere og boghandlere. Det ville jo være lidt for sent at komme i tanke om bagefter, hvis der nu virkelig var problematiske afsløringer i bogen, som kunne modvirke PET’s fremtidige arbejde med vores allesammens sikkerhed.

Er der så tale om censur her? Nej. Ifølge Grundlovens § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Her er ikke tale om censur. Vi ved ikke engang, om PET ville ende med at fastholde et forbud mod bogens udgivelse af hensyn til statens sikkerhed, hvis de altså havde fået lov at læse den, før den gik i trykken. Det hele kunne principielt ende med, at PET udelukkende fandt anledning til at forfølge Jakob Scharf for brud på tavshedspligten om hans tid hos PET.

Vi ved kun, at PET har anmodet domstolene om en tænkepause i form af et midlertidigt fogedforbud for at kunne undersøge, om den pågældende bog indeholder oplysninger af skadelig karakter for Danmarks sikkerhed. Det er jeg med al respekt mere tryg ved, at PET gør, end at Christian Jensen, Politiken, Poul Madsen, Ekstra Bladet, eller Jørgen Ramskov, Radio24syv, sidder og fedter med at bedømme.

Et fogedforbud kan for det første kæres. Det skal dernæst følges op med anlæggelse af en egentlig retssag inden for 14 dage, hvis det ønskes opretholdes. Her skal det i givet fald afgøres, om forbuddet er lovligt nedlagt.

Vi var altså meget, meget langt væk fra en endelig afgørelse om forbud mod Scharf-bogen, fordi alle retsprøvninger slet ikke var overstået endnu. Vi var også meget langt fra begrebet censur, som ville forudsætte en eller anden form for politisk undertrykkelse af bogen og dens indhold. Grundloven foreskriver, at selv i ytringsfrihedssammenhænge er ingen altså over domstolene. Heller ikke medierne.

Var der noget, der gjorde, at Politiken og andre ikke havde tid til at vente på fogedforbuddet blev kæret, eller at PET fik tid til at gennemgå bogen? Nej. Der er ganske enkelt ingen argumenter for hastværket andet end at demonstrere aktivisme og satse på øget bladsalg, som Politiken tidligere succesfyldt har gjort det ved andre kontroversielle bogudgivelser.

At chefredaktør Christian Jensen i et interview med Radio24syv så samtidig prøver at tale sig ud af, at der rent faktisk lå et klokkeklart fogedforbud, der også omfattede Politiken, må virkelig undre. Enten har JP/Politikens Hus et ualmindelig elendigt internt informationssystem, og det tror jeg næppe i sådan en sag, eller også er der tale om bevidst ignorering af fakta.

I 21 Søndag forsøgte studievært Kim Bildsøe Lassen ihærdigt, men uden held at få Christian Jensen til at svare på, om medierne er over domstolene og bare kan tilsidesætte en domstolsafgørelse, hvis vi sådan føler for noget andet og mener, at afgørelsen er forkert. Det var hamrende gode spørgsmål og så meget desto mere beskæmmende, at svaret fra Jensen ikke blev et klart nej.

Respekten for et retssamfund

Skal medierne stille sig over Grundloven og domstolene og lave deres egen afdeling for ret og rimeligt i sådan en sammenhæng? Nej, det skal medierne selvfølgelig ikke.

Vi har en vigtig kontrollerende funktion i demokratiet, og vi kan kritisere alt og alle inklusive domstolene for dårlige afgørelser, og PET for amatøragtig optræden, men at gå direkte op imod et fogedforbud og negligere en domstolsafgørelse er selvtægt. Og det bør ikke være mediernes rolle.

Medierne kunne ganske glimrende – uden at overtræde fogedforbuddet og uden at trykke den omtalte bog – have gået til angreb på PET’s håndtering af sagen, kritiseret domstolskendelsen og opfordret til mere åbenhed i debatten om sikkerhedstjenesternes virke. Hvad der kan være god grund til.

Når så Politikens chefredaktør og andre påberåber sig retten til at overtræde et fogedforbud af hensyn til ytringsfriheden og den historisk vigtige diskussion, som bogen ’Syv år for PET’ skulle repræsentere, må man undre sig over, at de selv samme medier beskriver, at der faktisk ikke er noget rigtigt nyt i bogen, og Scharf selv bekræfter, at han på ingen måde har afsløret hemmeligheder i strid med hans forpligtelser som tidligere PET-chef.

PET har tilsyneladende bedt forlaget om at få bogen til godkendelse. Det forekommer temmelig tåbeligt at bede om og lægger selvfølgelig direkte op til en afvisning hos enhver publicist. Men da Scharf har underskrevet en tavshedspligt om sit virke i PET, var det vel muligt at spørge ham om, hvad han render rundt og siger i interviews til bogen?

Nu er bogen ’Syv år for PET’ allemandseje og forlaget og Jakob Scharf har fået gang i den største markedsføringskanon, de kunne ønske sig, til lanceringen af bogen. PET sørgede for gratis omtale i samtlige medier med sit fogedforbud og langt flere end dem, der normalt ville læse sådan en bog, er nu læsere. Til lykke med det til Peoples Press, Politiken, Skjoldager og Scharf.

Desværre betaler vi andre en høj pris for deres stunt: For undervejs døde mediernes forståelse af deres egen rolle i samfundet og respekten for, at vi lever i et retssamfund, som også gælder for medier.

Forrige artikel Deutsche Banks nedtur tester det europæiske banksystem Næste artikel EU-eliten er sin egen værste fjende
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.