Mindre snak, mere handling: Byerne går forrest for klimaet

Ingen forventer, at klimaforhandlingerne ved COP21 i Paris kan levere de CO2-reduktioner, der er behov for for at holde den globale opvarmning under to grader. Heldigvis gør byerne allerede i dag, hvad klimaet har behov for: mindre snak, mere handling.

Mens verdens stats- og regeringschefer om lidt mere end en uge samles til COP21 i Paris for endnu en gang at forhandle om en politisk aftale, der skal være med til at løse verdens klimaudfordringer, er alle iagttagere enige om én ting: Aftalen kommer ikke til at leverer den reduktion i udledningen af drivhusgasser, som videnskaben fortæller os er nødvendig for at undgå katastrofale konsekvenser. Vi skal derfor håbe på en såkaldt fleksibel aftale, hvor der kan skrues op for CO2-reduktionerne i fremtiden.

Heldigvis har andre allerede taget skeen i den anden hånd og er begyndt at gøre noget ved klimaproblemet uanset udfaldet af COP21. Over hele verden har større og mindre byer indset, at klimaforandringerne kræver handling her og nu, og de er i fuld gang med at udvikle og implementere løsninger, der nedbringer deres CO2-udslip og beskytter deres borgere. Og det er med god grund. Byer står i dag for op til 70 pct. af verdens samlede CO2-udledning, og alt tyder på, at den globale urbanisering vil fortsætte med turbo på. Således forventes antallet af mennesker i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Med 2,5 milliarder nye byboere over de næste 35 år er det en bunden opgave at reducere byernes CO2-udslip, hvis klimaet skal reddes. Derfor giver det også mening, at det er byerne, der handler – mens politikerne forhandler ved COP21 i Paris.

I dag lanceres publikationen Cities100, som er et nyt samarbejde mellem Sustainia og C40, der viser 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med konkrete løsninger, der reducerer CO2-udslip og beskytter borgerne ved at tilpasse byerne til fremtidige klimapåvirkninger. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende vandstand i havene forårsager oversvømning og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene.

[quote align="left" author=""]Byerne er i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles[/quote]

Og når hedebølger og tørker ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi. Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byområder. Så når byerne beslutter sig for at reagere på klimaforandringerne, har de både masser af handlekraft og en enorm betydning for, hvilken type vækst der skabes.

Byerne har indset at for at adressere klimaproblemerne skal der sættes ind inden for en række forskellige sektorer. Eksempelvis kan bedre affaldshåndtering betyde, at skrald kan blive omdannet til biogas i stedet for at fylde lossepladser op og udlede den meget potente drivhusgas metan. I transportsektoren ruller byerne store programmer for offentlig transport ud og integrerer disse med bedre muligheder for at dele biler og cykler, mens de skubber på for mere elektrificering. Mange af tiltagene samles i koordinerede klimaplaner fra byernes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden efter ambitiøse mål.

Det er opløftende, fordi byerne ofte handler på trods af et handlingslammet nationalt politisk niveau. Det gælder eksempelvis i Australien, hvor Sydney og Melbourne går forrest med adskillige projekter i Cities100-publikationen på trods af en klimafjendtlig regering. Dette er også tilfældet i USA, hvor man i Kongressen ikke kan blive enige om lovgivning på klimaområdet, og Obama-administrationen derfor må udføre såkaldte præsidentielle dekreter for at få gennemført sin klimapolitik. På trods af den fastlåste situation har de fire største byer i USA, New York, Chicago, Los Angeles og selveste oliebyen Houston, meldt ud, at de vil reducere deres CO2-udledninger med 80 pct. i 2050.

[quote align="right" author=""]Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer[/quote]

Klimatiltag i byer bekæmper fattigdom

Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer, og det estimeres, at klimaforandringer kan tvinge mere end 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Men trods dette dystre scenarie findes der allerede løsninger, der kommer fattigdom og klimaforandringer til livs i én ombæring.
Det gælder eksempelvis New Yorks OneNYC-plan, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser forsøger New York at hjælpe mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom. Dette gøres blandt andet ved at skabe tæt på fem millioner nye job, mens man samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser i socialt udsatte områder.

I Bogotá er affaldet i årevis blevet håndteret af fattige skraldesamlere, der hverken er blevet anerkendt socialt eller økonomisk. Bogotá har derfor udviklet et program, der inkluderer tusindvis af skraldesamlere i byens officielle affaldshåndtering, og som på samme tid giver skraldesamlerne en fortjent økonomisk indtægt samt social værdighed, samtidig med at byens indsamling og genbrug af skrald er steget markant.

Grønne obligationer finansierer byers klimaprojekter

Klimaløsninger i byer kræver oftest store investeringer i infrastruktur, og derfor er finansiering afgørende for byernes evne til at få gode ideer til at blive til virkelighed. Her har grønne obligationer vist sig som en finansieringsmodel, der kan tiltrække investorer, der er interesserede i, at deres investeringer gør en forskel, mens de samtidig tjener penge på de grønne forretningsmodeller.

Göteborg har – som den første by i verden – siden 2013 udstedt grønne obligationer til finansiering af projekter, der fremmer bæredygtig byudvikling.

[quote align="left" author=""]Uanset udfaldet af klimaforhandlingerne i Paris er byer over hele kloden allerede i fuld gang med at udvikle og implementere konkrete løsninger[/quote]

På bare 3 år er der udstedt obligationer for næsten 2,8 milliarder kroner. Et konkret projekt finansieret af de grønne obligationer er GoBiGas, et storstilet biogasanlæg, der laver biogas fra affald genereret af skovdrift, landbrug og kommunalt vedligehold. Når anlægget er driftsklart, vil det årligt levere 800-1.000 GWh energi til byens indbyggere, eller hvad der svarer til at holde op mod 100.000 biler kørende.

Johannesburg benytter sig også af grønne obligationer. Som den første by i et ’emerging market’ har Johannesburg formået at sælge grønne obligationer til en værdi af næsten 990 millioner kroner, der har udfyldt gabende huller i finansieringen til klimavenlig infrastruktur inden for energi, vand, affald og transport i byen. Dette har blandt andet resulteret i, at der blevet installeret 43.000 solcelledrevne vandvarmere. Netop varmt vand er den største energisluger i de fleste sydafrikanske middelklassehjem.

I kapløbet mod klimaforandringer skal der handles. Da Hopenhagen blev til Brokenhagen efter COP15, blev det globale samarbejde for at få nedbragt udslippet af drivhusgasser sat tilbage. Derfor er forhandlingerne ved COP21 endnu vigtigere end dengang, alt imens vinduet for handling er blevet mindre. Men uanset udfaldet af klimaforhandlingerne i Paris er byer over hele kloden allerede i fuld gang med at udvikle og implementere konkrete løsninger på de udfordringer, verden står over for.

Cities100-publikationen er et samarbejde mellem bynetværket C40 og Mandag Morgens bæredygtighedstænketank Sustainia og kan downloades gratis på www.sustainia.me/cities

Pernille Jægerfelt Mouritsen har bidraget til denne blog. 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fordi det er 2015: Investér med hjernen og hjertet på samme tid Næste artikel De 17 verdensmål giver lys at styre efter
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.