Mindre snak, mere handling: Byerne går forrest for klimaet

Ingen forventer, at klimaforhandlingerne ved COP21 i Paris kan levere de CO2-reduktioner, der er behov for for at holde den globale opvarmning under to grader. Heldigvis gør byerne allerede i dag, hvad klimaet har behov for: mindre snak, mere handling.

Mens verdens stats- og regeringschefer om lidt mere end en uge samles til COP21 i Paris for endnu en gang at forhandle om en politisk aftale, der skal være med til at løse verdens klimaudfordringer, er alle iagttagere enige om én ting: Aftalen kommer ikke til at leverer den reduktion i udledningen af drivhusgasser, som videnskaben fortæller os er nødvendig for at undgå katastrofale konsekvenser. Vi skal derfor håbe på en såkaldt fleksibel aftale, hvor der kan skrues op for CO2-reduktionerne i fremtiden.

Heldigvis har andre allerede taget skeen i den anden hånd og er begyndt at gøre noget ved klimaproblemet uanset udfaldet af COP21. Over hele verden har større og mindre byer indset, at klimaforandringerne kræver handling her og nu, og de er i fuld gang med at udvikle og implementere løsninger, der nedbringer deres CO2-udslip og beskytter deres borgere. Og det er med god grund. Byer står i dag for op til 70 pct. af verdens samlede CO2-udledning, og alt tyder på, at den globale urbanisering vil fortsætte med turbo på. Således forventes antallet af mennesker i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Med 2,5 milliarder nye byboere over de næste 35 år er det en bunden opgave at reducere byernes CO2-udslip, hvis klimaet skal reddes. Derfor giver det også mening, at det er byerne, der handler – mens politikerne forhandler ved COP21 i Paris.

I dag lanceres publikationen Cities100, som er et nyt samarbejde mellem Sustainia og C40, der viser 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med konkrete løsninger, der reducerer CO2-udslip og beskytter borgerne ved at tilpasse byerne til fremtidige klimapåvirkninger. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende vandstand i havene forårsager oversvømning og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene.

[quote align="left" author=""]Byerne er i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles[/quote]

Og når hedebølger og tørker ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi. Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byområder. Så når byerne beslutter sig for at reagere på klimaforandringerne, har de både masser af handlekraft og en enorm betydning for, hvilken type vækst der skabes.

Byerne har indset at for at adressere klimaproblemerne skal der sættes ind inden for en række forskellige sektorer. Eksempelvis kan bedre affaldshåndtering betyde, at skrald kan blive omdannet til biogas i stedet for at fylde lossepladser op og udlede den meget potente drivhusgas metan. I transportsektoren ruller byerne store programmer for offentlig transport ud og integrerer disse med bedre muligheder for at dele biler og cykler, mens de skubber på for mere elektrificering. Mange af tiltagene samles i koordinerede klimaplaner fra byernes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden efter ambitiøse mål.

Det er opløftende, fordi byerne ofte handler på trods af et handlingslammet nationalt politisk niveau. Det gælder eksempelvis i Australien, hvor Sydney og Melbourne går forrest med adskillige projekter i Cities100-publikationen på trods af en klimafjendtlig regering. Dette er også tilfældet i USA, hvor man i Kongressen ikke kan blive enige om lovgivning på klimaområdet, og Obama-administrationen derfor må udføre såkaldte præsidentielle dekreter for at få gennemført sin klimapolitik. På trods af den fastlåste situation har de fire største byer i USA, New York, Chicago, Los Angeles og selveste oliebyen Houston, meldt ud, at de vil reducere deres CO2-udledninger med 80 pct. i 2050.

[quote align="right" author=""]Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer[/quote]

Klimatiltag i byer bekæmper fattigdom

Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer, og det estimeres, at klimaforandringer kan tvinge mere end 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Men trods dette dystre scenarie findes der allerede løsninger, der kommer fattigdom og klimaforandringer til livs i én ombæring.
Det gælder eksempelvis New Yorks OneNYC-plan, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser forsøger New York at hjælpe mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom. Dette gøres blandt andet ved at skabe tæt på fem millioner nye job, mens man samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser i socialt udsatte områder.

I Bogotá er affaldet i årevis blevet håndteret af fattige skraldesamlere, der hverken er blevet anerkendt socialt eller økonomisk. Bogotá har derfor udviklet et program, der inkluderer tusindvis af skraldesamlere i byens officielle affaldshåndtering, og som på samme tid giver skraldesamlerne en fortjent økonomisk indtægt samt social værdighed, samtidig med at byens indsamling og genbrug af skrald er steget markant.

Grønne obligationer finansierer byers klimaprojekter

Klimaløsninger i byer kræver oftest store investeringer i infrastruktur, og derfor er finansiering afgørende for byernes evne til at få gode ideer til at blive til virkelighed. Her har grønne obligationer vist sig som en finansieringsmodel, der kan tiltrække investorer, der er interesserede i, at deres investeringer gør en forskel, mens de samtidig tjener penge på de grønne forretningsmodeller.

Göteborg har – som den første by i verden – siden 2013 udstedt grønne obligationer til finansiering af projekter, der fremmer bæredygtig byudvikling.

[quote align="left" author=""]Uanset udfaldet af klimaforhandlingerne i Paris er byer over hele kloden allerede i fuld gang med at udvikle og implementere konkrete løsninger[/quote]

På bare 3 år er der udstedt obligationer for næsten 2,8 milliarder kroner. Et konkret projekt finansieret af de grønne obligationer er GoBiGas, et storstilet biogasanlæg, der laver biogas fra affald genereret af skovdrift, landbrug og kommunalt vedligehold. Når anlægget er driftsklart, vil det årligt levere 800-1.000 GWh energi til byens indbyggere, eller hvad der svarer til at holde op mod 100.000 biler kørende.

Johannesburg benytter sig også af grønne obligationer. Som den første by i et ’emerging market’ har Johannesburg formået at sælge grønne obligationer til en værdi af næsten 990 millioner kroner, der har udfyldt gabende huller i finansieringen til klimavenlig infrastruktur inden for energi, vand, affald og transport i byen. Dette har blandt andet resulteret i, at der blevet installeret 43.000 solcelledrevne vandvarmere. Netop varmt vand er den største energisluger i de fleste sydafrikanske middelklassehjem.

I kapløbet mod klimaforandringer skal der handles. Da Hopenhagen blev til Brokenhagen efter COP15, blev det globale samarbejde for at få nedbragt udslippet af drivhusgasser sat tilbage. Derfor er forhandlingerne ved COP21 endnu vigtigere end dengang, alt imens vinduet for handling er blevet mindre. Men uanset udfaldet af klimaforhandlingerne i Paris er byer over hele kloden allerede i fuld gang med at udvikle og implementere konkrete løsninger på de udfordringer, verden står over for.

Cities100-publikationen er et samarbejde mellem bynetværket C40 og Mandag Morgens bæredygtighedstænketank Sustainia og kan downloades gratis på www.sustainia.me/cities

Pernille Jægerfelt Mouritsen har bidraget til denne blog. 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fordi det er 2015: Investér med hjernen og hjertet på samme tid Næste artikel De 17 verdensmål giver lys at styre efter

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.