Mens verdens stats- og regeringschefer om lidt mere end en uge samles til COP21 i Paris for endnu en gang at forhandle om en politisk aftale, der skal være med til at løse verdens klimaudfordringer, er alle iagttagere enige om én ting: Aftalen kommer ikke til at leverer den reduktion i udledningen af drivhusgasser, som videnskaben fortæller os er nødvendig for at undgå katastrofale konsekvenser. Vi skal derfor håbe på en såkaldt fleksibel aftale, hvor der kan skrues op for CO₂-reduktionerne i fremtiden.

Heldigvis har andre allerede taget skeen i den anden hånd og er begyndt at gøre noget ved klimaproblemet uanset udfaldet af COP21. Over hele verden har større og mindre byer indset, at klimaforandringerne kræver handling her og nu, og de er i fuld gang med at udvikle og implementere løsninger, der nedbringer deres CO₂-udslip og beskytter deres borgere. Og det er med god grund. Byer står i dag for op til 70 pct. af verdens samlede CO₂-udledning, og alt tyder på, at den globale urbanisering vil fortsætte med turbo på. Således forventes antallet af mennesker i verdens byer at stige fra 3,5 milliarder i dag til 6 milliarder i 2050. Med 2,5 milliarder nye byboere over de næste 35 år er det en bunden opgave at reducere byernes CO₂-udslip, hvis klimaet skal reddes. Derfor giver det også mening, at det er byerne, der handler – mens politikerne forhandler ved COP21 i Paris.

I dag lanceres publikationen Cities100, som er et nyt samarbejde mellem Sustainia og C40, der viser 100 eksempler på, hvordan byer over hele verden går forrest med konkrete løsninger, der reducerer CO₂-udslip og beskytter borgerne ved at tilpasse byerne til fremtidige klimapåvirkninger. Byerne ser nemlig klimaforandringerne fra første parket. Når kraftigere storme og stigende vandstand i havene forårsager oversvømning og ødelæggelser fra New York til Manila, er det byernes borgere, der står i vand til knæene.

[quote align="left" author=""]Byerne er i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles[/quote]

Og når hedebølger og tørker ingen ende synes at have, er det til fare for byernes svageste borgere og til skade for den lokale økonomi. Derved er byerne i stigende grad blevet laboratorier, hvor løsningerne på klimaproblemerne udvikles. Samtidig er byerne centrum for verdensøkonomien med 80 pct. af det globale BNP genereret i byområder. Så når byerne beslutter sig for at reagere på klimaforandringerne, har de både masser af handlekraft og en enorm betydning for, hvilken type vækst der skabes.

Byerne har indset at for at adressere klimaproblemerne skal der sættes ind inden for en række forskellige sektorer. Eksempelvis kan bedre affaldshåndtering betyde, at skrald kan blive omdannet til biogas i stedet for at fylde lossepladser op og udlede den meget potente drivhusgas metan. I transportsektoren ruller byerne store programmer for offentlig transport ud og integrerer disse med bedre muligheder for at dele biler og cykler, mens de skubber på for mere elektrificering. Mange af tiltagene samles i koordinerede klimaplaner fra byernes side, hvor der planlægges langt ud i fremtiden efter ambitiøse mål.

Det er opløftende, fordi byerne ofte handler på trods af et handlingslammet nationalt politisk niveau. Det gælder eksempelvis i Australien, hvor Sydney og Melbourne går forrest med adskillige projekter i Cities100-publikationen på trods af en klimafjendtlig regering. Dette er også tilfældet i USA, hvor man i Kongressen ikke kan blive enige om lovgivning på klimaområdet, og Obama-administrationen derfor må udføre såkaldte præsidentielle dekreter for at få gennemført sin klimapolitik. På trods af den fastlåste situation har de fire største byer i USA, New York, Chicago, Los Angeles og selveste oliebyen Houston, meldt ud, at de vil reducere deres CO₂-udledninger med 80 pct. i 2050.

[quote align="right" author=""]Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer[/quote]

Klimatiltag i byer bekæmper fattigdom

Klimaudfordringen rammer mange dele af vores samfund, og derfor ser vi også, at byernes klimaløsninger bliver brugt til at løfte flere dagsordener samtidig. Det er efterhånden et almindeligt kendt faktum, at fattige betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimaforandringer, og det estimeres, at klimaforandringer kan tvinge mere end 100 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Men trods dette dystre scenarie findes der allerede løsninger, der kommer fattigdom og klimaforandringer til livs i én ombæring.
Det gælder eksempelvis New Yorks OneNYC-plan, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Udover ambitiøse målsætninger om nedbringelse af byens drivhusgasser forsøger New York at hjælpe mere end 800.000 newyorkere ud af fattigdom. Dette gøres blandt andet ved at skabe tæt på fem millioner nye job, mens man samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser i socialt udsatte områder.

I Bogotá er affaldet i årevis blevet håndteret af fattige skraldesamlere, der hverken er blevet anerkendt socialt eller økonomisk. Bogotá har derfor udviklet et program, der inkluderer tusindvis af skraldesamlere i byens officielle affaldshåndtering, og som på samme tid giver skraldesamlerne en fortjent økonomisk indtægt samt social værdighed, samtidig med at byens indsamling og genbrug af skrald er steget markant.

Grønne obligationer finansierer byers klimaprojekter

Klimaløsninger i byer kræver oftest store investeringer i infrastruktur, og derfor er finansiering afgørende for byernes evne til at få gode ideer til at blive til virkelighed. Her har grønne obligationer vist sig som en finansieringsmodel, der kan tiltrække investorer, der er interesserede i, at deres investeringer gør en forskel, mens de samtidig tjener penge på de grønne forretningsmodeller.

Göteborg har – som den første by i verden – siden 2013 udstedt grønne obligationer til finansiering af projekter, der fremmer bæredygtig byudvikling.

[quote align="left" author=""]Uanset udfaldet af klimaforhandlingerne i Paris er byer over hele kloden allerede i fuld gang med at udvikle og implementere konkrete løsninger[/quote]

På bare 3 år er der udstedt obligationer for næsten 2,8 milliarder kroner. Et konkret projekt finansieret af de grønne obligationer er GoBiGas, et storstilet biogasanlæg, der laver biogas fra affald genereret af skovdrift, landbrug og kommunalt vedligehold. Når anlægget er driftsklart, vil det årligt levere 800-1.000 GWh energi til byens indbyggere, eller hvad der svarer til at holde op mod 100.000 biler kørende.

Johannesburg benytter sig også af grønne obligationer. Som den første by i et ’emerging market’ har Johannesburg formået at sælge grønne obligationer til en værdi af næsten 990 millioner kroner, der har udfyldt gabende huller i finansieringen til klimavenlig infrastruktur inden for energi, vand, affald og transport i byen. Dette har blandt andet resulteret i, at der blevet installeret 43.000 solcelledrevne vandvarmere. Netop varmt vand er den største energisluger i de fleste sydafrikanske middelklassehjem.

I kapløbet mod klimaforandringer skal der handles. Da Hopenhagen blev til Brokenhagen efter COP15, blev det globale samarbejde for at få nedbragt udslippet af drivhusgasser sat tilbage. Derfor er forhandlingerne ved COP21 endnu vigtigere end dengang, alt imens vinduet for handling er blevet mindre. Men uanset udfaldet af klimaforhandlingerne i Paris er byer over hele kloden allerede i fuld gang med at udvikle og implementere konkrete løsninger på de udfordringer, verden står over for.

Cities100-publikationen er et samarbejde mellem bynetværket C40 og Mandag Morgens bæredygtighedstænketank Sustainia og kan downloades gratis på www.sustainia.me/cities

Pernille Jægerfelt Mouritsen har bidraget til denne blog. 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.