Mindsteløn gør os alle rigere

Den danske debat om konkurrenceevnen ender ofte i en blindgyde om høje lønninger. Men andre vestlige lande – med tyskerne og Angela Merkel i spidsen – taler nu om at indføre mindsteløn. Det er ikke alene populært blandt lavtlønnede, men også en god forretning for hele samfundet.

Mens flere europæiske lande taler om at sænke de laveste lønninger, er de tyske politikere nu opsatte på at indføre en mindsteløn. Indtil videre har det affødt et par artikler i danske medier om muligheden for at holde lidt længere på vores slagterijob, men emnet fortjener mere opmærksomhed. For selv om en tysk mindsteløn på kort sigt kan komme til at koste tyskerne både penge og arbejdspladser, er mindsteløn i længden en investering, der kan betale sig for et højeffektivt samfund.

Tyskland klarer sig i øjeblikket bedre end de fleste lande i eurozonen, men når det kommer til arbejdsløshed, har tyskerne et problem på bunden af arbejdsmarkedet. 1,4 millioner tyskere tjener i dag under 5 euro i timen – og det kan man ikke klare sig for i dagens Tyskland. Så selv om de mange working poor holder arbejdsløsheden på et imponerende lavt niveau, holder de til gengæld også de sociale omkostninger for højt oppe.

De arbejdende fattige har i praksis ringe muligheder for at flytte sig selv ud af den situation, de sidder i. Og når en familie, hvor begge forældre har fast arbejde, fastholdes i fattigdom, så er det svært at gøre op med den negative sociale arv. Den negative arv rammer ikke alene den enkelte familie, den påvirker også samfundet og alle borgere negativt, f.eks. i kraft af manglende uddannelse, dårligere sundhed og højere kriminalitet.

Borgerbidrag

I Danmark skal vi åbent diskutere, om vores relativt høje lønninger spænder ben for konkurrenceevnen. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke glemmer de omkostninger, det har for både den enkelte og for samfundet, hvis en stor gruppe borgere bliver markant fattigere.

I stedet for at stirre os blinde på lønniveauet, kan vi med fordel se på det effektiviseringspotentiale, der gemmer sig blandt alle dem, som modtager mindstelønnen eller som står uden for arbejdsmarkedet. Vejen frem med opkvalificering, kompetenceløft og mikrojob er langt mere attraktiv for både den enkelte og for samfundet som helhed.

Følg Peter Goll

Derfor er regeringens fleksjobreform et skridt i den rigtige retning. Den lægger op til, at alle kan og skal bidrage med noget – også selv om de i deres nuværende situation ikke nødvendigvis kan gøre det på rene markedsvilkår. Selv et par timers indsats kan være til gavn for den enkeltes tilhørsforhold til arbejdsmarkedet og for os alle sammen.

Det umiddelbare fokus skal altid være at videreuddanne flest muligt. Men det tager tid, og i den periode spilder vi arbejdskraft. Det er der ingen grund til, når der er masser af samfundsmæssige opgaver, som er store nok til at være et problem – men så små, at det ikke er muligt for det offentlige eller rentabelt for private aktører at løse dem.

Tag for eksempel de ensomme ældre. Den uddannede hjemmehjælper har ikke tid til at snakke med dem, som i virkeligheden mangler selskab mere end støvsugning. Her kan man engagere de, som endnu ikke har kvalifikationerne til at arbejde – i en form for borgerbidrag.

Det behøver ikke være mere end et par timer om dagen, for de skal selvfølgelig opfylde deres forpligtelser i forhold til opkvalificering. Men det vil give den enkelte følelsen af at bidrage med noget, og så vil det uden tvivl have en positiv, om end mindre, indvirkning på den store samfundsøkonomi. For en lidt gladere pensionist bliver lidt mindre syg og skal derfor også lidt mindre til lægen og måske slet ikke på hospitalet.

Et andet eksempel er turisterne. De færreste danskere standser, når de ser et kinesisk ægtepar med et bykort i hånden og hovedet på skrå. Men hvad med at lade de folk, som endnu ikke har kompetencerne til at bidrage på markedsvilkår, bidrage her? De kan gå på gaden og hjælpe turisterne, samtidig med at de måske hjælper dem selv det første skridt tilbage mod arbejdsmarkedet.

En sådan erfaring kan jo blive starten på et tjenerjob – og så får vi lige pludselig både bedre betjening og flere turister.

Den slags gode oplevelser er der også penge i. Måske ikke i år eller næste år. Men på sigt vil vi kunne mærke, om kineserne tager hjem og fortæller om de danske cyklister, der bander ad dem, eller om den søde, smilende mand, som bare ydede sit borgerbidrag og hjalp de stakkels turister væk fra cykelstien.

Lighed giver tryghed

Det jeg taler om, er ikke aktivering. Aktivering er til for at skræmme folk tilbage til arbejdet, og det er ikke de dovne Robert’er, som skal hjælpes på vej gennem borgerbidraget. Det er dem med de laveste kompetencer, som virksomhederne måske ikke vil ansatte til mindsteløn, men som et effektivt samfund stadig skal bruge. Dem får vi ikke noget ud af at sende direkte i jobsøgning, for det private kan og vil ikke have dem.

[quote align="right" author=""]Skal vi fastholde vores høje velstand, er lavere mindsteløn ikke den rigtige vej at gå. Vi skal i stedet have et praktisk og arbejdsmarkedsrettet kompetenceløft spredt ud over hele arbejdsstyrken.[/quote]

Det betyder ikke, at det offentlige står alene tilbage med ansvaret. Men staten må yde en større indsats, end den gør i dag. For de private virksomheder kan måske nok finde plads til nogle mikrofleksjobbere, men det er urealistisk at begynde at tilbyde de svage et konkurrencepræget job. Det kan hverken jeg eller kolleger i samme situation. Samfundets effektivitet tager til gengæld ikke skade af at ansætte de svageste til at yde et borgerbidrag.

Der er mange, som mener, at en lidt lavere mindsteløn vil kunne holde flere arbejdspladser i Danmark. Men jeg mener, der er gode argumenter for, at en lavere mindsteløn vil være dyrt i det samlede regnskab.

Forleden talte jeg med en topchef i en stor international virksomhed, jeg arbejder for. Han fortalte, at han lige var blevet tilbudt et endnu bedre job i Brasilien. Lønnen var meget højere og skatten meget lavere. Han valgte alligevel at takke nej. For han kendte allerede en direktør i Brasilien, og vedkommende var nødt til at flyve på arbejde i helikopter. Officielt for at undgå dårlige veje og trafikpropper – men i virkeligheden frygtede han at blive kidnappet. Og som topchefen sagde, så er det mere afgørende at kunne følge ungerne i børnehave på gåben end at kunne flyve til arbejde i helikopter.

Det er et eksempel, som ligger fjernt fra vores danske velfærdssamfund. Men det er alligevel vigtigt, at vi i jagten på materiel velfærd ikke glemmer den store værdi, som trygheden i et mere lige samfund giver.

Derfor skal vi også glæde os over, at vores tyske naboer nu indfører mindsteløn. Og vi skal vise verden, at vi kan finde vores egen vej i den internationale konkurrence. For vi kommer aldrig til at vinde på lønnen alene. Den spiller en stor rolle, og vi er nødt til at holde øje med den, optimere dens niveau og diskutere den. Men skal vi fastholde vores høje velstand, er lavere mindsteløn ikke den rigtige vej at gå. Vi skal i stedet have et praktisk og arbejdsmarkedsrettet kompetenceløft spredt ud over hele arbejdsstyrken. Det er en meget vigtig og meget dansk vej at gå – som vi hele tiden skal videreudvikle og styrke.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Klippefast lobbyisme Næste artikel Har regeringen nogen chance for genvalg?

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.