Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder

Iværksættere med vækstambitioner skal holdes i hånden af erfarne hjælpere hele vejen fra Danmark, til den første ordre er landet i Brasilien, Kina eller Indien.

Håndholdt hjælp virker, når mindre og mellemstore danske virksomheder skal rykke eksporten videre fra lavvækst-Europa til eksotiske destinationer med høj vækst under betegnelser som BRIKS og Next Eleven. Se boks.

[graph title="Færre små virksomheder eksporterer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e4080-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/21380-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" text="Dansk eksport fordelt på virksomheder efter deres størrelse, pct."]Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik. [/graph]

Det viser erfaringerne fra Eksportrådets programmer, hvor mindre og mellemstore selskaber har fået intensiv hjælp til at indtage de nye, fjerne eksportmarkeder.

Erfaringerne får nu handelsminister Pia Olsen Dyhr til at skrue op for den eksporthjælp, som er målrettet de mindre og mellemstore virksomheder. I takt med at den globale vækst rykker længere væk, fylder de mindre og mellemstore selskaber nemlig stadig mindre i den danske eksportstatistik. Se figur 1.

”Det er nu, man skal bevæge sig, hvis ikke man vil køres bagud af konkurrenterne. Vil man tjene penge og vokse, så er det altså ikke i Sverige eller Tyskland, væksten er,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

På et møde med virksomhedsledere i Mandag Morgens Væxtfaktor Netværk opfordrede hun i sidste uge de små og mellemstore virksomheder til at satse mere på eksport til vækstmarkederne. Og over for Mandag Morgen uddyber hun:

”Man er som virksomhed i dag nødt til at overveje, om ens marked eksisterer om fem år, eller om arbejdspladserne er flyttet ud og ens produkt er blevet uinteressant. Derfor må man turde risikere noget og bevæge sig videre ud.”

Ny strategi for smv’er i april

Pia Olsen Dyhr er i disse måneder i fuld gang med at fastlægge den fremtidige strategi for Eksportrådet, som ventes færdig til april. Hun bekræfter over for Mandag Morgen, at regeringen vil give de mindre og mellemstore virksomheder større opmærksomhed i den kommende strategi.

”Lige nu ser vi på, hvordan vi bedst bruger vores penge – og vi ser på alt. Vi kan se, at der leveres mest, når vi er med hele vejen. De mindre virksomheder har ikke brug for tre gratis konsulenttimer, men for et helt pakkeforløb med hjælp til alt fra politiske udfordringer til finansielle barrierer,” siger ministeren.

Væksten i det fjerne

Det er brancheforeningerne og interesseorganisationerne enige i. Men de understreger, at der skal meget mere til, hvis mellemlaget af danske virksomheder skal turde rykke ud på vækstmarkederne.

”I bund og grund gør ministeren det rigtige. Der skal bare meget mere af det,” siger direktør i Eksportforeningen, Ulrik Dahl.

Han oplever, at mange af Eksportforeningens medlemmer føler sig konstant underbemandede og kun har hænder til at dække det mest nødvendige. Derfor skal virksomhederne have markant mere hjælp, hvis de skal have overskud og ressourcer til at overveje etablering på vækstmarkederne, mener han.

”Man satser kun der, hvor der er sikkerhed for gevinst. Både på økonomi og likviditet er der færre skud i bøssen. Derfor skal virksomheder med muligheder på vækstmarkederne have hjælp til at vælge, hvilket marked de skal satse på, og hvordan,” siger Ulrik Dahl.

Positiv modtagelse

Dansk Iværksætterforening mener også, at regeringens nye tiltag skal skrues gevaldigt op, hvis de skal skabe resultater.

”Lige nu halter vi bagefter Norge og Sverige på vores eksport til vækstmarkederne. Lande, vi normalt sammenligner os med. Så når vi er bagefter, er det, fordi vi bør genoverveje vores strategi i forhold til vækstmarkederne,” siger Jakob Engel-Schmidt, der er direktør i Dansk Iværksætterforening.

Han ser gerne flere midler til eksportfremme, så det bliver lettere for nyopfunden dansk teknologi at udfolde potentialerne globalt med afkast af nye danske arbejdspladser til følge.

Samtidig mener Jakob Engel-Schmidt, at det offentlige system kan blive endnu bedre til at opsøge og skabe kontakt til virksomheder, der befinder sig på et udviklingstrin, hvor de er klar til at rykke ud på vækstmarkederne med interessante produkter og serviceydelser.

Og endelig peger han på, at virksomhederne har problemer med at skaffe finansiering til deres eksportsatsninger. Selv om de mindre og mellemstore virksomheders finansieringsbehov i nogen grad er afhjulpet af Eksport Kredit Fondens kautionsordning og særlige ordning for små og mellemstore virksomheder, er det stadig svært for iværksættere at finde finansiering til overhovedet at få udviklet de nye innovationer, der skal blive til fremtidens eksportsucceser.

”Ministeren bør måles på evnen til at accelerere dansk eksport til BRIKS og Next Eleven – både for de store virksomheder og i høj grad for vækstvirksomhederne,” mener Jakob Engel-Schmidt.

Dansk Industri er positiv over for regeringens planer om at øge de mindre og mellemstore virksomheders eksport. Men DI opfordrer til at se på skatter og afgifter, der kan gøre det svært for virksomhederne at konkurrere globalt.
Mens Pia Olsen Dyhr satser på individuel støtte til den enkelte virksomhed, ser Dansk Industri samtidig helst, at Eksportrådet opprioriterer de kollektive, danske eksportfremstød, som ifølge brancheorganisationen er effektive til at skabe mere eksport.

Ministerens nye tilbud

Konkret overvejer handelsminister Pia Olsen Dyhr at styrke programmer som det såkaldte Vitus Vækst, hvor virksomheder kan trække intensivt på myndighedernes eksperter både hjemme og ude.

Samtidig vil hun oprette mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kan knytte sig til én ekspert i erhvervsfremmesystemet, der konstant følger interessante globale muligheder for dem. Et tilbud, der hidtil har været forbeholdt landet største selskaber, fordi løsningen er ret dyr.

”Mange vil gerne have et langt og tillidsfuldt forhold til én ekspert i Udenrigsministeriet, som kan holde øje ude i verden for dem. Derfor overvejer vi nu en miniatureudgave af det tilbud for mindre selskaber,” siger ministeren.

Handelsministerens hjælp til mere eksport

Af andre tiltag i den kommende strategi ligger øremærkede midler til såkaldte strategiske salgsalliancer. Her skal Eksportrådet facilitere, at mindre og mellemstore selskaber i fællesskab med andre danske selskaber kan byde samlet ind på ordrer i udlandet, som de aldrig ville kunne løfte hver for sig.

Når bystyret i Hanoi for eksempel skal have løst byens problemer med utætte vandledninger, kan danske selskaber få hjælp til at samle deres ekspertiser i et fælles tilbud på opgaven.

Endelig vil ministeren give de mindre og mellemstore selskaber bedre muligheder for at finansiere deres eksport, og de skal have mulighed for at trække på viden fra den danske udviklingsbistand. Hvis Kenya for eksempel skal have løsninger på sundhedsområdet, er det således oplagt, at de danske virksomheder, der har ekspertisen til at løse opgaven, får støtte og rådgivning fra de statsansatte DANIDA-eksperter, der i årevis har arbejdet med dansk udviklingsbistand til Kenya. Se boks.

”Vi skal længere ud. Om fem år vil 90 pct. af væksten ligge uden for Europa. Det er mere besværligt. Men hvis vi skal have noget at leve af i morgen, så skal flere eksportere mere,” siger Pia Olsen Dyhr.

Forrige artikel Obama gør klar til pragmatisk klimaoffensiv Næste artikel Sæt pris på dine omgivelser

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.