Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder

Iværksættere med vækstambitioner skal holdes i hånden af erfarne hjælpere hele vejen fra Danmark, til den første ordre er landet i Brasilien, Kina eller Indien.

Håndholdt hjælp virker, når mindre og mellemstore danske virksomheder skal rykke eksporten videre fra lavvækst-Europa til eksotiske destinationer med høj vækst under betegnelser som BRIKS og Next Eleven. Se boks.

[graph title="Færre små virksomheder eksporterer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e4080-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/21380-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" text="Dansk eksport fordelt på virksomheder efter deres størrelse, pct."]Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik. [/graph]

Det viser erfaringerne fra Eksportrådets programmer, hvor mindre og mellemstore selskaber har fået intensiv hjælp til at indtage de nye, fjerne eksportmarkeder.

Erfaringerne får nu handelsminister Pia Olsen Dyhr til at skrue op for den eksporthjælp, som er målrettet de mindre og mellemstore virksomheder. I takt med at den globale vækst rykker længere væk, fylder de mindre og mellemstore selskaber nemlig stadig mindre i den danske eksportstatistik. Se figur 1.

”Det er nu, man skal bevæge sig, hvis ikke man vil køres bagud af konkurrenterne. Vil man tjene penge og vokse, så er det altså ikke i Sverige eller Tyskland, væksten er,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

På et møde med virksomhedsledere i Mandag Morgens Væxtfaktor Netværk opfordrede hun i sidste uge de små og mellemstore virksomheder til at satse mere på eksport til vækstmarkederne. Og over for Mandag Morgen uddyber hun:

”Man er som virksomhed i dag nødt til at overveje, om ens marked eksisterer om fem år, eller om arbejdspladserne er flyttet ud og ens produkt er blevet uinteressant. Derfor må man turde risikere noget og bevæge sig videre ud.”

Ny strategi for smv’er i april

Pia Olsen Dyhr er i disse måneder i fuld gang med at fastlægge den fremtidige strategi for Eksportrådet, som ventes færdig til april. Hun bekræfter over for Mandag Morgen, at regeringen vil give de mindre og mellemstore virksomheder større opmærksomhed i den kommende strategi.

”Lige nu ser vi på, hvordan vi bedst bruger vores penge – og vi ser på alt. Vi kan se, at der leveres mest, når vi er med hele vejen. De mindre virksomheder har ikke brug for tre gratis konsulenttimer, men for et helt pakkeforløb med hjælp til alt fra politiske udfordringer til finansielle barrierer,” siger ministeren.

Væksten i det fjerne

Det er brancheforeningerne og interesseorganisationerne enige i. Men de understreger, at der skal meget mere til, hvis mellemlaget af danske virksomheder skal turde rykke ud på vækstmarkederne.

”I bund og grund gør ministeren det rigtige. Der skal bare meget mere af det,” siger direktør i Eksportforeningen, Ulrik Dahl.

Han oplever, at mange af Eksportforeningens medlemmer føler sig konstant underbemandede og kun har hænder til at dække det mest nødvendige. Derfor skal virksomhederne have markant mere hjælp, hvis de skal have overskud og ressourcer til at overveje etablering på vækstmarkederne, mener han.

”Man satser kun der, hvor der er sikkerhed for gevinst. Både på økonomi og likviditet er der færre skud i bøssen. Derfor skal virksomheder med muligheder på vækstmarkederne have hjælp til at vælge, hvilket marked de skal satse på, og hvordan,” siger Ulrik Dahl.

Positiv modtagelse

Dansk Iværksætterforening mener også, at regeringens nye tiltag skal skrues gevaldigt op, hvis de skal skabe resultater.

”Lige nu halter vi bagefter Norge og Sverige på vores eksport til vækstmarkederne. Lande, vi normalt sammenligner os med. Så når vi er bagefter, er det, fordi vi bør genoverveje vores strategi i forhold til vækstmarkederne,” siger Jakob Engel-Schmidt, der er direktør i Dansk Iværksætterforening.

Han ser gerne flere midler til eksportfremme, så det bliver lettere for nyopfunden dansk teknologi at udfolde potentialerne globalt med afkast af nye danske arbejdspladser til følge.

Samtidig mener Jakob Engel-Schmidt, at det offentlige system kan blive endnu bedre til at opsøge og skabe kontakt til virksomheder, der befinder sig på et udviklingstrin, hvor de er klar til at rykke ud på vækstmarkederne med interessante produkter og serviceydelser.

Og endelig peger han på, at virksomhederne har problemer med at skaffe finansiering til deres eksportsatsninger. Selv om de mindre og mellemstore virksomheders finansieringsbehov i nogen grad er afhjulpet af Eksport Kredit Fondens kautionsordning og særlige ordning for små og mellemstore virksomheder, er det stadig svært for iværksættere at finde finansiering til overhovedet at få udviklet de nye innovationer, der skal blive til fremtidens eksportsucceser.

”Ministeren bør måles på evnen til at accelerere dansk eksport til BRIKS og Next Eleven – både for de store virksomheder og i høj grad for vækstvirksomhederne,” mener Jakob Engel-Schmidt.

Dansk Industri er positiv over for regeringens planer om at øge de mindre og mellemstore virksomheders eksport. Men DI opfordrer til at se på skatter og afgifter, der kan gøre det svært for virksomhederne at konkurrere globalt.
Mens Pia Olsen Dyhr satser på individuel støtte til den enkelte virksomhed, ser Dansk Industri samtidig helst, at Eksportrådet opprioriterer de kollektive, danske eksportfremstød, som ifølge brancheorganisationen er effektive til at skabe mere eksport.

Ministerens nye tilbud

Konkret overvejer handelsminister Pia Olsen Dyhr at styrke programmer som det såkaldte Vitus Vækst, hvor virksomheder kan trække intensivt på myndighedernes eksperter både hjemme og ude.

Samtidig vil hun oprette mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kan knytte sig til én ekspert i erhvervsfremmesystemet, der konstant følger interessante globale muligheder for dem. Et tilbud, der hidtil har været forbeholdt landet største selskaber, fordi løsningen er ret dyr.

”Mange vil gerne have et langt og tillidsfuldt forhold til én ekspert i Udenrigsministeriet, som kan holde øje ude i verden for dem. Derfor overvejer vi nu en miniatureudgave af det tilbud for mindre selskaber,” siger ministeren.

Handelsministerens hjælp til mere eksport

Af andre tiltag i den kommende strategi ligger øremærkede midler til såkaldte strategiske salgsalliancer. Her skal Eksportrådet facilitere, at mindre og mellemstore selskaber i fællesskab med andre danske selskaber kan byde samlet ind på ordrer i udlandet, som de aldrig ville kunne løfte hver for sig.

Når bystyret i Hanoi for eksempel skal have løst byens problemer med utætte vandledninger, kan danske selskaber få hjælp til at samle deres ekspertiser i et fælles tilbud på opgaven.

Endelig vil ministeren give de mindre og mellemstore selskaber bedre muligheder for at finansiere deres eksport, og de skal have mulighed for at trække på viden fra den danske udviklingsbistand. Hvis Kenya for eksempel skal have løsninger på sundhedsområdet, er det således oplagt, at de danske virksomheder, der har ekspertisen til at løse opgaven, får støtte og rådgivning fra de statsansatte DANIDA-eksperter, der i årevis har arbejdet med dansk udviklingsbistand til Kenya. Se boks.

”Vi skal længere ud. Om fem år vil 90 pct. af væksten ligge uden for Europa. Det er mere besværligt. Men hvis vi skal have noget at leve af i morgen, så skal flere eksportere mere,” siger Pia Olsen Dyhr.

Forrige artikel Obama gør klar til pragmatisk klimaoffensiv Næste artikel Sæt pris på dine omgivelser

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling