Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder

Iværksættere med vækstambitioner skal holdes i hånden af erfarne hjælpere hele vejen fra Danmark, til den første ordre er landet i Brasilien, Kina eller Indien.

Håndholdt hjælp virker, når mindre og mellemstore danske virksomheder skal rykke eksporten videre fra lavvækst-Europa til eksotiske destinationer med høj vækst under betegnelser som BRIKS og Next Eleven. Se boks.

[graph title="Færre små virksomheder eksporterer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e4080-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/21380-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" text="Dansk eksport fordelt på virksomheder efter deres størrelse, pct."]Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik. [/graph]

Det viser erfaringerne fra Eksportrådets programmer, hvor mindre og mellemstore selskaber har fået intensiv hjælp til at indtage de nye, fjerne eksportmarkeder.

Erfaringerne får nu handelsminister Pia Olsen Dyhr til at skrue op for den eksporthjælp, som er målrettet de mindre og mellemstore virksomheder. I takt med at den globale vækst rykker længere væk, fylder de mindre og mellemstore selskaber nemlig stadig mindre i den danske eksportstatistik. Se figur 1.

”Det er nu, man skal bevæge sig, hvis ikke man vil køres bagud af konkurrenterne. Vil man tjene penge og vokse, så er det altså ikke i Sverige eller Tyskland, væksten er,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

På et møde med virksomhedsledere i Mandag Morgens Væxtfaktor Netværk opfordrede hun i sidste uge de små og mellemstore virksomheder til at satse mere på eksport til vækstmarkederne. Og over for Mandag Morgen uddyber hun:

”Man er som virksomhed i dag nødt til at overveje, om ens marked eksisterer om fem år, eller om arbejdspladserne er flyttet ud og ens produkt er blevet uinteressant. Derfor må man turde risikere noget og bevæge sig videre ud.”

Ny strategi for smv’er i april

Pia Olsen Dyhr er i disse måneder i fuld gang med at fastlægge den fremtidige strategi for Eksportrådet, som ventes færdig til april. Hun bekræfter over for Mandag Morgen, at regeringen vil give de mindre og mellemstore virksomheder større opmærksomhed i den kommende strategi.

”Lige nu ser vi på, hvordan vi bedst bruger vores penge – og vi ser på alt. Vi kan se, at der leveres mest, når vi er med hele vejen. De mindre virksomheder har ikke brug for tre gratis konsulenttimer, men for et helt pakkeforløb med hjælp til alt fra politiske udfordringer til finansielle barrierer,” siger ministeren.

Væksten i det fjerne

Det er brancheforeningerne og interesseorganisationerne enige i. Men de understreger, at der skal meget mere til, hvis mellemlaget af danske virksomheder skal turde rykke ud på vækstmarkederne.

”I bund og grund gør ministeren det rigtige. Der skal bare meget mere af det,” siger direktør i Eksportforeningen, Ulrik Dahl.

Han oplever, at mange af Eksportforeningens medlemmer føler sig konstant underbemandede og kun har hænder til at dække det mest nødvendige. Derfor skal virksomhederne have markant mere hjælp, hvis de skal have overskud og ressourcer til at overveje etablering på vækstmarkederne, mener han.

”Man satser kun der, hvor der er sikkerhed for gevinst. Både på økonomi og likviditet er der færre skud i bøssen. Derfor skal virksomheder med muligheder på vækstmarkederne have hjælp til at vælge, hvilket marked de skal satse på, og hvordan,” siger Ulrik Dahl.

Positiv modtagelse

Dansk Iværksætterforening mener også, at regeringens nye tiltag skal skrues gevaldigt op, hvis de skal skabe resultater.

”Lige nu halter vi bagefter Norge og Sverige på vores eksport til vækstmarkederne. Lande, vi normalt sammenligner os med. Så når vi er bagefter, er det, fordi vi bør genoverveje vores strategi i forhold til vækstmarkederne,” siger Jakob Engel-Schmidt, der er direktør i Dansk Iværksætterforening.

Han ser gerne flere midler til eksportfremme, så det bliver lettere for nyopfunden dansk teknologi at udfolde potentialerne globalt med afkast af nye danske arbejdspladser til følge.

Samtidig mener Jakob Engel-Schmidt, at det offentlige system kan blive endnu bedre til at opsøge og skabe kontakt til virksomheder, der befinder sig på et udviklingstrin, hvor de er klar til at rykke ud på vækstmarkederne med interessante produkter og serviceydelser.

Og endelig peger han på, at virksomhederne har problemer med at skaffe finansiering til deres eksportsatsninger. Selv om de mindre og mellemstore virksomheders finansieringsbehov i nogen grad er afhjulpet af Eksport Kredit Fondens kautionsordning og særlige ordning for små og mellemstore virksomheder, er det stadig svært for iværksættere at finde finansiering til overhovedet at få udviklet de nye innovationer, der skal blive til fremtidens eksportsucceser.

”Ministeren bør måles på evnen til at accelerere dansk eksport til BRIKS og Next Eleven – både for de store virksomheder og i høj grad for vækstvirksomhederne,” mener Jakob Engel-Schmidt.

Dansk Industri er positiv over for regeringens planer om at øge de mindre og mellemstore virksomheders eksport. Men DI opfordrer til at se på skatter og afgifter, der kan gøre det svært for virksomhederne at konkurrere globalt.
Mens Pia Olsen Dyhr satser på individuel støtte til den enkelte virksomhed, ser Dansk Industri samtidig helst, at Eksportrådet opprioriterer de kollektive, danske eksportfremstød, som ifølge brancheorganisationen er effektive til at skabe mere eksport.

Ministerens nye tilbud

Konkret overvejer handelsminister Pia Olsen Dyhr at styrke programmer som det såkaldte Vitus Vækst, hvor virksomheder kan trække intensivt på myndighedernes eksperter både hjemme og ude.

Samtidig vil hun oprette mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kan knytte sig til én ekspert i erhvervsfremmesystemet, der konstant følger interessante globale muligheder for dem. Et tilbud, der hidtil har været forbeholdt landet største selskaber, fordi løsningen er ret dyr.

”Mange vil gerne have et langt og tillidsfuldt forhold til én ekspert i Udenrigsministeriet, som kan holde øje ude i verden for dem. Derfor overvejer vi nu en miniatureudgave af det tilbud for mindre selskaber,” siger ministeren.

Handelsministerens hjælp til mere eksport

Af andre tiltag i den kommende strategi ligger øremærkede midler til såkaldte strategiske salgsalliancer. Her skal Eksportrådet facilitere, at mindre og mellemstore selskaber i fællesskab med andre danske selskaber kan byde samlet ind på ordrer i udlandet, som de aldrig ville kunne løfte hver for sig.

Når bystyret i Hanoi for eksempel skal have løst byens problemer med utætte vandledninger, kan danske selskaber få hjælp til at samle deres ekspertiser i et fælles tilbud på opgaven.

Endelig vil ministeren give de mindre og mellemstore selskaber bedre muligheder for at finansiere deres eksport, og de skal have mulighed for at trække på viden fra den danske udviklingsbistand. Hvis Kenya for eksempel skal have løsninger på sundhedsområdet, er det således oplagt, at de danske virksomheder, der har ekspertisen til at løse opgaven, får støtte og rådgivning fra de statsansatte DANIDA-eksperter, der i årevis har arbejdet med dansk udviklingsbistand til Kenya. Se boks.

”Vi skal længere ud. Om fem år vil 90 pct. af væksten ligge uden for Europa. Det er mere besværligt. Men hvis vi skal have noget at leve af i morgen, så skal flere eksportere mere,” siger Pia Olsen Dyhr.

Forrige artikel Obama gør klar til pragmatisk klimaoffensiv Næste artikel Sæt pris på dine omgivelser

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.