Minister giver intensiv eksporthjælp til de mindre virksomheder

Iværksættere med vækstambitioner skal holdes i hånden af erfarne hjælpere hele vejen fra Danmark, til den første ordre er landet i Brasilien, Kina eller Indien.

Håndholdt hjælp virker, når mindre og mellemstore danske virksomheder skal rykke eksporten videre fra lavvækst-Europa til eksotiske destinationer med høj vækst under betegnelser som BRIKS og Next Eleven. Se boks.

[graph title="Færre små virksomheder eksporterer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e4080-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/21380-mak_fig01_faerre_sma_virksomheder_eksportere.png" text="Dansk eksport fordelt på virksomheder efter deres størrelse, pct."]Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik. [/graph]

Det viser erfaringerne fra Eksportrådets programmer, hvor mindre og mellemstore selskaber har fået intensiv hjælp til at indtage de nye, fjerne eksportmarkeder.

Erfaringerne får nu handelsminister Pia Olsen Dyhr til at skrue op for den eksporthjælp, som er målrettet de mindre og mellemstore virksomheder. I takt med at den globale vækst rykker længere væk, fylder de mindre og mellemstore selskaber nemlig stadig mindre i den danske eksportstatistik. Se figur 1.

”Det er nu, man skal bevæge sig, hvis ikke man vil køres bagud af konkurrenterne. Vil man tjene penge og vokse, så er det altså ikke i Sverige eller Tyskland, væksten er,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

På et møde med virksomhedsledere i Mandag Morgens Væxtfaktor Netværk opfordrede hun i sidste uge de små og mellemstore virksomheder til at satse mere på eksport til vækstmarkederne. Og over for Mandag Morgen uddyber hun:

”Man er som virksomhed i dag nødt til at overveje, om ens marked eksisterer om fem år, eller om arbejdspladserne er flyttet ud og ens produkt er blevet uinteressant. Derfor må man turde risikere noget og bevæge sig videre ud.”

Ny strategi for smv’er i april

Pia Olsen Dyhr er i disse måneder i fuld gang med at fastlægge den fremtidige strategi for Eksportrådet, som ventes færdig til april. Hun bekræfter over for Mandag Morgen, at regeringen vil give de mindre og mellemstore virksomheder større opmærksomhed i den kommende strategi.

”Lige nu ser vi på, hvordan vi bedst bruger vores penge – og vi ser på alt. Vi kan se, at der leveres mest, når vi er med hele vejen. De mindre virksomheder har ikke brug for tre gratis konsulenttimer, men for et helt pakkeforløb med hjælp til alt fra politiske udfordringer til finansielle barrierer,” siger ministeren.

Væksten i det fjerne

Det er brancheforeningerne og interesseorganisationerne enige i. Men de understreger, at der skal meget mere til, hvis mellemlaget af danske virksomheder skal turde rykke ud på vækstmarkederne.

”I bund og grund gør ministeren det rigtige. Der skal bare meget mere af det,” siger direktør i Eksportforeningen, Ulrik Dahl.

Han oplever, at mange af Eksportforeningens medlemmer føler sig konstant underbemandede og kun har hænder til at dække det mest nødvendige. Derfor skal virksomhederne have markant mere hjælp, hvis de skal have overskud og ressourcer til at overveje etablering på vækstmarkederne, mener han.

”Man satser kun der, hvor der er sikkerhed for gevinst. Både på økonomi og likviditet er der færre skud i bøssen. Derfor skal virksomheder med muligheder på vækstmarkederne have hjælp til at vælge, hvilket marked de skal satse på, og hvordan,” siger Ulrik Dahl.

Positiv modtagelse

Dansk Iværksætterforening mener også, at regeringens nye tiltag skal skrues gevaldigt op, hvis de skal skabe resultater.

”Lige nu halter vi bagefter Norge og Sverige på vores eksport til vækstmarkederne. Lande, vi normalt sammenligner os med. Så når vi er bagefter, er det, fordi vi bør genoverveje vores strategi i forhold til vækstmarkederne,” siger Jakob Engel-Schmidt, der er direktør i Dansk Iværksætterforening.

Han ser gerne flere midler til eksportfremme, så det bliver lettere for nyopfunden dansk teknologi at udfolde potentialerne globalt med afkast af nye danske arbejdspladser til følge.

Samtidig mener Jakob Engel-Schmidt, at det offentlige system kan blive endnu bedre til at opsøge og skabe kontakt til virksomheder, der befinder sig på et udviklingstrin, hvor de er klar til at rykke ud på vækstmarkederne med interessante produkter og serviceydelser.

Og endelig peger han på, at virksomhederne har problemer med at skaffe finansiering til deres eksportsatsninger. Selv om de mindre og mellemstore virksomheders finansieringsbehov i nogen grad er afhjulpet af Eksport Kredit Fondens kautionsordning og særlige ordning for små og mellemstore virksomheder, er det stadig svært for iværksættere at finde finansiering til overhovedet at få udviklet de nye innovationer, der skal blive til fremtidens eksportsucceser.

”Ministeren bør måles på evnen til at accelerere dansk eksport til BRIKS og Next Eleven – både for de store virksomheder og i høj grad for vækstvirksomhederne,” mener Jakob Engel-Schmidt.

Dansk Industri er positiv over for regeringens planer om at øge de mindre og mellemstore virksomheders eksport. Men DI opfordrer til at se på skatter og afgifter, der kan gøre det svært for virksomhederne at konkurrere globalt.
Mens Pia Olsen Dyhr satser på individuel støtte til den enkelte virksomhed, ser Dansk Industri samtidig helst, at Eksportrådet opprioriterer de kollektive, danske eksportfremstød, som ifølge brancheorganisationen er effektive til at skabe mere eksport.

Ministerens nye tilbud

Konkret overvejer handelsminister Pia Olsen Dyhr at styrke programmer som det såkaldte Vitus Vækst, hvor virksomheder kan trække intensivt på myndighedernes eksperter både hjemme og ude.

Samtidig vil hun oprette mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kan knytte sig til én ekspert i erhvervsfremmesystemet, der konstant følger interessante globale muligheder for dem. Et tilbud, der hidtil har været forbeholdt landet største selskaber, fordi løsningen er ret dyr.

”Mange vil gerne have et langt og tillidsfuldt forhold til én ekspert i Udenrigsministeriet, som kan holde øje ude i verden for dem. Derfor overvejer vi nu en miniatureudgave af det tilbud for mindre selskaber,” siger ministeren.

Handelsministerens hjælp til mere eksport

Af andre tiltag i den kommende strategi ligger øremærkede midler til såkaldte strategiske salgsalliancer. Her skal Eksportrådet facilitere, at mindre og mellemstore selskaber i fællesskab med andre danske selskaber kan byde samlet ind på ordrer i udlandet, som de aldrig ville kunne løfte hver for sig.

Når bystyret i Hanoi for eksempel skal have løst byens problemer med utætte vandledninger, kan danske selskaber få hjælp til at samle deres ekspertiser i et fælles tilbud på opgaven.

Endelig vil ministeren give de mindre og mellemstore selskaber bedre muligheder for at finansiere deres eksport, og de skal have mulighed for at trække på viden fra den danske udviklingsbistand. Hvis Kenya for eksempel skal have løsninger på sundhedsområdet, er det således oplagt, at de danske virksomheder, der har ekspertisen til at løse opgaven, får støtte og rådgivning fra de statsansatte DANIDA-eksperter, der i årevis har arbejdet med dansk udviklingsbistand til Kenya. Se boks.

”Vi skal længere ud. Om fem år vil 90 pct. af væksten ligge uden for Europa. Det er mere besværligt. Men hvis vi skal have noget at leve af i morgen, så skal flere eksportere mere,” siger Pia Olsen Dyhr.

Forrige artikel Obama gør klar til pragmatisk klimaoffensiv Næste artikel Sæt pris på dine omgivelser

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil. Læs eller genlæs Laura Ellemann-Jensens ledelsesportræt.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Fejl nummer et er at fortælle folk, at deres mening tæller, når den ikke gør, skriver Robert I. Sutton, ledelsesprofessor ved Stanford University.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.