Nu kommer regningen for et år med frygt og bekymring

LEDELSE Vi skal blive bedre til at tage højde for de mentale konsekvenser af corona-håndteringen. Folks frygt og bekymring er ikke noget, man bare kan tænde og slukke for, skriver krisepsykolog Joël Boukris og psykologiforsker Yun Ladegaard.

Af Joël Boukris og Yun Ladegaard
Hhv. selvstændig krisepsykolog og forsker inden for mental sundhed

Det er et velkendt fænomen, at vi mennesker kan presses og presse os selv langt – også langt udover, hvad der er sundt.

Vi ser det, når folk påtager sig ekstraordinært farlige opgaver, som ved udstationeringer i krigsområder, men også i mere hjemlige situationer, hvor et dårligt arbejdsmiljø eller en ”usikker” organisation påvirker vores trivsel negativt, og hvor vedvarende eksponering kan være temmelig skadeligt.

På privatfronten kan skilsmisser, alvorlig sygdom eller økonomiske vanskeligheder udgøre trusler, der kalder på, at vi anstrenger os ekstraordinært meget, og derfor også trues på vores mentale helbred.

Corona er en belastning i sig selv

Den måde, som vi har indrettet os på samfundsmæssigt over for corona er ligeledes noget, som for mange har betydet, at man har måttet anstrenge sig ekstraordinært meget.

Bare det at være en del af et samfund med så store forandringer for en tid betyder, at vi bruger ekstra ressourcer, men i dette tilfælde har det også betydet, at vi som borgere har skulle finde ret og vrang i et landskab af tvetydige budskaber.

Vi har skullet give afkald på holdsport, sociale aktiviteter, samvær, kulturaktiviteter, kollegialt samvær og arbejdsrammer med mere. Det vil sige, at de fleste har mistet de strukturer, som de til daglig navigerer i og efter.

Samtidigt er vores psykiske robusthed også stærkt truet. Den vigtigste faktor i psykisk robusthed er gode sociale relationer. Corona-restriktionerne har mindsket vores adgang til betydningsfulde og robusthedsskabende strukturer, som sociale fællesskaber. Især vores fysisk nære relationer har stået for skud og været italesat som farlige for vores samfund og for den enkelte.

Kombineret med, at vi i over et år har skullet forholde os til en ukontrollerbar, farlig virus, er kimen lagt til en betydelig stigning i angst og stressrelateret sygdom.

Det forsvinder ikke med genåbningen

Mange går måske med en forventning om, at når samfundet begynder at normalisere sig, så vil vi blive fyldt op med energi og overskud igen. Der vil være en lettelse over, at nu er faren (delvist) drevet over, og vi kan vende tilbage til det, vi plejede.

Således vil det være for nogle, men det vi også kommer til at se meget af er, at den forventede tilbagevenden til ”normalen” er endnu et skift, vi skal tilpasse os, og det kræver yderligere anstrengelser.

Der vil også for mange vente et arbejdsmæssigt efterslæb, som skal indhentes, og de nye digitale arbejdsgange skal integreres i den nye almindelige arbejdsdag. Trygheden i verden, som vi måske også gik og havde en forventning om ville indfinde sig igen, kan vise sig svær at genetablere, idet virkeligheden nu indeholder en pandemi-risiko, som vi ikke tidligere har gået og frygtet. Forudsigelserne angående coronavirussen er da også, at den vil vedblive med at cirkulere.

Vi kan drage en parallel til terrorangrebet i New York 11. september 2001 og de senere angreb i Europa og Danmark. Her blev mange også påvirket. Den pludselige usikkerhed forbundet med terrorismens indtog i Danmark ændrede folks adfærd og tænkning

Det manifesterer sig blandt andet i vores syn på andre mennesker – for eksempel de danske familier og børn i Syrien, som vi ikke tør tage hjem – og i den øgede lufthavnssikkerhed og generelle overvågning. Alle er reaktioner på den potentielle fare.

Truslen sætter sig

Truslerne ændrer vores samfund, vores tænkning og orientering i verden. På den måde bliver Danmark ikke, som det var før marts 2020, og der vil komme nye omstillingskrav i halen på alle de krav, vi i forvejen har skulle håndtere. Det vil vise sig overvældende for mange.

Derfor risikerer vi, at der efter sommerferien og hen over efteråret kommer en betydelig stigning i antallet af stress-sygemeldinger og i angst og depression blandt folk uden tidligere lidelser.

Ligeledes vil vi se senfølger i det mentale helbred hos personer med kroniske lidelser eller med behov for genoptræning og rehabilitering, og også hos dem, hvis operationer og behandlinger er blevet udskudt.

Storbritanniens sundhedsmyndigheder forudser på baggrund af en række videnskabelige studier (se her og her), at op imod en femtedel af befolkningen får mentale helbredsproblemer som følge af coronakrisen.

Det er alvorlige tal, og derfor må vi gøre, hvad vi kan for, at noget lignende ikke sker i Danmark.

Fem råd til alle arbejdspladser

  1. Tag hånd om arbejdspladsens ledere. Nogle af dem, som virkelig har stået i ’frontlinjen’ med hensyn til de hastige, hyppige forandringer under coronakrisen, er lederne. Vi ved, at rigtig mange ledere har haft store, ekstra arbejdsbyrder og har kørt hårdt på i over et år. Det er derfor vigtigt, at der på arbejdspladsen bliver tager hånd om lederne. Vi ved fra forskning, at når ledere bliver stresset og presset, har det en negativ virkning på medarbejderne og kan påvirke beslutningsprocesser og samarbejder.
  2. Start ikke på 100 procent efter nedlukningen. Efter stort pres på flere fronter med både nye krav i arbejdet, og måske hjemmeskoling og andet, har man brug for en mere rolig periode. Når vi trives, kan vi yde den bedste indsats, og efter en periode med stort pres har vi brug for en lidt roligere periode.  
  3. Skab plads til fællesskab på arbejdspladsen. Coronakrisen og relateret pres på flere fronter kan have svækket de sociale relationer på arbejdspladsen, og der er derfor brug for at skabe rammer, hvor man kan styrke dem igen. Så prioriter dette og skab gode rammer for at styrke fællesskabet på arbejdspladsen
  4. Tag hånd om samarbejdsproblemer og konflikter. Stort pres på flere fronter kan føre til samarbejdsproblemer og konflikter. Får I taget hånd om det på et tidligt tidspunkt, skal der ikke så meget til. Hvorimod der er stor risiko for, at det eskalerer og udvikler sig, hvis man ikke griber ind og håndterer det. Den fysiske tilbagevenden til arbejdet og den gradvise ’normalisering’ er en god anledning til at få startet dialogen og sat ind, hvor der er opstået problemer.
  5. Informer om hjælp og støtte. Der kan være medarbejdere, som af forskellige årsager er mere mærket af situationen og kan have behov for professionel støtte for at komme godt tilbage til hverdagen. Legitimer, at man kan opleve dette, informer om, hvem man kan gå til, og hvad man som kollega gør, hvis man er bekymret for nogen. Henvis også til sundhedsforsikring eller lignende ordninger, hvor medarbejderne kan få professionel støtte.  

Brug for et beredskab

Vores generelle opfordring til folk på ledende poster i samfundet, læger og folk indenfor det mentale sundhedsområde, er, at vi allerede nu skal indtænke et beredskab overfor denne store stigning i psykisk belastning.

Samtidigt bør arbejdsgiverne i sundhedssektoren også tage højde for den belastning, som deres eget personale har været underlagt i denne periode, og derfor se på, hvordan man sikrer, at hjælperne ikke selv er for ramte til at kunne hjælpe andre.

Vi bør allerede nu gøre meget mere ud af at have det mentale parameter med i beslutningerne omkring corona-håndteringen og den måde, som situationen italesættes. Det store frygt-fokus er ikke et, man bare kan tænde og slukke for på kommando.

Vi opfordrer kraftigt regeringen og medierne til at gøre sig særligt umage med at kommunikere på måder, der appellerer til noget andet end frygt og bekymring.

Tænk på det som trafik

En måde, man også kan anskue det på, er, at trafikken kan være farlig, og uanset hvilke forholdsregler man tager, så kan det gå galt, hvis man er uheldig. Det store flertal begiver sig ikke ud i trafikken med hjertet i halsen, men vi tager fornuftige forholdsregler, såsom at vi ser os for, overholder færdselsloven og prøver at tilpasse os de trafikale omstændigheder.

Vores adfærd skal ikke styres af, at vi er bange eller bekymrede, da det tærer på vores mentale ressourcer. I stedet bør den tage afsæt i, hvad der ganske enkelt er fornuftigt og hensigtsmæssigt.

 

Joël Boukris er selvstændig psykolog med speciale i krisepsykologi og krisehåndtering. Yun Ladegaard er ph.d. og forsker på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, samt leder af Erhverv i Fonden Mental Sundhed.  Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Forrige artikel Disruptionen har sejret ad helvede til Disruptionen har sejret ad helvede til Næste artikel Er der gået corona i din kerneopgave? Er der gået corona i din kerneopgave?
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.