Hvem skaber værdierne i det private erhvervsliv herhjemme?

Mange vil formentlig pege på ikoner som Grundfos, Danfoss, Lego, Novo Nordisk og Mærsk.

Men en ny analyse fra Dansk Industri viser, at nystartede virksomheder i overraskende høj grad bidrager til vækst og værdiskabelse i samfundet.

De nystartede virksomheder bidrager i deres første leveår kun med relativt lidt værdiskabelse, målt som andel af BNP. Men overlever virksomhederne den første, svære opstart og etablerer sig som sunde vækstvirksomheder, så får de gamle hæderkronede virksomheder baghjul.

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig faktisk for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser DI’s analyse. Ser man på virksomheder på op til 25 år, tegner de sig for hovedparten af værdiskabelsen, nemlig knap 60 pct. Se figur 1.

”Vi har i mange år vidst, at værdiskabelsen i høj grad ligger hos de nye virksomheder. Men at det er så markant, som denne undersøgelse dokumenterer, er overraskende,” siger Kim Klyver, der er professor ved Institut for Entreprenørskab, Relationsledelse og Organisation ved Syddansk Universitet.

”I gamle dage, før oliekrisen i 1970’erne, var det de store, velrenommerede virksomheder, der skabte værdierne i samfundet. Men oliekrisen skabte behov for udvikling og nytænkning, og nye virksomheder havde bedre mulighed for fleksibilitet, mens de store, gamle var bundet af en form for træghed. I dag anerkender vi, at en meget stor del af nyskabelsen og værdiskabelsen skal komme fra de nystartede virksomheder,” siger Kim Klyver, der har speciale i iværksætteri og innovation.

BMW-syndromet spøger

Michael Holm er en af de iværksættere, der for alvor bidrager til værdiskabelsen i det private erhvervsliv. I 1985 stiftede han it-virksomheden Systematic, der i dag har over 1000 ansatte og en årlig omsætning på godt 1,1 mia. kroner.

Systematic producerer it-løsninger til militær over hele kloden og til den offentlige sektor både i Danmark og i udlandet. Virksomheden er sammen med Netcompany de eneste danske opstartsvirksomheder, der de seneste 25 år har vokset til over 1000 ansatte.

Det lave antal fik i 2016 daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) til at etablere en målsætning om, at Danmark inden år 2020 skal skabe 32 nye virksomheder med over 1000 ansatte.

Men det kan godt blive en udfordring at realisere den ambition hos de danske virksomheder, mener Michael Holm, der i dag er CEO i Systematic og ejer virksomheden sammen med Erik Bank Lauridsen og Alex Holm Jensen.

”Vi har nok en mental barriere herhjemme. Jeg kalder det BMW-syndromet. Når du har fået råd til en BMW, så gider du ikke mere. Men skal man vokse sig stor, skal man turde at hoppe ud over landets grænser og turde satse bredere. Man skal holde fokus, og det er hårdt. Der er nogle ting, man skal ofre; man skal satse hele biksen på det. Det kan ikke hjælpe, at man siger, at man vil gøre det fra 8 til 16 mandag til fredag, det går ikke. Det har nogle tidsmæssige omkostninger og måske nogle gange nogle økonomiske omkostninger i form af risiko, man må tage for at prøve at se, om det lykkes,” siger Michael Holm, der ikke har tænkt sig at slippe tøjlerne i Systematic lige foreløbig.

”Det er jo hjerteblod og værdier, det her. Så længe jeg eller vi synes, at vi er de rigtige ejere til det her og har de rigtige visioner, så skal vi da blive ved. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle sælge det – og da slet ikke privatøkonomisk, det er jeg fuldstændig ligeglad med. Det har aldrig handlet om penge. Driver du virksomhed for at tjene penge, så tror jeg, du skal finde en anden form virksomhed end min, så skal du hellere satse på lotteriet.”

Mere overlap mellem opfindere og forretningsfolk

Kent Damsgaard, direktør i Dansk industri med ansvar for bl.a. smv- og iværksætteraktiviteter, er ikke så bekymret over, at så relativt få danske iværksættere formår at vokse sig store og stærke med over 1000 ansatte.

”I princippet er det jo ligegyldigt, om du har 20 nye virksomheder med 50 ansatte eller én ny virksomhed med 1000 ansatte. Værdiskabelsen for samfundet er jo den samme,” siger Kent Damsgaard.

”Det vigtigste er, at denne analyse dokumenterer, at iværksættere og nystartede virksomheder faktisk bidrager ganske meget til samfundet. Jeg hører ganske ofte påstande om, at iværksætterne ikke rigtig bidrager med noget i forhold til de veletablerede, store danske virksomheder. I forhold til denne påstand er undersøgelsen her en mytedræber,” siger Kent Damsgaard.

Det danske samfund har de senere år i stigende grad accepteret iværksætteri og etableringen af selvstændige virksomheder som et positivt tilskud til samfundet, mener professor Kim Klyver.

”I mange årtier var vi en nation af lønmodtagere. Men de seneste årtier har vi vendt os mere mod iværksætteri og værdien af at starte nye virksomheder, og det skal vi blive meget bedre til i de kommende årtier for at få skabt de samfundsværdier, som vi alle har glæde af,” siger Kim Klyver, der især sætter fokus på samspillet mellem opfinderne og forretningsfolkene.

”Vi er rigtig gode til at opfinde nye idéer. Men vi er ikke så gode til at skalere idéerne fra iværksætterniveauet til en forretningsmæssig vækstvirksomhed. Der er brug for at opruste omkring det forretningsmæssige, når vi snakker nystartede virksomheder,” siger Kim Klyver og fortsætter:

”Teknikerne og de unge teknikstuderende er gode til at opfinde, men ikke særlig gode til at kommercialisere. Handelsfolket og de unge businessstuderende er gode til at kommercialisere, men generelt ikke så gode til at opfinde. Vi skal have større fokus på den kommercielle side, hvis vi skal lykkes yderligere med værdiskabelsen i de kommende årtier. Et større samspil mellem de to poler vil styrke etableringen af nye vækstvirksomheder i Danmark.”

For meget skrivebordspolitik

Systematic-topchef Michael Holm mener, at samfundet skal satse på at sikre bedre rammebetingelser for de nystartede virksomheder, der overlever de 5-6 første leveår.

”Her skal samfundet sætte ind med øget støtte til internationalisering og vækst, så der kan skabes arbejdspladser,” siger Michael Holm, der også peger på udfordringen med mangel på arbejdskraft.

”Der er lidt mere ro på nu, end der var for bare et år siden. Men jeg kan slet ikke forstå, at politikerne ikke kan blive enige om at gøre det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Der er simpelthen nogle politikere, der har tabt sutten. Der er blevet for meget skrivebordspolitik og for lidt realpolitik. Man kan ikke få en kleinsmed til at blive sygeplejerske. Det hele kan ikke klares med omskoling. Det behøver ikke at være enten-eller, det kan også være både-og,” siger Michael Holm.

Hos Dansk Industri er man heller ikke begejstret over de strandede forhandlinger om udenlandsk arbejdskraft.

”Men vi skal glæde os over, at der er kommet et andet mindset omkring iværksættere som skabere af vækst og værdier. Og siden finanskrisen har skiftende regeringer skridt for skridt skabt generelt bedre erhvervsvilkår, og det gavner i den grad de nye virksomheder. Vi har dog stadig mange ting, der kan gøres bedre f.eks. i forhold til at fremme adgangen til risikovillig kapital,” siger Kent Damsgaard og peger på Sverige som et land, vi kan lære noget af.

”I Sverige er man utrolig gode til at skalere de nystartede virksomheder og få dem til at vokse. Det er simpelthen en svensk tradition at få selv den mindste idé til at blive en god forretning. I Danmark er vi gode til at få idéerne, men mindre gode til at skabe en stor forretning på baggrund af idéerne. Det skal vi have forbedret, så vi kan øge værdiskabelsen fra de nye virksomheder til glæde for det danske samfund,” siger Kent Damsgaard og peger som løsning blandt andet på de uddannelsesaktiviteter, som Fonden for Entrepreneurskab står for at fremme.

Jarlov: Rollemodeller viser vejen

Det skal være lettere for iværksætterne at etablere sig, mener erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Regeringen barsler med en plan for realisering af målsætningen om flere større virksomheder inden 2020.

Bliver den samfundsmæssige effekt af iværksætteri undervurderet, fordi man ofte alene ser på virksomhedernes værdiskabelse de første år i stedet for at se på den i et længere perspektiv?

"Måske. Der er dog stigende fokus på, at man skal se virksomheders vækstpotentiale over en længere tidshorisont. Det er vigtigt, at den type analyser som den, Iværksætterpanelet har lavet, følges op med flere statistiske analyser som DI-analysen. De bidrager til, at der i den bredere debat kommer en større forståelse for, at væksten i vores samfund ikke kun kommer fra de virksomheder, vi kender, men at mange af de virksomheder, der leverer en stor del af væksten om 25 år, formentlig ikke er etableret endnu."

Hvad vil ministeren gøre for at fremme iværksætteri og sikre, at flere iværksættere vokser sig store og skaber arbejdspladser?

"Det vigtigste for mig, er at vi får gjort det nemt og simpelt at drive virksomhed. Vi kan og skal gøre det lettere for iværksætterne at etablere sig. Det er mit hovedfokus, at vi får forenklet reguleringen eller på anden vis bidrager til at spare erhvervslivet for kostbar tid og derigennem styrker erhvervslivets produktivitet og konkurrenceevne. Regeringen arbejder med en konkret plan, der skal vise vejen til realiseringen af målsætningen inden 2020."

Skal staten i højere grad støtte iværksætteriet – mere end i dag?

"Vi har allerede gjort meget, og vilkårene for at etablere virksomhed Danmark er generelt gode. Vejen frem er at skabe endnu bedre rammevilkår, som gør det attraktivt at skabe en virksomhed – fx ved at gøre det mere attraktivt for private investorer at investere i nye virksomheder eller skabe ansættelsesvilkår, som gør det muligt for medarbejder at blive medejere af de virksomheder, de arbejder i."

Hvad er efter ministerens mening de største barrierer for, at vi får endnu mere ud af iværksætteri og opstartsvirksomhedernes bidrag til samfundet?

"Den største barriere er, at de unge ikke i tilstrækkelig grad har set iværksættervejen som en seriøs karrierevej. Det er ved at ændre sig. Der er kommet flere rollemodeller, som viser, at det at skabe sin egen virksomheder er hårdt arbejde, men også en mulig og god karrierevej, der kan give stor personlig tilfredsstillelse. Det har det i hvert fald været for mig."

Er der nye – og endnu ikke offentliggjorte – tiltag på vej, der kan styrke iværksætteri og især iværksætternes vækst de kommende år?

"Vi arbejder i øjeblikket på at gøre de mange initiativer, vi har besluttet det seneste år, til virkelighed. Det gælder i forhold til Erhvervs- og iværksætteraftalen. Derudover arbejder regeringen som nævnt for at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Helt konkret kan jeg nævne, at vi netop nu undersøger mulighederne for implementering af en ny digital løsning på tværs af flere ministerier til automatisk indberetning af årsrapporter for de små og mindst komplekse virksomheder. Desuden arbejder vi med udvikling af en mere brugervenlig og koordineret service, når virksomheders ærinde går på tværs af digitale løsninger og myndigheder, eksempelvis ved opstart af virksomhed."