Djøf og djøf’erne er blevet prygelknabe i debatten om den offentlige sektor. Folket kræver færre kolde hænder – læs: djøf’ere – til fordel for flere varme hænder – læs: hjemmehjælpere fra FOA.

Og politikerne står i kø for at foreslå mindre administration og bureaukrati som løsning på alle slags udfordringer i kommuner, regioner, stat og styrelser.

Alt det, som folk ikke kan lide – bureaukrati, kontrol, styring, registrering, målinger – er på en eller anden måde blevet djøf’ernes skyld. Og det er den nyvalgte formand for de omkring 92.000 djøf’ere, Henning Thiesen, ikke helt tilfreds med.

”Vi er lidt trætte af, at vores offentlige medlemmer bliver hængt ud som skurke i den offentlige debat, hvor vi beskyldes for alt det, som folk ikke bryder sig om,” siger Henning Thiesen.

”Og så køber jeg ikke den der skelnen mellem kolde og varme hænder. Hvis vi tager et eksempel fra min egen gamle arbejdsplads, politiet og anklagemyndigheden, ville vi kalde betjentene for de varme hænder. Men er politijuristerne, der er med til at anlægge, forberede og klarlægge sagerne, så de kolde hænder? Jeg synes, at det er en kunstig skelnen. Men vi klynker ikke. Hvis man sidder på magtfulde positioner, må man også kunne tåle kritik.”

New public management skal udvikles

Henning Thiesen peger på, at der er et paradoks i offentlighedens syn på de højtuddannede jurister og økonomer.

”Djøf’erne i den offentlige sektor bliver ofte skældt ud. De bliver tildelt ansvaret for bureaukratisering, de alt for mange krav om dokumentation og registrering og så videre. Samtidig kan vi se, at djøf’erne i den private sektor hyldes som helte for deres bidrag til udvikling og effektivisering af private virksomheder,” siger Henning Thiesen.

”Det er bestemt rigtigt, at der er for meget kontrol og styring i den gamle new public management-model, men det er ikke noget, djøf’erne har besluttet. Det er et resultat af politiske beslutninger,” siger Henning Thiesen, der er enig med forskerne Kurt Klaudi Klausen og Ove K. Pedersen i, at new public management har været med til at få orden på økonomien i det offentlige.

”Men i min vurdering har det taget overhånd, og vi bliver nødt til enten at lægge new public management i graven eller genopfinde modellen – eller supplere den. Vi bliver nødt til at kigge på nye styringsformer i den offentlige sektor, for det er jo en kendsgerning, at den enkelte medarbejder oplever for meget kontrol, styring og registrering i hverdagen.”

Han glæder sig i den forbindelse til at se resultaterne af det arbejde, som regeringen har sat i gang med sammenhængsreformen og Ledelseskommissionens resultater.

Ministeren tager fejl

Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er ude med riven efter de veluddannede økonomer og jurister, der i stigende grad befolker de offentlige kontorer.

Han mener, at embedsmændene – dvs. djøf’erne – har erobret magten i Danmark, og at magtbalancen skal genoprettes ved at etablere politiske kabinetter, så de enkelte ministre får mulighed for at få sig nogle særlige ”indpiskere”, som han kalder dem, placeret rundt omkring i embedsværket. Indpiskerne skal fastholde embedsmændenes fokus på politik, så de udvikler systemet i stedet for kun at bevare det.

”Det er politikerne, der bestemmer i dette land, både landspolitisk, i regionerne og i kommunerne. Det er helt legitimt at have det politiske synspunkt, at man vil supplere med politiske kabinetter eller flere politiske embedsmænd som f.eks. spindoktorer. Det har jeg hørt før, men det er ikke en holdning, jeg deler. Jeg mener, at vi har et særdeles velfungerende embedsværk i dag,” siger Henning Thiesen.

Han peger desuden på, at Danmark i udlandets øjne har en særdeles veldrevet og velfungerende offentlig sektor i sammenligning med de fleste andre vestlige lande.

”Det er jo interessant, at Danmark altid ligger helt i front i forhold til fravær af korruption, effektivitet og velfungerende offentlige institutioner, når udenlandske organisationer som OECD, Verdensbanken og Transparency International kigger på os. Herhjemme bliver den offentlige sektor ofte hængt ud for at være dyr, ineffektiv og dårligt ledet. Udefra ser det helt anderledes ud,” siger han.

Henning Thiesen tror, at der vil komme endnu flere højtuddannede djøf’ere i den offentlige sektor fremover. Samfundsopbygningen bliver mere og mere kompliceret, og derfor er der brug for højtuddannede mennesker til at styre de komplekse institutioner.

”Men jeg vil gerne afkræfte myten om, at antallet af djøf’ere i den offentlige sektor er eksploderet. I kommunerne udgør djøf’erne i dag cirka to procent af samtlige ansatte, så lad os også få proportionerne ind i det her,” siger Henning Thiesen.

Flosset image

Den nye forbundsformand er godt klar over, at forbundet, og især medlemmerne, befinder sig i en imagekrise.

”Vi skal helt sikkert gøre noget for at få et bedre image. Vi må først og fremmest forsøge at kommunikere, at djøf’ere ikke er et problem, men en del af løsningen og fremtiden for vores velfærdssamfund. Det er noget, vi konkret skal vise, og det skal vi nok blive i stand til i løbet af de kommende år,” siger Henning Thiesen.

Han ønsker dog ikke at afsløre de konkrete imageplaner.

”Der er konkrete tanker og planer på vej. Det drøfter vi i Djøfs bestyrelse, og det vil jeg ikke uddybe nærmere. Vi synes, at det er vigtigt, at djøf’erne får den kredit, de fortjener, for den store indsats, de gør for det danske samfund, og det vil vi arbejde aktivt for,” siger den nyslåede formand.

LÆS OGSÅ:

Ammitzbøll: Embedsmændene har stadig for meget magt

Forvaltningseksperter: Djøf'erne har reddet os fra græske tilstande