Regningen for ny medicin er i de seneste fem år steget med en halv milliard kroner om året. Fremover kan den ekstra regning blive endnu større.

Gennem det seneste år har Medicinrådet sagt ja til ny medicin, der kan koste sundhedsvæsenet mellem 448 og 1.018 millioner kroner. Det viser Mandag Morgens gennemgang af Medicinrådets i alt 38 positive anbefalinger til brug af ny medicin gennem de seneste 12 måneder, dvs. i perioden fra april 2018 til april 2019.

Trods den store regning ved ingen, om udgifterne til ny medicin skaber mere livskvalitet for patienterne, end hvis man havde brugt de mange penge på andre områder.

Hvis sygehusene skal finde ekstra 448 millioner kroner, svarer det til 920 sygeplejerskers fulde årsløn. Ender regningen for den nye medicin helt oppe på det maksimale beløb på 1.018 millioner kroner, svarer det til hele 2.100 sygeplejerskers årlige løn. Se figur 1.

Det er med andre ord langtfra en gratis omgang at introducere ny medicin. Forbedringer for de ofte meget få patienter, der kan få gavn af ny medicin, kan betyde færre behandlingsmuligheder for mange patienter på andre områder af sundhedsvæsenet.

Mens denne type vurderinger ikke indgår, når Medicinrådet evaluerer ny medicin i Danmark, så finder det faktisk sted i andre lande, blandt andet i England

Her gennemfører den engelske sundhedsøkonom, professor ved Center for Health Economics ved York University, Karl Claxton netop den type sammenligninger for de engelske beslutningstagere.

"Beslutninger om at bruge ny medicin kan have fantastisk store omkostninger andre steder i det britiske sundhedsvæsen. Jo dyrere medicin, des større omkostninger for behandlingen af patienter andre steder i sundhedsvæsenet," siger han og fortsætter:

"Ny medicin kan gavne nogle få patienter, men påføre mange andre patienter skade, der langt overstiger de fordele, den ny medicin skaber for de heldige modtagere."

Medicinregningen dækkes ikke af ’nye’ penge

År for år har politikerne øget bevillingerne til sygehusene, så udgifterne til ny medicin og ny indsats på udvalgte områder kan betales. Men de ekstra bevillinger dækker ifølge Danske Regioner, der ejer og driver de danske sygehuse, ikke andre ekstraudgifter som følge af befolkningens stigende behov for behandling og pleje.

Over for Mandag Morgen efterlyser tre af landets førende sundhedsøkonomer på den baggrund en diskussion af, hvad der skal vælges fra, når regningen for den ny medicin skal betales.

"De penge skal jo findes, hvis de skal bruges. Der bliver mange flere ældre, som har brug for behandling. Når udgifterne til ny medicin tager en betydelig del af de ekstra penge, politikerne hvert år bevilger til sundhedsvæsenet, så presser de ekstra udgifter økonomien i hele sundhedsvæsenet," siger professor i sundhedsøkonomi ved Vive Jakob Kjellberg.

"Det er mange penge, men det overrasker mig ikke. Desværre. Gennem de seneste 20 år er sygehusenes udgifter til medicin tredoblet. Nu viser jeres undersøgelse, at den udvikling vil fortsætte. Jeg ønsker jo, at alle får adgang til den bedste medicin, men vi kunne få rigtig mange andre sundhedsydelser for pengene," siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard med henvisning til Mandag Morgens beregninger af, at alene den nye medicin, som Medicinrådet har slupper gennem filteret det seneste år, kan komme til at koste sundhedsvæsenet mellem en halv og en hel milliard kroner, når medicinen efter en kortere årrække er fuldt indfaset.

"Det er store tal og nærmest voldsomme ekstra udgifter. Problemet er, at der ikke er penge til det hele. Vi er bare ikke så gode til at snakke om, hvad der ikke er råd til, hvis vi bruger penge på den nye medicin. Det er ligesom med den mørke side af månen. Vi ved, den eksisterer, men vi har ikke kortlagt den endnu," siger professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet og leder af Danish Center for Healthcare Improvements Lars Ehlers.

Medicinrådets skyklapper

Der er gode grunde til, at Medicinrådet ikke tager hensyn til det samlede regnestykke, når de vurderer, om ny medicin kan anbefales eller ej, forklarer rådets formand. For den slags samlede prioriteringer ligger uden for rådets mandat:

"Vi foretager en faglig vurdering af hvert enkelt præparat og skal ikke vurdere, hvor pengene skal komme fra. Det er ikke vores opgave. Vi ved selvfølgelig godt, at når man vælger noget til, så er der andet, der må vælges fra, men den diskussion ligger uden for vores virke," siger den ene af Medicinrådets to formænd, lægefaglig direktør ved Aarhus Universitet Jørgen Schøler Kristensen.

Medicinrådet bygger sine anbefalinger på to forhold. Rådet foretager for det første en lægefaglig vurdering af, om det nye lægemiddel er bedre end de eksisterende tilbud til patienterne. For det andet vurderer rådet de budgetmæssige konsekvenser ved brug af de enkelte produkter.

"Vi vurderer den kliniske merværdi for patienterne ved brugen af hvert enkelt præparat. Jo større merværdi, des mere er vi klar til at betale," siger han.

Mange bække små …

I praksis retter ny medicin sig ofte mod ganske små patientgrupper. Det gælder for eksempel et præparatet Kymriah, der i bedste fald kan kurere en bestemt form for blodkræft hos børn. I Danmark vil i alt tre børn om året kunne få glæde af behandlingen, der koster 2,4 millioner kroner om året for hvert barn.

Med den pris er Kymriah et af de dyreste lægemidler, som Medicinrådet har anbefalet til mulig standardbehandling på sygehusene. Når kun tre børn er i den sandsynlige målgruppe, ender de årlige udgifter til behandling på lige godt 7 millioner kroner, et beløb, der på ingen måde kan ryste sundhedsvæsenets samlede økonomi.

Bortset fra to præparater, hvor målgruppen er lidt over 2.000 patienter, er der i gennemsnit mellem 100 og 200 patienter i målgruppen for de præparater, Medicinrådet har anbefalet gennem det seneste år.

Det økonomiske baggrundsmateriale for rådets anbefalinger viser, at de enkelte lægemidler i langt de fleste tilfælde koster mere end de eksisterende tilbud. Disse ekstraomkostninger vil typisk ligge på mere end 200.000 kroner om året per patient. Målt per patient er der tale om beløb, som sundhedsvæsenet uden videre kan betale. Men når rådet på bare et år har anbefalet hele 38 nye præparater som mulig standardbehandling på sygehusene, så bliver udgifterne til de små patientgrupper tilsammen til en meget stor, ekstra udgiftspost.

"Det er så mange penge, at hvis nogen skulle sige, at der ikke er behov for prioriteringer, så er det forkert. Hvis ikke vi foretager prioriteringerne i offentlighed, så sker prioriteringerne i det skjulte, hver gang sygehusene skal finde pengene til at betale for den nye medicin," siger Lars Ehlers.

Lille effekt af nye lægemidler

Kymriah, der altså i nogle tilfælde helt kan kurere børn ramt af en bestemt type blodkræft, er et eksempel på den medicin, Jørgen Schøler Kristensen helst vil sige ja til.

Når lægemidlet ligefrem kan kurere en ellers uhelbredelig sygdom, får det den højest mulige karakter af Medicinrådets læger: Lægemidlet tilføjer patienten "vigtig klinisk merværdi".

"Vi er meget interesserede, når der kommer et lægemiddel, der helbreder og samtidig har få bivirkninger. Det er bare ikke så ofte. Langt de fleste af de lægemidler, vi bliver præsenteret for, tilføjer kun en lille klinisk merværdi til patienterne. Det kan for eksempel være, fordi det udskyder tilbagefaldet til patientens sygdom med 3 måneder. Vi kan heller ikke altid påvise, at et lægemiddel fører til, at patienterne lever længere," siger han.

Samtidig bygger langt de fleste vurderinger på resultater af kliniske test på ganske små patientgrupper. Blandt andet på den baggrund noterer Medicinrådet i det store flertal af anbefalingerne, at evidensens kvalitet er lav.

Alligevel er der et utroligt pres på sundhedsvæsenet for at tage nye lægemidler i brug. Det gælder også, selv om læger som Jørgen Schøler Kristensen ikke kan påvise den helt store kliniske merværdi for patienterne.

"Det er utroligt svært at sige nej til de nye lægemidler. Det er meget synligt, fordi man nærmest kan pege på de patienter, der måske kan få glæde af dem. Det er ikke så synligt, hvis der forsvinder nogle sygeplejersker andre steder i sundhedsvæsenet, når man skal finde pengene til at finansiere den nye medicin," siger Jes Søgaard.

Dyre beslutninger

De afgørende beslutninger om de i alt 38 lægemidler, Medicinrådet det seneste år har anbefalet som mulig standardbehandling, er truffet på i alt 15 møder. På nogle af møderne har Medicinrådet taget stilling til et enkelt præparat, men på et enkelt møde i april måned endte Medicinrådet med at anbefale i alt 7 forskellige lægemidler.

Beslutningerne på denne ene dag kan få store konsekvenser for hele sundhedsvæsenets økonomi. De syv anbefalede lægemidler kan ifølge Mandag Morgens opgørelse påføre sundhedsvæsenet ekstraudgifter på mellem 301 og 394 millioner kroner. 

Men det er et regnestykke, der ikke indgår i Medicinrådets arbejde.

"Vi vurderer værdien af hvert enkelt præparat for sig og ser ikke på tværs af sygdomme eller tager det samlede billede. Det ligger uden for vores mandat," siger Schøler Kristensen.

Det er blandt andet derfor, en sundhedsøkonom som Jakob Kjellberg stiller spørgsmålstegn ved, om metoden bag Medicinrådets arbejde er den rigtige.

"Vi er udfordret med den måde, Medicinrådet arbejder på i dag. Man kunne have valgt en anden måde at tilrettelægge arbejdet på, men det har man altså ikke gjort. Nu er vi så i en situation, hvor Medicinrådets anbefalinger kan ende med at kannibalisere behandlinger andre steder i sundhedsvæsenet," siger Jakob Kjellberg.

Han siger, at man andre steder i sundhedsvæsenet foretager vurderinger på tværs af lægemidler for på den måde at kunne afgøre, hvor danskerne får mest sundhed for pengene. Det sker ved at spørge patienter, om en behandling har øget deres livskvalitet. Se også artiklen Sådan måler man patienters livskvalitet.

Oxford Research er i gang med en evaluering af Medicinrådet. På baggrund af denne evaluering skal rådets virke diskuteres på Danske Regioners bestyrelsesmøde 16. maj.