Obama vandt i et splittet USA

Det er et dybt splittet USA, der har givet præsident Barack Obama sejren efter en meget hård valgkamp, hvor kandidaterne har spenderet et par milliarder dollar i den dyreste valgkamp nogensinde. Obama vandt et solidt flertal af valgmænd i delstaterne og et mere snævert flertal i befolkningen. Mitt Romney fik et ærefuldt nederlag, hvor han var få hundrede tusinde vælgere fra at nå sit mål.

Obamas valgstrateger fik med stor dygtighed designet en succesfuld valgkamp, der gjorde præsidenten i stand til at erobre de afgørende svingstater og nå et flertal af valgmænd, mens Romney havde svært ved på overbevisende vis at erobre midtervælgernes hjerter. 

Uanset hvor begejstrede de demokratiske vælgere i disse timer er, så kan valgresultatet meget vel forstærke de folkelige frustrationer med det politiske system. Og vi kan komme til at opleve en fortsat bitter magtkamp i Kongressen, hvor de frustrerede republikanske tabere – som stadig sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus – kan gøre livet ekstremt svært for præsidenten og det demokratiske flertal i Senatet.

Mitt Romney holdt en værdig tabertale, hvor han opfordrede fløjene til at rykke sammen om at løse USA’s store udfordringer. Republikanerne repræsenterer mere end 55 millioner frustrerede vælgere og endnu flere frustrerede ikke-vælgere, der vil trække i den anden retning.

Det politiske miljø i Kongressen har i de sidste fire år været forpestet i en hård skyttegravskrig, og intet tyder på, at en stor national forsoning er på vej. De nyvalgte demokratiske senatorer er mere liberale end deres forgængere, og det kan skabe spændinger mellem det demokratisk ledede Senat og så Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har flertallet. Præsidenten får brug for republikanerne og en national politisk forsoning for ikke at ende i en bitter anden præsidentperiode uden mærkbare resultater.

[quote align="right" author=""]Den splittede politiske virkelighed blandt vælgerne kan føre til en dobbeltmagtsituation, hvor de to partier fortsætter med at operere i deres egne parallelvirkeligheder med deres egne tv-kanaler og radiostationer, som bekræfter deres egen virkelighedsopfattelse, men ikke har blik for modpartens indvendinger.[/quote]

USA står over for en række svære strategiske afgørelser, der kan få enorm betydning for stormagtens økonomiske og militære magtposition på den globale arena. Det ved Obama. Derfor appellerede han i sin flotte sejrstale til amerikanernes følelse af national stolthed, og til at den amerikanske nation formår at stå sammen selv i de sværeste tider.

Amerikanerne er ikke så kyniske og så splittede, som mange mener, lød budskabet fra Obama. Han appellerede til håbet om en bedre fremtid, og han forsøgte at overbevise amerikanerne om, at nationen ikke er splittet mellem blå stater og røde stater, men kan stå sammen som Amerikas Forenede Stater.

Denne appel skal stå sin prøve i en barsk økonomisk virkelighed, hvor de gamle sår mellem blokkene meget nemt kan blive revet op igen, og hvor sejrsrusens opstemte tale pludselig møder den anden halvdel af nationen, der står frustreret tilbage som tabere og uden et håb om, at det faktisk bliver bedre under Barack Obama. Præsidenten skal nu bevise, at det kan være anderledes, og at han om nogen forstår at bygge bro over uenighederne.

USA står i en dyb økonomisk krise, USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje gældsættelse, og gælden er over 16.000 milliarder dollar. Præsidenten og den splittede kongres skal inden nytår nå til enighed om yderligere besparelser på de offentlige budgetter, hvor underskuddet er over tusind milliarder dollar, og de skal til at udskrive højere skatter, så USA ikke ødelægger det selvpålagte gældsloft. De svære politiske indgreb skal udføres meget præcist og i den rigtige rækkefølge, for de kan også smide en spand koldt vand ind i en svækket realøkonomi, hvor arbejdsløsheden stadig ligger nær 8 procent.

Det er svært at forestille sig, at republikanerne efter det frustrerende valgnederlag vil være klar til at æde nogle af de bitre piller eller udskrive store ekstra skatter, der kan skære amerikanernes permanente overforbrug ned til et mere realistisk og fremtidssikret niveau. De vil enten forsøge at gøre livet surt for præsidenten eller kun undtagelsesvis tillade taktisk bestemte kompromiser. Deres politiske bagland er nemlig ikke indstillet på de store strategiske kompromiser lige nu, for de har en helt anden virkelighedsforståelse end demokraterne.

USA’s blokpolitiske virkelighed

Den splittede politiske virkelighed blandt vælgerne kan føre til en dobbeltmagtsituation, hvor de to partier fortsætter med at operere i deres egne parallelvirkeligheder med deres egne tv-kanaler og radiostationer, som bekræfter deres egen virkelighedsopfattelse, men ikke har blik for modpartens indvendinger.

Det vrede republikanske bagland har kørt en dybt ideologisk kampagne imod Obamas sundhedsreformer, men flere vælgerundersøgelser viser, at netop sundhedsreformen har været et af Obamas stærkeste politiske kort i kampen for at bevare opbakningen fra sine egne vælgere. Mange republikanere føler sig overbeviste om, at Obama er socialist, hvor realiteten er, at han målt med europæisk målestok mere er en moderat og midtersøgende borgerlig politiker med liberale værdier.

Der har næsten ikke været nogen bevægelse mellem de to politiske blokke, og USA står tilbage med to skarpt opdelte virkeligheder. Mitt Romneys republikanske parti har bedst fat i de hvide vælgere, mænd over 45 år, de velstående amerikanere, landbefolkningen og vælgerne i de mest kriseramte delstater. Obamas demokratiske parti sidder solidt på flertallet i de store byer og i de økonomisk bedst stillede delstater.

Demokraterne er det foretrukne parti for kvinderne, de yngre vælgere, blandt de sorte amerikanere og også blandt latinoer og amerikanere med asiatisk ophav – så de har bedre fat i de vælgergrupper, der i fremtiden vil vokse mest demografisk. Dette er republikanernes største strategiske problem på den lange bane. De kan ikke vinde Det Hvide Hus ved at forskanse sig blandt vrede, hvide og kristne mænd, for i fremtiden får disse en stadig mindre demografisk vægt.

Romneys akilleshæl i valgkampen har været, at han ikke på troværdig vis kunne erobre de moderate midtervælgere, fordi han i sit partis primærvalg var blevet tvunget til at rykke for langt mod det reaktionære højre for også at erobre de yderligtgående Tea Party-vælgere.

Denne arv kom han aldrig for alvor fri af i præsidentvalgkampens slutspurt, selv om han gjorde et stærkt indtryk og kom i offensiven, ikke mindst i den første tv-transmitterede debat med Barack Obama. Men Obama kom tilbage, og han vandt flertallet af vælgerne i de store svingstater.

Obamas imponerende præstation

Barack Obamas præstation skal ikke undervurderes. Han har været præsident og regeret i USA’s største krise siden 1930’erne. Trods de seneste positive forbedringer i beskæftigelsen, befinder USA sig stadig i en dyb økonomisk krise med en høj arbejdsløshed nær 8 procent, og det er stadig meget usikkert, om den amerikanske økonomi kan se lys for enden af tunnelen.

Det kan mange vælgere stadig ikke, og den brede amerikanske middelklasse har oplevet faldende realindkomster i de sidste fire år. Og Mitt Romneys budskab om at genoprette økonomien har haft stærk klangbund, ikke mindst i de delstater, som er hårdest ramt af krisen.

Alligevel er Obamas genvalg en imponerende præstation, for den sker på en dyster økonomisk baggrund. Ikke siden Franklin D. Roosevelt har en præsident genvundet magten med en så høj arbejdsløshedsrate.

Den forhenværende demokratiske præsident Bill Clinton har under valgkampen leveret et stærkt forsvar for Obamas track-rekord og økonomiske politik, og det har været udslagsgivende i flere afgørende delstater. Clintons bidrag til valgkampen skal ikke undervurderes, og det er også udtryk for en mere langsigtet investering i Det Demokratiske Partis indflydelse og magtposition i USA.

Der spekuleres allerede i Washington på om Hillary Clinton kan blive den næste demokratiske præsidentkandidat. Hun har selv afvist det, og hun vil være 69 år i 2017, når Barack Obamas efterfølger tager over. Men det er ikke umuligt, at hun gør forsøget, og hun har været en vellidt og meget kompetent udenrigsminister. Ronald Reagan var 69 år, da han tilbage i 1981 rykkede ind i Det Hvide Hus. I næste valgkamp kan det meget vel blive Clinton-dynastiet, der står klar til at gøre forsøget.

Men inden da skal demokraterne under Barack Obama vise, at de kan skaffe amerikanerne en solid økonomisk fremgang, som de ikke har leveret siden 2008. Obamas historisk store kriseindgreb i 2008 var med til at forhindre USA i at blive sendt ned i en dyb og langvarig depression, men han har endnu ikke formuleret den politik, der kan bringe nationen tilbage på et langsigtet og holdbart vækstspor.

Obamas største udfordringer

USA’s strukturelle problemer er enorme, og landet lider under mange års investeringsefterslæb i infrastrukturen og i uddannelserne, og de amerikanske virksomheder har svært ved at bevare arbejdspladser i USA.

Den globale økonomiske konkurrence fra nye hurtigløbernationer har sat hele den amerikanske model under et historisk højt omstillingspres, men Barack Obama har endnu ikke fundet den vinderformel, der kan vende udviklingen. Det har også givet et negativt spill-over til de andre store udfordringer, som det amerikanske samfund slås med. 

De globale klimaforandringer har trods Sandy-stormen heller ikke været det store samtaleemne i præsidentvalgkampen, og det er et åbent spørgsmål, om Barack Obama tør holde den grønne fane alt for højt.

Han nævnte klimaproblemerne i sin sejrstale, og han fastholdt sin ambition om at gøre USA fri af fossile brændsler fra udlandet. Men hans nederlag i Kongressen i den første periode, hvor han forsøgte at indføre en cap-and-trade-model for klimareduktioner, var en alvorlig lærestreg, som har tvunget ham til at sænke ambitionsniveauet. Han vil sikkert i stedet forsøge at gå skridtvis frem ved at hæve emissionskravene sektor for sektor, sådan som han bl.a. har gjort det for bilindustrien.

For danske cleantech-virksomheder er Obama at foretrække for Romney, for han vil alt andet lige forsøge at føre en mere offensiv klimapolitik end republikanerne. Men det er samtidig hans største hindring, ikke mindst i en tid, hvor amerikanerne er euforiske over mulighederne i at bore efter skifergas, og hvor vindmøller og solceller ikke længere er så hotte nye teknologier, som de var for fire år siden, hvor Obama – ledsaget af sin energiminister, Steven Chu – havde store ambitioner om at sætte gang i en større grøn omstilling.

Den økonomiske krise har været med til at barbere ambitionerne ned, og de politiske realiteter i Kongressen har gjort det langt sværere for Obama også på den grønne arena.

Amerikanerne har endnu ikke helt forstået realiteterne i den nye globale økonomiske virkelighed, hvor den amerikanske storhedstid blegner, mens det asiatiske århundrede træder frem i horisonten. Samtidig vil en række globale megakriser tvinge det amerikanske samfund til at gennemføre en større omstilling af den vækstmodel, som har præget det amerikanske århundrede.

De globale klimaudfordringer i de kommende år vil ramme USA’s storbyer i form af flere voldsomme storme og oversvømmelser, hvor man ikke bare kan bygge diger og vælge business-as-usual. Det ved Obama, men han kan næppe sætte den dagsorden, hvis ikke han forinden får løst de aktuelle økonomiske udfordringer, der truer amerikanske job og boligejere.

Barack Obamas største og mest aktuelle udfordring bliver dog nok at skabe politisk forsoning i et dybt splittet Amerika, hvor republikanerne skal trækkes tættere på midten i Kongressens løbende magtkampe. Uden politisk forsoning og genetablering af den politiske midte om et nyt, fælles nationalt projekt risikerer USA at stå handlingslammet over for fremtidens største udfordringer. 

Forrige artikel Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer Næste artikel Lidegaards solcellereform kan efterlade trecifret millionregning
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.