Obama vandt i et splittet USA

Det er et dybt splittet USA, der har givet præsident Barack Obama sejren efter en meget hård valgkamp, hvor kandidaterne har spenderet et par milliarder dollar i den dyreste valgkamp nogensinde. Obama vandt et solidt flertal af valgmænd i delstaterne og et mere snævert flertal i befolkningen. Mitt Romney fik et ærefuldt nederlag, hvor han var få hundrede tusinde vælgere fra at nå sit mål.

Obamas valgstrateger fik med stor dygtighed designet en succesfuld valgkamp, der gjorde præsidenten i stand til at erobre de afgørende svingstater og nå et flertal af valgmænd, mens Romney havde svært ved på overbevisende vis at erobre midtervælgernes hjerter. 

Uanset hvor begejstrede de demokratiske vælgere i disse timer er, så kan valgresultatet meget vel forstærke de folkelige frustrationer med det politiske system. Og vi kan komme til at opleve en fortsat bitter magtkamp i Kongressen, hvor de frustrerede republikanske tabere – som stadig sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus – kan gøre livet ekstremt svært for præsidenten og det demokratiske flertal i Senatet.

Mitt Romney holdt en værdig tabertale, hvor han opfordrede fløjene til at rykke sammen om at løse USA’s store udfordringer. Republikanerne repræsenterer mere end 55 millioner frustrerede vælgere og endnu flere frustrerede ikke-vælgere, der vil trække i den anden retning.

Det politiske miljø i Kongressen har i de sidste fire år været forpestet i en hård skyttegravskrig, og intet tyder på, at en stor national forsoning er på vej. De nyvalgte demokratiske senatorer er mere liberale end deres forgængere, og det kan skabe spændinger mellem det demokratisk ledede Senat og så Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har flertallet. Præsidenten får brug for republikanerne og en national politisk forsoning for ikke at ende i en bitter anden præsidentperiode uden mærkbare resultater.

[quote align="right" author=""]Den splittede politiske virkelighed blandt vælgerne kan føre til en dobbeltmagtsituation, hvor de to partier fortsætter med at operere i deres egne parallelvirkeligheder med deres egne tv-kanaler og radiostationer, som bekræfter deres egen virkelighedsopfattelse, men ikke har blik for modpartens indvendinger.[/quote]

USA står over for en række svære strategiske afgørelser, der kan få enorm betydning for stormagtens økonomiske og militære magtposition på den globale arena. Det ved Obama. Derfor appellerede han i sin flotte sejrstale til amerikanernes følelse af national stolthed, og til at den amerikanske nation formår at stå sammen selv i de sværeste tider.

Amerikanerne er ikke så kyniske og så splittede, som mange mener, lød budskabet fra Obama. Han appellerede til håbet om en bedre fremtid, og han forsøgte at overbevise amerikanerne om, at nationen ikke er splittet mellem blå stater og røde stater, men kan stå sammen som Amerikas Forenede Stater.

Denne appel skal stå sin prøve i en barsk økonomisk virkelighed, hvor de gamle sår mellem blokkene meget nemt kan blive revet op igen, og hvor sejrsrusens opstemte tale pludselig møder den anden halvdel af nationen, der står frustreret tilbage som tabere og uden et håb om, at det faktisk bliver bedre under Barack Obama. Præsidenten skal nu bevise, at det kan være anderledes, og at han om nogen forstår at bygge bro over uenighederne.

USA står i en dyb økonomisk krise, USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje gældsættelse, og gælden er over 16.000 milliarder dollar. Præsidenten og den splittede kongres skal inden nytår nå til enighed om yderligere besparelser på de offentlige budgetter, hvor underskuddet er over tusind milliarder dollar, og de skal til at udskrive højere skatter, så USA ikke ødelægger det selvpålagte gældsloft. De svære politiske indgreb skal udføres meget præcist og i den rigtige rækkefølge, for de kan også smide en spand koldt vand ind i en svækket realøkonomi, hvor arbejdsløsheden stadig ligger nær 8 procent.

Det er svært at forestille sig, at republikanerne efter det frustrerende valgnederlag vil være klar til at æde nogle af de bitre piller eller udskrive store ekstra skatter, der kan skære amerikanernes permanente overforbrug ned til et mere realistisk og fremtidssikret niveau. De vil enten forsøge at gøre livet surt for præsidenten eller kun undtagelsesvis tillade taktisk bestemte kompromiser. Deres politiske bagland er nemlig ikke indstillet på de store strategiske kompromiser lige nu, for de har en helt anden virkelighedsforståelse end demokraterne.

USA’s blokpolitiske virkelighed

Den splittede politiske virkelighed blandt vælgerne kan føre til en dobbeltmagtsituation, hvor de to partier fortsætter med at operere i deres egne parallelvirkeligheder med deres egne tv-kanaler og radiostationer, som bekræfter deres egen virkelighedsopfattelse, men ikke har blik for modpartens indvendinger.

Det vrede republikanske bagland har kørt en dybt ideologisk kampagne imod Obamas sundhedsreformer, men flere vælgerundersøgelser viser, at netop sundhedsreformen har været et af Obamas stærkeste politiske kort i kampen for at bevare opbakningen fra sine egne vælgere. Mange republikanere føler sig overbeviste om, at Obama er socialist, hvor realiteten er, at han målt med europæisk målestok mere er en moderat og midtersøgende borgerlig politiker med liberale værdier.

Der har næsten ikke været nogen bevægelse mellem de to politiske blokke, og USA står tilbage med to skarpt opdelte virkeligheder. Mitt Romneys republikanske parti har bedst fat i de hvide vælgere, mænd over 45 år, de velstående amerikanere, landbefolkningen og vælgerne i de mest kriseramte delstater. Obamas demokratiske parti sidder solidt på flertallet i de store byer og i de økonomisk bedst stillede delstater.

Demokraterne er det foretrukne parti for kvinderne, de yngre vælgere, blandt de sorte amerikanere og også blandt latinoer og amerikanere med asiatisk ophav – så de har bedre fat i de vælgergrupper, der i fremtiden vil vokse mest demografisk. Dette er republikanernes største strategiske problem på den lange bane. De kan ikke vinde Det Hvide Hus ved at forskanse sig blandt vrede, hvide og kristne mænd, for i fremtiden får disse en stadig mindre demografisk vægt.

Romneys akilleshæl i valgkampen har været, at han ikke på troværdig vis kunne erobre de moderate midtervælgere, fordi han i sit partis primærvalg var blevet tvunget til at rykke for langt mod det reaktionære højre for også at erobre de yderligtgående Tea Party-vælgere.

Denne arv kom han aldrig for alvor fri af i præsidentvalgkampens slutspurt, selv om han gjorde et stærkt indtryk og kom i offensiven, ikke mindst i den første tv-transmitterede debat med Barack Obama. Men Obama kom tilbage, og han vandt flertallet af vælgerne i de store svingstater.

Obamas imponerende præstation

Barack Obamas præstation skal ikke undervurderes. Han har været præsident og regeret i USA’s største krise siden 1930’erne. Trods de seneste positive forbedringer i beskæftigelsen, befinder USA sig stadig i en dyb økonomisk krise med en høj arbejdsløshed nær 8 procent, og det er stadig meget usikkert, om den amerikanske økonomi kan se lys for enden af tunnelen.

Det kan mange vælgere stadig ikke, og den brede amerikanske middelklasse har oplevet faldende realindkomster i de sidste fire år. Og Mitt Romneys budskab om at genoprette økonomien har haft stærk klangbund, ikke mindst i de delstater, som er hårdest ramt af krisen.

Alligevel er Obamas genvalg en imponerende præstation, for den sker på en dyster økonomisk baggrund. Ikke siden Franklin D. Roosevelt har en præsident genvundet magten med en så høj arbejdsløshedsrate.

Den forhenværende demokratiske præsident Bill Clinton har under valgkampen leveret et stærkt forsvar for Obamas track-rekord og økonomiske politik, og det har været udslagsgivende i flere afgørende delstater. Clintons bidrag til valgkampen skal ikke undervurderes, og det er også udtryk for en mere langsigtet investering i Det Demokratiske Partis indflydelse og magtposition i USA.

Der spekuleres allerede i Washington på om Hillary Clinton kan blive den næste demokratiske præsidentkandidat. Hun har selv afvist det, og hun vil være 69 år i 2017, når Barack Obamas efterfølger tager over. Men det er ikke umuligt, at hun gør forsøget, og hun har været en vellidt og meget kompetent udenrigsminister. Ronald Reagan var 69 år, da han tilbage i 1981 rykkede ind i Det Hvide Hus. I næste valgkamp kan det meget vel blive Clinton-dynastiet, der står klar til at gøre forsøget.

Men inden da skal demokraterne under Barack Obama vise, at de kan skaffe amerikanerne en solid økonomisk fremgang, som de ikke har leveret siden 2008. Obamas historisk store kriseindgreb i 2008 var med til at forhindre USA i at blive sendt ned i en dyb og langvarig depression, men han har endnu ikke formuleret den politik, der kan bringe nationen tilbage på et langsigtet og holdbart vækstspor.

Obamas største udfordringer

USA’s strukturelle problemer er enorme, og landet lider under mange års investeringsefterslæb i infrastrukturen og i uddannelserne, og de amerikanske virksomheder har svært ved at bevare arbejdspladser i USA.

Den globale økonomiske konkurrence fra nye hurtigløbernationer har sat hele den amerikanske model under et historisk højt omstillingspres, men Barack Obama har endnu ikke fundet den vinderformel, der kan vende udviklingen. Det har også givet et negativt spill-over til de andre store udfordringer, som det amerikanske samfund slås med. 

De globale klimaforandringer har trods Sandy-stormen heller ikke været det store samtaleemne i præsidentvalgkampen, og det er et åbent spørgsmål, om Barack Obama tør holde den grønne fane alt for højt.

Han nævnte klimaproblemerne i sin sejrstale, og han fastholdt sin ambition om at gøre USA fri af fossile brændsler fra udlandet. Men hans nederlag i Kongressen i den første periode, hvor han forsøgte at indføre en cap-and-trade-model for klimareduktioner, var en alvorlig lærestreg, som har tvunget ham til at sænke ambitionsniveauet. Han vil sikkert i stedet forsøge at gå skridtvis frem ved at hæve emissionskravene sektor for sektor, sådan som han bl.a. har gjort det for bilindustrien.

For danske cleantech-virksomheder er Obama at foretrække for Romney, for han vil alt andet lige forsøge at føre en mere offensiv klimapolitik end republikanerne. Men det er samtidig hans største hindring, ikke mindst i en tid, hvor amerikanerne er euforiske over mulighederne i at bore efter skifergas, og hvor vindmøller og solceller ikke længere er så hotte nye teknologier, som de var for fire år siden, hvor Obama – ledsaget af sin energiminister, Steven Chu – havde store ambitioner om at sætte gang i en større grøn omstilling.

Den økonomiske krise har været med til at barbere ambitionerne ned, og de politiske realiteter i Kongressen har gjort det langt sværere for Obama også på den grønne arena.

Amerikanerne har endnu ikke helt forstået realiteterne i den nye globale økonomiske virkelighed, hvor den amerikanske storhedstid blegner, mens det asiatiske århundrede træder frem i horisonten. Samtidig vil en række globale megakriser tvinge det amerikanske samfund til at gennemføre en større omstilling af den vækstmodel, som har præget det amerikanske århundrede.

De globale klimaudfordringer i de kommende år vil ramme USA’s storbyer i form af flere voldsomme storme og oversvømmelser, hvor man ikke bare kan bygge diger og vælge business-as-usual. Det ved Obama, men han kan næppe sætte den dagsorden, hvis ikke han forinden får løst de aktuelle økonomiske udfordringer, der truer amerikanske job og boligejere.

Barack Obamas største og mest aktuelle udfordring bliver dog nok at skabe politisk forsoning i et dybt splittet Amerika, hvor republikanerne skal trækkes tættere på midten i Kongressens løbende magtkampe. Uden politisk forsoning og genetablering af den politiske midte om et nyt, fælles nationalt projekt risikerer USA at stå handlingslammet over for fremtidens største udfordringer. 

Forrige artikel Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer Næste artikel Lidegaards solcellereform kan efterlade trecifret millionregning

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.