Obama vandt i et splittet USA

Det er et dybt splittet USA, der har givet præsident Barack Obama sejren efter en meget hård valgkamp, hvor kandidaterne har spenderet et par milliarder dollar i den dyreste valgkamp nogensinde. Obama vandt et solidt flertal af valgmænd i delstaterne og et mere snævert flertal i befolkningen. Mitt Romney fik et ærefuldt nederlag, hvor han var få hundrede tusinde vælgere fra at nå sit mål.

Obamas valgstrateger fik med stor dygtighed designet en succesfuld valgkamp, der gjorde præsidenten i stand til at erobre de afgørende svingstater og nå et flertal af valgmænd, mens Romney havde svært ved på overbevisende vis at erobre midtervælgernes hjerter. 

Uanset hvor begejstrede de demokratiske vælgere i disse timer er, så kan valgresultatet meget vel forstærke de folkelige frustrationer med det politiske system. Og vi kan komme til at opleve en fortsat bitter magtkamp i Kongressen, hvor de frustrerede republikanske tabere – som stadig sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus – kan gøre livet ekstremt svært for præsidenten og det demokratiske flertal i Senatet.

Mitt Romney holdt en værdig tabertale, hvor han opfordrede fløjene til at rykke sammen om at løse USA’s store udfordringer. Republikanerne repræsenterer mere end 55 millioner frustrerede vælgere og endnu flere frustrerede ikke-vælgere, der vil trække i den anden retning.

Det politiske miljø i Kongressen har i de sidste fire år været forpestet i en hård skyttegravskrig, og intet tyder på, at en stor national forsoning er på vej. De nyvalgte demokratiske senatorer er mere liberale end deres forgængere, og det kan skabe spændinger mellem det demokratisk ledede Senat og så Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har flertallet. Præsidenten får brug for republikanerne og en national politisk forsoning for ikke at ende i en bitter anden præsidentperiode uden mærkbare resultater.

[quote align="right" author=""]Den splittede politiske virkelighed blandt vælgerne kan føre til en dobbeltmagtsituation, hvor de to partier fortsætter med at operere i deres egne parallelvirkeligheder med deres egne tv-kanaler og radiostationer, som bekræfter deres egen virkelighedsopfattelse, men ikke har blik for modpartens indvendinger.[/quote]

USA står over for en række svære strategiske afgørelser, der kan få enorm betydning for stormagtens økonomiske og militære magtposition på den globale arena. Det ved Obama. Derfor appellerede han i sin flotte sejrstale til amerikanernes følelse af national stolthed, og til at den amerikanske nation formår at stå sammen selv i de sværeste tider.

Amerikanerne er ikke så kyniske og så splittede, som mange mener, lød budskabet fra Obama. Han appellerede til håbet om en bedre fremtid, og han forsøgte at overbevise amerikanerne om, at nationen ikke er splittet mellem blå stater og røde stater, men kan stå sammen som Amerikas Forenede Stater.

Denne appel skal stå sin prøve i en barsk økonomisk virkelighed, hvor de gamle sår mellem blokkene meget nemt kan blive revet op igen, og hvor sejrsrusens opstemte tale pludselig møder den anden halvdel af nationen, der står frustreret tilbage som tabere og uden et håb om, at det faktisk bliver bedre under Barack Obama. Præsidenten skal nu bevise, at det kan være anderledes, og at han om nogen forstår at bygge bro over uenighederne.

USA står i en dyb økonomisk krise, USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje gældsættelse, og gælden er over 16.000 milliarder dollar. Præsidenten og den splittede kongres skal inden nytår nå til enighed om yderligere besparelser på de offentlige budgetter, hvor underskuddet er over tusind milliarder dollar, og de skal til at udskrive højere skatter, så USA ikke ødelægger det selvpålagte gældsloft. De svære politiske indgreb skal udføres meget præcist og i den rigtige rækkefølge, for de kan også smide en spand koldt vand ind i en svækket realøkonomi, hvor arbejdsløsheden stadig ligger nær 8 procent.

Det er svært at forestille sig, at republikanerne efter det frustrerende valgnederlag vil være klar til at æde nogle af de bitre piller eller udskrive store ekstra skatter, der kan skære amerikanernes permanente overforbrug ned til et mere realistisk og fremtidssikret niveau. De vil enten forsøge at gøre livet surt for præsidenten eller kun undtagelsesvis tillade taktisk bestemte kompromiser. Deres politiske bagland er nemlig ikke indstillet på de store strategiske kompromiser lige nu, for de har en helt anden virkelighedsforståelse end demokraterne.

USA’s blokpolitiske virkelighed

Den splittede politiske virkelighed blandt vælgerne kan føre til en dobbeltmagtsituation, hvor de to partier fortsætter med at operere i deres egne parallelvirkeligheder med deres egne tv-kanaler og radiostationer, som bekræfter deres egen virkelighedsopfattelse, men ikke har blik for modpartens indvendinger.

Det vrede republikanske bagland har kørt en dybt ideologisk kampagne imod Obamas sundhedsreformer, men flere vælgerundersøgelser viser, at netop sundhedsreformen har været et af Obamas stærkeste politiske kort i kampen for at bevare opbakningen fra sine egne vælgere. Mange republikanere føler sig overbeviste om, at Obama er socialist, hvor realiteten er, at han målt med europæisk målestok mere er en moderat og midtersøgende borgerlig politiker med liberale værdier.

Der har næsten ikke været nogen bevægelse mellem de to politiske blokke, og USA står tilbage med to skarpt opdelte virkeligheder. Mitt Romneys republikanske parti har bedst fat i de hvide vælgere, mænd over 45 år, de velstående amerikanere, landbefolkningen og vælgerne i de mest kriseramte delstater. Obamas demokratiske parti sidder solidt på flertallet i de store byer og i de økonomisk bedst stillede delstater.

Demokraterne er det foretrukne parti for kvinderne, de yngre vælgere, blandt de sorte amerikanere og også blandt latinoer og amerikanere med asiatisk ophav – så de har bedre fat i de vælgergrupper, der i fremtiden vil vokse mest demografisk. Dette er republikanernes største strategiske problem på den lange bane. De kan ikke vinde Det Hvide Hus ved at forskanse sig blandt vrede, hvide og kristne mænd, for i fremtiden får disse en stadig mindre demografisk vægt.

Romneys akilleshæl i valgkampen har været, at han ikke på troværdig vis kunne erobre de moderate midtervælgere, fordi han i sit partis primærvalg var blevet tvunget til at rykke for langt mod det reaktionære højre for også at erobre de yderligtgående Tea Party-vælgere.

Denne arv kom han aldrig for alvor fri af i præsidentvalgkampens slutspurt, selv om han gjorde et stærkt indtryk og kom i offensiven, ikke mindst i den første tv-transmitterede debat med Barack Obama. Men Obama kom tilbage, og han vandt flertallet af vælgerne i de store svingstater.

Obamas imponerende præstation

Barack Obamas præstation skal ikke undervurderes. Han har været præsident og regeret i USA’s største krise siden 1930’erne. Trods de seneste positive forbedringer i beskæftigelsen, befinder USA sig stadig i en dyb økonomisk krise med en høj arbejdsløshed nær 8 procent, og det er stadig meget usikkert, om den amerikanske økonomi kan se lys for enden af tunnelen.

Det kan mange vælgere stadig ikke, og den brede amerikanske middelklasse har oplevet faldende realindkomster i de sidste fire år. Og Mitt Romneys budskab om at genoprette økonomien har haft stærk klangbund, ikke mindst i de delstater, som er hårdest ramt af krisen.

Alligevel er Obamas genvalg en imponerende præstation, for den sker på en dyster økonomisk baggrund. Ikke siden Franklin D. Roosevelt har en præsident genvundet magten med en så høj arbejdsløshedsrate.

Den forhenværende demokratiske præsident Bill Clinton har under valgkampen leveret et stærkt forsvar for Obamas track-rekord og økonomiske politik, og det har været udslagsgivende i flere afgørende delstater. Clintons bidrag til valgkampen skal ikke undervurderes, og det er også udtryk for en mere langsigtet investering i Det Demokratiske Partis indflydelse og magtposition i USA.

Der spekuleres allerede i Washington på om Hillary Clinton kan blive den næste demokratiske præsidentkandidat. Hun har selv afvist det, og hun vil være 69 år i 2017, når Barack Obamas efterfølger tager over. Men det er ikke umuligt, at hun gør forsøget, og hun har været en vellidt og meget kompetent udenrigsminister. Ronald Reagan var 69 år, da han tilbage i 1981 rykkede ind i Det Hvide Hus. I næste valgkamp kan det meget vel blive Clinton-dynastiet, der står klar til at gøre forsøget.

Men inden da skal demokraterne under Barack Obama vise, at de kan skaffe amerikanerne en solid økonomisk fremgang, som de ikke har leveret siden 2008. Obamas historisk store kriseindgreb i 2008 var med til at forhindre USA i at blive sendt ned i en dyb og langvarig depression, men han har endnu ikke formuleret den politik, der kan bringe nationen tilbage på et langsigtet og holdbart vækstspor.

Obamas største udfordringer

USA’s strukturelle problemer er enorme, og landet lider under mange års investeringsefterslæb i infrastrukturen og i uddannelserne, og de amerikanske virksomheder har svært ved at bevare arbejdspladser i USA.

Den globale økonomiske konkurrence fra nye hurtigløbernationer har sat hele den amerikanske model under et historisk højt omstillingspres, men Barack Obama har endnu ikke fundet den vinderformel, der kan vende udviklingen. Det har også givet et negativt spill-over til de andre store udfordringer, som det amerikanske samfund slås med. 

De globale klimaforandringer har trods Sandy-stormen heller ikke været det store samtaleemne i præsidentvalgkampen, og det er et åbent spørgsmål, om Barack Obama tør holde den grønne fane alt for højt.

Han nævnte klimaproblemerne i sin sejrstale, og han fastholdt sin ambition om at gøre USA fri af fossile brændsler fra udlandet. Men hans nederlag i Kongressen i den første periode, hvor han forsøgte at indføre en cap-and-trade-model for klimareduktioner, var en alvorlig lærestreg, som har tvunget ham til at sænke ambitionsniveauet. Han vil sikkert i stedet forsøge at gå skridtvis frem ved at hæve emissionskravene sektor for sektor, sådan som han bl.a. har gjort det for bilindustrien.

For danske cleantech-virksomheder er Obama at foretrække for Romney, for han vil alt andet lige forsøge at føre en mere offensiv klimapolitik end republikanerne. Men det er samtidig hans største hindring, ikke mindst i en tid, hvor amerikanerne er euforiske over mulighederne i at bore efter skifergas, og hvor vindmøller og solceller ikke længere er så hotte nye teknologier, som de var for fire år siden, hvor Obama – ledsaget af sin energiminister, Steven Chu – havde store ambitioner om at sætte gang i en større grøn omstilling.

Den økonomiske krise har været med til at barbere ambitionerne ned, og de politiske realiteter i Kongressen har gjort det langt sværere for Obama også på den grønne arena.

Amerikanerne har endnu ikke helt forstået realiteterne i den nye globale økonomiske virkelighed, hvor den amerikanske storhedstid blegner, mens det asiatiske århundrede træder frem i horisonten. Samtidig vil en række globale megakriser tvinge det amerikanske samfund til at gennemføre en større omstilling af den vækstmodel, som har præget det amerikanske århundrede.

De globale klimaudfordringer i de kommende år vil ramme USA’s storbyer i form af flere voldsomme storme og oversvømmelser, hvor man ikke bare kan bygge diger og vælge business-as-usual. Det ved Obama, men han kan næppe sætte den dagsorden, hvis ikke han forinden får løst de aktuelle økonomiske udfordringer, der truer amerikanske job og boligejere.

Barack Obamas største og mest aktuelle udfordring bliver dog nok at skabe politisk forsoning i et dybt splittet Amerika, hvor republikanerne skal trækkes tættere på midten i Kongressens løbende magtkampe. Uden politisk forsoning og genetablering af den politiske midte om et nyt, fælles nationalt projekt risikerer USA at stå handlingslammet over for fremtidens største udfordringer. 

Forrige artikel Rabatkrav i EU truer danske vækstinitiativer Næste artikel Lidegaards solcellereform kan efterlade trecifret millionregning

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.