Obamas jobskaber: Danmark satser for akademisk på nye job

Bæredygtighed Barack Obama har gjort bæredygtig produktion til en hjørnesten i USA’s strategi for at sparke gang i jobvæksten. Det har indtil videre bidraget til at skabe over 110.000 nye produktionsjob. ”Danmark bør tage ved lære af den amerikanske satsning,” siger Henrik I. Christensen, direktør ved Georgia Institute of Technology og rådgiver for Det Hvide Hus. Han mener, at den danske satsning på produktion i dag er for akademisk og teknologifikseret.

Bjarke Wiegand

Ved at gøre bæredygtig produktion til en hjørnesten i USA’s strategi for at sparke gang i jobvæksten, har Barack Obama i sin anden præsidentperiode bidraget til at skabe over 100.000 nye amerikanske produktionsjob.

Produktion som jobmotor" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/99282-bw_fig02_produktion-som-jobmotor.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e3711-bw_fig02_produktion-som-jobmotor.png | Forstør   Luk

Note: 1 Nye produktionsjob er en vigtig motor for skabelsen af job i den øvrige industri., Kilde: DAMVAD-beregninger på IO-model baseret på Danmarks Statistik. [/graph]

”Danmark bør tage ved lære af den amerikanske satsning,” siger Henrik I. Christensen, direktør ved Georgia Institute of Technology og rådgiver for Det Hvide Hus. Han mener, at den danske satsning på produktion i dag er for akademisk og teknologifikseret.

USA ser nemlig ud til at have standset den styrtblødning af produktionsjob, der har plaget stort set alle vestlige nationer i årtier. En blødning, som gør, at Vestens gamle industrinationer taber konkurrencekraft til nye frembrusende vækstnationer i Asien og Sydamerika.

Med produktionsjobbene outsources nemlig også vigtig viden i forhold til produktion og innovation af nye produkter fra Vesten til de nye industrinationer i øst – ligesom produktionsjob er afgørende for jobskabelsen andre steder i de vestlige økonomier. En ny analyse fra Dansk Metal viser således, at for hver 100 job, der skabes i industrien, skabes der 95 indirekte job andre steder i den danske økonomi, herunder over 50 job i servicesektoren.

At amerikanerne har fået vendt kurven for industribeskæftigelsen, er derfor værd at bide mærke i. Ikke mindst for Danmark, som siden årtusindeskiftet har mistet 120.000 produktionsjob – herunder 80.000 alene under finanskrisen. Se figur 1.

Alene sidste år blev der skabt 89.000 nye produktionsjob i USA. Og den seneste jobrapport fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) viser, at tendensen er fortsat ind i det nye år. I januar 2014 blev der således føjet 21.000 nye job til den amerikanske fremstillingsindustri. Og målt som et gennemsnit over de seneste 3 måneders jobvækst tilføjer USA nu hver måned ca. 21.300 job til sin fremstillingssektor. Se figur 2.

Den amerikanske produktionsindustris begyndende opsving er resultatet af en ambitiøs satsning på at gøre amerikansk produktion mere ressourceeffektiv og bæredygtig. Og ifølge Henrik I. Christensen er det en satsning, Danmark bør tage ved lære af.

[graph title="Grøn produktion skaber job i USA" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Målt over de seneste tre måneder er den gennemsnitlige måned-lige jobvækst i den amerikanske fremstillingsindustri på 21.300 job., Kilde: Bureau of Labor Statistics (BLS). 

”I USA er man blevet meget opmærksomme på, at ressourceeffektivitet og bæredygtighed er en afgørende konkurrenceparameter i den globale konkurrence om produktionsjob,” siger han. Henrik I. Christensen mener, at man i USA nu går langt mere målrettet efter at ruste amerikanske virksomheder til denne konkurrence, end de officielle satsninger på produktion i Danmark gør, og at det er en af forklaringerne på den amerikanske produktionsindustris genvundne konkurrencekraft.

Fokus på virksomhedernes behov

Henrik I. Christensen har, som rådgiver for både Det Hvide Hus og den nye danske satsning MADE (Manufacturing Academy of Denmark), dybt kendskab til produktionssatsningen i både USA og Danmark.

Han anerkender, at Danmark og danske virksomheder som udgangspunkt er længere fremme med miljø- og energieffektivitet end amerikanske. Men han påpeger, at de nye udfordringer, som virksomhederne står over for i forbindelse med at bevare bæredygtighed som en konkurrencefordel i den skærpede globale konkurrence, i dag er ”gemt væk” i den overordnede danske satsning på produktion.

”Satsningen er blevet for meget technology push og for lidt market pull,” siger han.

Ifølge Henrik I. Christensen er den nye 184 millioner kroner store danske satsning på at skabe nye produktionsjob i for høj grad lagt an på, hvad universiteterne i forvejen har på hylderne af nye teknologier og produktionsmetoder.

”Og så er det virksomhedernes problem at finde ud af, hvordan de kan få det omsat til noget, som skaber økonomisk vækst i Danmark,” siger han.

I USA har man, ifølge Henrik I. Christensen, grebet problemstillingen lige omvendt an. Og det mener han, danskerne bør tage ved lære af.

”USA har startet med at sætte sig ind i, hvad det er for problemer, virksomhederne står over for, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige på langt sigt,” siger Henrik I. Christensen.

Obamas vej til nye produktionsjob

Barack Obama har i sin anden præsidentperiode erklæret, at han vil gøre USA til en ”magnet for nye job og produktion”. Hans erklærede mål er at skabe 1 million produktionsjob inden januar 2017. Målet skal nås med det såkaldte ”Advanced Manufacturing Partnership” – AMP-program, som Obamas administration initierede allerede i juni 2011. Dengang blev der sat en omfattende proces i gang for at afdække vigtige indsatsområder i sikringen af, at amerikanske produktionsvirksomheder kunne konkurrere med base i USA. I sin nye præsidentperiode har Obama skærpet AMP-programmet, som nu udforsker indsatsområderne i tætte partnerskaber mellem virksomheder, universiteter, ministerier og ngo’er. Blandt nøgleområderne i satsningen er:

  • At gøre USA til verdensleder inden for automation og udvikling af næste generation robotteknologi.
  • At gøre amerikanske virksomheder i stand til at opdage, udvikle, fremstille og implementere nye, bæredygtige materialer langt hurtigere og langt billigere, end de gør i dag.
  • At opbygge en national produktionsbase inden for områder, der vurderes at være kritiske for den nationale sikkerhed. Herunder små højeffektive batterier, avancerede kompositmaterialer, bioteknologi og alternative energiformer.
  • At udvikle innovative, energieffektive produktionsprocesser og materialer, der kan nedbringe virksomhedernes produktionsomkostninger og CO2-aftryk.
  • Totalt forventer USA at investere op mod 1 milliard dollar i det nye program.

Den amerikanske regering indledte i 2011 en dialog med erhvervsorganisationer og toneangivende virksomheder om, hvad de mente var de vigtigste konkurrenceparametre i den globale konkurrence. Og svaret var ifølge Henrik I. Christensen soleklart: ”Billigere produkter, mere effektiv produktion og bæredygtig produktion.”

På baggrund af dette blev der udviklet en national strategi for at gøre USA til en ”magnet for nye job og produktion”. Og det er effekten af den, der nu er begyndt at vise sig i BLS’ månedlige jobrapporter.

1 million nye job

Den positive jobudvikling har fået selv den amerikanske industriorganisation Alliance for American Manufacturing (AAM), der traditionelt har indtaget en kritisk ”for lidt og for sent”-position over for Obamas produktionsstrategi, til at tage de positive briller på.

”Den seneste jobrapport er et friskt bevis på, at det er muligt atter at skabe produktionsjob i USA,” erklærede præsidenten for AAM, Scott Paul, således over for nyhedsbureauet Reuters i sidste måned.

Med Scott Pauls ord ser jobsituationen i amerikansk industri ”med sikkerhed bedre ud, end den har gjort i de seneste 10 år”. Men han understreger også, at amerikansk produktion ”langtfra har genvundet sin tidligere styrke”.

I den sammenhæng holder han Obama op på, at han i sin kampagne for genvalg lovede, at han ville skabe 1 million nye produktionsjob i sin anden valgperiode – dvs. frem til januar 2017 – og at det vil kræve, at niveauet i den månedlige jobvækst skrues op.

Et såkaldt AAMeter på organisationens hjemmeside registrerer antallet af nye produktionsjob og minder løbende Obama om, hvor langt han er fra sit mål. Lige nu gør det opmærksom på, at der er behov for at skrue den månedlige jobtilvækst i fremstillingsindustrien op med 4.129 job til i alt 25.429 job pr. måned. AAMeteret peger således på, at Obama endnu mangler at skabe 890.000 job inden januar 2017. 

Nye partnerskaber mellem universiteter og virksomheder

Den opgave finder Henrik I. Christensen imidlertid meget realistisk.

”Jeg tror, vi vil se, at effekten øges over de kommende måneder og år,” siger han og understreger, at han ”ikke er i tvivl om, at amerikansk produktionsindustri vil opleve en meget kraftig vækst”.

Årsagen til Henrik I. Christensens optimisme er, at den store satsning på at skabe nye partnerskaber mellem universiteter og virksomheder om udvikling og implementering af nye avancerede, bæredygtige produktionsteknologier og -metoder endnu ikke er foldet helt ud.

Obama har bl.a. sat en stor satsning i gang for at etablere op til 15 regionale institutter for produktionsinnovation, hvor virksomheder, universiteter, ngo’er og offentlige myndigheder skal samarbejde om særlige produktionstemaer. Indtil videre er blot 3 af institutterne realiseret i form af et institut for additiv produktion (3D-print) i Ohio, et institut for digital produktion i Chicago og et institut for fleksible, bæredygtige materialer i Detroit. Når satsningen kommer fuldt op at køre, er Henrik I. Christensen overbevist om, at det vil kunne aflæses i jobrapporten.

Ligeledes understreger han, at de nye programmer har fokus på at skabe ”job, som holder”.

”Obama har erkendt, at de investeringer, som tidligere er lavet for at booste beskæftigelsen i den amerikanske produktionssektor, ikke har været bæredygtige. Derfor er hans mission, hvordan vi får lavet en bæredygtig produktion, så vi får skabt job, som også er her på langt sigt,” siger Henrik I. Christensen.

I konkrete tal er knap en fjerdedel af Obamas 500 millioner dollar store hovedprogram, Advanced Manufacturing Partnership (AMP), der skal opfylde målsætningen om 1 million job, dedikeret til forhold omkring ”bæredygtig produktion”. Således har energiministeriet forpligtet sig til at bruge 120 millioner dollar på projekter og partnerskaber, der skal udvikle nye innovative, energieffektive produktionsprocesser.

”Erkendelsen er, at energi er blevet så meget dyrere de sidste 10 år, at det er blevet en afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne. Der findes nogle utrolige muligheder for virkelig at tjene penge på grøn produktion. Og dem går man meget, meget målrettet efter at indfri i AMP-programmet,” siger Henrik I. Christensen.

Lean som motor for bæredygtige produktionsjob

En tredje og meget væsentlig komponent i den amerikanske strategi for skabelse af nye produktionsjob er at fokusere på kompetenceudvikling og nye ledelseskoncepter, der kan skabe et nyt mindset i virksomhederne omkring ”produktiv bæredygtighed”.

Eksempelvis er seks ministerier gået sammen om initiativet E3: Economy – Energy – Environment, som skal hjælpe samfund, fremstillingsvirksomheder og producenternes værdikæder med at tilpasse sig og blomstre i fremtidens grønne økonomi, som det hedder. Konkret samler initiativet energi-, miljø-, beskæftigelses-, landbrugs-, handels- og ”smv”-ministeriet om programmer, der skal hjælpe virksomhederne til at blive mere effektive og produktive ved løbende at reducere spild og ressourceforbrug.

Lean & Green som dansk konkurrencemodel

Mandag Morgen har i flere analyser det seneste år beskrevet, hvordan globalt førende selskaber som Unilever, General Motors, Walmart, Volkswagen og ikke mindst Toyota systematisk arbejder på at gøre Lean til en motor for grøn vækst. Virksomhederne bruger velafprøvede Lean-metoder til at skabe en medarbejderkultur, der fokuserer på løbende miljø- og energiforbedringer.

Disciplinen hedder Lean & Green, da den i praksis integrerer Lean med miljø- og energiledelse. Og den har givet virksomhederne milliardbesparelser som følge af bedre ressourceeffektivitet og har ført til udvikling af nye miljø- og energieffektive produkter.

Det er disse fordele, USA nu arbejder på at gøre bredt tilgængelige i amerikansk industri. Mandag Morgens analyser viser, at Danmark har en unik mulighed for at gøre dem kunsten efter. Og endda blive et internationalt udviklingslaboratorium for en yderligere konkretisering af Lean & Green som konkurrencemodel for små og mellemstore virksomheder. Danmark er nemlig globalt set et foregangsland inden for praktisering af såvel Lean som miljø- og energiledelse, men mangler at integrere de to discipliner i en fælles forretningsmodel.

Læs mere på mm.dk om Mandag Morgens Lean & Green-netværk for danske frontløbere på området.

Herunder kører miljøministeriet et særligt program, der udforsker, hvordan den japanske produktivitetsfilosofi Lean kan bruges til at øge produktionsvirksomhedernes ressourceeffektivitet. Faktisk har USA over de seneste år gjort sig til foregangsland for udvikling af en særlig afart af Lean, kaldet Lean & Green. Og miljøministeriet står nu i spidsen for et program, der skal hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med at implementere det nye tankesæt.

”I USA har man kigget meget på Lean de sidste 10 år. Og man er blevet opmærksom på, at Lean kan bidrage dramatisk til at reducere energifodaftrykket og dermed forbedre virksomhedernes konkurrencedygtighed,” siger Henrik I. Christensen.

Råd: Danmark bør dyrke grøn produktion

Specielt hvad angår nye ledelsesmodeller, der kan styrke medarbejderkulturen omkring bæredygtig produktion og speede produktionsvirksomhedernes ressourceeffektivitet op, hænger den danske satsning noget i bremsen. I Danmark har Lean & Green-tankesættet eksempelvis endnu ikke sneget sig ind i den nationale satsning, selv om analyser viser, at der er store potentialer i at integrere tankesættet, og at det grundlæggende ligger godt til dansk kultur. Se tekstboks.

I den sammenhæng mener Henrik I. Christensen, at der er et uudnyttet potentiale i, at Danmark tager ved lære af den amerikanske model, der langt mere aggressivt dyrker bæredygtig produktion som en konkurrenceparameter.

”Den danske satsning burde være langt mere proaktiv omkring grøn produktion. Det kunne sætte en ny produktionsdagsorden for hele Vesteuropa,” siger Henrik I. Christensen.

Han savner i det hele taget, at der formuleres en skarpere strategi for Danmarks produktionssatsning.

”Jeg synes ikke, dansk industri har en skarp nok strategi. Hvis jeg spørger danske virksomheder: Hvad er det for jer, der skal sikre, at I er konkurrencedygtige om 10 år? Så har mange i dag svært ved at besvare det spørgsmål.”

Ifølge Henrik I. Christensen bliver man nødt til at se på, hvad det er for nogle virksomheder og kompetencer, vi har i Danmark. Og så bør man, ligesom i USA, spørge virksomhederne, hvad de har brug for, for at de fortsat kan være konkurrencedygtige.

”Danmark er på størrelse med Paris. Det er halvt så stort som Atlanta. Det betyder, at man er nødt til at være strategisk. Man har simpelthen ikke råd til bare at dele pengene for bredt ud. Det kræver, at man træffer nogle strategiske valg for sine investeringer. Og der kunne grøn produktion godt være et af dem,” foreslår han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu