Det var en helt almindelig sag for handicaprådgiver Vivi Protin fra Odense Kommune. Hun var på besøg hos en ældre borger, der på grund af et fysisk handicap havde ansøgt om at komme ind under den såkaldte ledsageordning. Her får en borger med handicap en ledsager, der hjælper med at øge selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse.

”Vi har en rigtig god snak om, hvad hun har brug for,” fortæller Vivi Protin. ”Hun er umiddelbart berettiget til at komme ind under ledsageordningen. Men ved slutningen af samtalen kommer det frem, at hun, efter et forløb med en ergoterapeut, afventer at få en scooter, så hun selv kan transportere sig rundt. Det betyder, at hun ikke længere har ret til at være i den dyre ledsageordning. Det er borgeren meget ked af. Det viser sig, at hun også efterspørger ledsageordningen, fordi hun er ensom. Da vi har snakket lidt, kommer jeg til at sige til hende, at hun er en rar person at snakke med. Om hun ikke selv skulle ud og være besøgsven for nogle andre i stedet for at have nogle til at komme hos hende? Først var hun lidt usikker ved forslaget. Men hun blev glad for tanken om selv at kunne gøre noget for andre igen. Nu kan hun med sin scooter komme rundt som besøgsven.”

Rådmand i Odense Jane Jegind (V) slår fast, at Vivi Protins måde at handle på ligger i direkte forlængelse af tænkningen i Odense Kommunes strategi ”Ny virkelighed – Ny velfærd”. Se boks.

”Jeg synes simpelthen, at den historie er så god, fordi den viser, hvad det er for et paradigmeskifte, vi er i gang med,” siger rådmanden. ”Det handler om at finde ud af, hvad borgerens egentlige behov er, og hvad borgerens egne ressourcer er. Her blev strategien til virkelighed for borgeren, og den måde, medarbejderen brugte sin faglighed på, skabte en ny og bedre løsning.”

Ny virkelighed: hul i kassen

Odense er en af de kommuner, der er i gang med en grundlæggende gentænkning af de kommunale opgaver. Økonomien i den fynske hovedstad har haltet. I 2009 opdagede kommunen et hul i de kommende fire års budgetter på 450 millioner kroner. Når størstedelen af udgifterne i en kommune går til lønninger af medarbejdere, kan det ikke undgå at føre til afskedigelser. Det har også været tilfældet i Odense Kommune.

”Når arbejderen på Lindø mister sit job, så må han og hans familie tilpasse sig en ny virkelighed. Det samme gælder kommunen. Når vi har færre økonomiske midler, må vi tilpasse vores udgifter,” forklarer borgmester Anker Boye (S).

De dystre økonomiske udsigter og politiske ambitioner om en anden vej blev til strategien ”Ny virkelighed – Ny velfærd”. Trods deres forskellige ideologiske ståsted er Venstre-rådmanden Jane Jegind og den socialdemokratiske borgmester enige om, at Odenses nye virkelighed stiller nye krav til kommunen – og til borgerne.

Ny velfærd: Borgeren som partner

Odense Kommunes svar på den nye økonomiske virkelighed er nemlig, at relationen mellem system og borger skal ændres. Kommunen skal ikke først og fremmest være velfærdsleverandør. Borgeren skal ikke være velfærdskunde. Strategien sætter som mål, at borgerne skal være ”medskabere” og ”partnere” i velfærden, og at skellet mellem kommune og borgere ”udviskes”.

”Kommunens medarbejdere skal ikke være borgerens bedste ven, og vi skal ikke gøre det, som borgeren godt selv kan eller kan trænes til at kunne selv. Jeg vil simpelthen ikke acceptere et samfund, hvor menneskers eneste kontaktflade er med de kommunale medarbejdere, der kommer og gør rent. Vores opgave er at understøtte muligheder for, at borgeren får et netværk med andre borgere eller selv deltager i frivillige organisationer,” siger Jane Jegind.

Og den brede politiske opbakning til den overordnede strategiske ambition bekræftes af hendes socialdemokratiske rådmandskollega Peter Rahbæk Juel, der har ansvar for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen:

”Vi skal facilitere fællesskaber. De ydelser, vi leverer, skal være med til at understøtte borgernes mulighed for at indgå i fællesskaber. Vi kan og skal som kommune ikke levere fællesskabet.”

Unge bo-trænes til at klare sig selv

18-årige Henrik er en af flere succeser på Nyborgvej i Odense. Her ligger et bofællesskab for ni socialt udsatte unge mellem 18 og 30 år. Inden Henrik flyttede ind, var hans psykolog sikker på, at det ikke ville fungere. Henriks journal fortæller, at han mentalt er som en 8-årig, selvom fødselsattesten afslører, at han er fyldt 18.

I journalen står også, at Henrik aldrig har været glad for at gå i skole. Derfor havde kommunen tidligere ansat en morgenvækker til at få ham op om morgenen og af sted i skole. På Nyborgvej har medarbejderne set på Henriks egne ressourcer og hjulpet med at få den praktikplads i en lokal dyrehandel, som han altid har drømt om. Nu står han selv op og arbejder energisk fra kl. 10 til kl. 16 fire dage om ugen.

Kollegiet på Nyborgvej er et botræningstilbud til udsatte unge i Odense Kommune. Kollegiet er et såkaldt § 107-tilbud, der henviser til servicelovens krav om pleje eller behandling til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Den ene af kollegiets to faste medarbejdere, Anja Lindekilde Rasmussen, fortæller om tilgangen på stedet: ”Vi starter altid med at få de unge til at fortælle en god historie fra deres eget liv. For vi vil gerne have de unge derhen, hvor de er bedst. I borgerens sag står der altid alt det, som de ikke kan. Derfor prøver vi også at snakke med borgeren, inden vi kigger alt for meget i journalen.”

Karina Skovgaard Pedersen, kollegiets anden faste medarbejder, uddyber, hvad de unge skal opnå i de 6-18 måneder, de bor der: ”Målet for de unge er, at de skal kunne klare sig så godt som muligt i egen bolig, når de flytter. Derfor tager vi udgangspunkt i den enkelte for at finde ud af, hvad der er brug for at træne. For nogle er det at lave mad, for andre er det selv at skulle gøre rent eller at kunne fungere i sociale sammenhænge.”

Tidligere var medarbejdernes fokus mere på at yde omsorg for beboerne, og det skabte ifølge Karina Skovgaard Pedersen en risiko for, at beboeren blev afhængig af kommunens hjælp til noget, han faktisk godt selv kunne klare.
”Nu arbejder vi i stedet på at træne borgerne i, hvordan de selv kan klare sig og bruge de andre unge i deres netværk,” siger hun.I

Ikke ”det samme for færre penge”

Det har været en udbredt forståelse i den offentlige sektor – og også ofte i den offentlige debat – at mere altid var bedre, når det drejede sig om offentlig service. Det prøver administrerende direktør i Odenses Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning, Peter Pietras, at gøre op med. For ham er det afgørende, hvilken effekt indsatsen har for borgeren.

Odense Kommune har på to år nået den budgetreduktion på 30 pct. på det sociale område, som den nye økonomiske situation nødvendiggjorde. Det er sket, samtidig med at medarbejdere og ledere oplever, at velfærden for borgerne er forbedret, og at medarbejdernes faglighed bruges bedre.

Det viser en intern redegørelse fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra februar 2012. Redegørelsen viser også, at selvom det antal borgere, der kommer i socialcenteret, har været konstant de seneste år, er de gennemsnitlige udgifter pr. borger faldet til omtrent det halve.

”Vi har ikke givet borgerne det samme for færre penge. I stedet har de fået noget andet. Vi har endnu ikke fuldt dokumenteret, om effekten er mindre, lige så god eller større. Men min påstand er, at det andet, de har fået, faktisk er bedre. Før fik borgerne den service, de var visiterede til, uanset om den service, de fik, virkede eller ej. Det gør de ikke længere. De får mere målrettede forløb,” siger Peter Pietras.

Fællesskab holder Johnny fra flasken

”Mange af de venner, vi tidligere har haft, er drukvenner, så alle starter helt forfra med venskaber, og vi bliver hinandens venner. Det er det bedste behandlingstilbud, jeg har prøvet – og jeg har ellers oplevet nogle ting efterhånden. Det er første gang, jeg har været ædru i tre år, og det er takket være det her. Ellers har jeg holdt et halvt år og er så faldet i igen,” siger Johnny.

Han er 47 år og bruger af Odense Kommunes Netværket - et behandlingstilbud og værested for alkoholikere, der bygger sine aktiviteter på princippet om at inddrage brugerne. I fællesskabet opbygger de samtidig det vigtige netværk af nye bekendte, der kan være vejen væk fra gamle våde vaner og magnetiske drukmiljøer.

”Da jeg startede her, sagde personalet, at haven var frit tilgængelig. Men den lignede noget, der var løgn. Så var vi nogle stykker, der gik i gang. Vi fik ryddet derude og startet vores egen køkkenhave. I den dyrker vi blandt andet porrer og kartofler, som vi kan tage med hjem,” siger Johnny.

I haven har han også fået bygget et skur, hvor der er varme på, og hvor brugerne kan ryge. Johnny kommer her hver dag og har påtaget sig mere og mere ansvar. Ud over at arbejde med haven er han med til at arrangere julefrokost, fisketure og fælles udflugter. I dag har han sin egen nøgle, så han kan låse sig selv og andre brugere ind og ud, hvis de vil bruge haven uden for Netværkets åbningstid.

”Det er jo en god tillid at få. Jeg synes, vi bliver behandlet meget ligeværdigt, og forskellene mellem brugere og ansatte er ikke så skarpe,” som Johnny bemærker.

Forandringer skal give mening for alle

Netop de ansattes engagement er afgørende for, om det lykkes at mobilisere borgernes egne ressourcer. Kommunens medarbejdere skal opleve, at de store forandringer giver resultat i deres hverdag og giver mening i mødet med borgeren.

Det understreger administrerende direktør for Odenses Ældre- og Handicapforvaltning Helene Bækmark, der har omorganiseret hele forvaltningen til at fokusere på rehabilitering af borgerne, så de kan klare hverdagen bedre på egen hånd. Helene Bækmark blev headhuntet til Odense fra Fredericia Kommune, hvor hun var ansvarlig direktør for det roste og præmierede projekt ”Længst muligt i eget liv”.

”Medarbejderne skal kunne forstå og mærke, at en ny måde at arbejde på giver mening, der hvor de er. Ellers har de jo ingen grund til at gøre deres arbejde på en ny måde,” siger hun.

Innovation i så stor en skala, som ”Ny virkelighed – Ny velfærd” lægger op til, kan ifølge Helene Bækmark kun lade sig gøre, hvis den enkelte medarbejder har tillid til sine kolleger og sin ledelse, og hvis forandringerne giver mening: ”Vi er nødt til at ramme lige der, hvor medarbejderen kan se, at det nytter noget, ellers sker det bare ikke,” siger hun.

Henrik og Johnny er opdigtede navne – Mandag Morgen er bekendt med personernes rigtige navne.

Læs mere om Odense Kommunes nye velfærdspolitik Mandag Morgens publikation På vej mod fremtidens Odense, januar 2013.