Regeringen har massiv opbakning fra danskerne til at indføre klare og præcise regler for, hvor mange børn der højst må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer.

Kun en af ti vælgere er imod at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Seks af ti er for, mens hver tredje ikke har taget stilling.

Også blandt borgerlige vælgere går et stort flertal af de vælgere, der har en holdning til spørgsmålet, ind for at sætte loft over antal børn per voksen. Stik imod politikken i de partier, de har stemt på.

Alle de blå partier i Folketinget er lodret imod at indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Kun Liberal Alliance har opbakning fra sine vælgere til den holdning. Partiet kan, som det eneste i blå blok, mønstre et lille flertal blandt sine vælgerne, der er imod at lovgive om et bestemt antal børn per voksen i daginstitutionerne.

Det fremgår af en stor valgundersøgelse, som en af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, har gennemført i samarbejde med Mandag Morgen. Se figur 1. 

Selvstyre er vigtigere for Venstre

Hos Venstre er kløften mellem vælgere og politikere tydelig.

Næsten halvdelen af Venstres vælgere – 48 af 100 – mener, at der bør indføres minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Kun 18 af 100 V-vælgere er imod. Se figur 2.

Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby, holder fast i partiets modstand mod minimumsnormeringer. 

”Vi ønsker bedre normeringer, men foreslår, at der indkaldes til mini-trepartsforhandlinger mellem repræsentanter fra forældre, pædagoger og kommuner. Det håber vi kan føre til en aftale, der holder i flere år, og som de tre parter føler sig forpligtet af, ” siger hun.

Venstre mener, det vil svække det kommunale selvstyre, hvis Folketinget fremover vil detailregulere den enkelte daginstitution og bestemme, hvor mange voksne der skal være på arbejde. Derudover kan det ifølge Ellen Trane Nørby føre til uhensigtsmæssig brug af ressourcerne.

”Nogle steder er bygningsfaciliteterne nedslidte, og så kan det være, at der skal bruges ekstra ressourcer her. Andre steder er der måske gode bygningsfaciliteter og problemer med antallet af voksne,” siger hun.

Også blandt Dansk Folkepartis vælgere er der stort flertal for at indføre minimumsnormeringer. Over halvdelen – 55 af 100 – går ind for det. Kun 14 af 100 DF-vælgere er imod. Det samme er tilfældet med De Konservatives vælgere.

Borgmestre har læst skriften på væggen

Undersøgelsen bygger på svar fra knap 5.900 vælgere. Den kommer på et tidspunkt, hvor regeringen og landets borgmestre er ved at lægge arm om næste års budgetter, og hvor netop spørgsmålet om minimumsnormeringer spiller en hovedrolle.

Kommunerne har længe appelleret til regeringen om at holde fingrene væk.

De mener, at den slags regler griber ind i det kommunale selvstyre, og vil derfor ikke have dikteret, hvor mange pædagoger der skal være i hver enkelt af deres børnehaver og vuggestuer.

Men nu har borgmestrene tilsyneladende læst skriften på væggen. De ved, at der er et politisk flertal i Folketinget for ordningen. Derfor handler de aktuelle budgetforhandlinger for 2020 nu mere om at sikre, at minimumsnormeringerne ikke skaber sociale og geografiske uligheder mellem daginstitutionerne.

Samtidig har SF skruet bissen på og sat emnet øverst på sin politiske ønskeseddel forud for de kommende forhandlinger om næste års finanslov. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, vil kun stemme for finansloven, hvis der bliver lavet en aftale om normeringer i daginstitutionerne. 

Står det til hende, skal alle kommuner højst have tre børn per pædagogisk medarbejder i vuggestuerne og seks børn per pædagogisk medarbejder i børnehaverne. Hun vil skaffe penge til at betale den ekstra regning ved at indføre en formueskat på 0,5 procent af folks formuer over fem millioner kroner.

Demonstrationer bar frugt

Flere partier med SF og Enhedslisten i spidsen har sammen med pædagogernes fagforbund, BUPL, presset hårdt på for at sikre et loft over antallet af børn i forhold til det pædagogiske personale.

Det er da også de to partier – SF og Enhedslisten – som kan mobilisere flest tilhængere blandt sine vælgere. Godt 80 af 100 SF-vælgere går ind for minimumsordninger. Blot 4 af 100 er imod. Stort set samme holdning går igen hos Enhedslistens vælgere.

SF forsøgte tidligere på året at samle flertal for sit beslutningsforslag om minimumsordninger. Uden den store succes. Det blev hældt ned af brættet af et stort flertal. Kun SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale stemte for.

Men i det seneste halve år er de politiske fronter tøet mere op.

Kritiske dokumentarprogrammer på DR og TV 2 satte tidligere på året fokus på manglende omsorg i daginstitutioner. Det førte til demonstrationer over hele landet i april, hvor forældre demonstrerede over forholdene i landets daginstitutioner. Anført af forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen gik tusindvis af danskere på gaden og fik dermed sendt et klart signal til politikerne i Folketinget om at sikre bedre normeringer.

Det massive pres har nu båret frugt. 

Socialdemokratiets tre støttepartier – SF, Enhedslisten og De Radikale – har haft held til at få skrevet ind i regeringspapirerne, at der skal indføres minimumsnormeringer i landets børnehaver og vuggestuer inden 2025.

S: Vi har en ambitiøs plan

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er glad for den brede opbakning og betragter det som et godt rygstød forud for de kommende politiske forhandlinger.

”Børnene er noget af det vigtigste for regeringen, og vi har en række udfordringer i vores institutioner. Dem skal vi løse. Det er derfor, vi har en ambitiøs børneplan, og en del af den er selvfølgelig, at når der kommer flere børn, så skal der følge mere pædagogisk personale med. For vi skal sikre tryghed og udvikling for alle børn. Det er vi glade for, at vælgerne bakker op om,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen.

Hidtil har Socialdemokratiet ellers været imod at lave den slags lovbundne regler. Først i valgkampens allersidste dage begyndte statsminister Mette Frederiksen at udsende små røgsignaler, der indikerede, at partiet måske alligevel var til at tale med på det punkt. Og i de efterfølgende regeringsforhandlinger med sine støttepartier bøjede hun sig så for presset.

Hvordan regeringen så konkret har tænkt sig at skrue en model sammen for at sikre et loft over antallet af børn, mangler vi fortsat at se.

Opbakningen er størst hos de ældste

Den store opbakning går på tværs af alle aldersgrupper. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er størst opbakning blandt de ældre generationer. Der er således flere folk over 60 år, der går ind for denne ordning, end de typiske børneforældre i 30’erne eller 40’erne. Se figur 3.

Det er måske knap så bemærkelsesværdigt, at der er størst opbakning til forslaget blandt kvinder sammenlignet med mænd. Næsten to af tre kvinder på tværs af samtlige partier går ind for forslaget.