Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Mange er i gang med at finde ud af, hvad coronakrisen kan lære os om organisering og ledelse, efter at der i en periode blev ændret på afgørende præmisser for den måde, vi arbejder på.

Fysisk samvær blev underlagt strenge regler. Vi lærte for alvor at holde virtuelle møder. Der opstod nye og måske også mere flydende grænser mellem arbejde og privatliv. Opgaver blev prioriteret i kritiske og ikkekritiske. Hierarkierne blev tydelige, samtidig med at vi måtte improvisere og udvikle netværk. 

Der er al mulig grund til at drage læring af disse erfaringer. Vi må bare ikke bilde os ind, at læringen er entydig og konfliktfri. Prisen for at forstå og nyttiggøre kriseerfaringerne er, at vi tør konfrontere de spændingsfelter, som krisen synliggør. Det kræver forberedelse og nøgtern ledelse. Lad mig illustrere dette med et eksempel. 

Tilbage på kontoret – del 1 (casefortælling)

Omsider kunne de igen mødes på kontoret. Det var på tide. I hvert fald hvis man skulle dømme efter Jacob og Lisa. De gik energisk frem og tilbage på gangen og førte højrøstede samtaler ved kaffemaskinen. De var så trætte af zoommøder og lange mailkorrespondancer. De trængte til at se mennesker og mærke pulsen på arbejdspladsen.

Det var rart at se, syntes deres chef. Han havde bedt alle medarbejdere om at skrive nogle få linjer om, hvad de gerne ville bringe med sig fra krisen. Ikke ret meget, ville Jacob og Lisa nok skrive. Allerede havde han dog fået mails fra andre medarbejdere, som fremhævede, hvor produktive de havde følt sig, når de arbejdede derhjemme.

De stod op, gik i bad, drak kaffe og læste aviser, og på slaget 9 sad de ved computeren og arbejdede koncentreret i tre-fire timer. På den tid nåede de snildt, hvad de normalt præsterede på en hel dag. Der var færre forstyrrelser, mere strukturerede møder og rum til fordybelse. En havde også skrevet, hvor rart det var at kunne sidde i joggingbukser og uldsokker.

Grænsedragninger til forhandling

Det er en svær balancegang, chefen har indladt sig på. En hel række grænsedragninger er til forhandling. 

Først og fremmest er der opbrud i grænsen mellem individ og organisation. De enkelte medarbejdere kan have ret forskellige oplevelser af, hvad der var rart og fremmende for deres arbejde under krisen. Men disse oplevelser skal stilles over for hensynet til organisationens samlede opgavevaretagelse. 

Nogle kan have oplevet, at de kunne arbejde mere fokuseret derhjemme og tilrettelægge deres arbejdsdag mere fleksibelt. Men andre opgaver kan have lidt. Måske har man tilsidesat mere komplekse opgaver, som stiller større krav til dialog og samspil. Og måske går det ud over de relationer og det fællesskab, som på langt sigt er vigtige for evnen til at løse organisationens hovedopgave?

Under grænsen mellem individ og organisation er der mindst fire mere specifikke grænsedragninger:

  • Opgavegrænser: Hvordan definerer vi organisationens opgaver? Og for hvilke opgaver er fysisk samvær vigtig for kvaliteten, og for hvilke er det mindre vigtigt? Chefen må ikke bare spørge medarbejderne om, hvad de har oplevet som godt og skidt, men bede dem beskrive konsekvenserne for kvaliteten i opgaveløsningen.
  • Fællesskabsgrænser: Hvilken slags fællesskab vil vi gerne være? Måske kan nogle medarbejdere godt løse en del opgaver hjemmefra. Men har det generelle samarbejde og miljø godt af, at folk er samlet nogle dage en gang imellem? Chefen må derfor også spørge medarbejderne om, hvad der under krisen tilførte værdi til fællesskabet, og hvilke værdier der er gået tabt.
  • Interessevaretagelsesgrænser: Hvordan kan jeg som medarbejder legitimt varetage mine særinteresser – for eksempel behovet for fordybelse og fleksibilitet – uden at undergrave helheden? Chefen må altså tilbyde legitime kanaler for varetagelse af særinteresser – uden at love, at de bliver tilgodeset.
  • Autoriseringsgrænser: Hvem kan bestemme spillereglerne? Er der lagt op til en åben og fælles læreproces på lige vilkår – eller træffer chefen i sidste ende afgørelsen? Og på hvilket grundlag? Chefen bør gøre processen og dens spilleregler gennemskuelige.

I casen har chefen brug for at tage hånd om alle fire typer af grænsedragninger.

Tilbage på kontoret – del 2

Tiden var kommet til det udvidede personalemøde, hvor alle kunne fremlægge deres erfaringer fra krisen og komme med forslag til, hvad der skulle videreføres. Det blev ikke en helt så åben og udforskende proces, som chefen havde håbet.

Lige inden mødet rundsendte to medarbejdere et forslag om, at alle skulle have ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Fra starten blev linjerne trukket op – lige lovligt tydeligt, syntes chefen. Flere havde indvendinger mod forslaget. Det ville være dårligt for kundebetjeningen, og det ville undergrave samarbejdet og arbejdsmiljøet.

Forslagsstillerne mente, at man kunne omorganisere arbejdet, så den fysiske kundekontakt blev varetaget af færre medarbejdere, som alligevel ikke brød sig om hjemmearbejde. Disse medarbejdere kunne udgøre en slags sluse, som formidlede kontakten videre til dem, der arbejdede mere hjemmefra.

En hurtig gennemgang af bemandingen fortalte chefen, at det ikke kom til at gå op. I stedet forslog han, at man gav ret til én ugentlig hjemmearbejdsdag.

Den splittede grænsevogter

I håndteringen af grænsedragninger er chefen udspændt mellem en hierarkisk og en facilliterende rolle.

Hvis han rendyrkede den hierarkiske rolle, ville han foretage en kølig analyse af, hvilke arbejdsmåder der bedst tjente opgavevaretagelsen og træffe en beslutning. Han kunne vælge at bede medarbejderne om at bidrage med deres analyser og indsigter i fordele og ulemper ved hjemmearbejde. Men han skal ikke bare spørge dem om, hvad de ønsker, men om, hvad de ved om konsekvenserne.

I den facilliterende rolle ville han insistere på, at gruppen er nødt til at arbejde sig igennem en fælles læreproces, og han ville derfor ikke tillade det konkrete forslag at kortslutte denne læreproces. De skulle foretage fælles analyser og kortlægge konsekvenser og prøve at finde en enighed. Måske en forhandling kan bringe dem det sidste stykke.

Både den hierarkiske og den facilliterende løsning vil kunne være legitime, især hvis chefen begrunder sit valg af procesmodel. Men i eksemplet lader chefen sig dumpe ned mellem de to stole: Han købslår med medarbejderne. De mere bevidste overvejelser om opgave- og fællesskabsgrænser droppes. Til gengæld skaber han en arena for interessevaretagelse, som minder om et loppemarked, og han demonstrerer en beslutningsproces, som er noget uigennemskuelig og impulsiv.

Noget kunne tyde på, at chefen blev overvældet af medarbejdernes interessevaretagelse og måtte flygte fra rollen som grænsevogter. Intensionen om en fælles læreproces var al anerkendelse værd, men forberedelsen var mangelfuld.

Udvikling kommer af mødet med spændingsfelterne

Lige nu er det en stor ledelsesopgave at hjælpe organisationen med at genforhandle grænsedragninger efter det opbrud, som coronakrisen førte med sig. Mange steder tager man gode initiativer til evaluering og erfaringsopsamling. Hvis initiativerne skal skabe reel udvikling, må vi på en grundig og bevidst måde konfrontere de spændingsfelter, der opstår i grænseopbruddet. 

Her er et bud på centrale overvejelser, vi bør gøre os:

  • Anerkend, at medarbejderne ikke har oplevet det samme. Der er mange bud på, hvilken læring der kan drages.
  • Inddrag medarbejdernes erfaringer – men spørg præcist: Hvad har konsekvenserne af de nye arbejdsmåder været for kvaliteten i opgaveløsningen og for arbejdspladsen som fællesskab? Vær nuanceret i kortlægningen af fordele og ulemper, for eksempel ved virtuelle møder og hjemmearbejde.
  • Skab en gennemskuelig proces. Du kan betone og balancere dine hierarkiske eller faciliterende roller. Men begrund tilgangen sagligt – med omsorg for opgaven og fællesskabet.
  • Tilbyd legitime kanaler for medarbejdernes interessevaretagelse, og vær grundig i undersøgelsen af dissens og ejerskab for de konklusioner, I når frem til. Vogt dig for overfladisk enighed og abstrakte opsummeringer.
  • Tolerér spændinger og konflikter. De er der af en grund.
  • Følg grænseopbrud til dørs. Svigt helst ikke en af de fire grænsedragninger (opgaver, fællesskab, interessevaretagelse og autorisering), men sørg for, at de finder et leje, der kan holde, indtil nye opbrud melder sig.

Der er mange måder at gå til opgaven på, men det afgørende er, at der ageres. Coronakrisen har brudt op i rutiner og grænser, og den har givet os nye erfaringer. De skulle nødig gå til spilde.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel "Den eneste sande visdom er at vide, at du ikke ved noget" – Sokrates Næste artikel Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.