Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Mange er i gang med at finde ud af, hvad coronakrisen kan lære os om organisering og ledelse, efter at der i en periode blev ændret på afgørende præmisser for den måde, vi arbejder på.

Fysisk samvær blev underlagt strenge regler. Vi lærte for alvor at holde virtuelle møder. Der opstod nye og måske også mere flydende grænser mellem arbejde og privatliv. Opgaver blev prioriteret i kritiske og ikkekritiske. Hierarkierne blev tydelige, samtidig med at vi måtte improvisere og udvikle netværk. 

Der er al mulig grund til at drage læring af disse erfaringer. Vi må bare ikke bilde os ind, at læringen er entydig og konfliktfri. Prisen for at forstå og nyttiggøre kriseerfaringerne er, at vi tør konfrontere de spændingsfelter, som krisen synliggør. Det kræver forberedelse og nøgtern ledelse. Lad mig illustrere dette med et eksempel. 

Tilbage på kontoret – del 1 (casefortælling)

Omsider kunne de igen mødes på kontoret. Det var på tide. I hvert fald hvis man skulle dømme efter Jacob og Lisa. De gik energisk frem og tilbage på gangen og førte højrøstede samtaler ved kaffemaskinen. De var så trætte af zoommøder og lange mailkorrespondancer. De trængte til at se mennesker og mærke pulsen på arbejdspladsen.

Det var rart at se, syntes deres chef. Han havde bedt alle medarbejdere om at skrive nogle få linjer om, hvad de gerne ville bringe med sig fra krisen. Ikke ret meget, ville Jacob og Lisa nok skrive. Allerede havde han dog fået mails fra andre medarbejdere, som fremhævede, hvor produktive de havde følt sig, når de arbejdede derhjemme.

De stod op, gik i bad, drak kaffe og læste aviser, og på slaget 9 sad de ved computeren og arbejdede koncentreret i tre-fire timer. På den tid nåede de snildt, hvad de normalt præsterede på en hel dag. Der var færre forstyrrelser, mere strukturerede møder og rum til fordybelse. En havde også skrevet, hvor rart det var at kunne sidde i joggingbukser og uldsokker.

Grænsedragninger til forhandling

Det er en svær balancegang, chefen har indladt sig på. En hel række grænsedragninger er til forhandling. 

Først og fremmest er der opbrud i grænsen mellem individ og organisation. De enkelte medarbejdere kan have ret forskellige oplevelser af, hvad der var rart og fremmende for deres arbejde under krisen. Men disse oplevelser skal stilles over for hensynet til organisationens samlede opgavevaretagelse. 

Nogle kan have oplevet, at de kunne arbejde mere fokuseret derhjemme og tilrettelægge deres arbejdsdag mere fleksibelt. Men andre opgaver kan have lidt. Måske har man tilsidesat mere komplekse opgaver, som stiller større krav til dialog og samspil. Og måske går det ud over de relationer og det fællesskab, som på langt sigt er vigtige for evnen til at løse organisationens hovedopgave?

Under grænsen mellem individ og organisation er der mindst fire mere specifikke grænsedragninger:

  • Opgavegrænser: Hvordan definerer vi organisationens opgaver? Og for hvilke opgaver er fysisk samvær vigtig for kvaliteten, og for hvilke er det mindre vigtigt? Chefen må ikke bare spørge medarbejderne om, hvad de har oplevet som godt og skidt, men bede dem beskrive konsekvenserne for kvaliteten i opgaveløsningen.
  • Fællesskabsgrænser: Hvilken slags fællesskab vil vi gerne være? Måske kan nogle medarbejdere godt løse en del opgaver hjemmefra. Men har det generelle samarbejde og miljø godt af, at folk er samlet nogle dage en gang imellem? Chefen må derfor også spørge medarbejderne om, hvad der under krisen tilførte værdi til fællesskabet, og hvilke værdier der er gået tabt.
  • Interessevaretagelsesgrænser: Hvordan kan jeg som medarbejder legitimt varetage mine særinteresser – for eksempel behovet for fordybelse og fleksibilitet – uden at undergrave helheden? Chefen må altså tilbyde legitime kanaler for varetagelse af særinteresser – uden at love, at de bliver tilgodeset.
  • Autoriseringsgrænser: Hvem kan bestemme spillereglerne? Er der lagt op til en åben og fælles læreproces på lige vilkår – eller træffer chefen i sidste ende afgørelsen? Og på hvilket grundlag? Chefen bør gøre processen og dens spilleregler gennemskuelige.

I casen har chefen brug for at tage hånd om alle fire typer af grænsedragninger.

Tilbage på kontoret – del 2

Tiden var kommet til det udvidede personalemøde, hvor alle kunne fremlægge deres erfaringer fra krisen og komme med forslag til, hvad der skulle videreføres. Det blev ikke en helt så åben og udforskende proces, som chefen havde håbet.

Lige inden mødet rundsendte to medarbejdere et forslag om, at alle skulle have ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Fra starten blev linjerne trukket op – lige lovligt tydeligt, syntes chefen. Flere havde indvendinger mod forslaget. Det ville være dårligt for kundebetjeningen, og det ville undergrave samarbejdet og arbejdsmiljøet.

Forslagsstillerne mente, at man kunne omorganisere arbejdet, så den fysiske kundekontakt blev varetaget af færre medarbejdere, som alligevel ikke brød sig om hjemmearbejde. Disse medarbejdere kunne udgøre en slags sluse, som formidlede kontakten videre til dem, der arbejdede mere hjemmefra.

En hurtig gennemgang af bemandingen fortalte chefen, at det ikke kom til at gå op. I stedet forslog han, at man gav ret til én ugentlig hjemmearbejdsdag.

Den splittede grænsevogter

I håndteringen af grænsedragninger er chefen udspændt mellem en hierarkisk og en facilliterende rolle.

Hvis han rendyrkede den hierarkiske rolle, ville han foretage en kølig analyse af, hvilke arbejdsmåder der bedst tjente opgavevaretagelsen og træffe en beslutning. Han kunne vælge at bede medarbejderne om at bidrage med deres analyser og indsigter i fordele og ulemper ved hjemmearbejde. Men han skal ikke bare spørge dem om, hvad de ønsker, men om, hvad de ved om konsekvenserne.

I den facilliterende rolle ville han insistere på, at gruppen er nødt til at arbejde sig igennem en fælles læreproces, og han ville derfor ikke tillade det konkrete forslag at kortslutte denne læreproces. De skulle foretage fælles analyser og kortlægge konsekvenser og prøve at finde en enighed. Måske en forhandling kan bringe dem det sidste stykke.

Både den hierarkiske og den facilliterende løsning vil kunne være legitime, især hvis chefen begrunder sit valg af procesmodel. Men i eksemplet lader chefen sig dumpe ned mellem de to stole: Han købslår med medarbejderne. De mere bevidste overvejelser om opgave- og fællesskabsgrænser droppes. Til gengæld skaber han en arena for interessevaretagelse, som minder om et loppemarked, og han demonstrerer en beslutningsproces, som er noget uigennemskuelig og impulsiv.

Noget kunne tyde på, at chefen blev overvældet af medarbejdernes interessevaretagelse og måtte flygte fra rollen som grænsevogter. Intensionen om en fælles læreproces var al anerkendelse værd, men forberedelsen var mangelfuld.

Udvikling kommer af mødet med spændingsfelterne

Lige nu er det en stor ledelsesopgave at hjælpe organisationen med at genforhandle grænsedragninger efter det opbrud, som coronakrisen førte med sig. Mange steder tager man gode initiativer til evaluering og erfaringsopsamling. Hvis initiativerne skal skabe reel udvikling, må vi på en grundig og bevidst måde konfrontere de spændingsfelter, der opstår i grænseopbruddet. 

Her er et bud på centrale overvejelser, vi bør gøre os:

  • Anerkend, at medarbejderne ikke har oplevet det samme. Der er mange bud på, hvilken læring der kan drages.
  • Inddrag medarbejdernes erfaringer – men spørg præcist: Hvad har konsekvenserne af de nye arbejdsmåder været for kvaliteten i opgaveløsningen og for arbejdspladsen som fællesskab? Vær nuanceret i kortlægningen af fordele og ulemper, for eksempel ved virtuelle møder og hjemmearbejde.
  • Skab en gennemskuelig proces. Du kan betone og balancere dine hierarkiske eller faciliterende roller. Men begrund tilgangen sagligt – med omsorg for opgaven og fællesskabet.
  • Tilbyd legitime kanaler for medarbejdernes interessevaretagelse, og vær grundig i undersøgelsen af dissens og ejerskab for de konklusioner, I når frem til. Vogt dig for overfladisk enighed og abstrakte opsummeringer.
  • Tolerér spændinger og konflikter. De er der af en grund.
  • Følg grænseopbrud til dørs. Svigt helst ikke en af de fire grænsedragninger (opgaver, fællesskab, interessevaretagelse og autorisering), men sørg for, at de finder et leje, der kan holde, indtil nye opbrud melder sig.

Der er mange måder at gå til opgaven på, men det afgørende er, at der ageres. Coronakrisen har brudt op i rutiner og grænser, og den har givet os nye erfaringer. De skulle nødig gå til spilde.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel "Den eneste sande visdom er at vide, at du ikke ved noget" – Sokrates Næste artikel Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.