Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Mange er i gang med at finde ud af, hvad coronakrisen kan lære os om organisering og ledelse, efter at der i en periode blev ændret på afgørende præmisser for den måde, vi arbejder på.

Fysisk samvær blev underlagt strenge regler. Vi lærte for alvor at holde virtuelle møder. Der opstod nye og måske også mere flydende grænser mellem arbejde og privatliv. Opgaver blev prioriteret i kritiske og ikkekritiske. Hierarkierne blev tydelige, samtidig med at vi måtte improvisere og udvikle netværk. 

Der er al mulig grund til at drage læring af disse erfaringer. Vi må bare ikke bilde os ind, at læringen er entydig og konfliktfri. Prisen for at forstå og nyttiggøre kriseerfaringerne er, at vi tør konfrontere de spændingsfelter, som krisen synliggør. Det kræver forberedelse og nøgtern ledelse. Lad mig illustrere dette med et eksempel. 

Tilbage på kontoret – del 1 (casefortælling)

Omsider kunne de igen mødes på kontoret. Det var på tide. I hvert fald hvis man skulle dømme efter Jacob og Lisa. De gik energisk frem og tilbage på gangen og førte højrøstede samtaler ved kaffemaskinen. De var så trætte af zoommøder og lange mailkorrespondancer. De trængte til at se mennesker og mærke pulsen på arbejdspladsen.

Det var rart at se, syntes deres chef. Han havde bedt alle medarbejdere om at skrive nogle få linjer om, hvad de gerne ville bringe med sig fra krisen. Ikke ret meget, ville Jacob og Lisa nok skrive. Allerede havde han dog fået mails fra andre medarbejdere, som fremhævede, hvor produktive de havde følt sig, når de arbejdede derhjemme.

De stod op, gik i bad, drak kaffe og læste aviser, og på slaget 9 sad de ved computeren og arbejdede koncentreret i tre-fire timer. På den tid nåede de snildt, hvad de normalt præsterede på en hel dag. Der var færre forstyrrelser, mere strukturerede møder og rum til fordybelse. En havde også skrevet, hvor rart det var at kunne sidde i joggingbukser og uldsokker.

Grænsedragninger til forhandling

Det er en svær balancegang, chefen har indladt sig på. En hel række grænsedragninger er til forhandling. 

Først og fremmest er der opbrud i grænsen mellem individ og organisation. De enkelte medarbejdere kan have ret forskellige oplevelser af, hvad der var rart og fremmende for deres arbejde under krisen. Men disse oplevelser skal stilles over for hensynet til organisationens samlede opgavevaretagelse. 

Nogle kan have oplevet, at de kunne arbejde mere fokuseret derhjemme og tilrettelægge deres arbejdsdag mere fleksibelt. Men andre opgaver kan have lidt. Måske har man tilsidesat mere komplekse opgaver, som stiller større krav til dialog og samspil. Og måske går det ud over de relationer og det fællesskab, som på langt sigt er vigtige for evnen til at løse organisationens hovedopgave?

Under grænsen mellem individ og organisation er der mindst fire mere specifikke grænsedragninger:

  • Opgavegrænser: Hvordan definerer vi organisationens opgaver? Og for hvilke opgaver er fysisk samvær vigtig for kvaliteten, og for hvilke er det mindre vigtigt? Chefen må ikke bare spørge medarbejderne om, hvad de har oplevet som godt og skidt, men bede dem beskrive konsekvenserne for kvaliteten i opgaveløsningen.
  • Fællesskabsgrænser: Hvilken slags fællesskab vil vi gerne være? Måske kan nogle medarbejdere godt løse en del opgaver hjemmefra. Men har det generelle samarbejde og miljø godt af, at folk er samlet nogle dage en gang imellem? Chefen må derfor også spørge medarbejderne om, hvad der under krisen tilførte værdi til fællesskabet, og hvilke værdier der er gået tabt.
  • Interessevaretagelsesgrænser: Hvordan kan jeg som medarbejder legitimt varetage mine særinteresser – for eksempel behovet for fordybelse og fleksibilitet – uden at undergrave helheden? Chefen må altså tilbyde legitime kanaler for varetagelse af særinteresser – uden at love, at de bliver tilgodeset.
  • Autoriseringsgrænser: Hvem kan bestemme spillereglerne? Er der lagt op til en åben og fælles læreproces på lige vilkår – eller træffer chefen i sidste ende afgørelsen? Og på hvilket grundlag? Chefen bør gøre processen og dens spilleregler gennemskuelige.

I casen har chefen brug for at tage hånd om alle fire typer af grænsedragninger.

Tilbage på kontoret – del 2

Tiden var kommet til det udvidede personalemøde, hvor alle kunne fremlægge deres erfaringer fra krisen og komme med forslag til, hvad der skulle videreføres. Det blev ikke en helt så åben og udforskende proces, som chefen havde håbet.

Lige inden mødet rundsendte to medarbejdere et forslag om, at alle skulle have ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Fra starten blev linjerne trukket op – lige lovligt tydeligt, syntes chefen. Flere havde indvendinger mod forslaget. Det ville være dårligt for kundebetjeningen, og det ville undergrave samarbejdet og arbejdsmiljøet.

Forslagsstillerne mente, at man kunne omorganisere arbejdet, så den fysiske kundekontakt blev varetaget af færre medarbejdere, som alligevel ikke brød sig om hjemmearbejde. Disse medarbejdere kunne udgøre en slags sluse, som formidlede kontakten videre til dem, der arbejdede mere hjemmefra.

En hurtig gennemgang af bemandingen fortalte chefen, at det ikke kom til at gå op. I stedet forslog han, at man gav ret til én ugentlig hjemmearbejdsdag.

Den splittede grænsevogter

I håndteringen af grænsedragninger er chefen udspændt mellem en hierarkisk og en facilliterende rolle.

Hvis han rendyrkede den hierarkiske rolle, ville han foretage en kølig analyse af, hvilke arbejdsmåder der bedst tjente opgavevaretagelsen og træffe en beslutning. Han kunne vælge at bede medarbejderne om at bidrage med deres analyser og indsigter i fordele og ulemper ved hjemmearbejde. Men han skal ikke bare spørge dem om, hvad de ønsker, men om, hvad de ved om konsekvenserne.

I den facilliterende rolle ville han insistere på, at gruppen er nødt til at arbejde sig igennem en fælles læreproces, og han ville derfor ikke tillade det konkrete forslag at kortslutte denne læreproces. De skulle foretage fælles analyser og kortlægge konsekvenser og prøve at finde en enighed. Måske en forhandling kan bringe dem det sidste stykke.

Både den hierarkiske og den facilliterende løsning vil kunne være legitime, især hvis chefen begrunder sit valg af procesmodel. Men i eksemplet lader chefen sig dumpe ned mellem de to stole: Han købslår med medarbejderne. De mere bevidste overvejelser om opgave- og fællesskabsgrænser droppes. Til gengæld skaber han en arena for interessevaretagelse, som minder om et loppemarked, og han demonstrerer en beslutningsproces, som er noget uigennemskuelig og impulsiv.

Noget kunne tyde på, at chefen blev overvældet af medarbejdernes interessevaretagelse og måtte flygte fra rollen som grænsevogter. Intensionen om en fælles læreproces var al anerkendelse værd, men forberedelsen var mangelfuld.

Udvikling kommer af mødet med spændingsfelterne

Lige nu er det en stor ledelsesopgave at hjælpe organisationen med at genforhandle grænsedragninger efter det opbrud, som coronakrisen førte med sig. Mange steder tager man gode initiativer til evaluering og erfaringsopsamling. Hvis initiativerne skal skabe reel udvikling, må vi på en grundig og bevidst måde konfrontere de spændingsfelter, der opstår i grænseopbruddet. 

Her er et bud på centrale overvejelser, vi bør gøre os:

  • Anerkend, at medarbejderne ikke har oplevet det samme. Der er mange bud på, hvilken læring der kan drages.
  • Inddrag medarbejdernes erfaringer – men spørg præcist: Hvad har konsekvenserne af de nye arbejdsmåder været for kvaliteten i opgaveløsningen og for arbejdspladsen som fællesskab? Vær nuanceret i kortlægningen af fordele og ulemper, for eksempel ved virtuelle møder og hjemmearbejde.
  • Skab en gennemskuelig proces. Du kan betone og balancere dine hierarkiske eller faciliterende roller. Men begrund tilgangen sagligt – med omsorg for opgaven og fællesskabet.
  • Tilbyd legitime kanaler for medarbejdernes interessevaretagelse, og vær grundig i undersøgelsen af dissens og ejerskab for de konklusioner, I når frem til. Vogt dig for overfladisk enighed og abstrakte opsummeringer.
  • Tolerér spændinger og konflikter. De er der af en grund.
  • Følg grænseopbrud til dørs. Svigt helst ikke en af de fire grænsedragninger (opgaver, fællesskab, interessevaretagelse og autorisering), men sørg for, at de finder et leje, der kan holde, indtil nye opbrud melder sig.

Der er mange måder at gå til opgaven på, men det afgørende er, at der ageres. Coronakrisen har brudt op i rutiner og grænser, og den har givet os nye erfaringer. De skulle nødig gå til spilde.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel "Den eneste sande visdom er at vide, at du ikke ved noget" – Sokrates Næste artikel Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.