Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Foto: Søren Bidstrup
Jens Reiermann

OK, historien om, hvordan Columbus fik et æg til at balancere på spidsen, er en anekdote.

Men tænk nu, hvis man kunne finde en tilsvarende simpel løsning på de meget komplekse sociale problemer, som samfundet hvert eneste år bruger 45 milliarder kroner på at løse. Penge, der ofte bevilges uden den store viden om, hvorvidt indsatserne virker for de borgere, der har brug for hjælp.

I sin egenskab af nyudpeget formand for Den Sociale Investeringsfond er det Karen Hækkerup, der tænker og håber, at hendes og fondens arbejde med sociale investeringer kan blive til et columbusæg inden for velfærden.

"For mig er det vigtigste, at vi kan hjælpe nogle mennesker til et meget bedre liv. Løsningerne skal vi skabe sammen med kommuner, fonde og organisationerne i det civile samfund. Hvis det her lykkes, vinder alle," siger hun.

Lige nu taler flere og flere om behovet for investeringer på det sociale område. Det handler om at forebygge mere i stedet for at slukke brande og vente med at reagere, til problemerne har vokset sig store.

Det er dette fokus på mål og effekt, der giver investeringstanken medvind i en række kommuner. Det gælder, uanset om pengene til en investering kommer fra offentlige kasser eller fra private investorer.

Det kunne lyde som en selvfølge, men på det sociale område er det først nu, at kommuner og regioner tænker på indsatser som investeringer og ikke kun som bevillinger til bestemte aktiviteter.

"Vi skal blive meget skarpere på at sige, at hvis man laver præcis den her indsats, så gør det en forskel for borgerne. Gør vi det, kan pengene blive tjent ind mange gange," siger Karen Hækkerup.

Arbejdet med at fremme en investeringstankegang er den mindst kontroversielle del af fonden og Karen Hækkerups arbejde.

Diskussionerne begynder, når de gode investeringer skal finansieres.

Karen Hækkerup

Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet

2019 - : Formand, Den Sociale Investeringsfond

2014-2018: Direktør, Landbrug & Fødevarer

2011-2014: Justitsminister, landbrugs- og fødevareminister, social- og integrationsminister

2005-2014: Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Private penge til velfærd

Mens der er bred opbakning til hele tankegangen bag investeringer på velfærdsområderne, kan det være kontroversielt, hvis private penge finansierer indsatserne.

Selv om et bredt flertal i Folketinget står bag loven, er det her Enhedslisten som det eneste politiske parti tager fat i sin kritik. Læser man høringssvarene til det oprindelige lovforslag, deler flere fagforeninger, som for eksempel Dansk Socialrådgiverforening, Enhedslistens skepsis.

De stiller spørgsmålstegn ved, om private skal kunne tjene penge på levering af velfærd.

Et spørgsmål, Karen Hækkerup gerne svarer på.

"Private investorer skal ikke bestemme, hvad der skal investeres i, men kan vi løfte nogle mennesker ved at geare samfundets ressourcer med private midler, kan det her være et redskab. Det kunne være fantastisk spændende at få ekstern kapital til at løfte velfærden," siger Karen Hækkerup.

Og ja, så betyder en investering, at investoren skal have sine penge igen, med et afkast. Heller ikke her blinker Karen Hækkerup.

"Vi skal udvikle nogle modeller, så investorerne føler sig trygge ved at deltage. Der skal være et afkast, ellers får vi ikke folk med. Det har jeg ikke noget imod, så længe det hjælper flere mennesker til et bedre liv," siger hun.

Sociale investeringer på vej

Lige nu handler diskussionen om den private kapital mere om holdninger end om praktiske erfaringer. I efteråret satte to fonde, Den Sociale Kapitalfond og Den Obelske Familiefond, penge i de første sociale investeringer på dansk grund.

I Ballerup Kommune skal investeringen hjælpe til at fastholde autister i deres job, i Aalborg gælder det om at hjælpe flere psykisk sårbare i job.

Investeringsmodellen på det sociale område er altså først nu ved at blive afprøvet.

Det er den afklaring og afprøvning af investeringsmodeller, Den Sociale Investeringsfond ifølge Karen Hækkerup kan bidrage til.

"Vi skal undersøge, hvordan får vi regnet på de her ting og udviklet modeller, så pengene kan føres tilbage," siger hun.

I udenlandske forsøg har de sociale investeringer ofte fungeret på den måde, at en kommune og en investor deler fortjenesten, hvis indsatsen fører til, at færre borgere skal have hjælp fra det offentlige. Hvis ikke den indsats, investeringen betaler for, leverer et resultat, bærer investor tabet.

Undgå anbringelser af børn

Politikerne på Christiansborg har givet Den Sociale Investeringsfond to opgaver: Den skal for det første hjælpe med udbredelse af god praksis, og for det andet skal fonden fremme innovation og udvikling af nye metoder.

I dag halter det sociale område bagefter med både udbredelse og særligt systematisk nyudvikling.

"I min fortid som minister har jeg selv oplevet, at selv om en kommune kunne lave verdens mest geniale løsning, så er det ikke sikkert, at de får brugt den i hele kommunen, og nabokommunen har måske slet ikke hørt om det. Men man skal ikke opfinde den dybe tallerken alle steder, så vi skal blive bedre til at brede de gode erfaringer ud," siger Karen Hækkerup.

Den politiske forligskreds bag fonden udpeger en gang om året fondens arbejdsopgaver. Politikerne har besluttet, at fonden skal begynde med at arbejde med udbredelse af enkelte kommuners gode erfaringer med at undgå anbringelser af børn.

Derudover efterspørger politikerne innovation og fornyelse på tre områder: Forebyggelse af livsstilssygdomme som for eksempel fedme. Forbedringer af arbejdsmiljøet for at nedbringe antallet af langtidssygemeldinger. Og som det tredje bedre hjælp til børn i familier, hvor en eller begge forældre har et misbrug.

Siloer og faldgrube

I dag løser kommunerne ofte sociale opgaver med indsatser, der kan være forankret i en enkelt forvaltning. Det kan betyde, at en forvaltning tøver med indsatser, der belaster budgettet, hvis gevinsten først kan ’høstes’ i en anden forvaltning.

Det bliver derfor en opgave i sig selv at skabe bedre rammer for et samarbejde mellem velfærdens mange aktører.

Den Sociale Investeringsfond tumler på den måde med nogle af det sociale Danmarks største udfordringer.

Hvad er faldgruben?

"At vi slår et alt for stort brød op, og at vi ikke finder de rigtige projekter til at starte med. Det er vigtigt, at de første eksempler dokumenterer, at den her måde at arbejde på er en succes," siger hun og fortsætter:

"Det her skal vi lave sammen, og vi skal sørge for, at det kommer godt i gang. Hvis det lykkes, er det i min verden et columbusæg."

Den Sociale Investeringsfond

Vedtaget af alle partier undtagen Enhedslisten i december 2018.

Formål

Den Sociale Investeringsfond skal fremme investeringer i velfærd. Det sker gennem to mindre fonde med hver sit formål:

Investeringsfonden (kapital på 50 millioner kroner)

  • skal udbrede indsatser, som skaber bedre resultater og mindsker offentlige udgifter.

Udviklingsfonden (kapital på 28 millioner kroner)

  • skal udvikle og modne nye indsatser.

Politisk prioritering

Folketinget udpeger hvert år de fokusområder, de to fonde skal arbejde med.

Fondene investerer kun i projekter med klare beskrivelser af mål og resultat.

Det offentlige definerer behovet

Statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser inden for fokusområderne.

De to fonde kan blandt andet yde lån til eller selv bidrage med investeringer inden for velfærd. Investeringerne kan ske sammen med private fonde, pensionskasser eller andre private investorer.

Private kan levere indsatserne

Indsatserne kan leveres af civilsamfundets organisationer, private virksomheder eller en offentlig myndighed.

Investorerne opnår kun afkast af deres investering, hvis de aftalte mål opnås.

En bestyrelse fordeler pengene

En bestyrelse med Karen Hækkerup som formand har ansvar for driften. Hun og bestyrelsen kan trække på ekspertise fra 14 medlemmer i et rådgivende udvalg.

Omtalte personer

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu