Parallellovgivning for parallelsamfund

Når den halve regering demonstrativt rykker ud i Mjølnerparken i København for at lancere sin ghettoplan, så er det en magt- og strafdemonstration.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er insisterende, og nærstuderer man hans personlige engagement i sagen om parallelsamfund i Danmark, så er man ikke i tvivl.

Han har vitterlig slået knuder på sit personlige, liberale udgangspunkt ved at foreslå en lovgivning, der er grænseoverskridende, hvad angår danske frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og kultur – paradoksalt nok med argumentet om netop at sikre danske frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og kultur.

Han har til gengæld også klogt aflæst, hvad der skal til for at vinde næste valg. Og han har læst rigtigt, i henseende til hvad der bekymrer mange danskere. Bandekrig, terror, fremmedartede kulturer og værdier, en økonomisk byrde for fællesskabet på 36 mia. kr., en anden holdning til ligestilling af kvinder end den danske og en fremmedartet religion er blevet en stadig tydeligere og skræmmende virkelighed for os de seneste år.

Løkke mener det utvivlsomt, når han siger, at om 12 år skal ghettoområder og parallelsamfund i Danmark være afskaffet. Om det kommer til at lykkes, er svært at spå om, men målet i sig selv er godt.

Der skal til den tid være taget førergreb på både for høj kriminalitet i udvalgte boligområder, dårlig integration, dårlige danskkunstskaber hos børnene fra ghettoerne og en uheldig tendens til, at folk med anden etnisk baggrund klumper sig sammen i bestemte boligområder for dermed at kunne bevare så meget som muligt af deres egen kultur og egne traditioner.

Regeringen løber med sin plan en åben dør ind i et Folketing, der holdningsmæssigt også er rykket på strammerkurs, hvad angår parallelsamfund og integration. Der er ikke langt til Socialdemokratiets nye kurs på det område. Også hos SF og de radikale er der bevægelse, når det gælder ghettodiskussionen.

Dansk Folkeparti skal naturligvis altid prøve at få lidt flere stramninger ind for at vise sin eksistensberettigelse, nu hvor de andre partier i flokkevis flytter ind på deres tidligere enemærker.

Det siges, at fem tidligere danske ghettoplaner i løbet af de seneste 20 år ikke har virket. Men rent faktisk er der planer, der har virket, for både kriminalitet, arbejdsløshed og manglende uddannelse viser tendenser til at tage en positiv vending, og antallet af områder på den udskældte ghettoliste er gået nedad de senere år takket være en betydelig indsats i kommunerne og i den almennyttige sektor.

Alligevel er der grund til at rose regeringen for at tage initiativ til en sjette plan i rækken med den klare målsætning, at Danmark kan undgå at få de samme problemer som andre steder i Europa med en horribelt høj ungdomsarbejdsløshed, med arnesteder for udklækning af terrorister, med sociale problemer af enhver tænkelig art og uundgåelige kultursammenstød.

Fire vigtige pointer skal planen have med på vejen.

  • Kan man realisere regeringens plan alene via de massive straffeaktioner mod alt og alle fra kommunerne til boligselskaberne og forældrene, der lægges op til? Der savnes en ekstraordinær socialpolitisk indsats i planen. Og hvad sker der med de boligområder, som nu skal udtyndes for socialt belastede beboere og fremstå som attraktive steder for ejerboliger, ældreboliger og ungdomsboliger? Når områderne i årevis er blevet talt ned, kan de så pludselig tales op? Eksperterne siger, at der er en cirka 20 pct. rotation i de belastede boligområder. Det må kunne give anledning til at udtænke kreative byløsninger, der gør områderne attraktive, men bliver særlovgivningen og det politiske damoklessværd over ghettoområderne så fjernet hurtigt nok igen?
  • Hvor skal de mennesker, der skal flyttes ud af de udsatte boligområder, flytte hen? Der er masser af ledige boliger – også i den almennyttige sektor – siger indenrigsministeren kækt, og måske endda inden for samme kommune. Men ikke nødvendigvis til samme pris. Og der er jo ofte en grund til, at det er en bestemt gruppe mennesker på overførselsindkomst, der havner netop i de udsatte boligområder. Hvis de ikke skal ende i faldefærdige huse på Lolland eller andre steder i det såkaldte Udkantsdanmark, så er der brug for, at der bygges flere billige boliger i de kommuner, der skal have udtyndet deres ghettoområder.
  • Skal planen lykkes, skal der skaffes jobs. Også til den somaliske kvinde, som har boet her i 16 år uden at lære dansk og kun har erfaring fra få måneders arbejde i Danmark. Den bedste vej til integration er at komme i job. Det samme gælder for de unge i de udsatte boligområder. Der savnes en god plan for den indsats.
  • Det fjerde punkt handler om respekt for mennesker. Når den halve regering demonstrativt rykker ud i Mjølnerparken i København i et par timer i et beboerlokale proppet med pressefolk for at lancere sin ghettoplan, så er det en magt- og strafdemonstration, der skal vise det øvrige Danmark, at nu skal ghettoerne jævnes med jorden – billedligt talt. Men det er samtidig en marginalisering af de mennesker, der bor i områderne, som går på arbejde hver dag, betaler deres skat og bidrager til det danske samfund. De socialt udsatte boligområder er blevet et symbol på årtiers fejlslagen integrationspolitik. Her kan ingen politiske partier gå ram forbi i den konstatering. Men skal noget lykkes bedre de næste 12 år, så skal vi begynde at tale om de positive forbedringer, som trods alt sker. Det nytter ikke blot at sprede sociale udfordringer til andre områder af landet. Og så skal vi også uden for ghettoområderne begynde at forholde os til den kendsgerning, at næsten en halv million indbyggere i Danmark nu har ikkevestlig baggrund, og at de fleste af dem bidrager positivt til vores samfund.

Fire stemmer anmelder regeringens ghettoplan

Regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030’ indeholder i alt 22 konkrete initiativer, der én gang for alle skal afskaffe ghettoer og parallelsamfund.

Fra hvert sit ståsted vurderer Eyvind Vesselbo, kultursociolog og tidligere MF for Venstre, Birgitte Eiriksson, advokat med speciale i socialret hos tænketanken Justitia, Niels Bjørn, ph.d. og urbanist, og Jesper Christensen, socialdemokratisk børne- og ungdomsborgmester i København og selv beboer i ghettoen Tingbjerg, ghettoplanens positive og negative konsekvenser.

Eyvind Vesselbo: Ghettoplan løser ikke problemerne

Advokat: Ghettoplan tager livtag med retsstaten og frihedsrettigheder

Urbanist: Gode forslag blandt larmende symbolpolitik

S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling

Forrige artikel Velfærd forfra, tak! Velfærd forfra, tak! Næste artikel Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.