Parallellovgivning for parallelsamfund

Når den halve regering demonstrativt rykker ud i Mjølnerparken i København for at lancere sin ghettoplan, så er det en magt- og strafdemonstration.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er insisterende, og nærstuderer man hans personlige engagement i sagen om parallelsamfund i Danmark, så er man ikke i tvivl.

Han har vitterlig slået knuder på sit personlige, liberale udgangspunkt ved at foreslå en lovgivning, der er grænseoverskridende, hvad angår danske frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og kultur – paradoksalt nok med argumentet om netop at sikre danske frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og kultur.

Han har til gengæld også klogt aflæst, hvad der skal til for at vinde næste valg. Og han har læst rigtigt, i henseende til hvad der bekymrer mange danskere. Bandekrig, terror, fremmedartede kulturer og værdier, en økonomisk byrde for fællesskabet på 36 mia. kr., en anden holdning til ligestilling af kvinder end den danske og en fremmedartet religion er blevet en stadig tydeligere og skræmmende virkelighed for os de seneste år.

Løkke mener det utvivlsomt, når han siger, at om 12 år skal ghettoområder og parallelsamfund i Danmark være afskaffet. Om det kommer til at lykkes, er svært at spå om, men målet i sig selv er godt.

Der skal til den tid være taget førergreb på både for høj kriminalitet i udvalgte boligområder, dårlig integration, dårlige danskkunstskaber hos børnene fra ghettoerne og en uheldig tendens til, at folk med anden etnisk baggrund klumper sig sammen i bestemte boligområder for dermed at kunne bevare så meget som muligt af deres egen kultur og egne traditioner.

Regeringen løber med sin plan en åben dør ind i et Folketing, der holdningsmæssigt også er rykket på strammerkurs, hvad angår parallelsamfund og integration. Der er ikke langt til Socialdemokratiets nye kurs på det område. Også hos SF og de radikale er der bevægelse, når det gælder ghettodiskussionen.

Dansk Folkeparti skal naturligvis altid prøve at få lidt flere stramninger ind for at vise sin eksistensberettigelse, nu hvor de andre partier i flokkevis flytter ind på deres tidligere enemærker.

Det siges, at fem tidligere danske ghettoplaner i løbet af de seneste 20 år ikke har virket. Men rent faktisk er der planer, der har virket, for både kriminalitet, arbejdsløshed og manglende uddannelse viser tendenser til at tage en positiv vending, og antallet af områder på den udskældte ghettoliste er gået nedad de senere år takket være en betydelig indsats i kommunerne og i den almennyttige sektor.

Alligevel er der grund til at rose regeringen for at tage initiativ til en sjette plan i rækken med den klare målsætning, at Danmark kan undgå at få de samme problemer som andre steder i Europa med en horribelt høj ungdomsarbejdsløshed, med arnesteder for udklækning af terrorister, med sociale problemer af enhver tænkelig art og uundgåelige kultursammenstød.

Fire vigtige pointer skal planen have med på vejen.

  • Kan man realisere regeringens plan alene via de massive straffeaktioner mod alt og alle fra kommunerne til boligselskaberne og forældrene, der lægges op til? Der savnes en ekstraordinær socialpolitisk indsats i planen. Og hvad sker der med de boligområder, som nu skal udtyndes for socialt belastede beboere og fremstå som attraktive steder for ejerboliger, ældreboliger og ungdomsboliger? Når områderne i årevis er blevet talt ned, kan de så pludselig tales op? Eksperterne siger, at der er en cirka 20 pct. rotation i de belastede boligområder. Det må kunne give anledning til at udtænke kreative byløsninger, der gør områderne attraktive, men bliver særlovgivningen og det politiske damoklessværd over ghettoområderne så fjernet hurtigt nok igen?
  • Hvor skal de mennesker, der skal flyttes ud af de udsatte boligområder, flytte hen? Der er masser af ledige boliger – også i den almennyttige sektor – siger indenrigsministeren kækt, og måske endda inden for samme kommune. Men ikke nødvendigvis til samme pris. Og der er jo ofte en grund til, at det er en bestemt gruppe mennesker på overførselsindkomst, der havner netop i de udsatte boligområder. Hvis de ikke skal ende i faldefærdige huse på Lolland eller andre steder i det såkaldte Udkantsdanmark, så er der brug for, at der bygges flere billige boliger i de kommuner, der skal have udtyndet deres ghettoområder.
  • Skal planen lykkes, skal der skaffes jobs. Også til den somaliske kvinde, som har boet her i 16 år uden at lære dansk og kun har erfaring fra få måneders arbejde i Danmark. Den bedste vej til integration er at komme i job. Det samme gælder for de unge i de udsatte boligområder. Der savnes en god plan for den indsats.
  • Det fjerde punkt handler om respekt for mennesker. Når den halve regering demonstrativt rykker ud i Mjølnerparken i København i et par timer i et beboerlokale proppet med pressefolk for at lancere sin ghettoplan, så er det en magt- og strafdemonstration, der skal vise det øvrige Danmark, at nu skal ghettoerne jævnes med jorden – billedligt talt. Men det er samtidig en marginalisering af de mennesker, der bor i områderne, som går på arbejde hver dag, betaler deres skat og bidrager til det danske samfund. De socialt udsatte boligområder er blevet et symbol på årtiers fejlslagen integrationspolitik. Her kan ingen politiske partier gå ram forbi i den konstatering. Men skal noget lykkes bedre de næste 12 år, så skal vi begynde at tale om de positive forbedringer, som trods alt sker. Det nytter ikke blot at sprede sociale udfordringer til andre områder af landet. Og så skal vi også uden for ghettoområderne begynde at forholde os til den kendsgerning, at næsten en halv million indbyggere i Danmark nu har ikkevestlig baggrund, og at de fleste af dem bidrager positivt til vores samfund.

Fire stemmer anmelder regeringens ghettoplan

Regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030’ indeholder i alt 22 konkrete initiativer, der én gang for alle skal afskaffe ghettoer og parallelsamfund.

Fra hvert sit ståsted vurderer Eyvind Vesselbo, kultursociolog og tidligere MF for Venstre, Birgitte Eiriksson, advokat med speciale i socialret hos tænketanken Justitia, Niels Bjørn, ph.d. og urbanist, og Jesper Christensen, socialdemokratisk børne- og ungdomsborgmester i København og selv beboer i ghettoen Tingbjerg, ghettoplanens positive og negative konsekvenser.

Eyvind Vesselbo: Ghettoplan løser ikke problemerne

Advokat: Ghettoplan tager livtag med retsstaten og frihedsrettigheder

Urbanist: Gode forslag blandt larmende symbolpolitik

S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling

Forrige artikel Velfærd forfra, tak! Velfærd forfra, tak! Næste artikel Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.