Patienten skal styre fremtidens sundhedsvæsen

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Nogle af verdens bedst uddannede læger arbejder i det danske sundhedsvæsen, og samfundet bruger mere end 100 milliarder kr. om året på sundhed. Derfor kan det undre, at læger, sygeplejersker, sygehuse og regioner kun i meget få tilfælde spørger patienten, om behandlingen har hjulpet på det problem, der i første omgang fik patienten til at opsøge en læge.

Men nu er der en kulturrevolution på vej på de danske sygehuse. I sidste uge besluttede en enig bestyrelse for Danske Regioner med socialdemokraten Bent Hansen og Venstres Carl Holst i spidsen, at sundhed fremover skal handle om at skabe gode resultater for patienterne.

Ny styring af sundhedsvæsenet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8bbf8-jr_fig02_ti-patientgrupper-spydspids-for-udviklingen-af-nye-kvalitetsstandarder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ade87-jr_fig02_ti-patientgrupper-spydspids-for-udviklingen-af-nye-kvalitetsstandarder.png | Forstør   Luk

Svenske forskere har på baggrund af svenske erfaringer udpeget de ti patientgrupper, hvor der først og hurtigst kan udvikles nye kvalitetsstandarder.

Kilde: Danske Regioner og IVBAR [/graph]

Det kan lyde som en selvfølge, men i dag ved man kun på ganske få områder, hvilke resultater en behandling skaber for patienterne. Til gengæld kan man ned til mindste detalje dokumentere, hvor mange behandlinger der foretages.

Regionernes beslutning kan på længere sigt få endda meget stor betydning for patienterne og den behandling, sundhedsvæsenet tilbyder.

”Der bliver tale om en kæmpe omstilling af hele sundhedsvæsenet. Ind til nu har vi været vant til, at sundhedsvæsenet har leveret de ydelser, de har fået takster efter, og ikke de ydelser, som gavner patienterne bedst. Vi tror på, at omstillingen kan lykkes,” siger Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.

Professor i sundhedsøkonomi ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Jakob Kjellberg kalder Danske Regioners beslutning ”indlysende rigtig og

helt nødvendig, men vanskelig.”

Forklaringen er, at beslutningen indebærer en omstilling af både mål og detaljeret styring af sygehusene. Se figur 1.

Politisk paradigmeskifte

Lige nu hejser politikerne fanen så højt som muligt for at fremme budskabet om, at sygehusene fremover ikke bare skal levere aktivitet, men også levere kvalitet for patienterne.

”Vi skal være mere holistiske og ikke kun fokusere på, hvad der sker, mens patienten er hos os, men også på hvordan patienten får det liv, som vedkommende gerne vil have efter behandlingen på et sygehus. Og her skal det handle om, at patienten oplever så høj kvalitet som muligt,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Selvom beslutningen er truffet nu, under en socialdemokratisk ledet regering, vil den bestå efter et valg. Det garanterer regionernes næstformand, Venstres Carl Holst, som er en af favoritterne til at blive sundhedsminister, hvis Lars Løkke Rasmussen vinder det kommende folketingsvalg.

”Vi taler om et paradigmeskifte, og det er totalt uafhængigt af den struktur, der er på sygehusområdet. Det her handler om den service, sygehusene leverer,” siger Carl Holst.

Selv om partierne i blå blok diskuterer regionernes berettigelse og dermed, hvordan driften af sygehusene fremover skal organiseres, vil det altså ikke ændre på målet om, at behandlinger fremover også skal måles på resultatet for patienten.

Fra aktivitet til kvalitet

Gennem mere end 10 år har sygehusene fokuseret på aktivitet og produktivitet for at nedbringe ventetider og behandle stadig flere patienter. Set med økonomiske briller er der tale om en succeshistorie. Produktiviteten på sygehusene er steget markant, og aktiviteten er fulgt med.

”Ventelisterne er blevet kortere, og patienter behandles hurtigere. Men vi ved bare ikke ret meget om, hvordan det så går med patienterne bagefter. Det måler vi ikke systematisk,” siger Jakob Kjellberg.

Når mænd for eksempel opereres for prostatacancer, er det selvfølgeligt helt afgørende, at de overlever operationen. Men kvalitet i livet efter operationen indebærer blandt andet også evnen til at få rejsning. Den viden indsamler læger og sygehuse bare ikke systematisk. Den seneste årsrapport fra Dansk Prostata Cancer Database noterer, at læger og sygeplejersker kun udleverer de relevante spørgeskemaer til hver femte patient. Det betyder, at der er store huller i specialisternes viden om, hvordan patienterne oplever kvaliteten af behandlingen og ikke mindst kvaliteten af livet efter behandlingen.

”Vi kan ikke bare fortsætte med at have fokus på aktivitet og behandle flere og flere mere og mere. Vi skal have mere fokus på kvalitet,” siger Jakob Kjellberg.

Men det er lettere sagt end gjort. For samtidig med at Jakob Kjellberg efterspørger mere fokus på kvalitet, så peger han også på, at der endnu ikke er nok viden om, hvordan kvalitet skal defineres.

”Når man afregner efter aktivitet, så kan man helt konkret se, hvad man betaler for, men vi har endnu ikke tilsvarende hårde data om, hvad der kendetegner kvalitet for patienten,” siger han.

Inspiration fra Sverige

Regionernes beslutning sætter et nyt mål for aktiviteterne på sygehusene og sætter samtidig gang i et omfattende arbejde med udviklingen af de nye kvalitetsmål. Sygehusledelser, læger, sygeplejersker og andre professionelle skal sammen med patienter nu til at beskrive de nye kvalitetsmål.[graph title="Ti patientgrupper er spydspids for udviklingen af nye kvalitetsstandarder" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danske Regioner/IVBAR. 

En mulighed er at samarbejde med en række svenske regioner, der gennem de seneste år helt på samme måde har arbejdet med at udvikle nye patientrelaterede kvalitetsmål for behandlingerne. IVBAR, der er en privat forsknings- og udviklingsinstitution, har stået i spidsen for de svenske regioners arbejde med at udvikle de nye kvalitetsmål.

”Der bliver ikke tale om et big bang, men om en udvikling, der trin for trin fører os hen til målet: et sundhedsvæsen, der skaber værdi for patienterne,” siger Jonas Wohlin, der er adm. direktør for IVBAR. Se også artiklen "Svensk guide til sundhedsvæsenets rejse".

Lige nu indsamler læger, sygeplejersker og andre professionelle store mængder af data i løbet af et behandlingsforløb. Den første store opgave bliver derfor at analysere de eksisterende data for at se, i hvilket omfang de kan bruges og understøtte den behandling, der skaber de bedste resultater for patienterne.

Regionernes beslutning lægger derfor op til en undersøgende fase, hvor sygehusene monitorerer og bagefter synliggør patientnære behandlingsresultater for mellem fem og ti forskellige patientgrupper. Se figur 2.

Patientgrupperne kan f.eks. udvælges, når analyser af eksisterende data viser store forskelle i resultater for patienterne, sådan som det f.eks. er tilfældet på fødeafdelingerne, hvor nogle afdelinger foretager dobbelt så mange planlagte kejsersnit som andre. Se også artiklen ”Stort potentiale for forbedringer på fødeafdelinger”.

Patientkvalitet i afregningen

Både Bent Hansen og Carl Holst forestiller sig, at de nye kvalitetsmål kan indgå i afregningsmodellerne for sygehusene. Bent Hansen henviser her til de forsøg, der allerede nu finder sted på fire af sygehusene i Region Midtjylland under overskriften ”Ny Styring i et Patientperspektiv”.

”Vi skal have set på afregningsmodellerne og har præsenteret det for regeringen i forhandlingerne om budgettet for 2016. Jeg håber, at vi kan udvikle nye afregningssystemer, der understøtter styringen efter de nye kvalitetsmål,” siger han.

Læs mere

Patienten i centrum udfordrer sygehusledelse”. Mandag Morgen, den 20. april 2015

Sygehuse i opgør med regnearksøkonomien”. Mandag Morgen, den 8. december 2014

Michael Porter: Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert”. Mandag Morgen, den 1. december 2014

Direktøren tager patienter med på råd”. Mandag, den 15. september 2014

"Midtjyske sygehuse satser på kvalitet frem for kvantitet." Mandag 23. juni 2014

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg opfordrer politikerne til at tage en dyb indånding, inden de udformer nye økonomiske styringsredskaber.

”Man skal starte forsigtigt, når man taler om nye økonomiske incitamenter,” siger han.

Han peger blandt andet på, at den samme behandling kan påvirke patienters livskvalitet meget forskelligt. Unge mennesker kommer sig for eksempel hurtigere efter et indgreb end ældre, og tager afregningsmodellerne ikke højde for den type af forskelle, kan det ende med, at sygehusene kun vil behandle unge patienter og så sender ældre patienter videre til nogle andre.

”Vi skal diskutere kvalitet for patienterne, men handler det også om økonomiske incitamenter, bliver vi nødt til at justere for den risiko, som et sygehus kan løbe ved at behandle f.eks. ældre patienter i stedet for unge,” siger han.

Danske Regioner håber at kunne hente finansiering til omstillingen af sundhedsvæsenet i forhandlingerne med Finansministeriet om budgettet for 2016. På forhånd har regeringen afsat penge til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i udspillet ”Jo før, jo bedre”.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu