Patienten skal styre fremtidens sundhedsvæsen
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørNogle af verdens bedst uddannede læger arbejder i det danske sundhedsvæsen, og samfundet bruger mere end 100 milliarder kr. om året på sundhed. Derfor kan det undre, at læger, sygeplejersker, sygehuse og regioner kun i meget få tilfælde spørger patienten, om behandlingen har hjulpet på det problem, der i første omgang fik patienten til at opsøge en læge.
Men nu er der en kulturrevolution på vej på de danske sygehuse. I sidste uge besluttede en enig bestyrelse for Danske Regioner med socialdemokraten Bent Hansen og Venstres Carl Holst i spidsen, at sundhed fremover skal handle om at skabe gode resultater for patienterne.
En mulighed er at samarbejde med en række svenske regioner, der gennem de seneste år helt på samme måde har arbejdet med at udvikle nye patientrelaterede kvalitetsmål for behandlingerne. IVBAR, der er en privat forsknings- og udviklingsinstitution, har stået i spidsen for de svenske regioners arbejde med at udvikle de nye kvalitetsmål.
”Der bliver ikke tale om et big bang, men om en udvikling, der trin for trin fører os hen til målet: et sundhedsvæsen, der skaber værdi for patienterne,” siger Jonas Wohlin, der er adm. direktør for IVBAR. Se også artiklen "Svensk guide til sundhedsvæsenets rejse".
Lige nu indsamler læger, sygeplejersker og andre professionelle store mængder af data i løbet af et behandlingsforløb. Den første store opgave bliver derfor at analysere de eksisterende data for at se, i hvilket omfang de kan bruges og understøtte den behandling, der skaber de bedste resultater for patienterne.
Regionernes beslutning lægger derfor op til en undersøgende fase, hvor sygehusene monitorerer og bagefter synliggør patientnære behandlingsresultater for mellem fem og ti forskellige patientgrupper. Se figur 2.
Patientgrupperne kan f.eks. udvælges, når analyser af eksisterende data viser store forskelle i resultater for patienterne, sådan som det f.eks. er tilfældet på fødeafdelingerne, hvor nogle afdelinger foretager dobbelt så mange planlagte kejsersnit som andre. Se også artiklen ”Stort potentiale for forbedringer på fødeafdelinger”.
Patientkvalitet i afregningen
Både Bent Hansen og Carl Holst forestiller sig, at de nye kvalitetsmål kan indgå i afregningsmodellerne for sygehusene. Bent Hansen henviser her til de forsøg, der allerede nu finder sted på fire af sygehusene i Region Midtjylland under overskriften ”Ny Styring i et Patientperspektiv”.
”Vi skal have set på afregningsmodellerne og har præsenteret det for regeringen i forhandlingerne om budgettet for 2016. Jeg håber, at vi kan udvikle nye afregningssystemer, der understøtter styringen efter de nye kvalitetsmål,” siger han.
”Patienten i centrum udfordrer sygehusledelse”. Mandag Morgen, den 20. april 2015
”Sygehuse i opgør med regnearksøkonomien”. Mandag Morgen, den 8. december 2014
”Michael Porter: Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert”. Mandag Morgen, den 1. december 2014
”Direktøren tager patienter med på råd”. Mandag, den 15. september 2014
"Midtjyske sygehuse satser på kvalitet frem for kvantitet." Mandag 23. juni 2014
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg opfordrer politikerne til at tage en dyb indånding, inden de udformer nye økonomiske styringsredskaber.
”Man skal starte forsigtigt, når man taler om nye økonomiske incitamenter,” siger han.
Han peger blandt andet på, at den samme behandling kan påvirke patienters livskvalitet meget forskelligt. Unge mennesker kommer sig for eksempel hurtigere efter et indgreb end ældre, og tager afregningsmodellerne ikke højde for den type af forskelle, kan det ende med, at sygehusene kun vil behandle unge patienter og så sender ældre patienter videre til nogle andre.
”Vi skal diskutere kvalitet for patienterne, men handler det også om økonomiske incitamenter, bliver vi nødt til at justere for den risiko, som et sygehus kan løbe ved at behandle f.eks. ældre patienter i stedet for unge,” siger han.
Danske Regioner håber at kunne hente finansiering til omstillingen af sundhedsvæsenet i forhandlingerne med Finansministeriet om budgettet for 2016. På forhånd har regeringen afsat penge til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i udspillet ”Jo før, jo bedre”.