Maj Invest, tidligere Axcel-topfolk, Danica Pension, Nykredit og en række mangemillionærer har øjnet milliongevinst ved at træde ind på tandlægernes territorium. De er med til at presse på for at få politikerne til at åbne for, at ejerskabsstrukturen bliver knap så rigid som i dag.

Hvis det sker, øges konkurrencen på markedet, men det bliver også nemmere at investere i og tjene penge på sektoren.

”Investeringerne ville have gået hurtigere, hvis markedet var liberaliseret,” siger Henrik Kølle, der står i spidsen for kæden Tandlægen.dk.

Han har investeret en del af den formue, som han sikrede sig med salget af fitnessappen Endomondo, i kæden. Men kæden må kun eje op til 49 procent af hver klinik i kæden – majoriteten skal ejes af en tandlæge i klinikken, foreskriver reglerne.

Advarsel fra neglebidende politikere

Men en række politikere er nervøse for, hvordan erhvervsinteresserne vil påvirke kvaliteten af behandlingerne og tandlægernes faglighed. Hvis behandlerne pludselig bliver målt på, hvor mange porcelænskroner de laver i stedet for kvaliteten af dem, så kan det få konsekvenser for patienterne, lyder meldingen.

LÆS OGSÅ: Smuthulskontrakter truer kæmpeinvesteringer i tandlægekæder

”Nogle har set profitmuligheder i de her strukturer, vi har i Danmark, og jeg nervøs for, at det kan komme til at gå ud over driftssikkerhed og kvalitet. Det er for væsentlige strukturer at game med,” siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

Der er bred enighed om, at tandlægepriserne i dag er høje, og at øget konkurrence på markedet i princippet er en god idé. Men spørgsmålet om, hvilken trade-off man må acceptere, ligger og lurer i baghovedet på Dansk Folkeparti.

”Jeg er bange for, at det bare drejer sig om at tjene penge på patienternes bekostning. Selvfølgelig er konkurrence godt, men man skal også passe på, at det ikke bliver skruen uden ende, hvis det bare handler om at tjene penge,” siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Henrik Kølle afviser, at han og hans medinvestorer får indflydelse på kvaliteten af tandlægernes arbejde, selv om de ikke selv er tandlæger.

”Det sundhedsfaglige kan ingen blande sig i. Ligesom du har regnskabsmæssige regler, der skal overholdes, så har du sundhedsfaglige regler, der skal overholdes. For os ville være det som at køre over for rent rødt at blande sig i det sundhedsfaglige,” siger han.

Langt tilløb til mere liberalisering

Debatten om at bløde op på ejerskabsmodellen blandt tandlæger, læger, apoteker og andre offentligt støttede sundhedsindustrier har været længe undervejs. I 2014 antyder Produktivitetskommissionen i sin rapport, at man med fordel kan kigge nærmere på ejerskabsstrukturen i blandt andet tandlægesektoren og apotekersektoren. Og de politikere, som sidder på magten i øjeblikket, er da også varme på at åbne for konkurrencen.

Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet fik i 2013 udarbejdet en rapport, som analyserede mulighederne ved at lukke op for tandlægesektoren. Her peger rapporten blandt andet på, at lempede ejerforhold kan føre til stordriftsfordele og øget priskonkurrence.

I et høringssvar på et paragraf 20-spørgsmål i Folketinget fra februar 2017 skriver sundhedsminister Ellen Thrane Nørby, at det selvfølgelig er væsentligt at fokusere på kvaliteten af tandpleje:

”I den forbindelse mener jeg dog ikke, at tandklinikkens ejerstruktur nødvendigvis er bestemmende for kvaliteten af den tandpleje, som den enkelte tandlæge leverer.”

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, supplerer i en mail:

”For os i Venstre er både patientsikkerhed og frit valg afgørende. Er man ikke tilfreds, kan man helt ukompliceret konsultere en anden tandlæge,” skriver hun.

Både Ellen Thrane Nørby og Jane Heitman peger dog på, at en eventuelt ændring i ejerskabsstrukturen skal besluttes i overenskomstforhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Takst- og Lønningsnævn.

Forhandlingerne indledes nu, og partnere skal være enige om en overenskomst i april 2018.