Om skribenten

Leon Strømberg-Derczynski, adjunkt på IT-Universitetet (ITU). Han leder et forskningsprojekt om Natural Language Processing (NLP), som er et område inden for datalogi, der beskæftiger sig med analyse og forståelse af talt og skrevet sprog, ofte med brug af machine learning. 

Denne artikel er den anden i en serie af NLP-analyser af diskursen på sociale medier omkring folketingsvalget 2019. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

En stor del af den politiske samtale er flyttet over på de sociale medier. Det gælder både den del af samtalen, der før foregik i aviser eller til valgmøder og de mere private samtaler mellem venner.

Den udvikling giver en unik mulighed for systematisk at undersøge, hvilke emner der tales om i en valgkamp, både blandt politikere og deres vælgere.

På ITU har vi analyseret tusindvis af data fra sociale medier ved hjælp af NLP-teknologi (natural language processing) og samlet en statistik på de emner, der oftest omtales online.

På den måde kan vi identificere de mest omdiskuterede emner for henholdsvis partierne og vælgerne.

Analysen viser, at der er en vis samklang mellem vælgernes samtaleemner og politikernes, og at nogle partier er betydeligt bedre end andre til at ’smitte’ deres vælgere med egne slagord.

Samtidig står det klart, at vælgernes palet er langt bredere end politikernes.

Ord, der afslører emne og kontekst

Første skridt er at identificere ord og sætninger, som karakteriserer forskellige emner eller temaer, ud fra hvad partierne og deres vælgere skriver på Facebook, Instagram og Twitter. Til dette bruger vi et værktøj, der kan finde frem til ord, som ofte bliver brugt i sammenhæng med hinanden.

Flere generelle emner udspringer af denne proces. For eksempel findes forskellige udtryk for sårbarhed ofte i samme kontekst som ord som “børn”, “flygtninge”, “kvinde” og “syge”.

Et andet overordnet tema omhandler om “pension”, “arbejde” og “nedslidte” – sidstnævnte er normalt et sjældent brugt ord, men nu optræder det hyppigt og Socialdemokratiet bruger det i forbindelse med deres valgkampagne.

Et tredje tema dannes over ord som “skatter”, “lavere”, “skattestop” og “afgifter”, som også er en del af et sammenhængende narrativ.

Et fjerde hyppigt diskuteret emne er vigtigheden af en god og ordentlig valgkampagne.

Vi identificerer ord, som kendetegner hvert af disse emner ved hjælp af såkaldte word embeddings. Hvert emne består af en gruppe nøgleord baseret på, hvordan danskere diskuterer emnet på sociale medier.

Der er for eksempel en interessant forekomst af nøgleord omkring ”uddannelse”, men hvor hverken ”investering”, ”besparelse”, ”skåret”, ”nedskæringer” eller ”omprioriteringsbidraget” er direkte relateret til emnet, men er semantisk forbundet med emnet ”uddannelse”.

Hvem taler om hvad?

Når emnerne er identificeret, kan vi gå i gang med at analysere på, hvem der taler om dem, og her er der både sammenfald og forskelle mellem det, politikerne taler om, og det, deres vælgere interesserer sig for.

De dominerende emner blandt vælgerne er uddannelse, miljø og klima, landbrug, sundhed, flygtninge og skat.

Også blandt politikerne er klima et dominerende emne, og det gælder både opslag fra røde og blå politikere og partiers opslag. Klimaet nævnes i 50 procent af partierne i rød bloks offentlige opslag og 26 procent af partierne i blå bloks opslag. Dette mønster svarer nogenlunde til vælgernes eget.

Mens klimaet er et emne, der går på tværs, så er der også forskelle.

Blå blok diskuterer til gengæld oftere flygtninge og skat og i nogen grad uddannelse. Faktisk kan vi se, at partierne i blå blok omtaler emner relateret til skat dobbelt så ofte som partierne fra rød blok.

Rød blok diskuterer til gengæld klima og miljø, landbrug og sundhed mere end blå blok.

Vælgernes egne dagsordener

Vores analyse af vælgernes egne dagsordner dækker ikke alle sociale medier, men tager udgangspunkt i opslag 449.353 opslag twitter-hashtagget #dkpol. Her diskuterer vælgerne generelt et væsentligt bredere udvalg af emner end partierne.

Mens 82 procent af blå bloks partiers opslag handler om et af de ovenstående emner, handler kun 32 procent af deres partivælgeres samtaler om samme emner. Det er, hvad man vil forvente af offentlig debat, medmindre der er tale om decideret manipulation af enten vælgere eller medier.

De andre emner, som vælgerne diskuterer, er meget varierede. Der er finkornede politiske forslag, såsom hvor en politistation skal placeres eller holdninger til minimumsalder og maksimumsalder for valgret. Der er diskussioner om offentlige personer, som burde eller ikke burde fyres, og ros af gode forslag og mennesker over hele det politiske landskab.

Når man ser på den del af debatten, som ikke er emnespecifik, er Mette Frederiksen den hyppigst nævnte politiker. Hun bliver som regel omtalt enten neutralt eller i forbindelse med en tekst, som indikerer, at forfatteren synes godt om hende.

Når det kommer til debatten om Rasmus Paludan, ser man, at næsten ingen af de politisk aktive brugere tager den seriøst, og de fleste reaktioner består af jokes.

Når partierne planter et ord

I analysen har vi også kigget på, hvordan partierne med deres ordvalg påvirker vælgernes måde at tale på. For at påvise en sådan effekt identificerer vi først de emner, som er vigtige for vælgerne, ud fra hovedemner.

Det er muligt at skønne den indflydelse, et parti har på deres vælgere, ved at identificere, hvilke fraser et bestemt parti bruger på sociale medier. Det vil sige ord eller sprogbrug, som ofte bliver gentaget, og som andre partier undgår. Disse fraser bliver brugt væsentligt oftere end i typisk dansk, så de udgør et specifikt “sprog” for det parti eller er i det mindste en stilistisk markør for partiets medieteam.

Nogle partier har en mere organiseret og målrettet mediestrategi. Nogle fokuserer primært på sig selv, og nogle fokuserer primært på andre partier. Nogle fokuserer på emner inden for den politiske dagsorden, og andre har et tydeligt budskab.

Socialdemokratiet og Venstre fokuserer for eksempel begge på den kommende statsminister frem for andre dele af deres partiers budskaber.

De partier, som har haft mest succes med at påvirke eller matche deres vælgeres ordvalg, er Alternativet, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Alternativets “klimavalg” bliver hyppigt brugt af deres vælgere.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs har primært haft succes med at videregive budskabet om deres navn, selv om mange følgere af Nye Borgerlige også bruger “vores egne”, og Dansk Folkepartis vælgere er begyndt at bruge fraser som “mindre EU” og at skrive tekst om, hvem der “skal bestemme” hvad.

Når man ser på de vælgere, der stemmer på Stram Kurs, så er det eneste sprog, de har tilfælles, ordene “Rasmus Paludan” og “Stram Kurs”, hvilket indikerer, at partiets kommunikation ikke er godt organiseret.

Radikale Venstres “ny retning” er også blevet adapteret af deres vælgere, ligesom Venstres vælgere ofte skriver om allokering af penge (“kr. til”). Liberal Alliances vælgere stiller ligeledes spørgsmål om, “hvor pengene skal komme fra”.

SF’s vælgere er rimelig tilbøjelige til at diskutere, hvad der skal “ro på”.

Socialdemokratiet har tydelige budskaber og en stærk marketingkampagne, men de fraser, de bruger, er ikke trængt ind i vælgernes sprog.

De Konservative og Enhedslisten har ligeledes begrænset indflydelse på deres vælgeres sprog.

Enhedslistens “et nyt flertal” og “en grøn omstilling” bliver dog flittigt brugt af Enhedslistens vælgere. De Konservative har især fokuseret på navne frem for et ensrettet politisk budskab. 

Valgkampens virale opslag ændrer samtalen

Når vi sammenligner partiernes og vælgernes sprog med politiske emner, har især Alternativet, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti haft succes med at influere (eller matche) deres vælgeres sprog, specielt inden for temaerne klima, budgetter og forholdet til EU.

I analysen ser vi også, hvilke emner partierne fra henholdsvis rød og blå blok tager op på sociale medier sammen med den offentlige debat i løbet af de seneste måneder. Vi sammenligner derefter med den offentlige debat i perioden midt-januar til midt-marts.

Interessant nok kan vi se, at opslag om de ovenstående emner er faldet over de sidste måneder.

Ifølge de 224.000 #dkpol-opslag på Twitter fra 2019 ses en lille nedgang i omtalen af disse emner. For eksempel skriver vælgerne i de seneste to måneder 20 procent mindre om skatterelaterede emner og 11 procent mindre om flygtninge end i de foregående måneder. Indvandring har ikke været så populært et emne blandt vælgerne, men er i højere grad et narrativ omtalt i offentligheden af partierne alene.

Disse emner er formodentlig erstattet af de mange andre historier, som kommer op i løbet af et folketingsvalg.

Et eksempel på en sådan historie er videoen fra 13. maj af Lars Løkke Rasmussen, som rider på en hest ved navn Ib. Videoen blev italesat som “klimavenlig transport” og signalerer, at Venstre tager del i klimadebatten.

I kølvandet på videoen sker et skifte i Venstres vælgeres sprog, som resulterer i en femdobling af antallet af ord relateret til klima, miljø og natur i dagene umiddelbart efter, at videoen blev lagt op.