Politikerne og vælgere har hver deres valgkamp på nettet

Forskere fra IT-Universitetet har ladet en robot analysere samtlige ord i tusindvis af opslag, hvor politikere og vælgere diskuterer politik. Analysen viser, at partierne har talt betydeligt mere om flygtninge end vælgerne selv.  

Om skribenten

En stor del af den politiske samtale er flyttet over på de sociale medier. Det gælder både den del af samtalen, der før foregik i aviser eller til valgmøder og de mere private samtaler mellem venner.

Den udvikling giver en unik mulighed for systematisk at undersøge, hvilke emner der tales om i en valgkamp, både blandt politikere og deres vælgere.

På ITU har vi analyseret tusindvis af data fra sociale medier ved hjælp af NLP-teknologi (natural language processing) og samlet en statistik på de emner, der oftest omtales online.

På den måde kan vi identificere de mest omdiskuterede emner for henholdsvis partierne og vælgerne.

Analysen viser, at der er en vis samklang mellem vælgernes samtaleemner og politikernes, og at nogle partier er betydeligt bedre end andre til at ’smitte’ deres vælgere med egne slagord.

Samtidig står det klart, at vælgernes palet er langt bredere end politikernes.

Ord, der afslører emne og kontekst

Første skridt er at identificere ord og sætninger, som karakteriserer forskellige emner eller temaer, ud fra hvad partierne og deres vælgere skriver på Facebook, Instagram og Twitter. Til dette bruger vi et værktøj, der kan finde frem til ord, som ofte bliver brugt i sammenhæng med hinanden.

Flere generelle emner udspringer af denne proces. For eksempel findes forskellige udtryk for sårbarhed ofte i samme kontekst som ord som “børn”, “flygtninge”, “kvinde” og “syge”.

Et andet overordnet tema omhandler om “pension”, “arbejde” og “nedslidte” – sidstnævnte er normalt et sjældent brugt ord, men nu optræder det hyppigt og Socialdemokratiet bruger det i forbindelse med deres valgkampagne.

Et tredje tema dannes over ord som “skatter”, “lavere”, “skattestop” og “afgifter”, som også er en del af et sammenhængende narrativ.

Et fjerde hyppigt diskuteret emne er vigtigheden af en god og ordentlig valgkampagne.

Vi identificerer ord, som kendetegner hvert af disse emner ved hjælp af såkaldte word embeddings. Hvert emne består af en gruppe nøgleord baseret på, hvordan danskere diskuterer emnet på sociale medier.

Der er for eksempel en interessant forekomst af nøgleord omkring ”uddannelse”, men hvor hverken ”investering”, ”besparelse”, ”skåret”, ”nedskæringer” eller ”omprioriteringsbidraget” er direkte relateret til emnet, men er semantisk forbundet med emnet ”uddannelse”.

Hvilke ord bruger danskerne i forbindelse med debat om uddannelse?

Hvem taler om hvad?

Når emnerne er identificeret, kan vi gå i gang med at analysere på, hvem der taler om dem, og her er der både sammenfald og forskelle mellem det, politikerne taler om, og det, deres vælgere interesserer sig for.

De dominerende emner blandt vælgerne er uddannelse, miljø og klima, landbrug, sundhed, flygtninge og skat.

Også blandt politikerne er klima et dominerende emne, og det gælder både opslag fra røde og blå politikere og partiers opslag. Klimaet nævnes i 50 procent af partierne i rød bloks offentlige opslag og 26 procent af partierne i blå bloks opslag. Dette mønster svarer nogenlunde til vælgernes eget.

Mens klimaet er et emne, der går på tværs, så er der også forskelle.

Blå blok diskuterer til gengæld oftere flygtninge og skat og i nogen grad uddannelse. Faktisk kan vi se, at partierne i blå blok omtaler emner relateret til skat dobbelt så ofte som partierne fra rød blok.

Rød blok diskuterer til gengæld klima og miljø, landbrug og sundhed mere end blå blok.

Vælgernes egne dagsordener

Vores analyse af vælgernes egne dagsordner dækker ikke alle sociale medier, men tager udgangspunkt i opslag 449.353 opslag twitter-hashtagget #dkpol. Her diskuterer vælgerne generelt et væsentligt bredere udvalg af emner end partierne.

Mens 82 procent af blå bloks partiers opslag handler om et af de ovenstående emner, handler kun 32 procent af deres partivælgeres samtaler om samme emner. Det er, hvad man vil forvente af offentlig debat, medmindre der er tale om decideret manipulation af enten vælgere eller medier.

De andre emner, som vælgerne diskuterer, er meget varierede. Der er finkornede politiske forslag, såsom hvor en politistation skal placeres eller holdninger til minimumsalder og maksimumsalder for valgret. Der er diskussioner om offentlige personer, som burde eller ikke burde fyres, og ros af gode forslag og mennesker over hele det politiske landskab.

Når man ser på den del af debatten, som ikke er emnespecifik, er Mette Frederiksen den hyppigst nævnte politiker. Hun bliver som regel omtalt enten neutralt eller i forbindelse med en tekst, som indikerer, at forfatteren synes godt om hende.

Når det kommer til debatten om Rasmus Paludan, ser man, at næsten ingen af de politisk aktive brugere tager den seriøst, og de fleste reaktioner består af jokes.

Når partierne planter et ord

I analysen har vi også kigget på, hvordan partierne med deres ordvalg påvirker vælgernes måde at tale på. For at påvise en sådan effekt identificerer vi først de emner, som er vigtige for vælgerne, ud fra hovedemner.

Det er muligt at skønne den indflydelse, et parti har på deres vælgere, ved at identificere, hvilke fraser et bestemt parti bruger på sociale medier. Det vil sige ord eller sprogbrug, som ofte bliver gentaget, og som andre partier undgår. Disse fraser bliver brugt væsentligt oftere end i typisk dansk, så de udgør et specifikt “sprog” for det parti eller er i det mindste en stilistisk markør for partiets medieteam.

Ord og fraser, som identificerer partierne i valgkampen

Enhedslisten: "et nyt flertal", "Pernille Skipper", "en grøn omstilling"

Liberal Alliance: "Mette Bock", "hvor pengene skal komme fra", "de grænseoverskridende", "Væk med"

SF: "mere personale", "ro på", "i hverdagen", "i børnehaven", "tid til omsorg"

Dansk Folkeparti: "Dansk Folkeparti", "mindre EU", "skal bestemme", "langt flere"

Radikale: "en ny retning", "se med live", "lyt til"

Konservative: "Søren Pape", "Rasmus Jarlov", "Pernille Skipper", "styrke det"

Stram Kurs: "Stram Kurs", "Rasmus Paludan", "April 2019", "Blågards Plads"

Klaus Riskær Pedersen: "Bruges til", -- og hashtags

Venstre: "kr. til", "i vores nye", "Lars Løkke Rasmussen", "[Vi har] den bedste statsminister"

Socialdemokratiet: "Lad os samle danmark", "en ny statsminister", "vil indføre", "for de nedslidte"

Alternativet: "klimavalg", "Alternativet vil", "end systemet", "at bremse"

Nye Borgerlige: "Nye Borgerlige", "vores egne", "stram udlændingepolitik", "ikke-vestlige indvandrere", "muslimske lande"

Kilde: IT-Universitetet i København

Nogle partier har en mere organiseret og målrettet mediestrategi. Nogle fokuserer primært på sig selv, og nogle fokuserer primært på andre partier. Nogle fokuserer på emner inden for den politiske dagsorden, og andre har et tydeligt budskab.

Socialdemokratiet og Venstre fokuserer for eksempel begge på den kommende statsminister frem for andre dele af deres partiers budskaber.

De partier, som har haft mest succes med at påvirke eller matche deres vælgeres ordvalg, er Alternativet, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Alternativets “klimavalg” bliver hyppigt brugt af deres vælgere.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs har primært haft succes med at videregive budskabet om deres navn, selv om mange følgere af Nye Borgerlige også bruger “vores egne”, og Dansk Folkepartis vælgere er begyndt at bruge fraser som “mindre EU” og at skrive tekst om, hvem der “skal bestemme” hvad.

Når man ser på de vælgere, der stemmer på Stram Kurs, så er det eneste sprog, de har tilfælles, ordene “Rasmus Paludan” og “Stram Kurs”, hvilket indikerer, at partiets kommunikation ikke er godt organiseret.

Radikale Venstres “ny retning” er også blevet adapteret af deres vælgere, ligesom Venstres vælgere ofte skriver om allokering af penge (“kr. til”). Liberal Alliances vælgere stiller ligeledes spørgsmål om, “hvor pengene skal komme fra”.

SF’s vælgere er rimelig tilbøjelige til at diskutere, hvad der skal “ro på”.

Socialdemokratiet har tydelige budskaber og en stærk marketingkampagne, men de fraser, de bruger, er ikke trængt ind i vælgernes sprog.

De Konservative og Enhedslisten har ligeledes begrænset indflydelse på deres vælgeres sprog.

Enhedslistens “et nyt flertal” og “en grøn omstilling” bliver dog flittigt brugt af Enhedslistens vælgere. De Konservative har især fokuseret på navne frem for et ensrettet politisk budskab. 

Valgkampens virale opslag ændrer samtalen

Når vi sammenligner partiernes og vælgernes sprog med politiske emner, har især Alternativet, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti haft succes med at influere (eller matche) deres vælgeres sprog, specielt inden for temaerne klima, budgetter og forholdet til EU.

I analysen ser vi også, hvilke emner partierne fra henholdsvis rød og blå blok tager op på sociale medier sammen med den offentlige debat i løbet af de seneste måneder. Vi sammenligner derefter med den offentlige debat i perioden midt-januar til midt-marts.

Interessant nok kan vi se, at opslag om de ovenstående emner er faldet over de sidste måneder.

Ifølge de 224.000 #dkpol-opslag på Twitter fra 2019 ses en lille nedgang i omtalen af disse emner. For eksempel skriver vælgerne i de seneste to måneder 20 procent mindre om skatterelaterede emner og 11 procent mindre om flygtninge end i de foregående måneder. Indvandring har ikke været så populært et emne blandt vælgerne, men er i højere grad et narrativ omtalt i offentligheden af partierne alene.

Disse emner er formodentlig erstattet af de mange andre historier, som kommer op i løbet af et folketingsvalg.

Et eksempel på en sådan historie er videoen fra 13. maj af Lars Løkke Rasmussen, som rider på en hest ved navn Ib. Videoen blev italesat som “klimavenlig transport” og signalerer, at Venstre tager del i klimadebatten.

I kølvandet på videoen sker et skifte i Venstres vælgeres sprog, som resulterer i en femdobling af antallet af ord relateret til klima, miljø og natur i dagene umiddelbart efter, at videoen blev lagt op.

 

Analysen er udarbejdet af Leon Strømberg-Derczynski, adjunkt på IT-Universitetet (ITU), med bidrag fra Torben Oskar Albert-Lindqvist, Marius Venø Bendsen, Nanna Inie, Jens Egholm Pedersen, Viktor Due Pedersen og Troels Runge, der alle indgår i NLP-forskerteamet på ITU.

Forrige artikel Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’ Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’
Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.