Politikerne og vælgere har hver deres valgkamp på nettet

Forskere fra IT-Universitetet har ladet en robot analysere samtlige ord i tusindvis af opslag, hvor politikere og vælgere diskuterer politik. Analysen viser, at partierne har talt betydeligt mere om flygtninge end vælgerne selv.  

Om skribenten

En stor del af den politiske samtale er flyttet over på de sociale medier. Det gælder både den del af samtalen, der før foregik i aviser eller til valgmøder og de mere private samtaler mellem venner.

Den udvikling giver en unik mulighed for systematisk at undersøge, hvilke emner der tales om i en valgkamp, både blandt politikere og deres vælgere.

På ITU har vi analyseret tusindvis af data fra sociale medier ved hjælp af NLP-teknologi (natural language processing) og samlet en statistik på de emner, der oftest omtales online.

På den måde kan vi identificere de mest omdiskuterede emner for henholdsvis partierne og vælgerne.

Analysen viser, at der er en vis samklang mellem vælgernes samtaleemner og politikernes, og at nogle partier er betydeligt bedre end andre til at ’smitte’ deres vælgere med egne slagord.

Samtidig står det klart, at vælgernes palet er langt bredere end politikernes.

Ord, der afslører emne og kontekst

Første skridt er at identificere ord og sætninger, som karakteriserer forskellige emner eller temaer, ud fra hvad partierne og deres vælgere skriver på Facebook, Instagram og Twitter. Til dette bruger vi et værktøj, der kan finde frem til ord, som ofte bliver brugt i sammenhæng med hinanden.

Flere generelle emner udspringer af denne proces. For eksempel findes forskellige udtryk for sårbarhed ofte i samme kontekst som ord som “børn”, “flygtninge”, “kvinde” og “syge”.

Et andet overordnet tema omhandler om “pension”, “arbejde” og “nedslidte” – sidstnævnte er normalt et sjældent brugt ord, men nu optræder det hyppigt og Socialdemokratiet bruger det i forbindelse med deres valgkampagne.

Et tredje tema dannes over ord som “skatter”, “lavere”, “skattestop” og “afgifter”, som også er en del af et sammenhængende narrativ.

Et fjerde hyppigt diskuteret emne er vigtigheden af en god og ordentlig valgkampagne.

Vi identificerer ord, som kendetegner hvert af disse emner ved hjælp af såkaldte word embeddings. Hvert emne består af en gruppe nøgleord baseret på, hvordan danskere diskuterer emnet på sociale medier.

Der er for eksempel en interessant forekomst af nøgleord omkring ”uddannelse”, men hvor hverken ”investering”, ”besparelse”, ”skåret”, ”nedskæringer” eller ”omprioriteringsbidraget” er direkte relateret til emnet, men er semantisk forbundet med emnet ”uddannelse”.

Hvilke ord bruger danskerne i forbindelse med debat om uddannelse?

Hvem taler om hvad?

Når emnerne er identificeret, kan vi gå i gang med at analysere på, hvem der taler om dem, og her er der både sammenfald og forskelle mellem det, politikerne taler om, og det, deres vælgere interesserer sig for.

De dominerende emner blandt vælgerne er uddannelse, miljø og klima, landbrug, sundhed, flygtninge og skat.

Også blandt politikerne er klima et dominerende emne, og det gælder både opslag fra røde og blå politikere og partiers opslag. Klimaet nævnes i 50 procent af partierne i rød bloks offentlige opslag og 26 procent af partierne i blå bloks opslag. Dette mønster svarer nogenlunde til vælgernes eget.

Mens klimaet er et emne, der går på tværs, så er der også forskelle.

Blå blok diskuterer til gengæld oftere flygtninge og skat og i nogen grad uddannelse. Faktisk kan vi se, at partierne i blå blok omtaler emner relateret til skat dobbelt så ofte som partierne fra rød blok.

Rød blok diskuterer til gengæld klima og miljø, landbrug og sundhed mere end blå blok.

Vælgernes egne dagsordener

Vores analyse af vælgernes egne dagsordner dækker ikke alle sociale medier, men tager udgangspunkt i opslag 449.353 opslag twitter-hashtagget #dkpol. Her diskuterer vælgerne generelt et væsentligt bredere udvalg af emner end partierne.

Mens 82 procent af blå bloks partiers opslag handler om et af de ovenstående emner, handler kun 32 procent af deres partivælgeres samtaler om samme emner. Det er, hvad man vil forvente af offentlig debat, medmindre der er tale om decideret manipulation af enten vælgere eller medier.

De andre emner, som vælgerne diskuterer, er meget varierede. Der er finkornede politiske forslag, såsom hvor en politistation skal placeres eller holdninger til minimumsalder og maksimumsalder for valgret. Der er diskussioner om offentlige personer, som burde eller ikke burde fyres, og ros af gode forslag og mennesker over hele det politiske landskab.

Når man ser på den del af debatten, som ikke er emnespecifik, er Mette Frederiksen den hyppigst nævnte politiker. Hun bliver som regel omtalt enten neutralt eller i forbindelse med en tekst, som indikerer, at forfatteren synes godt om hende.

Når det kommer til debatten om Rasmus Paludan, ser man, at næsten ingen af de politisk aktive brugere tager den seriøst, og de fleste reaktioner består af jokes.

Når partierne planter et ord

I analysen har vi også kigget på, hvordan partierne med deres ordvalg påvirker vælgernes måde at tale på. For at påvise en sådan effekt identificerer vi først de emner, som er vigtige for vælgerne, ud fra hovedemner.

Det er muligt at skønne den indflydelse, et parti har på deres vælgere, ved at identificere, hvilke fraser et bestemt parti bruger på sociale medier. Det vil sige ord eller sprogbrug, som ofte bliver gentaget, og som andre partier undgår. Disse fraser bliver brugt væsentligt oftere end i typisk dansk, så de udgør et specifikt “sprog” for det parti eller er i det mindste en stilistisk markør for partiets medieteam.

Ord og fraser, som identificerer partierne i valgkampen

Enhedslisten: "et nyt flertal", "Pernille Skipper", "en grøn omstilling"

Liberal Alliance: "Mette Bock", "hvor pengene skal komme fra", "de grænseoverskridende", "Væk med"

SF: "mere personale", "ro på", "i hverdagen", "i børnehaven", "tid til omsorg"

Dansk Folkeparti: "Dansk Folkeparti", "mindre EU", "skal bestemme", "langt flere"

Radikale: "en ny retning", "se med live", "lyt til"

Konservative: "Søren Pape", "Rasmus Jarlov", "Pernille Skipper", "styrke det"

Stram Kurs: "Stram Kurs", "Rasmus Paludan", "April 2019", "Blågards Plads"

Klaus Riskær Pedersen: "Bruges til", -- og hashtags

Venstre: "kr. til", "i vores nye", "Lars Løkke Rasmussen", "[Vi har] den bedste statsminister"

Socialdemokratiet: "Lad os samle danmark", "en ny statsminister", "vil indføre", "for de nedslidte"

Alternativet: "klimavalg", "Alternativet vil", "end systemet", "at bremse"

Nye Borgerlige: "Nye Borgerlige", "vores egne", "stram udlændingepolitik", "ikke-vestlige indvandrere", "muslimske lande"

Kilde: IT-Universitetet i København

Nogle partier har en mere organiseret og målrettet mediestrategi. Nogle fokuserer primært på sig selv, og nogle fokuserer primært på andre partier. Nogle fokuserer på emner inden for den politiske dagsorden, og andre har et tydeligt budskab.

Socialdemokratiet og Venstre fokuserer for eksempel begge på den kommende statsminister frem for andre dele af deres partiers budskaber.

De partier, som har haft mest succes med at påvirke eller matche deres vælgeres ordvalg, er Alternativet, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Alternativets “klimavalg” bliver hyppigt brugt af deres vælgere.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs har primært haft succes med at videregive budskabet om deres navn, selv om mange følgere af Nye Borgerlige også bruger “vores egne”, og Dansk Folkepartis vælgere er begyndt at bruge fraser som “mindre EU” og at skrive tekst om, hvem der “skal bestemme” hvad.

Når man ser på de vælgere, der stemmer på Stram Kurs, så er det eneste sprog, de har tilfælles, ordene “Rasmus Paludan” og “Stram Kurs”, hvilket indikerer, at partiets kommunikation ikke er godt organiseret.

Radikale Venstres “ny retning” er også blevet adapteret af deres vælgere, ligesom Venstres vælgere ofte skriver om allokering af penge (“kr. til”). Liberal Alliances vælgere stiller ligeledes spørgsmål om, “hvor pengene skal komme fra”.

SF’s vælgere er rimelig tilbøjelige til at diskutere, hvad der skal “ro på”.

Socialdemokratiet har tydelige budskaber og en stærk marketingkampagne, men de fraser, de bruger, er ikke trængt ind i vælgernes sprog.

De Konservative og Enhedslisten har ligeledes begrænset indflydelse på deres vælgeres sprog.

Enhedslistens “et nyt flertal” og “en grøn omstilling” bliver dog flittigt brugt af Enhedslistens vælgere. De Konservative har især fokuseret på navne frem for et ensrettet politisk budskab. 

Valgkampens virale opslag ændrer samtalen

Når vi sammenligner partiernes og vælgernes sprog med politiske emner, har især Alternativet, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti haft succes med at influere (eller matche) deres vælgeres sprog, specielt inden for temaerne klima, budgetter og forholdet til EU.

I analysen ser vi også, hvilke emner partierne fra henholdsvis rød og blå blok tager op på sociale medier sammen med den offentlige debat i løbet af de seneste måneder. Vi sammenligner derefter med den offentlige debat i perioden midt-januar til midt-marts.

Interessant nok kan vi se, at opslag om de ovenstående emner er faldet over de sidste måneder.

Ifølge de 224.000 #dkpol-opslag på Twitter fra 2019 ses en lille nedgang i omtalen af disse emner. For eksempel skriver vælgerne i de seneste to måneder 20 procent mindre om skatterelaterede emner og 11 procent mindre om flygtninge end i de foregående måneder. Indvandring har ikke været så populært et emne blandt vælgerne, men er i højere grad et narrativ omtalt i offentligheden af partierne alene.

Disse emner er formodentlig erstattet af de mange andre historier, som kommer op i løbet af et folketingsvalg.

Et eksempel på en sådan historie er videoen fra 13. maj af Lars Løkke Rasmussen, som rider på en hest ved navn Ib. Videoen blev italesat som “klimavenlig transport” og signalerer, at Venstre tager del i klimadebatten.

I kølvandet på videoen sker et skifte i Venstres vælgeres sprog, som resulterer i en femdobling af antallet af ord relateret til klima, miljø og natur i dagene umiddelbart efter, at videoen blev lagt op.

 

Analysen er udarbejdet af Leon Strømberg-Derczynski, adjunkt på IT-Universitetet (ITU), med bidrag fra Torben Oskar Albert-Lindqvist, Marius Venø Bendsen, Nanna Inie, Jens Egholm Pedersen, Viktor Due Pedersen og Troels Runge, der alle indgår i NLP-forskerteamet på ITU.

Forrige artikel Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’ Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’
Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.