Politisk sæsonstart: Topskat og lakridskugler

Liberal Alliance markerer, at vil Dansk Folkeparti gå på kompromis med topskatten, så er LA til at forhandle med på udlændingeområdet.

Politisk sæsonstart

Han har sagt det igen og igen de seneste måneder. Liberal Alliance vil have en lettelse af topskatten med fem procentpoint for fortsat at støtte regeringen. Formand Anders Samuelsen kom ikke med nogen nyhed på partiets sommergruppemøde om det emne. Men han kom med en meget klar stramning af tidligere formuleringer. Her var budskabet ikke bare skåret ud i pap, her var ristet en rune på stentavle:

 ”Det er de fem procent, vi skal have, ellers er der ikke nogen Venstre-regering”, sagde partiformanden med det der stålsatte blik, som statsministeren også henviste til forleden på Venstres gruppemøde.

Anders Samuelsens problem er bare, at statsministeren jo ikke kan trylle. Og er der ikke 90 mandater for sådan et forslag, så kan Samuelsen råbe nok så højt og true med regeringens fald. Så vil det ikke lykkes. Lige netop den kendsgerning synes Samuelsen og hans folk dog ikke at lade sig anfægte af.

Den politiske logik, som LA’s forhandlingsstrategi bygger på, betyder, at hvert parti kan tillade sig at have et ufravigeligt kernepunkt eller en rød linje, som man ikke vil overskride, og som man vil have hjem inden for det råderum, der er i den forventede 2025-plan fra regeringen. Samuelsen regnede det tilmed ud i procenter i forhold til partiets størrelse og mente, at LA ud af et samlet råderum på 42 mia. kr. i 2025-planen bør kunne sætte fingeraftryk på de 6 af milliarderne. Og topskattelettelsen koster kun 2,5 mia. kr. For Dansk Folkeparti kan det være et forslag på udlændingeområdet, for Venstre et andet og for de konservative et tredje og for LA altså topskatten, der er kernepunktet. Så må de andre partier lytte og respektere det, og derefter må der strikkes et forlig sammen om efterårets mange store problemer, som imødekommer partierne i blå blok på hver deres kerneområde, mens resten er op til et kompromis.

Her kommer en guide til Liberal Alliances sommergruppemøde:

Partiets positionering: Tre udvalgte kernebudskaber: Ned med skatterne på en række områder. Stramninger på udlændingeområdet og afbureaukratisering af den offentlige sektor, som skal være 10 pct. mindre om 10 år. Partiet spiller virkelig højt spil i forhold til dets egne vælgere ved at true med at vælte en blå regering og være skyld i, at et valg kan ende med en socialdemokratisk. Men der var ingen vaklen hos Samuelsen. ”Jeg tror gerne, vælgerne vil have partier, der er konsekvente i deres udmeldinger, og som gør, hvad de siger,” lød det.

Iscenesættelse af mødet. Det er vist ikke set før, at et parti har holdt pressemøde efter et sommergruppemøde på en lakridsfabrik. Det gjorde Liberal Alliance på Johan Bülows Lakridsfabrik i Hvidovre. Og inventaret – lakridskuglerne – blev da også anvendt på bedste Hans Bischoff-vis (for dem med en alder til at huske den legendariske DR-journalist) til at illustrere, hvor meget af det økonomiske råderum, der skulle bruges til at opfylde partiets ønsker om topskattelettelser. Og set i det lys blev LA’s såkaldt ”røde linje” til et meget beskedent ønske om to og en halv lakridskugler.

Tre mænd på stribe til pressemødepræsentationen med alle lakridsdåserne i baggrunden. Formand Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Henrik Dahl. Alle journalisternes spørgsmål gik til Samuelsen og Ammitzbøll. Henrik Dahls tur rundt om økonomen Jørgen S. Dichs bog ’Den herskende klasse’ fra 1973 om velfærdsstaten, der skaber politikerne og ikke omvendt, var ikke en (lakrids)kugle, der tog mange kegler i det selskab af yngre journalister. Og planen om en ti procents reduktion af velfærdssamfundet på ti år var så tilpas ukonkret, at den ikke gav anledning til spørgsmål.

Den politiske leder. Anders Samuelsen virkede en anelse anspændt på pressemødet. Han fik lige kludret lidt i præsentationen af skatteplanen og i lakridskuglerne til det økonomiske råderum for topskatten, men han fremstod som sædvanlig med en konsekvent selvforståelse, selv om han kun repræsenterer 13 mandater i Folketinget. Omvendt må partiet siges at have haft en succesfuld start hos vælgerne og en stabil udvikling i meningsmålingerne.

Den politiske retorik. Her var ikke noget nyt i retorikken i forhold til LA’s økonomiske politik. Ned med skatten på arbejde, iværksætteri og biler, så skal det nok gå bedre med væksten. Men på udlændingeområdet lagde Simon Emil Ammitzbøll meget stærkt fra land med udtalelser om, at hvis ikke politikerne i de nuværende partier rundt omkring i Europa gør nok for at løse migrationskrisen, så er det tydeligt at læse i udviklingen, at så vil nogle andre og nye partier få medvind til helt anderledes løsninger på problemerne.

Det talte de om. Skat, udlændinge og den offentlige sektor.

Topskatten ned med fem procentpoint. Marginalskatten ned fra 55,4 til 50 pct. Registreringsafgiften yderligere ned fra 150 pct. til 75. Selskabsskatten ned fra 22 til 12,5 pct. Og iværksætterskatten ned fra 15,4 pct. til et rundt 0.

På udlændingeområdet stop for spontan asyl. Strammere regler for udvisning af kriminelle asylsøgere. Øget humanitær hjælp til flygtninge i nærområderne. Modtagelse af 4.000 konventionsflygtninge via FN. Pres på regeringen for i samarbejde med andre europæiske lande at få revideret flygtningekonventionen, og indtil det er sket, en overtrædelse af den for så vidt angår de kriminelle.

Det talte de ikke om. Erhvervspolitik, socialpolitik, uddannelse og DR.

Sommergruppemødets betydning. Den markante topskatteudmelding fra Samuelsen vil utvivlsomt blive genspillet igen og igen i de kommende uger, når regeringens 2025-plan bliver lanceret, og forhandlingerne om den går i gang. Med mødet fik LA markeret, at vil Dansk Folkeparti gå på kompromis med topskatten, så er Liberal Alliance til at forhandle med på udlændingeområdet.

Men om det kan åbne for en løsning på efterårets store politiske spil, er alt for tidligt at sige, og om LA kommer til at spille en rolle i et blåt forlig, eller det hele ender et helt andet sted, er stadig helt åbent.

Forrige artikel Mistillidens mange ansigter Næste artikel Når dagens utopi bliver til morgendagens virkelighed
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.