Post covid: Fjernarbejde og hybridarbejdspladser stiller krav om ny ledelse

En stor global undersøgelse fra Boston Consulting Group med over 200.000 respondenter indikerer, at fjernarbejde kan sprede sig til mange flere medarbejdergrupper efter covid-19-pandemien. Og at nye, fleksible arbejdsmodeller endnu mangler at finde en form.

Procentdelen af en medarbejdergruppe, der arbejdede helt eller delvist hjemme under covid-19, varierede meget efter branche og funktion. Andelen af fjernarbejdere i digitale jobs og vidensjobs var tæt på 70 procent, mens andelen i jobs, der kræver mere fysisk og social tilstedeværelse (service, sundhed og socialt arbejde), var omkring 34 procent.

Lande som Danmark, med en i forvejen udbredt digitalisering, havde den højeste andel af distancearbejdere under covid-19. Det er i de vestlige lande og blandt de mest veluddannede, at distancearbejde hurtigst er blevet taget i brug. Måske derfor er det også i disse lande, at medarbejderne giver udtryk for, at fjernarbejdet ikke må tage overhånd.

Det viser undersøgelsen ’Decoding Global Talent 2021’ fra Boston Consulting Group, der bygger på svar fra over 200.000 mennesker over hele verden, der er på vej ind på en ny karrieresti.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu