Det kan sagtens lade sig gøre at få mere velfærd for pengene, selv om regeringen f.eks. endnu ikke har fået ført sin afbureaukratiseringsreform ud i livet. Sådan lyder det fra Produktivitetskommissionen, der mandag offentliggjorde sin tredje analyserapport, som handler om styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor.

I rapporten fremhæves en række eksempler på de helte, som Produktivitetskommissionen efterlyser flere af for at få den offentlige sektor til at køre længere på literen.

En af dem er Yasar Cakmak. Han overtog i 2007 ledelsen af Amager Fælled Skole. Den havde store problemer med faldende elevtal, dårligt ry og højt sygefravær. Med input fra alle skolens lærere formulerede han en ny vision, der bl.a. med fokus på faglighed og trivsel skulle gøre skolen mere attraktiv. Nu strømmer eleverne tilbage. Efter sommerferien er der startet hele fire nye børnehaveklasser, og sygefraværet blandt lærerne er halveret.

Carsten Haurum er et andet eksempel. Han er direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune og har siden 2008 arbejdet med tillidsbaseret ledelse. Han har fjernet alle de regler, der kun havde til formål at udøve kontrol. Han belønner ligefrem lederne for at lave minimum to gode strategiske fejl om året, for at gøre op med den udbredte nulfejlskultur. Det har bl.a. frigjort arbejdsopgaver svarende til mellem 8 og 10 årsværk, og sygefraværet er reduceret med 33 pct.

Frede Karstoft er et tredje eksempel. Han blev i 2000 leder på Øsby Plejehjem i Haderslev Kommune. Hans mission var at give medarbejderne et større ansvar for deres opgaver. De fik hver et særligt ansvarsområde. Én blev diabetesspecialist, en anden demensspecialist, en tredje it-ansvarlig osv. Sygefraværet faldt, medarbejdertilfredsheden steg, og beboerne oplevede øget kvalitet i plejen.

Til kamp mod bøvlet

De tre eksempler indgår i en større case-samling, som Mandag Morgen har udarbejdet til Produktivitetskommissionen, der har brugt dem til at illustrere en række af rapportens pointer.

Bl.a. på den baggrund anslår kommissionen, at der er et stort potentiale for at øge produktiviteten i den offentlige sektor på omkring 10 pct., hvis de mindre effektive bliver bragt op på niveau med de bedste. Det svarer til omkring 23 milliarder kr. på det kommunale serviceområde.

Men skal hele dette potentiale indfries, er der dog også brug for at sætte ind på en lang række konkrete områder med et helt nyt sæt spilleregler:

De mange procesregler skal skiftes ud med klare krav til resultater. De offentlige ledere og medarbejdere skal bestemme mere selv og have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Til gengæld skal de også holdes ansvarlige for, om de når resultaterne. Gode medarbejdere i børnehaver, på sygehuse og plejehjem skal have en økonomisk bonus for at skabe resultater. Og parterne på det offentlige arbejdsmarked bør se med friske øjne på overenskomsterne, så f.eks. flere faggrupper kommer under samme hat.

”I stedet for en masse regler for, hvordan de offentligt ansatte skal udføre deres arbejde, er der brug for klare krav til, hvilke resultater de offentlige institutioner opnår. Samtidig bør man droppe mange krav til dokumentation af arbejdsprocesser og i stedet måle det, der betyder noget, nemlig resultaterne. Borgerne skal kunne se, om en skole, et plejehjem eller en børneinstitution rent faktisk leverer de ønskede resultater,” siger formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen.

Efterkommer stort ønske

Det nye sæt spilleregler efterkommer et meget stort ønske blandt lederne ude ved velfærdens frontlinje. De har i flere år efterlyst langt større frihed til at løse opgaverne.

Mandag Morgens store velfærdspanel, der består af ca. 3.000 af velfærdssamfundets nøglepersoner – lige fra kommunaldirektører, offentlige afdelingschefer og ledere af velfærdsinstitutioner, over ledere fra fagbevægelsen, til repræsentanter fra private virksomheder og frivillige organisationer – har gennem årene sendt et klart signal til politikerne i både Folketinget, kommuner og regioner om at slippe velfærdssamfundets kernetropper løs og rydde op i de mange bøvlede regler og det voksende bureaukrati.

[graph title="Regeltyranniet" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/212e3-tka_fig01_regeltyranniet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/334de-tka_fig01_regeltyranniet.png" text="Antallet af nye regler er eksploderet i de senere år."]Kilde: Produktivitetskommissionen. [/graph]

Næsten ni ud af ti ledere efterlyser større frihed og øget ansvar til at løfte opgaverne, fordi det ifølge deres vurdering er en af de mest effektive måder til at kunne finansiere fremtidens velfærdssamfund.

Det har dog hidtil mildest talt ikke medført større forandringer. Kommissionens opgørelse viser, at skiftende regeringers kamp mod regelbureaukratiet har slået fejl. Antallet af nye regler er eksploderet i de seneste årtier. Se figur 1.

”Alle regeringer taler om afbureaukratisering. Men det går den stik modsatte vej. Den kurve må og skal knækkes. Det vil motivere medarbejderne og skabe større fleksibilitet. Der er brug for at sætte regelforenklingen i system. Det kan bl.a. ske ved at bruge erfaringerne fra frikommuneforsøgene og udfordringsretten,” siger Peter Birch Sørensen.

Kigge efter i sømmene

Kommissionen opfordrer politikerne til bl.a. at kigge lovgivningen efter i sømmene for at finde ud af, om ”visse områder med fordel kan skrives om fra grunden med sigte på en fundamental forenkling”, som det hedder i anbefalingerne.

Det kan f.eks. være på beskæftigelsesområdet, hvor lovteksten på 60 år er vokset fra 421 sider til over 22.000 sider – svarende til en ny side om dagen i de 60 år.

Den såkaldte udfordringsret skal også udvides til at omfatte alle offentlige institutioner – inklusive de statslige. Udfordringsretten blev lanceret i 2008 for at give kommuner og regioner mulighed for at blive fritaget for nogle af de gældende regler. Samtidig skal de mange gode erfaringer, som bliver høstet fra både udfordringsretten og de mange frikommuneforsøg, bruges til at luge ud i de overflødige regler.

Der skal indsamles data for, hvordan de offentlige institutioner arbejder for at få de gode erfaringer til at sprede sig. Og offentlige ledere på alle niveauer skal holdes ansvarlige for deres resultater med regelmæssige mellemrum.

Overenskomsterne i spil

Produktivitetskommissionen opfordrer også arbejdsmarkedets parter til at se med friske øjne på overenskomsterne. Den anbefaler bl.a. bredere og mere rammeprægede overenskomster for større grupper af ansatte og flere penge reserveret til lokal løndannelse.

Skolelæreren, hjemmehjælperen og andre ansatte i det offentlige skal i højere grad kunne se på deres lønseddel, når de har lavet et godt stykke arbejde. Kommissionen mener, at det vil øge produktiviteten, hvis erfaringerne om resultatløn fra de private virksomheder i større grad blev implementeret i de offentlige overenskomster.

”En god indsats skal i højere grad belønnes ekstraordinært, f.eks. ved at en enkelt medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus efter et tilfredsstillende resultat,” anbefaler kommissionen.

Kommissionen mener også, at parterne på det offentlige arbejdsmarked bør indgå brede overenskomster for større grupper af ansatte for at sikre en langt mere fleksibel løsning af opgaverne.

Anbefalingerne bliver modtaget positivt af KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe.

”Det er anbefalinger, der flugter fint med KL’s arbejdsgiverpolitik, som fokuserer på effektivitet og produktivitet, lokal handlefrihed, øget ledelses-rum og dygtig og engageret arbejdskraft,” udtaler han.

Til gengæld er formanden for et af landets største fagforbund, Dennis Kristensen fra FOA, kritisk over for denne del af kommissionens anbefalinger.

”I dag har halvdelen af de kommunale arbejdspladser lavet lokale lønaftaler, og i regionerne er tallet endnu højere. Anbefalingerne om mindre lønstigninger til alle for at skaffe flere penge til lokale lønforhandlinger rammer derfor helt ved siden af. Resultatet af kommissionens anbefalinger ville være, at alle ville få mindre for at færre kunne få mere. Det vil vi ikke være med til,” siger Dennis Kristensen.

Læs mere om Yasar Cakmak, Carsten Haurum og Frede Karstoft i case-samlingen Innovation, effektiv ledelse og produktivitet i den offentlige sektor, som er udarbejdet for Produktivitetskomissionen af Mandag Morgen.