Regeringen har fremlagt sin nye energiplan. Det er et omfattende katalog af ambitiøse initiativer for at sike målsætningen om en reduktion af CO2-udledningen på 35 pct. i 2020 i forhold til 1990. Og i 2020 skal halvdelen af elforbruget komme fra vind.

Regeringen har tidligere fremhævet Svend Auken som en rollemodel pga. hans satsning på vindenergi, udbygning af fjernvarmen og etablering af naturgasnettet efter oliekrisen i 70’erne. De initiativer var med til at skabe nye industrier i Danmark, industrier med et betydeligt eksportvolumen. I det lys kan man spørge, hvilken nyudvikling den nye energiplan lægger op til.

Kina har i sin nye 5-årsplan udpeget de syv industriområder, der skal satses på fra 2011 til 2015. De omfatter bl.a. nye energiformer, reduktion af energiforbrug og biler baseret på ren energi. Der er afsat enorme beløb til at finansiere udviklingen i de syv sektorer, så mon ikke der drypper lidt af på udviklingen inden for de tre energirelaterede satsningsområder. Dertil kommer, at Kina har sat et mål om at 15 pct. af energiforsyningen skal være ikke-fossil i 2020.

Selvfølgelig skal vi satse på de grønne energiteknologier som vind og sol, der har bevist deres værd, og som er på vej ned af omkostningskurven, så de bliver eller er konkurrencedygtige med fossile brændsler. Men vi har i Danmark også potentialet til at blive et laboratorium for biorelaterede energiformer, der ikke bare kan transformeres til el og varme, men også benyttes til at afhjælpe behovet for CO2-reduktion i transportsektoren.

Effektiv fødevareforsyning i en mere urbaniseret verden vil fordre nye landbrugsformer, med intensiv landbrugsdrift ikke alt for langt fra storbyerne. Der eksperimenteres andre steder med tanken om landbrugsområder og forarbejdning af råvarer, hvor alle restprodukter, både animalske og fra planter, benyttes til energiproduktion, der forsyner området, og hvor et evt. energioverskud eksporteres til grid’en.

Danmark kunne etablere sig som et globalt demonstratorium for dette koncept – og med planerne i et biogasanlæg i Maabjerg har vi alle byggestenene. Ambitionerne i Maabjerg BioEnergi er et anlæg, der omdanner 600.000 ton gylle, spildevand og affald til gas, der anvendes i områdets kraft-varmeværk. Dertil kommer ambitioner om en bioethanolfabrik og brintproduktion. Desværre er biogas ikke et klart satsningsområde i energiplanen.

I Danmark er DONG lykkedes med at lave et demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanol. Da produktionsprisen endnu er højere end for fossile brændsler, bl.a. fordi der i Danmark betales dyrt for biomasse i form af halm, hvor den tiloversblevne biomasse i andre lande er billigere eller gratis, er der behov for støtte til at etablere et fuldskala anlæg. Det er der ikke plads til i Regeringens energiplan. Vindbranchen havde ikke udviklet sig uden offentlig støtte. Der er givet offentlig støtte til et demonstrationsanlæg, men det kan være skønne spildte penge, hvis det ikke kan demonstreres, at teknologien virker i fuld skala. Det gør det unægtelig vanskeligere at skabe et eksportpotentiale for teknologi og udstyr, når der ikke findes et referenceanlæg. Da der forskes på livet løs i 2. generations bioethanol i andre lande er risikoen, at Danmark ikke får udnyttet et forspring inden for en teknologi, der er vigtig for at reducere CO2-udledningen i transportsektoren.

DTU har fået en stor bevilling fra Novo Fonden for at forske og udvikle inden for biosustainability. Igen et bidrag til, at Danmark kan udvikle teknologier til at sikre optimal udnyttelse af biomasse også som erstatning for traditionelle kemikalier.

Men jeg håber, at Regeringen kan se potentialet i at benytte energiplanen til at være mere offensiv og nytænkende frem for at fokusere primært på vind. Et robust energisystem i fremtiden kræver at alle energikilder udnyttes optimalt. Vækst i erhvervslivet kræver modige og langsigtede satsninger på nye teknologier, hvor vi har et potentiale til at komme i front.