For første gang nogensinde er kvinder mere positivt stemt over for EU end mænd. Der er tale om et historisk skifte.

”Det er overraskende, at kvinder ser ud til at være mere positivt stemt over for EU, fordi alle målinger indtil for nylig har været helt entydige og vist, at kvinder er mere negativt stemt end mænd,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der sammen med kollegaen Ditte Shamshiri-Petersen har samlet resultater fra vælgerundersøgeler helt tilbage til 1990. 

Det kunne være fristende at forklare udviklingen med en henvisning til, at Danmark er et af de få lande – Sverige er det andet eksempel – som har haft en kvindelig EU-kommissær i nu 15 år. Først Mariann Fischer Boel (V), derefter Connie Hedegaard (K) og nu Margrethe Vestager (Radikale).

Men det er for fristende at forklare udviklingen med perlerækken af kvindelige kommissærer.

Det mener i al fald formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), der som socialminister i flere perioder har haft ansvaret for ligestilling.

”Kvindelige rollemodeller er vigtige, og jeg synes, Margrethe Vestager som Danmarks EU-kommissær er god til at tage dialogen om EU. Jeg mener dog, at den vigtigste forklaring er udviklingen i EU’s politik,” siger hun.

Og her noterer hun et skifte. For hende at se drejer EU sig ikke længere kun om handel og det indre marked, men også om mere værdipolitiske emner som flygtninge og klima.

”Da Danmark blev medlem af EU for snart 50 år siden, handlede det meget om at kunne sælge dansk bacon til englænderne og tyskerne. Nu er der opstået en mere værdibaseret debat om, hvordan vi i fællesskab håndterer flygtninge, og hvad vi skal gøre med klimaet. Det er lidt anderledes emner, som mange opfatter som mere nære,” siger Eva Kjer Hansen.

Vælgernes opfattelse af EU ændret

Jørgen Goul Andersen understreger med en professors omhu, at observationen endnu kun bygger på ”nogle få målinger”. Det opsigtsvækkende resultat skal altså tages med et forbehold. Det er dog værd at lægge mærke til, at udviklingen i kvinders holdning til EU gennem en længere årrække er blevet mere og mere positiv.

”Det er logisk nok, at kvinder og mænd begynder at skifte position. I begyndelsen af Danmarks medlemskab blev det daværende EF set som en trussel mod velfærdsstaten. Efterhånden er det blevet tydeligt, at EU ikke underminerer den danske velfærdsstat, men at påvirkningen snarere går fra Skandinavien til Europa,” siger han.

Han tror dog, den positive grundholdning til EU kan blive udfordret.

”Når EU-landene skal tage stilling til et fælles militært forsvar, fordi amerikanerne trækker sig fra Europa, så tror jeg, mange danskere vil sige nej. Det vil formentlig især gælde kvinderne,” siger han og henviser til kvinders modstand mod danske interventioner i Irak og Afghanistan.

Det er også værd at notere, at danskerne har sagt nej til EU ved flere folkeafstemninger siden 1990, selv om målingerne samtidig viser en positiv grundholdning til EU.

Her kan forklaringen være, at folkeafstemninger også kan handle om tilliden til den siddende regering. Er tilliden høj, vil det trække i retning af et ja, næsten uanset tema. Er tilliden lav, trækker det mod et nej. Det så vi blandt andet, da danskerne skulle stemme om retsforbeholdet for fem år siden.

”Vælgernes tillid til politikerne i 2015 var rekordlav, og det kan forklare, hvorfor det blev et nej ved folkeafstemningen i 2015, til trods for at et flertal af vælgerne var positivt stemt over for EU. Partierne fik det på forunderlig vis framet som et tillidsspørgsmål. Vi har aldrig set så stærk sammenhæng mellem politisk tillid og stemmefordeling ved en folkeafstemning om et EU-emne,” siger Jørgen Goul Andersen.

Der kan altså være et stykke vej fra de positive holdninger over for EU til vælgernes aktuelle stillingtagen ved en folkeafstemning.