Roskilde mangler frivillige…

…festivalen altså, ikke kommunen. Det kommer som en overraskelse, for festivalen har i årevis har været vant til – og kendt for – at vælte sig i frivillige, også til lokumstjanserne. Men hvad har egentlig fået de frivillige til at hoppe fra?

Der teoretiseres nu over, hvorfor tiltrækningen er svækket, og det hænger formentlig sammen med, at arbejdstiden er sat op fra 24 til 32 timer. Her har vi altså at gøre med en organisation, som tilsyneladende har fejlbedømt, hvor grænsen går for, om det giver mening for en gennemsnitsfrivillig at ”levere” til fællesskabet.

Beslutningen om at frivillige på Roskilde Festival skulle arbejde mere, blev truffet tidligere i år. I den forbindelse udtalte Christina Bilde, der er talskvinde for festivalen, at det handlede om at appellere til de mest engagerede: ”Hvis antallet af timer er det afgørende for, om man vil være frivillig på Roskilde Festival, så har man ikke helt de rigtige briller på [...] Man skal gå ind i det, fordi man har lyst til at være engageret og gøre en forskel,” lød det i januar.

Det er jo en helt igennem klar og fair melding. Men med manglen på frivillige, tyder det dog på, at festivalen har analyseret situationen forkert. Spørgsmålet er, om de frivillige vil være med, når festivalen ændrer rammerne.

Diskussionen om hvordan man indretter et system, som har plads til, tilskynder til og belønner en aktiv indsats, der gavner fællesskabet, er mere relevant end nogen sinde. Det gælder ikke kun i forhold til at realisere en fremragende festival på dyrskuepladsen. Den trænger sig også på i et noget større perspektiv, der handler om, hvordan vi skal sikre vores velfærdssamfund.

Men den vigtige debat om, hvordan vi alle sammen skal bidrage i fremtidens velfærdssamfund, er på vildspor. Det gælder f.eks. når nogle kommuner alene fokuserer på antallet af frivillige – 3, 5 eller 37 – og hvordan de mases ind i opgaveløsningen. I stedet burde kommunerne koncentrere sig om at give kvalificerede svar på to grundlæggende spørgsmål. For det første: Hvad det er for et behov, som de frivillige skal hjælpe med at dække? Og for det andet og i naturlig forlængelse heraf: Om frivillige er de bedste til at løse netop denne opgave?

I det tilfælde, hvor vurderingen er, at det ikke er kommunen og de offentligt ansatte, som er de bedste, rejser sig et nyt og meget væsentligt spørgsmål: Hvordan vil man sørge for, at dem, man mener, er bedre rustet til at løse opgaven, også har lyst til at gøre det? Giver det med andre ord mening for dem, som man håber, kommer på banen? Her kunne det tyde på, at Roskilde Festivalen har været for optimistiske på det frivillige engagements vegne.

Der er selvfølgelig mange gode grunde til, at nogle offentlige ledere kan have lyst til at ”forlænge det offentlige med frivillige brædder”. Og der er også mange gode grunde til at ministre, fagforeninger og interesseorganisationer på den anden side gentager, at en frivillig indsats er og skal være et supplement.

[quote align="left" author=""]Med krisen har vi en anledning til at tage fat og gøre mere end bare symptombehandle.[/quote]

Et supplement er det, som tjener til at fuldstændiggøre noget andet. Men skal frivilligheden tjene til at fuldstændiggøre den offentlige velfærdsservice?

Det kan da godt være en strategi, men så er det én, der er skingrende uambitiøs.

Lige nu har vi kniven for struben, når det handler om at udvikle en ny og bedre måde at drive velfærd på. Men selv i historisk fede år er mere end 800.000 danskere blevet parkeret uden for arbejdsmarkedet. Selv i historisk fede år har vi ikke haft overskud til at knække kurven over unge, der falder fra ungdomsuddannelserne. Og vi er ikke lykkedes med at stoppe hverken depressions- eller fedmeepidemier.

Med krisen har vi en anledning til at tage fat og gøre mere end bare symptombehandle. Vi skal finde de nye løsninger, som ikke bare lukker hullet i statens budget, men som også lukker de unge arbejdsløse og de ældre ensomme ind i samfundet. Ikke for det offentlige systems skyld, men for din, min og vores.

Det er svært: Hvordan indretter vi os, så der bliver plads til dem, der gerne vil gøre mere selv, f.eks. via digital selvbetjening? Hvordan gør vi plads til dem, som gerne vil gøre noget for andre – uanset om det er som organiseret eller uorganiseret besøgsven, praktisk hjælper, skoleonkel, mentor eller lektiehjælper?

En stærk forståelse af hvad der driver den frivillige indsats er en forudsætning, hvis man vil sikre efterspørgslen efter frivillige opgaver. Man er nødt til at analysere den enkelte opgave og forholde sig til hvem, der bedst løser den – og hvordan man sikrer, at de har lyst til det. Det gælder i Roskilde, både i kommunen og på festivalen.

Læs flere af Anne Kjær Skovgaards indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel 100 mio. kroner til eksperimenter i det offentlige Næste artikel Kampen om ”default”

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.