Forestil dig for en kort stund, at du er gæst på årets Roskilde Festival: Du er beskidt, tør i halsen, træt af at vade rundt i affald og ølsjatter og har virkelig brug for et opfriskende brusebad. Foran dig er to brusekabiner. I den ene kan du tage bad i drikkevand – ligesom du plejer. I den anden tager du bad i spildevandet fra den første kabine, hvor der lige nu står en beskidt, beruset, svedig, temmelig ildelugtende og tydeligvis klam festivalgæst. Hvilken kabine vælger du?

Det valg kommer over 100.000 repræsentanter for Nordeuropas ungdom i denne uge til at stå over for, når de lægger vejen forbi Dyrskuepladsen i Roskilde for at rocke til navne som Paul McCartney, Pharrell Williams og Ryan Adams på årets festival.

Gæsternes valg af brusebad er i sig selv ikke afgørende for hverken Dyrskuepladsens eller Roskilde Festivals bæredygtighed. Men det kan i sidste ende blive afgørende for den globale bæredygtighed. For bag de to brusekabiner sidder en hær af forskere og analyserer på, hvad der kan få gæsterne til at træffe det bæredygtige valg – nemlig kabinen med genbrugsvand. Og den viden er kritisk for at designe teknologiske løsninger på klodens bæredygtighedsudfordringer, så de rent faktisk også bliver brugt.

”Det hjælper ikke, at man er i stand til at udvikle bæredygtige løsninger, hvis der ikke er nogen, som frivilligt gider at bruge dem,” siger professor Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, direktør for Centre for Corporate Social Responsibility på CBS, der er chefarkitekten bag badeeksperimentet:

”Vi vil se på, hvad der kan få folk til at træffe de bæredygtige valg, der er en helt nødvendig betingelse for grøn omstilling.”

Grøn omstilling op i gear

Badeeksperimentet er blot en lille del af et stort, nyskabende forskningsprojekt under titlen ”Fra Rio til Roskilde” (R2R), som de næste tre år skal foldes ud på Roskilde Festival. Visionen for projektet, der er et samarbejde mellem CBS, Roskilde Festival og innovative virksomheder som Grundfos og Rockwool, er at gøre festivalen til verdens største laboratorium for nye, bæredygtige byløsninger og viden om bæredygtig adfærd. Se tekstboks.

Ud over at udfordre og overvåge festivalgæsternes badevaner analyserer forskerne, hvad der kan få gæsterne til at rydde op efter sig selv, sortere affald, begrænse madspild og i det hele taget vælge den mest bæredygtige løsning, når de står over for et valg. Og det setup rummer, ifølge Benjamin Sovacool, professor og centerleder ved Center for Energiteknologier (CET) på Aarhus Universitet, store perspektiver for at sætte den grønne omstilling op i gear.

”Klimakampen er i dag alt for teknologifikseret. Det her projekt vil kunne levere værdifuld, ny information om, hvordan de mennesker, der skal anvende teknologien, tænker og vælger,” siger Benjamin Sovacool.

Han har ikke selv aktier i projektet. Men han ved, hvad han taler om. Benjamin Sovacool har nemlig via sin forskning – der bl.a. omfatter nærstudier af de seneste 15 års energiforskning – et unikt overblik over det nuværende videnskabelige fundament for klodens grønne omstilling. Og hans konklusion er, at viden om forbrugervalg – og hvordan man stimulerer til bæredygtig adfærd – er et missing link i den globale klimakamp. Se tekstboks.

Duer på ”smatten”

Mange af de teknologiske løsninger til at nedbringe CO₂-udslippet og optimere ressourceanvendelsen findes allerede. Det viser bl.a. Mandag Morgen-initiativet Sustainia, der hvert år kortlægger de 100 mest bæredygtige løsninger i verden, som her og nu kan tages i anvendelse. Se også artiklen 100 geniale løsninger på klodens klimaproblem. En af de helt store gåder er derfor, hvorfor løsningerne ikke kommer i anvendelse i det omfang, det er nødvendigt – også selvom de i mange tilfælde er billigere end de ”sorte” alternativer.

En af årsagerne er manglende kendskab til løsningerne og især til det problem, de er sat i verden for at løse. Samt ikke mindst manglende vilje til adfærdsændringer blandt forbrugerne og manglende tillid til, om teknologien virker.

Det er blandt andet de udfordringer, R2R-projektet vil adressere. Og det har stor værdi for de virksomheder og organisationer, der arbejder målrettet på at udvikle og sælge bæredygtige løsninger. Blandt andet derfor er Poul Due Jensens Fond og pumpekoncernen Grundfos tæt involveret i badeeksperimentet.

”Forsøget kan blive epokegørende,” siger Niels Due Jensen, bestyrelsesformand i Grundfos, der forventer, at projektet vil bidrage med ”ny, valid information om brugeradfærd, som Grundfos kan bruge i udviklingen af nye, bæredygtige businesscases.”

Han understreger, at forsøget ikke er noget teknologiprojekt. Teknologien, der muliggør genbrug af badevand, er velkendt. Og den er ifølge Due Jensen lige til at overføre til brug i forhold til alle mulige andre decentrale vandrensningsopgaver, som f.eks. genbrug af de enorme mængder vand, som slagterier og mejerier i dag bruger til at rense deres produktionslinjer med.

”Det her handler om holdninger og adfærd. Det handler om at få progressive myndigheder til at tillade teknologien. Og om at få progressive, ansvarsbevidste forbrugere til at anvende den. Det er altafgørende for den grønne omstilling, at vi får forbrugerne til at forstå, at alle skal bidrage til en bæredygtig udvikling,” siger Niels Due Jensen. ”Her er projektet unikt, da vi kan få ny viden om, hvordan vi bedst designer og kommunikerer løsninger, som brugerne vil bruge og føler ansvar for.”

Badevandsprojektet på Roskilde Festival er stort set det eneste projekt, Poul Due Jensens Fond støtter i Danmark.

”Det gør vi, fordi det berører en af de største globale risici – manglen på rent drikkevand – på en ny og innovativ måde,” siger fondens direktør, Christian Hartvig.

”Det handler om, hvordan vi kan få folk, der ikke selv her og nu er truet af mangel på vand, til at ændre adfærd. For selv i Vesten kan vi ikke blive ved med at bade og vaske tøj og biler i drikkevand, som det sker i dag,” siger han.

Frivillighed som omdrejningspunkt

Det unikke ved at bruge Roskilde Festival som forskningslaboratorium for bæredygtige byløsninger er, at festivalen i sig selv er en by med 130.000 ”indbyggere”, der bygges op fra bar mark og eksisterer i 8 dage. I den periode skal festivalen fungere som et lokalsamfund med alt, hvad det indebærer i form af infrastruktur, overnatningsmuligheder, sanitære forhold, kommunikationslinjer, handelsmuligheder, arbejdspladser, fødevareforsyning, transport og lægehjælp. Det gør det muligt at indbygge og afprøve bæredygtige løsninger i et ekstremt bymiljø fra start. Og de løsninger, der ikke umiddelbart fungerer, kan nemt tilpasses eller skrottes i forhold til opbygningen af næste års festivalby.

[graph title="Hvilken dør vælger du?" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8ab9e-ros_doere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8298c-ros_doere.png" text="Årets Roskilde Festival bliver verdens største laboratorium for bæredygtig adfærd. En hær af forskere skal afkode, hvad der kan få forbrugere til at træffe bæredygtige valg. Projektet rummer store, internationale perspektiver, da motivation af bæredygtige valg er afgørende for den grønne omstilling men hidtil har været et missing link i den globale klima- og energiforskning."]Kilde: Mandag Morgen [/graph]

Et andet unikt element ved festivalen er, at den drives af frivillige – omkring 30.000 af slagsen, som skal holde festivalen og byen i gang i døgndrift. Uden dem, ingen festival.

Den logik går igen i R2R-projektet: Uden frivillig, bæredygtig adfærd blandt forbrugerne, ingen grøn omstilling. Derfor er Roskilde Festival et oplagt laboratorium for udforskning og udvikling af bæredygtige løsninger, der involverer brugerne.

Filosofien er, at hvor den hidtidige klimakamp primært er blevet udkæmpet top down med fjerne, globale klimaforhandlinger i FN-regi og store nationale infrastrukturmålsætninger og -investeringer, vil R2R kæmpe klimakampen bottom up med frivillighed og bæredygtig adfærd som omdrejningspunkt.

Også set i det lys er Roskilde Festival i sig selv en interessant case. Festivalen arbejder i øjeblikket på en ny, holistisk bæredygtighedsstrategi, der skal reducere input til festivalen i form af ressourcer, materialer, energi m.m. og reducere output i form af affald og diverse udledninger. Men helt i festivalens ånd skal den formuleres og drives via involvering og frivillighed.

”Kommer man bare med flotte ord og målsætninger fra centralt hold, så kan man muligvis godt påvirke en adfærd og en bevidsthed på kort sigt. Men vores erfaring er, at så forsvinder det igen, fordi brugerne ikke tager det til sig,” siger Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde.

Dream City vs. Clean Out Loud

Ifølge Signe Lopdrup, vicedirektør for Roskilde Festival, er bæredygtig tænkning med fokus på ressourceoptimering, økologi, madspild m.m. i forvejen en del af festivalens dna. Men den nye bæredygtighedsstrategi skal sætte det mere i system. Målet er at sætte nye standarder for, hvad det vil sige at være en bæredygtig festival. Og festivalens mangeårige erfaring med motivering af frivillige er, at man kommer længst med forandringer, når de organiseres, så alle involverede inddrages fra begyndelsen.

”Det handler om at få alle involverede til at se og forstå formålet med strategien og den forandring, der skal ske på langt sigt. Vi skal have deres ideer med. Finde ud af, hvad de har af barrierer for at træffe bæredygtige valg, mentale såvel som teknologiske og økonomiske. Vi skal lytte til dem og inddrage dem i udviklingen af strategien,” siger Signe Lopdrup og uddyber:

”I sidste ende skal vi have skabt en kultur i vores organisation, som gør det bæredygtige valg til det naturlige valg. Og som gør de frivillige til forandringsagenter for bæredygtighed – både i forhold til festivalens gæster og i forhold til de mange samarbejdspartnere og leverandører, vi samarbejder med.”

Det er nøjagtigt det fænomen, forskerne på CBS vil studere. Hvordan bæredygtig adfærd motiveres, mobiliseres og fastholdes blandt individer, organisationer og samfund. Og Roskilde Festival byder på rigeligt med casestudier, der kan fungere som rugekasse for ny viden om frivillig bæredygtighed.

En række af dem folder sig ud på festivalens campingareal, hvor en af de absolut største udfordringer er den udprægede ”brug og smid væk”-kultur, der hvert år bidrager med flere hundrede ton affald.

”En af de største udfordringer er, at du kan købe en festivalpakke med telt og campingudstyr til 500 kroner. Når den er købt, har du allerede i købssituationen besluttet dig for, at du lader den stå. Det har ikke den værdi for dig, at du tager den med,” siger Christina Bilde.

For at komme det til livs arbejder festivalen og CBS blandt andet med alternative campingkoncepter, der kan motivere deltagere til at ændre adfærd omkring affald og det med at rydde op efter sig.

Et af dem er campingarealet Clean Out Loud, hvor festivalgæsterne – i modsætning til de gængse Roskilde Festival-campingområder – kan reservere plads til deres camp. Med i pakken hører også en række workshops i bæredygtighed og affaldshåndtering afholdt af elever på Vallekilde Højskole.

Til gengæld for goderne stilles der særlige krav til renholdelse og affaldssortering. Konceptet, der styres i samarbejde med Vallekilde, har eksisteret i 5 år og er blevet stadig mere populært. Således har hele 11.000 gæster i år søgt om at komme ind på området, som har kapacitet til 4.000 gæster.

Et andet tiltag er campingarealet Dream City, hvor festivaldeltagerne kan få lov til at bygge deres egen lejr op, 100 dage før festivalen starter. Her kan festivalteltene skiftes ud med fantasifulde konstruktioner i træ og andre mere solide byggematerialer. Alt er tilladt at bringe med ind – så længe man tager det med ud igen, når festivalen er slut.

I R2R-projektet kortlægges og sammenlignes affaldskulturen i de to koncepter for at indhente viden om, hvorvidt det centralt styrede og mere regulerede Clean Out Loud-koncept eller det deltagerstyrede Dream City virker mest motiverende på deltagerne og de frivillige til at træffe bæredygtige valg.

Fra Rio til Roskilde til Paris

Kombinationen af Roskilde Festivals grundlæggende fokus på bæredygtighed og unikke erfaring med at skabe frivilligt engagement og CBS’ systematiske forskningsmetoder tegner til at kunne blive en slagkraftig duo, der kan få ørenlyd langt ud over Dyrskuepladsen i Roskilde og være trendsættende for den internationale debat om adfærd og bæredygtighed.

Ikke mindst Benjamin Sovacool, der er en central figur i sidstnævnte, ser store muligheder for projektet.

”Jeg er vild med projektet,” siger Sovacool. ”Det er meget bottom up, innovativt og anerkender, at oplysning og uddannelse er afgørende for at skabe en bæredygtig omstilling.”

Så er spørgsmålet blot, om budskabet fra Roskilde kan nå helt til Paris, når verdens nationer til december skal forsøge at lande en global klimaaftale. Her bliver det interessant, om verdens ledere vælger at gå ind ad den bæredygtige dør. Eller om de bare gør, som de plejer.