Hvor det under valgkampen op til folketingsvalget i 2015 nærmest var tabu at tale om prioriterin­ger inden for sundhed, vil både Venstre og Socialdemokratiet nu oprette et behandlingsråd. Helt ligesom Medicin­rådet, der i dag vurderer lægemidler, skal behandlingsrådet vurdere behandlinger og ny teknologi for at se, hvor patienterne får mest sundhed for pengene.

Der er dog store forskelle i de opgaver, de to partier vil bede et kommende be­handlingsråd om at løse. For Venstre kan et behandlingsråd blive et redskab til at få mest mulig sundhed for pengene og altså prioritere behandlinger væk, der ikke tilfører patienterne den samme vækst i livskvalitet som andre behandlinger. For Socialdemokratiet kan et behandlingsråd påpege ulighed i sundhed og på den måde sætte oversete patientgruppers behov på dagsordenen.

"Ligesom vi har et Medicinråd, der vurderer effekterne af ny medicin, skal vi have et behandlingsråd, der kan vurdere, om eksisterende behandlinger giver en effekt for patienterne, eller om det ikke er tilfældet," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Venstre er klar til at prioritere

Indtil nu har hun og regeringen alene talt for, at et behandlingsråd skulle vurdere, om en ny behandlingsmetode eller ny teknologi isoleret set giver patienten en værdi, der står mål med prisen. Nu taler Ellen Trane Nørby om et helt anderledes og mere helhedsorienteret kommisso­rium for det nye behandlingsråd.

Et sådant udvidet behandlingsråd skal ikke bare kunne vurdere pris og effektivi­tet for hver enkelt behandling isoleret set, men også sammenligne forskellige typer af behandlinger og teknologier for at se, hvad der forøger patienters livskvalitet mest for pengene.

"Vi skal for eksempel kunne vurdere, om det er medicin, kirurgi eller træning, der er det mest effektive for patienterne," siger Trane Nørby og fortsætter:

"Et behandlingsråd kan give os helt an­dre muligheder for at holde behandlinger op mod hinanden, så vi kan få en samlet vurdering. Den type vurderinger skal vi afsætte penge til."

S: Vi skal have råd til det hele

Også Socialdemokratiet vil oprette et behandlingsråd. Her er fokus dog et lidt andet.

"Der er en skævhed i vores sund­hedsvæsen, hvor nogle patientgrupper bliver ekstra hårdt ramt, når der mang­ler medarbejdere. Det kan for eksempel være ældre borgere, som i ekstra høj grad kan ende som svingdørspatienter," siger Astrid Krag, tidligere sundhedsminister og nu ældreordfører for Socialdemokra­tiet.

Socialdemokratiet og Astrid Krag ta­ger dermed tråden op fra en diskussion af prioriteringer i sundhedsvæsenet, Det Etiske Råd rejste i efteråret. Rådet pegede her blandt andet på, at psykiatriske patienter ty­pisk taber i kampen om ressourcerne i sundhedsvæsenet.

"Vi skal diskutere ulighed i behand­lingen, så vi får alle patientgrupper med," siger Astrid Krag.

Astrid Krag henviser til Det Etiske Råds diskussioner af prioriteringer inden for sundhedsvæsenet, og selv om hun og Socialdemokratiet anerkender, at man ikke både kan bruge en krone på ny medi­cin og afsætte den samme krone til over­sete patientgrupper, ser hun umiddelbart ikke et behov for at prioritere mellem be­handlinger.

Kan man undgå at prioritere mellem penge til ny medicin og penge til andre be­handlinger?

"Det handler om at være villig til at af­sætte de ekstra midler, der skal til – og det har Socialdemokratiet forpligtet sig til," siger Astrid Krag.

Hvis I tilfører de ekstra midler, du taler om, tror du så, at man kan undgå priorite­ringer mellem forskellige behandlinger?

"I det store regnestykke er der heldig­vis også noget, der gør medicin billigere. Nogle patenter på medicin udløber, og det gør medicin billigere. Der er også andet, der kan gøre behandlinger billigere. Men ja, det er svært at møde udfordringerne, hvis ikke man har de penge, der skal til. Det er helt afgørende, at man er villig til at lade pengene følge med, når befolknin­gens behov stiger"