De sanktioner, som USA, EU og andre lande har indført over for Rusland på grund af landets invasion af Ukraine sidste år, er begyndt at gøre ondt på den russiske økonomi og vil yderligere svække landets økonomi på lang sigt. 

Dog er Rusland fortsat verdens niendestørste økonomi og en helt central leverandør af energi og råvarer til verdensmarkedet, så forestillingen om, at sanktioner alene ville bringe Rusland hurtigt i knæ og dermed sætte en stopper for krigen, holder ganske enkelt ikke. 

Den russiske økonomi har faktisk klaret sig bedre, end forventningerne var i foråret 2022. Ruslands BNP er blot faldet med to procent, selvom det var forventet, at faldet ville være helt oppe på 8,5 procent. Det begrænsede fald skyldes, at den russiske økonomi har rettet sig hurtigt efter coronapandemien, at eksportindtægterne langt har oversteget forventningerne, fordi råvarepriserne er steget voldsomt, og fordi Europa kun langsomt har kunnet gøre sig fri af russisk olie og gas, samt fordi Rusland har vist sig i stand til delvist at kunne genskabe sine forsyningskæder og meget af sin handel. 

Det er ikke sanktionerne alene, der kommer til at besejre Rusland, men de har ramt teknologiproduktionen, herunder produktion af teknologi til landets militær, og det vil over tid underminere de russiske vækstmuligheder.

Alligevel vil den russiske økonomi på mellemlang sigt lide under svag vækst. Det er ikke sanktionerne alene, der kommer til at besejre Rusland, men de har ramt teknologiproduktionen, herunder produktion af teknologi til landets militær, og det vil over tid underminere de russiske vækstmuligheder. Sanktionerne vil forværre de svagheder, der allerede er i den russiske økonomi: Kronisk underinvestering, lav vækst i produktiviteten og en stor mangel på arbejdskraft. De lande, der har markeret deres modstand mod Ruslands krig i Ukraine, bør derfor fastholde presset på russerne.

Et skridt frem og to tilbage

Den russiske økonomi gik styrket ind i 2022 i kølvandet på en hurtig økonomisk oprejsning efter coronapandemien og meget høje råvarepriser, men blev senere på året svækket på grund af sanktionerne.

Ruslands økonomi blev således 2,1 procent mindre i 2022. Før landets invasion af Ukraine lød forudsigelserne på en forventet vækst på mellem 2,5 og 3,5 procent i 2022. De offentlige udgifter og til en vis grad de offentligt støttede investeringer spillede en afgørende rolle i understøttelsen af den russiske økonomi. Væksten i investeringer i den private sektor var også stærk på trods af øget økonomisk usikkerhed og faldende indtjening for landets virksomheder. 

Den russiske økonomi gik styrket ind i 2022 i kølvandet på en hurtig økonomisk oprejsning efter coronapandemien og meget høje råvarepriser, men blev senere på året svækket på grund af sanktionerne.

Da sanktionerne ramte Rusland, klarede landets økonomi sig i første omgang godt på grund af flere forhold:

1. ekstraordinært stor indtjening på olie og råvarer
2. den såkaldte ‘Fortress Russia-strategi', altså den førte politik om at opbygge store reserver for at gøre den russiske økonomi modstandsdygtig over for udefrakommende påvirkninger efter indførelsen af sanktioner i 2014
3. dygtig regulatorisk håndtering
4. Ruslands evne til delvist at genopbygge sine forsyningskæder.

Rusland oplevede et betydeligt positivt efterspørgselschok i 2022. Resultatet var, at landets overskud på betalingsbalancen landede på over 230 milliarder dollar i 2022, hvilket er det højeste nogensinde og næsten en fordobling af den hidtidige rekord fra 2021 (122 milliarder dollar). Desuden lagde kapitalflugt ikke pres på rublen og økonomien, fordi Rusland indførte stærke økonomiske kontroller som modsvar på sanktionerne.

Fordi oliepriserne steg markant, steg indtægterne fra den russiske olieeksport med 35 milliarder dollar fra marts til december 2022 sammenlignet med samme periode i 2021 (eksporten blev omdirigeret til Kina, Indien, Tyrkiet og andre lande, der er mere venligt stemt over for Rusland). Eksporten faldt umiddelbart efter invasionen, men genvandt sit oprindelige omfang i sommeren 2022. Samlet set for hele året faldt eksporten af olie og olieprodukter kun marginalt. 

Rusland oplevede en helt ekstraordinær indtjening på energi, fordi indtjeningen på olie og gas steg 28 procent i forhold til 2021. Alligevel steg underskuddet på områderne, der ikke tæller olie og gas, med næsten 3 procentpoint af BNP til 8,9 procent, fordi indtjeningen fra olie- og gaseksporten ikke var tilstrækkelig til at dække stigningen i de offentlige udgifter på 26 procent. Udgiftsstigningen skyldtes blandt andet øgede udgifter til militær og forsvar, økonomiske modsvar på sanktionerne samt en 10 procents regulering af pensioner og sociale ydelser. 

Rusland oplevede et betydeligt positivt efterspørgselschok i 2022. Resultatet var, at landets overskud på betalingsbalancen landede på over 230 milliarder dollar i 2022, hvilket er det højeste nogensinde og næsten en fordobling af den hidtidige rekord fra 2021. 

Rusland har brugt næsten 50 milliarder dollar af landets National Wealth Fund (NWF) til at dække underskuddet på det statslige budget og for at støtte selskaber, der kæmpede for deres overlevelse, efter at der blev lukket for såvel de hjemlige som de udenlandske lånemuligheder i kølvandet på invasionen af Ukraine. Ud af de nu 150 milliarder dollar, som er tilbage i NWF, er 45 procent ikke-likvide midler, der kan bruges til at dække huller i budgettet. Ud over anvendelsen af fondsmidlerne har det russiske finansministerium udstedt lån på svimlende 44 milliarder dollar, hovedsageligt i form af lån med variabel rente. De russiske banker er stort set de eneste låntagere, og 10 procent af deres aktiver består nu af statslige russiske investeringer.

Fortress Russia

Den økonomiske strategi ‘Fortress Russia’ og det vellykkede regulatoriske modsvar på sanktionerne var i første omgang også med til at beskytte den russiske økonomi i 2022. Den russiske økonomi har oplevet betalingsbalancechok gentagne gange siden 2008. For at kunne modstå udfordringerne har præsident Vladimir Putin givet ordre til, at systemet skulle udvise en større grad af professionalisme, og at såvel regeringens teknokrater som virksomhederne skulle være klar til at håndtere kriser. Efter at det i 2008 kostede landet over 200 milliarder dollar at gennemføre et i sidste ende forgæves forsøg på at forsvare rublen, besluttede russerne sig i 2012 for at indføre en mere fleksibel vekselkurs og dæmme op for inflationen.

Efter at olieprisen kollapsede, og der blev indført økonomiske sanktioner i 2014-15, satte Rusland yderligere fart i sine forsøg på at imødegå høj inflation og ryddede grundigt op i sit finansielle system. Samtidig indførte finansministeriet efter en række voldsomme nedskæringer en ny regel, der sikrede, at al indtjening fra olie ved priser over 40 dollar pr. tønde blev skudt ind i en særlig fond.

Selv om ‘Fortress Russia’-strategien var en succes, betød det meget intense fokus på opbygning af reserver og en deraf følgende overdrevet stram makroøkonomisk kurs også, at den økonomiske vækstrate faldt til et potentiale på mellem 1,5 og 2 procent i 2022.

Ruslands enorme profit på olieeksporten gjorde det muligt for landets virksomheder at genopbygge de værdikæder, der var blevet ødelagt af sanktioner, eksportkontrol og selvpåførte sanktioner. Kina, Hong Kong, Tyrkiet, en række udvalgte Commonwealth-lande og visse dele af Mellemøsten og Nordafrika har leveret de varer til Rusland, som landet ikke længere kunne skaffe fra koalitionen af lande, der er imod krigen i Ukraine.  

Prognosen for 2023 ser mere dyster ud

Indtjeningen fra eksporten forventes at falde i 2023, og de stadig mindre summer vil formentlig først og fremmest blive brugt på den fortsatte krigsindsats og på at undertrykke den hjemlige opposition, hvilket betyder, at der er færre ressourcer til understøttelse af økonomien.  

Der vil muligvis ske en vis vækst her i første kvartal i 2023 på grund af de øgede offentlige investeringer i slutningen af 2022. Ifølge data fra Rosstat foretages der desuden færre private investeringer, mens de russiske forbrugere bruger lidt flere penge. Samtidig placerer forbrugerne med forsigtighed flere af deres sparepenge i kortsigtede investeringer eller vælger helt at trække dem ud som kontanter som reaktion på efterårets mobilisering af russiske mænd, der blev sendt til fronten i Ukraine.

Indtægterne vil sandsynligvis falde yderligere, primært på grund af EU’s handelsembargo og G7-landenes loft over indkøb af råolie og oliebaserede produkter. Europa bevæger sig også væk fra brugen af russisk naturgas hurtigere, end de fleste havde forventet. Selv om Ruslands samlede overskud blev rekordhøjt i 2022, faldt det fra 77,2 milliarder dollar i andet kvartal i 2022 til 37,5 milliarder dollar i fjerde kvartal og yderligere ned til 18,6 milliarder dollar i første kvartal i 2023.

Det russiske finansministerium har meddelt et statsligt underskud på omkring 30 milliarder dollar i de første tre måneder af 2023, hvilket er 80 procent mere end det fastsatte mål for 2023. Det skyldes et fald i indtægterne fra olie- og gaseksporten på 45 procent i forhold til sidste år, mens udgifterne til den militære indsats i Ukraine er steget meget kraftigt. Den seneste melding kommer efter meldingen om det historisk store underskud på 57 milliarder dollar i december 2022. Finansministeriet tilføjede, at der var budgetteret med en del af underskuddet i årets første kvartal for at tage højde for forventede senere udgifter. Det er dog stadig svært at se, hvordan Rusland skal kunne nå målsætningen om, at landet i 2023 ikke må have et statsligt underskud på mere end to procent af BNP.  

Svækket af sanktioner

Sanktionerne mod Rusland forværrer uden tvivl de problemer, som den russiske økonomi i forvejen kæmper med, og som var velkendte længe før 2022: Vedvarende underinvesteringer, demografiske udfordringer og lav produktivitet. Prognosen for Ruslands potentielle vækst så allerede dyster ud, længe før krigen startede, og sanktionerne blev indført. Figur 1 viser et kontinuerligt fald i den potentielle vækst til omkring én procent frem mod 2022. Fra 2000 til 2010 blev Rusland hurtigt en integreret del af de globale markeder i et årti med stigende råvarepriser, men vækstraten rettede sig ikke i årene efter den globale finanskrise. Den blev halveret efter indførelsen af sanktionerne mod Rusland, da landet annekterede Krim i 2014.

Bortset fra områder som olie- og gasudvinding, serviceydelser, landbrug og kemisk produktion har Rusland lidt under vedvarende underinvesteringer, ikke mindst i de seneste 10 år. 

Prognosen for Ruslands potentielle vækst så allerede dyster ud, længe før krigen startede, og sanktionerne blev indført.

Der er sket meget få fremskridt, når det kommer til modernisering og diversificering af den russiske industri, da den statslige styring er blevet øget i de sektorer, der bliver betragtet som strategisk vigtige. Den russiske forkærlighed for regeringsprogrammer, der støtter de statslige selskaber, har medført, at alle sektorer domineres af statsejede selskaber, og at landet fortsat er meget afhængigt af eksport af energi.

Coronapandemien afslørede den nyeste russiske statslige fiasko inden for reformering af sundhedsvæsenet. Kontrollen af eksporten vil blive opretholdt, hvilket lammer forsøgene på at diversificere, især i de eksportorienterede industrier, som ikke er centreret om energi. Selv om det reelt set kun er seks procent af de udenlandske selskaber, som har forladt Rusland, og omkring 40 procent fortsat er i gang med processen som reaktion på krigen i Ukraine og Ruslands hårdhændede behandling af systemkritikere, har langt de fleste selskaber skruet markant ned for deres aktiviteter og vil fortsat opleve et stærkt pres for helt at forlade det russiske marked. Disse faktorer vil trække den allerede lave vækst i produktiviteten yderligere ned.

Den enorme mobilisering af soldater til krigen i Ukraine begrænser arbejdsudbuddet og vækker bekymring om øget inflation hos den russiske centralbank. Ledighedsprocenten var nede på 3,7 procent i slutningen af 2022 (mod 4,3 procent i slutningen af 2021). Udvandringen har nået et historisk højdepunkt – mindst 1,3 millioner russere forlod deres hjemland alene i 2022. 

Allerede før den russiske invasion af Ukraine kiggede unge og højtuddannede russere mod udlandet efter karrieremuligheder, og efter krigen er tendensen blevet endnu mere udtalt. Situationen er især kritisk i forhold til at holde på landets it-specialister, hvilket har tvunget den russiske regering til at overgå fra indtrængende bønner og trusler til støtte til betaling af folks husleje for at få dem til at blive i landet.

Ruslands økonomiske udfordringer vil kun vokse sig større, efterhånden som krigen fortsætter uden udsigt til en afslutning. Landene, som er imod krigen, har næppe råd til at lette det økonomiske pres på russerne. 

Oversat til dansk af Nina Skyum-Nielsen.