Udfordringerne tårnede sig op, da Morten Østergaard Jensen begyndte som skoleleder på Nørre Fælled Skole i København i december 2012.

Der var kun skrevet syv børn op til børnehaveklasserne for det næste skoleår, og der var lukket for indskrivningen. Når han kiggede ind i klasselokalerne, skulle han lede længe efter børn med dansk oprindelse. Hele 97 pct. af eleverne var tosprogede. Og skolens ry i lokalområdet var i bund.

[quote align="right" author="Morten Østergaard Jensen, skoleleder på Nørre Fælled Skole"]Jeg vil gerne være leder for en folkeskole, der rummer alle og afspejler det område, vi er en del af. Det gør vi ikke, når vi har 97 pct. tosprogede elever, og halvdelen af folk i distriktet er af dansk oprindelse.[/quote]

”Jeg mødte en forarmet skole med dårlig økonomi, et mildt sagt dårligt rygte, og folk i lokalområdet gad ikke engang at komme til vores arrangementer. Men så begyndte vi at kæmpe en guerillakrig fra dør til dør,” siger Morten Østergaard Jensen.

Krigen gav resultater. Imponerende resultater.

Det lykkedes at få mobiliseret ressourcestærke forældre, som ellers havde indskrevet deres børn til privatskoler og andre folkeskoler. Da Morten Østergaard Jensen gik på sommerferie i 2013, var der skrevet 42 børn op til at starte i børnehaveklasserne, og 55 pct. af dem var af dansk oprindelse.

I dag – halvandet år efter han begyndte i sit nye job – er antallet af elever på skolen mere end fordoblet, så det nu er oppe på 324. Andelen af tosprogede elever er raslet ned til 60 pct. De tre nye børnehaveklasser, der startede efter sommerferien i år, har 62 børn tilsammen, hvoraf halvdelen er af dansk oprindelse. Og karaktergennemsnittet for 9. klasserne er fordoblet på tre år fra 2,97 til 6,05 ved den afsluttende afgangseksamen i de bundne fag som dansk, matematik, fysik og engelsk.

”Det er måske ikke prangende, sammenlignet med skoler på Østerbro med et snit på 9,5,” lyder det umiddelbart beskedent fra Morten Østergaard Jensen, inden han understreger sin pointe: ”Men det er fandeme prangende i betragtning af, at vi taler om en skole, hvor der stort set kun er tosprogede elever fra et af de mest ressourcefattige områder i København. Vi er det 11. fattigste skoledistrikt i København og rækker ind i tre forskellige ghettoområder.”

Opskriften

En væsentlig årsag til skolens forandring er den øgede mobilisering af ressourcestærke forældre. Skolen har bl.a. haft et tæt samarbejde de sidste par år med forældreforeningen Brug Folkeskolen, som har stor succes med at få forældre i København til at vælge den lokale distriktsskole og dermed undgå et skolesystem, der reelt er opdelt i skoler for indvandrerbørn og skoler for etnisk danske børn.

Der blev dannet netværk af forældre, oprettet forældregrupper på Facebook og holdt møder på skolen, så de skeptiske forældre fik mulighed for at tage hinanden i ed på at vælge Nørre Fælled Skole sammen. Mange af dem havde da allerede skrevet deres børn op til privatskole og andre distriktsskoler.

”De forældre, som dengang kiggede hinanden dybt i øjnene og gav os chancen, har siden fungeret som de mest fornemme ambassadører for vores skole. De har taget et valg og ansvarliggjort sig selv og hinanden. Det har betydet, at forældresamarbejdet og -engagementet er tårnhøjt på de to seneste årgange, vi har optaget. De møder op til hvad som helst lige fra rekrutteringsmøder til netværksmøder for at fortælle andre om deres oplevelser,” siger Morten Østergaard Jensen.

En anden og mindst lige så vigtig ingrediens i vinderopskriften er det udviklingsprogram under Undervisningsministeriet, som skolen er en del af sammen med 13 andre af landets skoler, der har en stor andel af tosprogede elever.

Projektet har nu kørt i snart to år og har bl.a. betydet en massiv efteruddannelse af Nørre Fælled Skoles lærere, systematisk målstyring af undervisningen og øget fokus på sprog i alle fag.

”Vi har ikke nogen dansklærer på skolen, som ikke har en overbygning i forhold til dansk som andetsprog. Det er en kæmpe styrke, når vi har så mange tosprogede børn. Vi arbejder meget systematisk med målstyring på, hvad eleverne skal nå, hvor de skal hen, og hvor de står lige nu. Vi laver systematiske test af eleverne. Ikke for at dunke dem i hovedet, men for at støtte op, hvor der er behov. Og vi har uddannet forskellige former for vejledere, som er i stand til at videregive best practice, formidle den nyeste viden og give den enkelte lærer feedback på deres undervisning i forhold til at inddrage f.eks. tosprogede i faglig læsning i matematik,” siger Morten Østergaard Jensen.

Formidling og branding er en tredje vigtig ingrediens i vinderopskriften. Skolen har skiftet navn fra Klostervængets Heldagsskole til Nørre Fælled Skole og har fået nyt logo. Der er hængt farvestrålende fotoplakater op på skolens ydermur for at vise, at skolen er fuld af liv. Og Morten Østergaard Jensen stiller op til talrige arrangementer i området for at fortælle om skolen – i mødregrupper og boligforeninger og på forældremøder i de lokale børnehaver.

”Skolen har i kraft af sin status som heldagsskole fået mange ressourcer. Vi har madordning, gratis fritidshjemsplads og mange dygtige lærere i undervisningen. Men hidtil havde skolen ikke formået at formidle de mange positive ting,” siger han.

Skolen har også fået en særlig eliteidrætslinje, hvor elever kan få mulighed for at kombinere deres talent for fodbold, atletik og andre sportsgrene med den daglige undervisning. Idrætslinjen har tilsammen 75 elever fra hele København fordelt på 7., 8. og 9. klasser. Den er med til at brande skolen som en, der kan noget mere end blot en almindelig distriktsskole, og dermed kan den tiltrække flere ressourcestærke familier, mener Morten Østergaard Jensen:

”Jeg vil gerne være leder for en folkeskole, der rummer alle og afspejler det område, vi er en del af. Det gør vi ikke, når vi har 97 pct. tosprogede elever, og halvdelen af folk i distriktet er af dansk oprindelse. Det er vi nu ved at lykkes med. Men det er også meget vigtigt, at vores skole både rummer nogle af de allerdygtigste elever og nogle af de allersvageste. Tidligere rummede skolen praktisk talt kun nogle af de allersvageste. Og dem vil jeg gerne gå gennem ild og vand for. Men jeg tror på, at fællesskabet løfter helheden, og at de svagere elever kan spejle sig i de dygtige elever og omvendt. Det er vi også ved at lykkes med. Om vi har løst integrationen, er et stort spørgsmål. Men jeg vil sige, at vi er ved at knække koden.”