Skyd budbringeren

Dårlige nyheder er desværre stærkere end gode. Gid vi kunne pakke de højtråbende, dårlige æbler for sig og virkelig var i stand til at anerkende, at vi også står over for store muligheder.

Mads Thimmer

I Ringkøbing siger man, efter de dårlige Vestas-nyheder, at Helle Thorning alligevel havde ret, da hun forudså mange flere miste sit arbejde i sin nytårstale. Det er noget af et knæfald fra Venstreland.

Læser man en gennemsnitligt 2012-udgave af Børsen, er der da også kø for at komme af med de dårlige nyheder. Egentlig kunne man godt have sparet meget print og journalistik og bare skrevet ”Mayday, Mayday!” hen over siderne.  Og sortseerne skal nok få ret, bare de er nok og råber højt nok.

Stanford professor Robert Sutton har meget rammende og aktuelt beskrevet fænomenet med de apokalyptiske profetiers særlige selvopfyldende karakter i et indlæg fra november 2011 i Wall Street Journal. Her er casen virksomheder, mere end lande eller deres medier, men resultatet er slående: ’Bad’ er meget stærkere end ’good’, og finder man bare et enkelt dårligt æble af en sortseende kollega på sit hold, kan man regne med effektivitetsnedsættelser på mellem 30 og 40 pct. Sortseeren får altså ret i sit sortsyn ved bare at være der og dele det.

Konklusionen er klar: brug mere til på at eliminere sortseerne end på at dyrke superstjernerne og de gode budbringere. Når det er dårligt nyt, hjælper det faktisk at skyde budbringeren!

[quote align="left" author=""]Jo mere man finder ud af om hjernen, jo mere finder man ud af det gavnlige i positive tankers betydning for adfærd, effektivitet og den positive udvikling af virksomheder og samfund[/quote]

Alle taler om markedets ’psykologi’. Og alle kloger sig på det. Fra omlægningssælgerne i realkreditinstitutterne til de foredragssælgende fremtidsforskere. Bad news er big business. Det er i hvert fald better business end good news. Men i mellemtiden bliver alle vi kvæg skræmt og holder på lånkronerne, og minsandten om ikke oraklerne får ret, og det går endnu dårligere.

Æv. For hvis vi var i stand til at smide lidt konstruktive tanker i maskinen, ville den glide meget bedre. Ikke for ingenting har både Stanford og Harvard for nyligt oprettet professorater i ’Happiness’. Jo mere man finder ud af om hjernen, jo mere finder man ud af det gavnlige i positive tankers betydning for adfærd, effektivitet og den positive udvikling af virksomheder og samfund.

Ny forskning, publiceret i Harvard Business Review 2011, viser at en case, hvor fem virksomheder systematisk anerkendte medarbejdere og forfulgte positive budskaber oplevede 31 pct. produktivitetsforbedringer, og salget steg med 37 pct. Prøver man at løse opgaver med en modstræbende eller ligegyldig tilgang fungerer man under 30 pct. så godt, som hvis man laver noget, man godt kan lide. Common sense måske, men så meget desto mere negligeret fordi der ikke har været hårde beviser for det. Det har MRI-scanninger og talrige studier nu ændret på.

Inden for ledelse betyder hjerneforskningen langt mere fokus på kultur og selvbestemmelse for den enkelte medarbejder. Og langt mindre kæft, trit og retning. For arbejdslivsglæden betaler sig, mange gange. Gid vi kunne pakke de højtråbende dårlige æbler for sig. At vi virkelig var i stand til at anerkende, at lige nu er et gyldent øjeblik for at få gennemført grundlæggende reformer, for at finde kernen i vores værdisniksnak om velfærdsstaten, for at sætte syldsten til kommende industrier. Som vi har gjort det før. Gør samfundet en tjeneste, fortæl os noget godt nyt. Eller hold kaje.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu