Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

MM Special: Grøn krisehåndtering

Fem røde boligblokke på Junghansvej i Kolding er en af de almennyttige bebyggelser, der i de kommende år bliver renoveret. Det er der gode grunde til. Beboerne har i årevis haft problemer med fugt eller skimmelsvamp, ligesom de har betalt for meget for at opvarme deres lejligheder. 

Renoveringen begynder i kælderen, fortsætter med facader og vinduer og slutter med tagene. Der skal isoleres ekstra, udskiftes termoruder og så skal indgangspartierne renoveres og opgangene males. 

Alt i alt skal der udføres arbejder på Junghansvej for lidt mere end 96 millioner kroner. 

Den omfattende renovering har længe været på tegnebrættet. Nu kan ejendommenes beboerne se frem til, at den faktisk bliver til noget. Den er godkendt af Landsbyggefonden, og med regeringens forslag om at øremærke 30 milliarder kroner til energirenoveringer af de almene boliger frem til 2026 er pengene også på plads. 

I sin tale på Arbejdermuseet kort før offentliggørelsen af regeringens forslag, sagde statsminister Mette Frederiksen: 

”Regeringen foreslår, at der afsættes 30 milliarder kroner til at renovere den almene sektor. Med en ekstraordinær indsats allerede i år. Det betyder, at vi kan forbedre lejernes boliger. Gøre noget ved skimmelsvamp og utidssvarende boliger. Det er godt for lejerne. Samtidig kan vi energirenovere. Udskifte oliefyr. Det gavner klimaet. Og de byggeprojekter, der dermed sættes i gang, det skaber arbejdspladser. Det gavner beskæftigelsen.” 

Indtil nu har i alt 453 boligforeninger rundtomkring i den almennyttige sektor søgt om støtte til større renoveringsprojekter i Landsbyggefonden. Det er de projekter, der nu kan gå i gang.  

Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i Boligselskabernes Landsforening, vurderer, at en meget, meget stor del kan sættes i gang inden for ganske få måneder. 

”Projekter som det på Junghansvej i Kolding kan sættes i gang med kort varsel. Det vil først sætte gang i arbejdet hos rådgiverne for at få forberedt de endelige udbud. Så skal de i udbud, og når de har været i udbud, skaber de job hos entreprenører og håndværksmestre,” siger hun. 

Der er mange arbejdspladser i renovering af lejlighedskomplekser som det på Junghansvej. 

Regeringens egne beregninger viser, at renoveringerne vil skabe 3.300 job i 2020 og 7.800 job i 2021. 

Små skridt mod CO2-målet 

De fem boligblokke på Junghansvej i Kolding er opført i slutningen af 1960’erne, altså i årene før den første oliekrise. På det tidspunkt blev der ikke stillet de store krav til isolering af nybyggeriet, og det er med til at skabe bebyggelsens problemer med både fugt og skimmelsvamp.  

De problemer deler Kolding-byggeriet med det store flertal af de 453 projekter, der står i kø hos Landsbyggefonden. Se figur 1. 

Solveig Råberg Tingey henviser til beregninger fra Aalborg Universitet, der viser, at energirenoveringer af denne lidt ældre del af de almennyttige boligbyggerier typisk fører til en besparelse på udgifterne til opvarmning på mellem 30 og 40 procent. Se figur 2

Der er altså noget at hente. For beboerne og for klimaet. 

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren vurderede i marts, at der kunne spares 61.000 ton CO2 ved at renovere 112.000 lejligheder i den almene boligsektor. 

Det er lidt mere, end der nu er afsat penge til, så reduktionerne af CO2 som følge af de nu igangsatte renoveringer bliver formentlig lidt lavere. Regeringen vurderer selv, at forslaget vil reducere udledningen af CO2 med 50.000 ton.  

Men da Danmark ifølge Energistyrelsens seneste opgørelse udleder omkring 50 millioner ton CO2 om året, er det kun et lille skridt i retning af den erklærede målsætning om at reducere Danmarks samlede udledninger med 70 procent. Energirenoveringernes reduktion af udledningen på 50.000 ton svarer til en promille af de samlede udledninger. 

Den gode regning

Ved præsentationen af forslaget fremhævede boligminister Kaare Dybvad, at de 30 milliarder kroner ekstra til renoveringerne giver et ”historisk” løft til den almennyttige boligsektor. 

Ser man på beløbets størrelse, har han ret. 

Det interessante er, at alle renoveringer ikke sker for statens, men for beboernes egne penge.

Landsbyggefonden råder over en formue på 18,4 milliarder kroner, som stammer fra lejernes løbende indbetalinger. Mellem syv og ni procent af den månedlige husleje i byggerier fra før 1965 går således til Landsbyggefondens renoveringskonti. 

Regeringen topper op, så de 18,4 bliver til 30 milliarder kroner, men alene i form af en lånegaranti til Landsbyggefonden. På den måde bliver der 30 milliarder kroner til energiforbedringer i årene frem til og med 2026. Se figur 2.  

De resterende næsten 12 milliarder stammer fra et forventet boligforlig, hvor der over de kommende seks år skulle afsættes ekstra 1,9 milliarder kroner til renoveringer af sektoren. 

Det lyder af mange penge, men en analyse af renoveringsbehovet for de almene boliger uge fra sidste påviser et årligt behov for klimarenoveringer på mellem 2 og 2,5 milliarder kroner i de næste 20 år. Samlet når analysen frem til, at der årligt bør vedligeholdes for mellem 5 og 6 mia. kroner om året i de kommende 20 år.  

I det perspektiv er de 1,9 milliarder ekstra kroner en god begyndelse, men heller ikke mere. 

Regningen må Landsbyggefonden så efterfølgende betale, efterhånden som lejerne indbetaler deres bidrag til vedligeholdelsen. 

Undgå nybyggeri 

Forslaget om at sætte gang i renoveringer med stor effekt på klimaet får gode ord med på vejen fra professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

”Det er det eneste fornuftige at gå i gang med en større runde med energirenoveringer,” siger han. 

Selv om renoveringer sigter på at forbedre indeklima og sænke energiforbruget, fører de også til, at bygningernes levetid forlænges. Og det mener Michael Havbro Faber i sig selv har en helt afgørende betydning. 

”Nybyggeri fører til meget store udledninger af CO2, så derfor gælder det om at renovere så godt, at vi kan undgå at bygge så meget nyt. Det er simpelthen godt for klimaet, hver gang vi undgår at bygge nyt,” siger han. 

Klimapartnerskabet for byggeri vurderer, at hele 10 procent af Danmarks samlede udledning af CO2 stammer fra byggeri og anlægsopgaver. Et tal, der ifølge Michel Harbo meget vel kan være noget højere. På europæisk plan udgør CO2-udledningen ved nybyggeri omkring 17 procent af de samlede udledninger. 

”Vi skal fremover være meget mere opmærksomme på byggeriets samlede levetid og helt bevidst lægge op til så lang levetid som muligt,” siger han. 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr Næste artikel Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.