Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

MM Special: Grøn krisehåndtering

Fem røde boligblokke på Junghansvej i Kolding er en af de almennyttige bebyggelser, der i de kommende år bliver renoveret. Det er der gode grunde til. Beboerne har i årevis haft problemer med fugt eller skimmelsvamp, ligesom de har betalt for meget for at opvarme deres lejligheder. 

Renoveringen begynder i kælderen, fortsætter med facader og vinduer og slutter med tagene. Der skal isoleres ekstra, udskiftes termoruder og så skal indgangspartierne renoveres og opgangene males. 

Alt i alt skal der udføres arbejder på Junghansvej for lidt mere end 96 millioner kroner. 

Den omfattende renovering har længe været på tegnebrættet. Nu kan ejendommenes beboerne se frem til, at den faktisk bliver til noget. Den er godkendt af Landsbyggefonden, og med regeringens forslag om at øremærke 30 milliarder kroner til energirenoveringer af de almene boliger frem til 2026 er pengene også på plads. 

I sin tale på Arbejdermuseet kort før offentliggørelsen af regeringens forslag, sagde statsminister Mette Frederiksen: 

”Regeringen foreslår, at der afsættes 30 milliarder kroner til at renovere den almene sektor. Med en ekstraordinær indsats allerede i år. Det betyder, at vi kan forbedre lejernes boliger. Gøre noget ved skimmelsvamp og utidssvarende boliger. Det er godt for lejerne. Samtidig kan vi energirenovere. Udskifte oliefyr. Det gavner klimaet. Og de byggeprojekter, der dermed sættes i gang, det skaber arbejdspladser. Det gavner beskæftigelsen.” 

Indtil nu har i alt 453 boligforeninger rundtomkring i den almennyttige sektor søgt om støtte til større renoveringsprojekter i Landsbyggefonden. Det er de projekter, der nu kan gå i gang.  

Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i Boligselskabernes Landsforening, vurderer, at en meget, meget stor del kan sættes i gang inden for ganske få måneder. 

”Projekter som det på Junghansvej i Kolding kan sættes i gang med kort varsel. Det vil først sætte gang i arbejdet hos rådgiverne for at få forberedt de endelige udbud. Så skal de i udbud, og når de har været i udbud, skaber de job hos entreprenører og håndværksmestre,” siger hun. 

Der er mange arbejdspladser i renovering af lejlighedskomplekser som det på Junghansvej. 

Regeringens egne beregninger viser, at renoveringerne vil skabe 3.300 job i 2020 og 7.800 job i 2021. 

Små skridt mod CO2-målet 

De fem boligblokke på Junghansvej i Kolding er opført i slutningen af 1960’erne, altså i årene før den første oliekrise. På det tidspunkt blev der ikke stillet de store krav til isolering af nybyggeriet, og det er med til at skabe bebyggelsens problemer med både fugt og skimmelsvamp.  

De problemer deler Kolding-byggeriet med det store flertal af de 453 projekter, der står i kø hos Landsbyggefonden. Se figur 1. 

Solveig Råberg Tingey henviser til beregninger fra Aalborg Universitet, der viser, at energirenoveringer af denne lidt ældre del af de almennyttige boligbyggerier typisk fører til en besparelse på udgifterne til opvarmning på mellem 30 og 40 procent. Se figur 2

Der er altså noget at hente. For beboerne og for klimaet. 

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren vurderede i marts, at der kunne spares 61.000 ton CO2 ved at renovere 112.000 lejligheder i den almene boligsektor. 

Det er lidt mere, end der nu er afsat penge til, så reduktionerne af CO2 som følge af de nu igangsatte renoveringer bliver formentlig lidt lavere. Regeringen vurderer selv, at forslaget vil reducere udledningen af CO2 med 50.000 ton.  

Men da Danmark ifølge Energistyrelsens seneste opgørelse udleder omkring 50 millioner ton CO2 om året, er det kun et lille skridt i retning af den erklærede målsætning om at reducere Danmarks samlede udledninger med 70 procent. Energirenoveringernes reduktion af udledningen på 50.000 ton svarer til en promille af de samlede udledninger. 

Den gode regning

Ved præsentationen af forslaget fremhævede boligminister Kaare Dybvad, at de 30 milliarder kroner ekstra til renoveringerne giver et ”historisk” løft til den almennyttige boligsektor. 

Ser man på beløbets størrelse, har han ret. 

Det interessante er, at alle renoveringer ikke sker for statens, men for beboernes egne penge.

Landsbyggefonden råder over en formue på 18,4 milliarder kroner, som stammer fra lejernes løbende indbetalinger. Mellem syv og ni procent af den månedlige husleje i byggerier fra før 1965 går således til Landsbyggefondens renoveringskonti. 

Regeringen topper op, så de 18,4 bliver til 30 milliarder kroner, men alene i form af en lånegaranti til Landsbyggefonden. På den måde bliver der 30 milliarder kroner til energiforbedringer i årene frem til og med 2026. Se figur 2.  

De resterende næsten 12 milliarder stammer fra et forventet boligforlig, hvor der over de kommende seks år skulle afsættes ekstra 1,9 milliarder kroner til renoveringer af sektoren. 

Det lyder af mange penge, men en analyse af renoveringsbehovet for de almene boliger uge fra sidste påviser et årligt behov for klimarenoveringer på mellem 2 og 2,5 milliarder kroner i de næste 20 år. Samlet når analysen frem til, at der årligt bør vedligeholdes for mellem 5 og 6 mia. kroner om året i de kommende 20 år.  

I det perspektiv er de 1,9 milliarder ekstra kroner en god begyndelse, men heller ikke mere. 

Regningen må Landsbyggefonden så efterfølgende betale, efterhånden som lejerne indbetaler deres bidrag til vedligeholdelsen. 

Undgå nybyggeri 

Forslaget om at sætte gang i renoveringer med stor effekt på klimaet får gode ord med på vejen fra professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

”Det er det eneste fornuftige at gå i gang med en større runde med energirenoveringer,” siger han. 

Selv om renoveringer sigter på at forbedre indeklima og sænke energiforbruget, fører de også til, at bygningernes levetid forlænges. Og det mener Michael Havbro Faber i sig selv har en helt afgørende betydning. 

”Nybyggeri fører til meget store udledninger af CO2, så derfor gælder det om at renovere så godt, at vi kan undgå at bygge så meget nyt. Det er simpelthen godt for klimaet, hver gang vi undgår at bygge nyt,” siger han. 

Klimapartnerskabet for byggeri vurderer, at hele 10 procent af Danmarks samlede udledning af CO2 stammer fra byggeri og anlægsopgaver. Et tal, der ifølge Michel Harbo meget vel kan være noget højere. På europæisk plan udgør CO2-udledningen ved nybyggeri omkring 17 procent af de samlede udledninger. 

”Vi skal fremover være meget mere opmærksomme på byggeriets samlede levetid og helt bevidst lægge op til så lang levetid som muligt,” siger han. 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr Næste artikel Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.