Slutbrugerne er nøglen til god visionsledelse

LEDELSE Det er ikke nok, at ledere fortæller medarbejderne, hvilken forskel de gør for den fælles vision igennem deres arbejde. Det skal vises konkret, og det kræver alliancer med organisationens slutbrugere, skriver Christian Nyvang Qvick.

Af Christian Nyvang Qvick
Ledelseskonsulent hos LEAD

I et nuanceret indlæg i Mandag Morgen den 6. januar 2021 fremhæver Klaus Majgaard, at visioner i nogle tilfælde kan skabe fælles retning og motivation, mens det i andre tilfælde ender i skønmalerier, som alle ikke nødvendigvis motiveres af.

Visionsledelse har det da også med at dele vandene. På den ene side pointerer Ledelseskommissionen, at ”alle offentlige ledere skal kunne sætte meningsfuld retning via en klar vision for deres organisation, og hvis du ikke vil og kan det, skal du ikke være leder”.

På den anden side fremhæver Morten Münster i bestselleren om adfærdsdesign ’Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’, at visioner sjældent skaber den store værdi, når man som leder ønsker at påvirke sine medarbejderes adfærd, og at det derfor er overflødigt at have en vision.

Ligesom Majgaard og Ledelseskommissionen mener jeg, at en appellerende vision, der beskriver en attraktiv og ønskværdig fremtid for en organisation, rummer et motiverende potentiale.

Men samtidig mener jeg, at det er muligt at fyre endnu mere op under medarbejdernes motivation, hvis lederen ikke kun taler om medarbejdernes bidrag til visionen, men også viser, hvordan de bidrager til visionen. Og hvad mener jeg så med dét?

Det levende eksempel

Forestil dig, at du er ansat i en virksomhed, der producerer hjertestartere. Du er til den årlige temadag i virksomheden, hvor temaet denne gang er ”at gøre en forskel”. Din direktør indleder temadagen med en tale. Hun nævner, at cirka 5000 danskere årligt bliver ramt af hjertestop. Med stolthed i stemmen pointerer hun, at mange af disse danskere overlever takket være de hjertestartere, som du og dine kolleger producerer.

Konkret siger hun, at det er jeres dag-til-dag-indsats i produktionshallen og udviklingsafdelingen, der først og fremmest er med til at realisere virksomhedens vision om at ”bidrage til en fremtid, hvor så mange danskere som muligt får lov til at beholde livet, når lynet slår ned”.

Du når kort at tænke, at hun har ret i, at dit arbejde er meningsfuldt, og du oplever også en stolthed over at være med til at redde liv. Men derefter tænker du ikke yderligere over direktørens ord.

Efterfølgende pointerer direktøren, at hun ved, at det formentlig kan være svært for jer at forestille jer de håndgribelige og konkrete konsekvenser af jeres daglige arbejdsindsats, når hun taler om ”5000 danskere, der hvert år bliver ramt af hjertestop” eller om de ”mange danskere, der skal beholde livet”, som er nævnt i jeres vision. For hvem er det egentlig helt konkret I er med til at gøre en forskel for?

Du giver hende ret. I løbet af dine adskillige år i virksomheden har du endnu ikke mødt en eneste dansker, hvis liv er blevet reddet af en hjertestarter, som din virksomhed har produceret. Gruppen, hun taler om, fremstår som en fjern og lettere uhåndgribelig masse, som du har lidt svært ved at forholde dig til.

I samme øjeblik inviterer direktøren et ukendt ansigt på scenen. Det viser sig at være en 53-årig familiefar og ægtemand, der for tre måneder siden blev genoplivet, da han pludselig faldt om på åben gade. Tydeligt berørt udtrykker han taknemmelighed over fortsat at være i live – og han nævner eksplicit, at ambulanceredderne havde sagt, at han ikke ville være her i dag, hvis ikke der havde været en hjertestarter i nærheden, da han faldt om. Det viste sig, at den hjertestarter, der havde genoplivet ham, var en hjertestarter fra din virksomhed.

Med ét fremstår virksomhedens vision om at ville ”bidrage til en fremtid, hvor så mange danskere som muligt får lov til at beholde livet, når lynet slår ned” ikke diffus og fjern – men virker derimod nærværende og håndgribelig.

Mødet med slutbrugere gav ekstraordinære præstationer

Flere studier har pointeret, at hvis du vil fylde højoktansbenzin på dine medarbejderes motivations- og præstationsmotor, så skal du kombinere udøvelsen af visionsledelse med slutbrugerkontakt, hvor du sørger for, at dine medarbejdere møder en konkret, levende person, der har draget nytte af deres arbejde.

Et af disse studier fandt sted på et italiensk sygehus. Her bestod sygeplejerskernes opgave i at pakke nødhjælpsudstyr, som sundhedsfagligt personale efterfølgende skulle anvende til at styrke sundhedssystemet i et humanitært katastrofeområde. Inden sygeplejerskerne gik i gang med pakkeopgaven, blev de inddelt i forskellige grupper. Her fokuserer vi på to af grupperne. Den ene gruppe hørte sygehusdirektøren fortælle historier om, hvordan vellykkede operationer var blevet gennemført i katastrofeområdet, fordi der havde været kasser med nødhjælpsudstyr til rådighed, som sygehuset tidligere havde sendt dertil. Den anden gruppe hørte først sygehusdirektørens tale, men mødte derefter også en tidligere patient fra det humanitære katastrofeområde. Patienten fortalte, at nødhjælpskasserne havde sikret hans overlevelse, efter at han blev hårdt såret af en vejsidebombe.

I løbet af sygeplejerskernes efterfølgende arbejdsdag målte man, hvor mange nødhjælpskasser sygeplejerskerne i hver gruppe gennemsnitligt pakkede. I den første gruppe pakkede de gennemsnitligt 42 nødhjælpskasser. I den anden gruppe var tallet 64. Den anden gruppe præsterede altså 50 procent bedre end gruppen, der udelukkende hørte sygehusdirektørens tale.

Hvorfor er det sådan?

I forskningslitteraturen er der tre forskellige forklaringer på, hvorfor dine medarbejdere præsterer bedre, når de møder en person, der har nydt godt af det arbejde, som de har udført.

Den første forklaring drejer sig om effekt. Mødet med en slutbruger gør det meget tydeligt for dine medarbejdere, hvordan deres arbejde har en effekt, og det virker i sig selv motiverende for at yde en ekstra indsats – særligt for de medarbejdere, der er drevet af at gøre en forskel for andre mennesker.

Den anden forklaring drejer sig om empati. Når dine medarbejdere møder slutbrugere, der modtager din organisations ydelser, kan de udvikle en større forståelse for slutbrugernes problemer og behov og bliver derigennem mere opsat på at hjælpe dem.

Den tredje forklaring drejer sig om taknemmelighed. Dine medarbejdere kommer til at føle sig værdsat af slutbrugerne. Selv om dine medarbejdere på et intellektuelt plan er klar over, at deres arbejde bidrager til at gøre en forskel for andre mennesker, vil taknemmeligheden fra konkrete slutbrugere tjene som en stærk reminder om, at man som medarbejder altid skal gøre sit bedste og levere på højest mulige niveau.

Både til hverdag og fest

På baggrund af ovenstående mener jeg, at der er to ting, du kan tage med dig:

Giv din egen kommunikation liv. Husk, at slutbrugerkontakten kan være et potent værktøj, når du vil vække din organisations vision til live. Når du introducerer eller omtaler visionen, bør du altid forsøge ikke kun at tale om, men også vise, hvordan dine medarbejdere gør en forskel gennem deres arbejde. Som konsulent har jeg selv oplevet flere organisationer, der har inviteret slutbrugere ”på scenen” til temadage, som i eksemplet med hjertestarterproducenten – og det virker.

Brug de gode historier i det daglige. Mindre kan dog også gøre det. Jeg kender for eksempel til en leder af en neonatalafdeling, der tog initiativ til at lave en ”billed- og kortvæg” i personalestuen med billeder af og kort fra for tidligt fødte børn og deres forældre. Billederne illustrerede børnenes vækst, og kortene udtrykte forældrenes taknemmelighed over sygeplejerskernes indsats under indlæggelsen. På samme vis tog direktionen på et sygehus initiativ til, at den interne kommunikationsafdeling lavede en julekalender til medarbejderne med 24 podcasts – alle optaget hjemme hos en patient, der havde været på sygehuset, og som ønskede at udtrykke taknemmelighed over sit behandlingsforløb. På samme vis kan du helt sikkert finde gode historier, der kan fungere som små motivationsindsprøjtninger hos dine medarbejdere.

Christian Nyvang Qvick er ledelseskonsulent hos LEAD – enter next level og forfatter til bogen ’Visionsledelse – sådan skaber du en klar og meningsfuld retning for din organisation’, der netop er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Forrige artikel ”Man kan frygte, at Biden overhører læren af Trump” ”Man kan frygte, at Biden overhører læren af Trump” Næste artikel Økonomien skal ganske enkelt gøre livet bedre for os alle Økonomien skal ganske enkelt gøre livet bedre for os alle
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.