Større forståelse af aldringens gåde skaber optimisme

Aldringsforskning skaber optimisme. Budskabet  i de seneste års aldringsforskninger er, at aldring og død ikke er en mekanisk og forudbestemt proces, men tværtimod er noget, som der er gode muligheder for at påvirke. Det skaber grundlag for optimisme, fordi det åbner muligheder for, at antallet af velfungerende ældre forøges. Forståelsen af selve aldringsprocessen er dog stadig forholdsvis begrænset. Og der er heller ikke klarhed over, hvad sammenhænger er mellem den biologiske aldring og aldersrelaterede sygdomme som f.eks. kræft og diabetes.

Ny forskning viser, at tidligere tiders forestilling om at det at blive ældre er noget mekanisk og forudbestemt holder ikke. Aldring er en langt mere flydende og åben proces, som i høj grad kan påvirkes.

Den forståelse af aldringens gåde kan blive afgørende i bestræbelserne på at gøre “ældrebyrden” til en gevinst for både den enkelte og samfundet.

Men trods betydelige fremskridt i forskningen er der brug for større indsigt i, hvordan vi ældes og dør – og hvilken indflydelse det har på vores funktionsevne. For selvom vi nu ved nu, at aldringen er påvirkelig, er det er fortsat et åbent spørgsmål, hvordan vi bedst påvirker processen og drager nytte af den nye viden. Der er tale om en af myriade genetiske og miljømæssige faktorer, der gensidigt påvirker hinanden. Kompleksiteten er omfattende, og hvad sammenhængen er mellem den biologiske aldring og aldersrelaterede sygdomme som f.eks. kræft og diabetes, er der heller ikke klarhed over.

Login