Stadsdirektør: ”Morten var en enmandshær, og vi modarbejdede ham”

Den øverste administrative chef i Aarhus Kommune erkender, at dele af kommunens pressetjeneste har modarbejdet lokaljournalist Morten Svith i afsløringerne af kritisable forhold i kommunen. Han fortjener en Cavling, siger Niels Højberg, der begræder dagspressens krise.

Journalist på Århus Stiftstidende Morten Svith har ikke bare været med til at afsløre en af tidens største kommunale skandalesager om en forvaltningschefs magtmisbrug i Aarhus Kommune, han har også rykket grundlæggende ved kommunens tilgang til pressebetjening.

Det siger den øverste administrative chef i Aarhus Kommune, stadsdirektør Niels Højberg, der garanterer, at kommunen fremover vil være mere åben over for pressens henvendelser i den slags potentielle skandalesager i stedet for at forsvare organisationen med næb og kløer.

Stiftens afsløringer af ’skandalechefen’ i Natur og Vej Service har ført til bortvisning og politianmeldelse af manden, der dog nægter sig skyldig, ligesom direktøren og to andre chefer i afdelingen er blevet fyret for deres mangelfulde håndtering af sagen.

Og selv om Morten Svith nær havde opgivet historien, fordi sagen var for kompliceret, og kommunens pressefolk modarbejdede ham, er Niels Højberg i dag taknemmelig for journalistens vedholdenhed og beklager kommunens mange benspænd.

Morten Svith beskriver kommunens pressetjeneste som et værn, og det kan Niels Højberg, der har stået i spidsen for landets næststørste kommune med knap 22.000 ansatte siden 2008, godt forstå.

”Sådan har pressetjenesten i Teknik og Miljø også opført sig. Den har opført sig sådan for at forsvare organisationen. Og det, der har været vores store fejl, er, at vi var for defensive i starten. Det, Morten fandt ud af, var jo rigtigt. Og ledelsen på daværende tidspunkt var alt for langsom med at erkende, at han havde ret, og at de ting, han kom med, faktisk havde noget på sig. I stedet forsøgte presseafdelingen at afvise det,” siger Niels Højberg.

”Så jeg kan sagtens forstå, at Morten har oplevet, at man forsvarede sig, og at man forsøgte at modbevise det, han fandt frem til, og lagde hindringer i vejen for, at han kunne opklare det. Han blev modarbejdet i den tidlige fase af det her forløb,” siger han.

”Vi er blevet mere åbne”

Det er jo skattekroner I har brugt på at modarbejde en journalist. Hvorfor?

”Det er vel udtryk for en organisation, der forsvarer sig. Det tror jeg, at alle organisationer ville gøre. Men jeg synes, at det var forkert at gøre. Jeg synes, at vi hurtigere skulle være gået ind og lyttet til, hvad der var af anklager, men det var bare ikke det, der var vurderingen på daværende tidspunkt.”

Har I så evalueret sagen?

”I høj grad. Den direktør, der traf de beslutninger, er der ikke længere. Byrådet mistede tilliden til ham og sagde farvel til ham. Ikke fordi han havde gjort noget ulovligt, men fordi han ikke havde fulgt op på de uregelmæssigheder, som Morten faktisk afdækkede. Derudover er to af de forvaltningschefer, der var i afdelingen, i dag væk. Så det har haft store konsekvenser.”

Men hvad med hele jeres tilgang til at forsvare jer over for kritiske journalister?

”Den tænker vi da rigtig meget over, og jeg tror også, at Morten vil opleve, at der er en anden tilgang nu. I dag tænker vi meget mere, at vi bliver nødt til at være åbne på en helt anden måde.”

”Jeg synes egentlig også, at vi plejer at være åbne. Men den her sag er simpelthen endt i hegnet, fordi den direktør, der havde ansvaret, ikke troede, at det var så alvorligt, som det har vist sig at være, og som Mortens kilder sagde, at det var.”

Sagen startede jo med et tip fra nogle medarbejdere i kommunen. De gik til pressen, fordi de mente, at de ikke havde noget andet valg. Bekymrer det dig ikke?

”Jeg er da bekymret, hvis ikke der er nogen, der kan være vagthund på offentlighedens vegne. Det, der sker, hvis ikke man har den klassiske journalistiske offentlighed, så ender man i Facebook-demokratiet, hvor der typisk er nogle voldsomt engagererede personer, der går amok i et sprog, som brænder hele marken af. Og det lærer vi ikke meget af. Så jeg er da rigtig bekymret for, hvad der sker med den offentlighed og den samfundsmæssige debat, hvis medierne ikke har mulighed for at følge op på sager, som er alvorlige.”

Morten Svith siger, at han nær havde opgivet historien …

”Morten var virkelig en enmandshær. Det er ham, der har gravet det hele frem, det er ham, der blev ved, og det er ham, der har stykket logikkerne sammen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, at han har lavet et fremragende stykke journalistisk arbejde, som han fortjener at få anerkendelse for, f.eks. i form af Cavlingprisen,” siger Niels Højberg.

Den klassiske offentlighed er væk

Den aarhusianske stadsdirektør erklærer sig også enig i, at magtbalancen mellem de lokale dagblade og kommunen over de seneste år er tippet voldsomt i kommunernes favør. Men det skyldes mere dagspressens krise end kommunens øgede kommunikationsindsats, siger han.

”Dagbladene har jo mange færre journalistiske kræfter end tidligere, så magtbalancen er rykket. Journalistressourcerne ligger i dag mere i de store organisationer end i dagspressen. Det er jo sket, fordi dagspressen er kollapset af økonomiske årsager. Og der må jeg sige, at jeg hører til dem, der virkelig beklager udviklingen, fordi den borgerlige offentlighed i klassisk forstand i dag er væk, og for mig har den altid været en vigtig platform for demokratiet,” siger Niels Højberg.

Det er bare ikke kommunens skyld, understreger han. De godt 40 journalister i Aarhus Kommune er ikke ansat til at udkonkurrere lokalmedierne. De fleste kommunikerer internt i kommunen og eksternt til borgerne, siger han og fremlægger et notat med opgavebeskrivelser og stillingsbetegnelser for alle journalister, der i dag er ansat i kommunen.

”Hvis vi kigger på de journalister hos os, der betjener politikerne, så er det omtrent på samme niveau som tidligere. Der er nogle stykker i hver magistrat, som sidder i en egentlig presseafdeling. Men de ekstra journalister, vi har ansat over årene, laver til gengæld alt muligt andet end pressehåndtering,” siger han og forklarer, at kommunen f.eks. har ansat journalister i djøf- og HK-stillinger og i flere tilfælde i seniorjob og deltidsstillinger.

”Når vi ansætter journalister, gør vi det jo, fordi vi har brug for nogen, der kan skrive. Vi djøf’ere har jo et problem med kommunikation, både over for borgerne og over for vores medarbejdere. Og i den her tid, hvor vi gennemlever kæmpe store forandringer, spiller det en rigtig stor rolle at kunne skrive klart og forståeligt,” siger Niels Højberg.

LÆS OGSÅ:

I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad

Lokaljournalist med Cavling-potentiale

Forrige artikel Her er din kommende borgmester Her er din kommende borgmester Næste artikel Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.