Journalist på Århus Stiftstidende Morten Svith har ikke bare været med til at afsløre en af tidens største kommunale skandalesager om en forvaltningschefs magtmisbrug i Aarhus Kommune, han har også rykket grundlæggende ved kommunens tilgang til pressebetjening.

Det siger den øverste administrative chef i Aarhus Kommune, stadsdirektør Niels Højberg, der garanterer, at kommunen fremover vil være mere åben over for pressens henvendelser i den slags potentielle skandalesager i stedet for at forsvare organisationen med næb og kløer.

Stiftens afsløringer af ’skandalechefen’ i Natur og Vej Service har ført til bortvisning og politianmeldelse af manden, der dog nægter sig skyldig, ligesom direktøren og to andre chefer i afdelingen er blevet fyret for deres mangelfulde håndtering af sagen.

Og selv om Morten Svith nær havde opgivet historien, fordi sagen var for kompliceret, og kommunens pressefolk modarbejdede ham, er Niels Højberg i dag taknemmelig for journalistens vedholdenhed og beklager kommunens mange benspænd.

Morten Svith beskriver kommunens pressetjeneste som et værn, og det kan Niels Højberg, der har stået i spidsen for landets næststørste kommune med knap 22.000 ansatte siden 2008, godt forstå.

”Sådan har pressetjenesten i Teknik og Miljø også opført sig. Den har opført sig sådan for at forsvare organisationen. Og det, der har været vores store fejl, er, at vi var for defensive i starten. Det, Morten fandt ud af, var jo rigtigt. Og ledelsen på daværende tidspunkt var alt for langsom med at erkende, at han havde ret, og at de ting, han kom med, faktisk havde noget på sig. I stedet forsøgte presseafdelingen at afvise det,” siger Niels Højberg.

”Så jeg kan sagtens forstå, at Morten har oplevet, at man forsvarede sig, og at man forsøgte at modbevise det, han fandt frem til, og lagde hindringer i vejen for, at han kunne opklare det. Han blev modarbejdet i den tidlige fase af det her forløb,” siger han.

”Vi er blevet mere åbne”

Det er jo skattekroner I har brugt på at modarbejde en journalist. Hvorfor?

”Det er vel udtryk for en organisation, der forsvarer sig. Det tror jeg, at alle organisationer ville gøre. Men jeg synes, at det var forkert at gøre. Jeg synes, at vi hurtigere skulle være gået ind og lyttet til, hvad der var af anklager, men det var bare ikke det, der var vurderingen på daværende tidspunkt.”

Har I så evalueret sagen?

”I høj grad. Den direktør, der traf de beslutninger, er der ikke længere. Byrådet mistede tilliden til ham og sagde farvel til ham. Ikke fordi han havde gjort noget ulovligt, men fordi han ikke havde fulgt op på de uregelmæssigheder, som Morten faktisk afdækkede. Derudover er to af de forvaltningschefer, der var i afdelingen, i dag væk. Så det har haft store konsekvenser.”

Men hvad med hele jeres tilgang til at forsvare jer over for kritiske journalister?

”Den tænker vi da rigtig meget over, og jeg tror også, at Morten vil opleve, at der er en anden tilgang nu. I dag tænker vi meget mere, at vi bliver nødt til at være åbne på en helt anden måde.”

”Jeg synes egentlig også, at vi plejer at være åbne. Men den her sag er simpelthen endt i hegnet, fordi den direktør, der havde ansvaret, ikke troede, at det var så alvorligt, som det har vist sig at være, og som Mortens kilder sagde, at det var.”

Sagen startede jo med et tip fra nogle medarbejdere i kommunen. De gik til pressen, fordi de mente, at de ikke havde noget andet valg. Bekymrer det dig ikke?

”Jeg er da bekymret, hvis ikke der er nogen, der kan være vagthund på offentlighedens vegne. Det, der sker, hvis ikke man har den klassiske journalistiske offentlighed, så ender man i Facebook-demokratiet, hvor der typisk er nogle voldsomt engagererede personer, der går amok i et sprog, som brænder hele marken af. Og det lærer vi ikke meget af. Så jeg er da rigtig bekymret for, hvad der sker med den offentlighed og den samfundsmæssige debat, hvis medierne ikke har mulighed for at følge op på sager, som er alvorlige.”

Morten Svith siger, at han nær havde opgivet historien …

”Morten var virkelig en enmandshær. Det er ham, der har gravet det hele frem, det er ham, der blev ved, og det er ham, der har stykket logikkerne sammen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, at han har lavet et fremragende stykke journalistisk arbejde, som han fortjener at få anerkendelse for, f.eks. i form af Cavlingprisen,” siger Niels Højberg.

Den klassiske offentlighed er væk

Den aarhusianske stadsdirektør erklærer sig også enig i, at magtbalancen mellem de lokale dagblade og kommunen over de seneste år er tippet voldsomt i kommunernes favør. Men det skyldes mere dagspressens krise end kommunens øgede kommunikationsindsats, siger han.

”Dagbladene har jo mange færre journalistiske kræfter end tidligere, så magtbalancen er rykket. Journalistressourcerne ligger i dag mere i de store organisationer end i dagspressen. Det er jo sket, fordi dagspressen er kollapset af økonomiske årsager. Og der må jeg sige, at jeg hører til dem, der virkelig beklager udviklingen, fordi den borgerlige offentlighed i klassisk forstand i dag er væk, og for mig har den altid været en vigtig platform for demokratiet,” siger Niels Højberg.

Det er bare ikke kommunens skyld, understreger han. De godt 40 journalister i Aarhus Kommune er ikke ansat til at udkonkurrere lokalmedierne. De fleste kommunikerer internt i kommunen og eksternt til borgerne, siger han og fremlægger et notat med opgavebeskrivelser og stillingsbetegnelser for alle journalister, der i dag er ansat i kommunen.

”Hvis vi kigger på de journalister hos os, der betjener politikerne, så er det omtrent på samme niveau som tidligere. Der er nogle stykker i hver magistrat, som sidder i en egentlig presseafdeling. Men de ekstra journalister, vi har ansat over årene, laver til gengæld alt muligt andet end pressehåndtering,” siger han og forklarer, at kommunen f.eks. har ansat journalister i djøf- og HK-stillinger og i flere tilfælde i seniorjob og deltidsstillinger.

”Når vi ansætter journalister, gør vi det jo, fordi vi har brug for nogen, der kan skrive. Vi djøf’ere har jo et problem med kommunikation, både over for borgerne og over for vores medarbejdere. Og i den her tid, hvor vi gennemlever kæmpe store forandringer, spiller det en rigtig stor rolle at kunne skrive klart og forståeligt,” siger Niels Højberg.

LÆS OGSÅ:

I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad

Lokaljournalist med Cavling-potentiale