Stadsdirektør: ”Morten var en enmandshær, og vi modarbejdede ham”

Den øverste administrative chef i Aarhus Kommune erkender, at dele af kommunens pressetjeneste har modarbejdet lokaljournalist Morten Svith i afsløringerne af kritisable forhold i kommunen. Han fortjener en Cavling, siger Niels Højberg, der begræder dagspressens krise.

Journalist på Århus Stiftstidende Morten Svith har ikke bare været med til at afsløre en af tidens største kommunale skandalesager om en forvaltningschefs magtmisbrug i Aarhus Kommune, han har også rykket grundlæggende ved kommunens tilgang til pressebetjening.

Det siger den øverste administrative chef i Aarhus Kommune, stadsdirektør Niels Højberg, der garanterer, at kommunen fremover vil være mere åben over for pressens henvendelser i den slags potentielle skandalesager i stedet for at forsvare organisationen med næb og kløer.

Stiftens afsløringer af ’skandalechefen’ i Natur og Vej Service har ført til bortvisning og politianmeldelse af manden, der dog nægter sig skyldig, ligesom direktøren og to andre chefer i afdelingen er blevet fyret for deres mangelfulde håndtering af sagen.

Og selv om Morten Svith nær havde opgivet historien, fordi sagen var for kompliceret, og kommunens pressefolk modarbejdede ham, er Niels Højberg i dag taknemmelig for journalistens vedholdenhed og beklager kommunens mange benspænd.

Morten Svith beskriver kommunens pressetjeneste som et værn, og det kan Niels Højberg, der har stået i spidsen for landets næststørste kommune med knap 22.000 ansatte siden 2008, godt forstå.

”Sådan har pressetjenesten i Teknik og Miljø også opført sig. Den har opført sig sådan for at forsvare organisationen. Og det, der har været vores store fejl, er, at vi var for defensive i starten. Det, Morten fandt ud af, var jo rigtigt. Og ledelsen på daværende tidspunkt var alt for langsom med at erkende, at han havde ret, og at de ting, han kom med, faktisk havde noget på sig. I stedet forsøgte presseafdelingen at afvise det,” siger Niels Højberg.

”Så jeg kan sagtens forstå, at Morten har oplevet, at man forsvarede sig, og at man forsøgte at modbevise det, han fandt frem til, og lagde hindringer i vejen for, at han kunne opklare det. Han blev modarbejdet i den tidlige fase af det her forløb,” siger han.

”Vi er blevet mere åbne”

Det er jo skattekroner I har brugt på at modarbejde en journalist. Hvorfor?

”Det er vel udtryk for en organisation, der forsvarer sig. Det tror jeg, at alle organisationer ville gøre. Men jeg synes, at det var forkert at gøre. Jeg synes, at vi hurtigere skulle være gået ind og lyttet til, hvad der var af anklager, men det var bare ikke det, der var vurderingen på daværende tidspunkt.”

Har I så evalueret sagen?

”I høj grad. Den direktør, der traf de beslutninger, er der ikke længere. Byrådet mistede tilliden til ham og sagde farvel til ham. Ikke fordi han havde gjort noget ulovligt, men fordi han ikke havde fulgt op på de uregelmæssigheder, som Morten faktisk afdækkede. Derudover er to af de forvaltningschefer, der var i afdelingen, i dag væk. Så det har haft store konsekvenser.”

Men hvad med hele jeres tilgang til at forsvare jer over for kritiske journalister?

”Den tænker vi da rigtig meget over, og jeg tror også, at Morten vil opleve, at der er en anden tilgang nu. I dag tænker vi meget mere, at vi bliver nødt til at være åbne på en helt anden måde.”

”Jeg synes egentlig også, at vi plejer at være åbne. Men den her sag er simpelthen endt i hegnet, fordi den direktør, der havde ansvaret, ikke troede, at det var så alvorligt, som det har vist sig at være, og som Mortens kilder sagde, at det var.”

Sagen startede jo med et tip fra nogle medarbejdere i kommunen. De gik til pressen, fordi de mente, at de ikke havde noget andet valg. Bekymrer det dig ikke?

”Jeg er da bekymret, hvis ikke der er nogen, der kan være vagthund på offentlighedens vegne. Det, der sker, hvis ikke man har den klassiske journalistiske offentlighed, så ender man i Facebook-demokratiet, hvor der typisk er nogle voldsomt engagererede personer, der går amok i et sprog, som brænder hele marken af. Og det lærer vi ikke meget af. Så jeg er da rigtig bekymret for, hvad der sker med den offentlighed og den samfundsmæssige debat, hvis medierne ikke har mulighed for at følge op på sager, som er alvorlige.”

Morten Svith siger, at han nær havde opgivet historien …

”Morten var virkelig en enmandshær. Det er ham, der har gravet det hele frem, det er ham, der blev ved, og det er ham, der har stykket logikkerne sammen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, at han har lavet et fremragende stykke journalistisk arbejde, som han fortjener at få anerkendelse for, f.eks. i form af Cavlingprisen,” siger Niels Højberg.

Den klassiske offentlighed er væk

Den aarhusianske stadsdirektør erklærer sig også enig i, at magtbalancen mellem de lokale dagblade og kommunen over de seneste år er tippet voldsomt i kommunernes favør. Men det skyldes mere dagspressens krise end kommunens øgede kommunikationsindsats, siger han.

”Dagbladene har jo mange færre journalistiske kræfter end tidligere, så magtbalancen er rykket. Journalistressourcerne ligger i dag mere i de store organisationer end i dagspressen. Det er jo sket, fordi dagspressen er kollapset af økonomiske årsager. Og der må jeg sige, at jeg hører til dem, der virkelig beklager udviklingen, fordi den borgerlige offentlighed i klassisk forstand i dag er væk, og for mig har den altid været en vigtig platform for demokratiet,” siger Niels Højberg.

Det er bare ikke kommunens skyld, understreger han. De godt 40 journalister i Aarhus Kommune er ikke ansat til at udkonkurrere lokalmedierne. De fleste kommunikerer internt i kommunen og eksternt til borgerne, siger han og fremlægger et notat med opgavebeskrivelser og stillingsbetegnelser for alle journalister, der i dag er ansat i kommunen.

”Hvis vi kigger på de journalister hos os, der betjener politikerne, så er det omtrent på samme niveau som tidligere. Der er nogle stykker i hver magistrat, som sidder i en egentlig presseafdeling. Men de ekstra journalister, vi har ansat over årene, laver til gengæld alt muligt andet end pressehåndtering,” siger han og forklarer, at kommunen f.eks. har ansat journalister i djøf- og HK-stillinger og i flere tilfælde i seniorjob og deltidsstillinger.

”Når vi ansætter journalister, gør vi det jo, fordi vi har brug for nogen, der kan skrive. Vi djøf’ere har jo et problem med kommunikation, både over for borgerne og over for vores medarbejdere. Og i den her tid, hvor vi gennemlever kæmpe store forandringer, spiller det en rigtig stor rolle at kunne skrive klart og forståeligt,” siger Niels Højberg.

LÆS OGSÅ:

I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad

Lokaljournalist med Cavling-potentiale

Forrige artikel Her er din kommende borgmester Her er din kommende borgmester Næste artikel Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist