Stadsdirektør: ”Morten var en enmandshær, og vi modarbejdede ham”

Den øverste administrative chef i Aarhus Kommune erkender, at dele af kommunens pressetjeneste har modarbejdet lokaljournalist Morten Svith i afsløringerne af kritisable forhold i kommunen. Han fortjener en Cavling, siger Niels Højberg, der begræder dagspressens krise.

Journalist på Århus Stiftstidende Morten Svith har ikke bare været med til at afsløre en af tidens største kommunale skandalesager om en forvaltningschefs magtmisbrug i Aarhus Kommune, han har også rykket grundlæggende ved kommunens tilgang til pressebetjening.

Det siger den øverste administrative chef i Aarhus Kommune, stadsdirektør Niels Højberg, der garanterer, at kommunen fremover vil være mere åben over for pressens henvendelser i den slags potentielle skandalesager i stedet for at forsvare organisationen med næb og kløer.

Stiftens afsløringer af ’skandalechefen’ i Natur og Vej Service har ført til bortvisning og politianmeldelse af manden, der dog nægter sig skyldig, ligesom direktøren og to andre chefer i afdelingen er blevet fyret for deres mangelfulde håndtering af sagen.

Og selv om Morten Svith nær havde opgivet historien, fordi sagen var for kompliceret, og kommunens pressefolk modarbejdede ham, er Niels Højberg i dag taknemmelig for journalistens vedholdenhed og beklager kommunens mange benspænd.

Morten Svith beskriver kommunens pressetjeneste som et værn, og det kan Niels Højberg, der har stået i spidsen for landets næststørste kommune med knap 22.000 ansatte siden 2008, godt forstå.

”Sådan har pressetjenesten i Teknik og Miljø også opført sig. Den har opført sig sådan for at forsvare organisationen. Og det, der har været vores store fejl, er, at vi var for defensive i starten. Det, Morten fandt ud af, var jo rigtigt. Og ledelsen på daværende tidspunkt var alt for langsom med at erkende, at han havde ret, og at de ting, han kom med, faktisk havde noget på sig. I stedet forsøgte presseafdelingen at afvise det,” siger Niels Højberg.

”Så jeg kan sagtens forstå, at Morten har oplevet, at man forsvarede sig, og at man forsøgte at modbevise det, han fandt frem til, og lagde hindringer i vejen for, at han kunne opklare det. Han blev modarbejdet i den tidlige fase af det her forløb,” siger han.

”Vi er blevet mere åbne”

Det er jo skattekroner I har brugt på at modarbejde en journalist. Hvorfor?

”Det er vel udtryk for en organisation, der forsvarer sig. Det tror jeg, at alle organisationer ville gøre. Men jeg synes, at det var forkert at gøre. Jeg synes, at vi hurtigere skulle være gået ind og lyttet til, hvad der var af anklager, men det var bare ikke det, der var vurderingen på daværende tidspunkt.”

Har I så evalueret sagen?

”I høj grad. Den direktør, der traf de beslutninger, er der ikke længere. Byrådet mistede tilliden til ham og sagde farvel til ham. Ikke fordi han havde gjort noget ulovligt, men fordi han ikke havde fulgt op på de uregelmæssigheder, som Morten faktisk afdækkede. Derudover er to af de forvaltningschefer, der var i afdelingen, i dag væk. Så det har haft store konsekvenser.”

Men hvad med hele jeres tilgang til at forsvare jer over for kritiske journalister?

”Den tænker vi da rigtig meget over, og jeg tror også, at Morten vil opleve, at der er en anden tilgang nu. I dag tænker vi meget mere, at vi bliver nødt til at være åbne på en helt anden måde.”

”Jeg synes egentlig også, at vi plejer at være åbne. Men den her sag er simpelthen endt i hegnet, fordi den direktør, der havde ansvaret, ikke troede, at det var så alvorligt, som det har vist sig at være, og som Mortens kilder sagde, at det var.”

Sagen startede jo med et tip fra nogle medarbejdere i kommunen. De gik til pressen, fordi de mente, at de ikke havde noget andet valg. Bekymrer det dig ikke?

”Jeg er da bekymret, hvis ikke der er nogen, der kan være vagthund på offentlighedens vegne. Det, der sker, hvis ikke man har den klassiske journalistiske offentlighed, så ender man i Facebook-demokratiet, hvor der typisk er nogle voldsomt engagererede personer, der går amok i et sprog, som brænder hele marken af. Og det lærer vi ikke meget af. Så jeg er da rigtig bekymret for, hvad der sker med den offentlighed og den samfundsmæssige debat, hvis medierne ikke har mulighed for at følge op på sager, som er alvorlige.”

Morten Svith siger, at han nær havde opgivet historien …

”Morten var virkelig en enmandshær. Det er ham, der har gravet det hele frem, det er ham, der blev ved, og det er ham, der har stykket logikkerne sammen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, at han har lavet et fremragende stykke journalistisk arbejde, som han fortjener at få anerkendelse for, f.eks. i form af Cavlingprisen,” siger Niels Højberg.

Den klassiske offentlighed er væk

Den aarhusianske stadsdirektør erklærer sig også enig i, at magtbalancen mellem de lokale dagblade og kommunen over de seneste år er tippet voldsomt i kommunernes favør. Men det skyldes mere dagspressens krise end kommunens øgede kommunikationsindsats, siger han.

”Dagbladene har jo mange færre journalistiske kræfter end tidligere, så magtbalancen er rykket. Journalistressourcerne ligger i dag mere i de store organisationer end i dagspressen. Det er jo sket, fordi dagspressen er kollapset af økonomiske årsager. Og der må jeg sige, at jeg hører til dem, der virkelig beklager udviklingen, fordi den borgerlige offentlighed i klassisk forstand i dag er væk, og for mig har den altid været en vigtig platform for demokratiet,” siger Niels Højberg.

Det er bare ikke kommunens skyld, understreger han. De godt 40 journalister i Aarhus Kommune er ikke ansat til at udkonkurrere lokalmedierne. De fleste kommunikerer internt i kommunen og eksternt til borgerne, siger han og fremlægger et notat med opgavebeskrivelser og stillingsbetegnelser for alle journalister, der i dag er ansat i kommunen.

”Hvis vi kigger på de journalister hos os, der betjener politikerne, så er det omtrent på samme niveau som tidligere. Der er nogle stykker i hver magistrat, som sidder i en egentlig presseafdeling. Men de ekstra journalister, vi har ansat over årene, laver til gengæld alt muligt andet end pressehåndtering,” siger han og forklarer, at kommunen f.eks. har ansat journalister i djøf- og HK-stillinger og i flere tilfælde i seniorjob og deltidsstillinger.

”Når vi ansætter journalister, gør vi det jo, fordi vi har brug for nogen, der kan skrive. Vi djøf’ere har jo et problem med kommunikation, både over for borgerne og over for vores medarbejdere. Og i den her tid, hvor vi gennemlever kæmpe store forandringer, spiller det en rigtig stor rolle at kunne skrive klart og forståeligt,” siger Niels Højberg.

LÆS OGSÅ:

I Aarhus er der flere journalister i kommunen end på det lokale dagblad

Lokaljournalist med Cavling-potentiale

Forrige artikel Her er din kommende borgmester Her er din kommende borgmester Næste artikel Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.