Sundhedskrisens mange ubekendte

Kroniske sygdomme og usund livsstil koster millioner af menneskeliv, men det kniber endnu med at lave en systematisk forebyggelsespolitik, der kan nedbringe sundhedsudgifterne og redde menneskeliv. Internettet, nye sociale medier og brugervenlige applikationer kan blive en drivkraft for nytænkning af sundhedssystemet. Nye globale risici i form af pandemier er en ubekendt faktor. Sundhedskrisen spiller tæt sammen med fødevare- og fattigdomskrisen.

Det er ikke krig eller klimaproblemer, der er den største dræber i det moderne samfund. Det er derimod kroniske sygdomme som hjerte-kar-lidelser, kræft, overvægt, luftvejssygdomme og sukkersyge. Hver eneste dag dør 98.000 mennesker af kroniske sygdomme, og ifølge WHO står de kroniske sygdomme bag 36 ud af de 56 millioner rapporterede dødsfald hvert år. Det er den store drivkraft bag den globale sundhedskrise, hvor regeringerne er udsat for et konstant opadgående pres på sundhedsudgifterne.

Sundhedsskrisen er én af syv forbundne megakriser, som kommer til at præge 2013. Læs analyser af de øvrige kriser her.

I perioden 2000-2008 steg sundhedsudgifterne i den vestlige verden dobbelt så hurtigt som resten af økonomien. For fire år siden så det ud til, at det voksende forventningspres, en stigende ældrebyrde og flere livsstilssygdomme i form af fedmeepidemier og rygning ville sende sundhedsudgifterne endnu højere op.

Login